2009
Ældste Bruce A. Carlson
Maj 2009


Ældste Bruce A. Carlson

De Halvfjerds

Elder Bruce A. Carlson

Selvom ældste Bruce Allen Carlson fra De Halvfjerds ikke kunne komme i Kirken, før han var 16 år gammel, blev hans voksende åndelighed styrket af hans mor, som underviste ham og hans to søskende ved at læse i skrifterne og synge salmer. Denne første religiøse undervisning gav ham et åndeligt fundament, som har båret ham gennem livet.

Ældste Carlson er født den 3. oktober 1949 i Hibbing i Minnesota i USA, som søn af Clifford og Helen Carlson. Han tilbragte det meste af sin barndom med at flytte rundt i den nordlige halvdel af staten, da hans far arbejdede for Minnesota Forestry Department. Da familien flyttede til Brainerd i Minnesota, var Helen Carlson (der blev døbt som ung) endelig i stand til at tage sine børn med til en af Kirkens små grene, der mødtes i nærheden.

Efter sin omvendelse fik ældste Carlson en bacheloreksamen fra University of Minnesota i Duluth i 1971, afsluttede sin uddannelse ved U.S. Air Force Fighter Weapons School ved Nellis Air Force Base i Nevada, USA i 1979 og fik en meget anerkendt magistergrad fra U.S. Naval War College i 1989.

Som officer i det amerikanske flyvevåben fløj ældste Carlson kampfly i størstedelen af sin 37 år lange karriere. Andre opgaver omfatter adskillige stillinger i Pentagon og i Washington, D.C. Sammen med sin hustru, Vicki Lynn Martens, som han giftede sig med den 8. august 1972 i templet i Salt Lake City og deres tre børn, har ældste Carlson viet sit liv til at tjene dem, som han elsker, og elske dem, som han tjener.

Ældste Carlson har virket som ældsternes kvorumspræsident, biskop, højrådsmedlem og som rådgiver for Kirkens rådgivende komité for militære forhold. Han tjente som søndagsskolelærer i sin hjemmenighed i San Antonio i Texas i USA, da han modtog kaldelsen til De Halvfjerds’ Andet Kvorum.