Velkommen til konference
Mine brødre og søstre, det glæder mig at rapportere, at Kirken klarer sig rigtig godt. Herrens værk går fortsat uforstyrret fremad.
Mine kære brødre og søstre, ved indledningen af aprilkonferencen 2009 bemærker vi med sorg fraværet af ældste Joseph B. Wirthlin fra De Tolv Apostles Kvorum. Vi sørger over hans bortgang. Vi savner ham. Vi udtrykker vores kærlighed til hans familie. Jeg tvivler slet ikke på, at han fortsætter i dette store værk på den anden side af sløret.
På grund af ældste Wirthlins bortgang er der en ledig plads i De Tolv Apostles Kvorum. Efter megen faste og bøn har vi kaldet ældste Neil Linden Andersen til at udfylde denne plads. Vi præsenterer denne formiddag hans navn for jer til opretholdelse. Alle, der kan opretholde ham i denne hellige kaldelse, bedes vise det med en oprakt hånd. Nogen imod, samme tegn.
Vi takker for jeres opretholdelse. Ældste Andersens navn bliver medtaget, når navnene på Kirkens ledere læses op i eftermiddag.
Ældste Andersen, vi beder dig nu indtage din plads på forhøjningen sammen med medlemmerne af De Tolv. Vi ser frem til at høre fra dig ved konferencemødet søndag formiddag.
Mine brødre og søstre, siden vi mødtes for seks måneder siden, har jeg været i Mexico City med præsident og søster Henry B. Eyring for der at genindvie templet. I månedsvis har det undergået en omfattende renovering.
Aftenen før genindvielsen blev der afholdt et storslået kulturelt arrangement på Aztec Stadion. Omkring 87.000 tilskuere blev presset ind på det udendørs stadion, og en gruppe på over 8.000 unge deltog i programmet, som bestod af en 80-minutters præsentation af musik, dans og Mexicos historie.
Præsident Eyring og jeg modtog hver en serape og en sombrero. Iført denne nationaldragt kunne jeg ikke modstå at synge for publikum med en improviseret udgave af »El Rancho Grande«, som jeg havde lært i spansk i niende klasse. Det vil jeg ikke gøre i dag.
Hvert af de to indvielsesmøder den følgende dag var fyldt med Herrens Ånd.
For blot to uger siden indviede vi ved 12 møder templet i Draper i Utah, en storslået bygning ved bjergenes fod i den sydlige del af Salt Lake-dalen. Der var omkring 685.000 mennesker – både medlemmer og ikke-medlemmer – som var til åbent hus. Næsten 365.000 medlemmer var til stede ved indvielsesmøderne, inklusive de møder, der blev transmitteret til flere stavscentre. Herrens Ånd var til stede i rigt mål, da templet blev indviet.
I den nære fremtid skal vi indvie templet ved Oquirrh Mountains i Utah, og i de kommende måneder og år kommer der mange flere indvielser. Vi ser frem til disse begivenheder. Der er noget ved en tempelindvielse, som tilskynder til en revurdering af sine egne præstationer og et oprigtigt ønske om at gøre det endnu bedre.
Og nu, mine brødre og søstre, det glæder mig at rapportere, at Kirken klarer sig rigtig godt. Herrens værk går fortsat uforstyrret fremad.
Vi har nu omkring 53.000 missionærer, der tjener i 348 missioner over hele verden. Vi tager Frelserens befaling meget alvorligt, idet han sagde: »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.«1 Vi er dybt taknemlige for vore missionærers indsats og for de ofre, som de og deres familier yder, så de kan tjene.
Vi har også utallige frivillige og missionærer i aktiviteter, der ikke er forkyndende. De er generelt modne personer, som skænker deres tid og talenter for at fremme Herrens værk og velsigne vor himmelske Faders børn. Vi er yderst taknemlige for den værdifulde tjeneste, som disse personer yder.
Den selvsupplerende uddannelsesfond, der blev oprettet i 2001, går stadig fremad. Siden dens begyndelse har 35.600 unge mænd og kvinder deltaget i programmet og modtaget undervisning, der forbedrer deres færdigheder og muligheder for at få arbejde. Hidtil har 18.900 færdiggjort deres uddannelse. I gennemsnit – med de 2,7 års uddannelse, de nu modtager – bliver deres indtægt tre til fire gange større. Hvilken velsignelse i deres liv! Det er virkelig et inspireret program.
Mine brødre og søstre, jeg takker jer for jeres tro og hengivenhed for evangeliet. Jeg takker jer for den kærlighed og omsorg, I viser hinanden. Jeg takker jer for den indsats I yder i jeres menigheder og i jeres stave og distrikter. Det er den indsats, der gør Herren i stand til at opnå sine hensigter her på jorden.
Jeg takker personligt for jeres venlighed over for mig, uanset hvor jeg kommer. Jeg takker jer for jeres bønner på mine vegne. Jeg mærker disse bønner og er meget taknemlig for dem.
Og nu, mine brødre og søstre, er vi ivrige efter at lytte til de budskaber, der bliver præsenteret for os de næste to dage, hvor vi bliver undervist og inspireret og får en fornyet beslutsomhed om at efterleve evangeliet og at tjene Herren. De, der skal tale til os, har søgt himlens hjælp og vejledning, mens de har forberedt deres taler. De er blevet tilskyndet om det, som de vil fortælle os.
Vi byder velkommen til jer, der er nye i Kirken. Vi beder for jer, der kæmper med udfordringer, med skuffelser eller med tab. Vor himmelske Fader elsker hver eneste af os og er opmærksom på vore behov. Må vi blive fyldt med hans Ånd, når vi lytter til det, der bliver præsenteret. Dette er min bøn denne formiddag, hvor vi indleder denne storslåede konference. Jeg indskyder også, at jeg med glæde mindes præsident Gordon B. Hinckley, der var præsident for Kirken før mig. Jeg er sikker på, at han tjener trofast på den anden side. I vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi navn. Amen.