2009
Ældste Dale G. Renlund
Maj 2009


Ældste Dale G. Renlund

De Halvfjerds

Elder Dale G. Renlund

Ældste Dale Gunnar Renlund lærte tidligt, at intet er vigtigere end at følge Herren. Hans forældre, Mats og Mariana Renlund, underviste ham i dette princip igennem deres eksempel. De mødtes i Stockholm kort tid efter Anden Verdenskrig, og de ønskede at blive gift, men kun i templet. De forlod deres hjem i Finland og Sverige, emigrerede til Utah og blev beseglet i templet i Salt Lake City.

Ældste Renlund er født den 13. november 1952 i Salt Lake City i Utah i USA og voksede op i et hjem, hvor man værdsatte de velsignelser, som man modtog ved at følge Herrens råd. Han blev også velsignet med to gange at bo i forældrenes hjemland – engang som teenager, da hans far, som var tømrer, blev kaldet til Sverige som byggemissionær og adskillige år senere som fuldtidsmissionær for Kirken i Sverige.

Ældste Renlund mødte sin hustru, Ruth Lybbert, hjemme i menigheden. I juni 1977 blev de beseglet i templet i Salt Lake City. Sammen med deres datter har de skabt en tætknyttet familie, som arbejder, leger og tjener sammen.

»Vi elsker at foretage os ting sammen som familie,« forklarer ældste Renlund. »Alt, hvad vi foretager os, sker på den måde. Hvis vi spiller golf, spiller vi som en treenighed og deler den samme score.«

Ældste Renlund fik en bachelorgrad og doktorgrad i medicin fra University of Utah og færdiggjorde sin uddannelse inden for intern medicin og kardiologi ved Johns Hopkins University. Han viede sin medicinske karriere som specialist i hjertestop og transplantationsmedicin til at være lærer, forsker og kliniker.

Forud for sin kaldelse til De Halvfjerds’ Første Kvorum tjente ældste Renlund til at være biskop, stavspræsident, højrådsmedlem og i ni år som områdehalvfjerdser i De Halvfjerds’ Femte Kvorum. Han og hans familie bor på nuværende tidspunkt i Salt Lake City.