Larry M. Gibson
Førsterådgiver i Unge Mænds hovedpræsidentskab
Da Larry Miner Gibson gik ud fra high school, besluttede han at hike i Havasupai i Arizona i USA, i Grand Canyon, hvor han tilbragte adskillige dage med at læse Mormons Bog og bede om og overveje sit vidnesbyrd. Han siger, at han ikke kan huske, at der har været en tid, hvor han ikke vidste, at Kirken var sand, men han ville have et sikkert grundlag, inden han begav sig ud i verden.
»Der skete mange hellige ting ved den lejlighed, « siger han. »Det hjalp mig, da jeg skulle væk fra skolen og væk på mission.«
Han tjente på fuldtidsmission i den sydbritiske mission fra 1966 til 1968 og giftede sig med Shirley Barton i templet i Manti i september 1968. Han har tjent i forskellige kirkekaldelser. Da han blev kaldet, tjente han som stavspræsident, og han har tidligere tjent som rådgiver til stavspræsidenten, højrådsmedlem, biskop og Unge Mænds præsident i menigheden og staven.
Bror Gibson fik eksamen i computerteknologi og handel fra BYU i 1971. I 1974 blev han kandidat i informationsteknologi også fra BYU.
Han har været administrerende direktør i adskillige teknologivirksomheder og var senest teknisk direktør i en ›Fortune 500‹-virksomhed.
Familien Gibson tæller seks børn, som kan lide at dykke, flyve i luftballon, cykle, hike, campere og rejse. Han og hustruen bor for tiden i Highland i Utah.
Bror Gibson blev født den 26. februar 1947 i Boulder City i Nevada i USA som søn af Robert Owen og Thais Miner Gibson.