Styrken i pagter
Lad i tider med lidelser jeres pagter være altoverskyggende, og lad jeres lydighed være fuldkommen.
Tillad mig at give en varm og oprigtig velkomst til ældste Neil L. Andersen til De Tolv Apostles Kvorum. Han er en værdig og velkommen tilføjelse.
Den 15. august 2007 oplevede Peru et voldsomt jordskælv, som næsten ødelagde kystbyerne Pisco og Chincha. Ligesom mange andre kirkeledere og medlemmer gik Wenceslao Conde, præsidenten for Kirkens Balconcito Gren i Chincha, straks i gang med at hjælpe andre, hvis huse var beskadiget.
Fire dage efter jordskælvet var ældste Marcus B. Nash fra De Halvfjerds i Chincha for at være med til at koordinere Kirkens hjælpeindsats der og møde præsident Conde. Da de talte om ødelæggelsen, der var sket, og hvad der blev gjort for at hjælpe ofrene, kom præsident Condes hustru Pamela forbi bærende på et af hendes små børn. Ældste Nash spurgte søster Conde, hvordan hendes børn havde det. Med et smil svarede hun, at takket være Guds godhed var de alle sunde og raske. Han spurgte til familien Condes hjem.
»Det er væk,« sagde hun ganske enkelt.
»Hvad med jeres ejendele?« spurgte han.
»Alt er begravet under murbrokkerne fra vores hus,« svarede søster Conde.
»Og alligevel smiler du,« bemærkede ældste Nash, »mens vi taler.«
»Ja,« sagde hun, »jeg har bedt, og jeg har fred. Vi har alt, hvad vi behøver. Vi har hinanden, vi har vore børn, vi er beseglet i templet, vi har denne vidunderlige kirke, og vi har Herren. Vi kan bygge igen med Herrens hjælp.«
Denne smukke demonstration af tro og åndelig styrke gentages blandt de hellige over hele verden i mange forskellige situationer. Det er en enkel illustration af en virkelig styrke, som der er meget behov for i vore dage, og som bliver stadig mere afgørende i tiden forude. Vi har brug for stærke kristne, som kan udholde vanskeligheder, som kan fastholde håbet trods tragedie, som kan løfte andre ved deres eksempel og deres medfølelse, og som til stadighed kan overvinde fristelser. Vi har brug for stærke kristne, som kan få vigtige ting til at ske ved deres tro, og som kan forsvare Jesu Kristi sandhed mod moralsk relativisme og militant ateisme.
Hvad er kilden til en sådan moralsk og åndelig styrke, og hvordan opnår vi den? Kilden er Gud. Vores adgang til denne styrke sker gennem vore pagter med ham. En pagt er en aftale mellem Gud og et menneske, en overenskomst, hvor betingelserne er fastsat af Gud (se Guide til Skrifterne, »Pagt«, s. 149). I disse guddommelige aftaler forpligter Gud sig til at styrke, hellige og ophøje os til gengæld for vores forpligtelse til at tjene ham og holde hans befalinger.
Vi indgår pagter ved præstedømmeordinancer, hellige ritualer, som Gud har fastsat, så vi kan vise vores forpligtelse. Vores grundlæggende pagt, fx den, hvori vi først lover vores villighed til at påtage os Kristi navn, bliver bekræftet ved dåbsordinancen. Det sker enkeltvis ved navn. Ved denne ordinance bliver vi en del af Herrens pagtsfolk og arvinger til Guds celestiale rige.
Andre hellige ordinancer udføres i templer, der er bygget til netop det formål. Hvis vi er trofaste over for pagterne indgået der, bliver vi arvinger til ikke blot det celestiale rige, men til ophøjelse, den højeste herlighed i Guds rige, og vi opnår alle de guddommelige muligheder, som Gud kan give (se L&P 132:20).
Skrifterne taler om den nye og evigtvarende pagt. Den nye og evigtvarende pagt er Jesu Kristi evangelium. Evangeliets lærdomme og befalinger udgør med andre ord indholdet af en evigtvarende pagt mellem Gud og et menneske, som på ny gengives i hver uddeling. Hvis vi med en sætning skulle beskrive den nye og evigtvarende pagt, ville det være dette: »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv« (Joh 3:16).
Jesus forklarede, hvad det vil sige at tro på ham: »Se, dette er befalingen [eller med andre ord, dette er pagten]: Omvend jer, alle I jordens ender, og kom til mig, og bliv døbt i mit navn, så I må blive helliggjort ved modtagelsen af Helligånden, så I må stå uplettede for mig på den yderste dag« (3 Ne 27:20).
Hvad er det ved at indgå og holde pagter med Gud, som giver os styrke til at smile i vanskeligheder, til at ændre trængsler til triumf, til at »være ivrigt engageret i en god sag … og udvirke megen retfærdighed« (L&P 58:27)?
Styrket af gaver og velsignelser
For det første nyder vi en stadig strøm af velsignelser lovet af Gud i hans pagt med os, når vi vandrer i lydighed mod principperne og befalingerne i Jesu Kristi evangelium. Disse velsignelser giver os de ressourcer, vi behøver til at handle, frem for blot at lade sig påvirke, når vi går gennem livet.1 For eksempel velsigner Herrens befalinger i visdomsordet vedrørende omsorg for vore fysiske legemer os først og fremmest med »visdom og store skatte af kundskab, endog skjulte skatte« (L&P 89:19). Endvidere fører de os generelt til et sundere liv og frihed fra nedbrydende afhængighed. Lydighed giver os større kontrol over vores liv, større evne til at komme og gå, til at arbejde og skabe. Selvfølgelig kræver alder, ulykker og sygdomme uundgåeligt deres del, men selv da styrker vores lydighed over for denne evangeliske lov vores evne til at håndtere disse udfordringer.
Langs pagtens sti finder vi en stadig strøm af gaver og hjælp. »Kærligheden ophører aldrig« (1 Kor 13:8; Moro 7:46), kærlighed fører til kærlighed, barmhjertighed fører til barmhjertighed, dyd fører til dyd, forpligtelse fører til loyalitet og tjeneste fører til glæde. Vi er en del af et pagtsfolk, et samfund af hellige, som opmuntrer, styrker og betjener hinanden. Som Nefi forklarede det: »Og dersom menneskenes børn holder Guds befalinger, giver han dem næring og styrker dem« (1 Ne 17:3).2
Styrket med øget tro
Alt dette betyder ikke, at livet i pagten er uden udfordringer, eller at den lydige sjæl bør være overrasket, hvis skuffelser eller tilmed katastrofer forstyrrer hans fred. Hvis I føler, at personlig retskaffenhed bør udelukke ethvert tab og enhver lidelse, så burde I måske sludre lidt med Job.
Dette bringer os til en anden måde, hvorpå vore pagter giver styrke – de producerer den nødvendige tro til at holde ud og til at gøre alt det, der er nødvendigt i Herren. Vores villighed til at påtage os Kristi navn og holde hans befalinger kræver et mål af tro, men når vi ærer vore pagter, vokser den tro. For det første bliver de lovede frugter af lydighed synlige, hvilket bekræfter vores tro. For det andet kommunikerer Ånden Guds velbehag, og vi føler os trygge ved hans fortsatte velsignelse og hjælp. For det tredje kan vi, uanset hvad der sker, møde livet med håb og sindsro, idet vi ved, at det til sidst vil gå godt, fordi vi har Guds løfte til os personligt, med navn, og vi ved, at han ikke kan lyve (se En 1:6; Eter 3:12).
Kirkeledere tidligt i denne uddeling bekræftede, at vi ved at holde os til pagtens sti får den nødvendige vished, som vi behøver i prøvelsens stund:
»Det var dette [vished om, at deres kurs i livet var i overensstemmelse med Guds vilje], der satte de fordums hellige i stand til at udholde alle deres lidelser og forfølgelser, og … at man røvede deres gods og ødelagde deres midler, men også at lide døden i dens rædsomste skikkelser; vidende (ikke blot tro) at når dette ›hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene‹ (2 Kor 5:1)« (Forelæsninger om troen, 6:2, 3).
De påpegede endvidere, at vi ved at ofre alt, hvad Herren måtte kræve af os, kunne få Åndens vidnesbyrd om, at vores kurs er ret og Gud velbehagelig (se Forelæsninger om Troen, 6:7-12). Med den viden bliver vores tro ubundet i visheden om, at Gud, når tiden er inde, vil vende enhver prøvelse til vores fordel. Nogle af jer er blevet styrket af den tro, når I har udholdt de, der med spot peger fra »en stor og rummelig bygning« og råber: »Skam jer« (se 1 Ne 8:26-27), og I har stået fast med Peter og de fordums apostle »glade, fordi [I] var blevet anset for værdige til at blive vanæret for Jesu navns skyld« (ApG 5:41).
Herren sagde om Kirken:
»Sandelig siger jeg jer: Alle blandt dem, som … er villige til at iagttage deres pagter ved opofrelse – ja, ved ethvert offer, som jeg, Herren, vil befale – de er antaget af mig.
For jeg, Herren, vil få dem til at bære som et meget frugtbart træ, som er plantet i et prægtigt land ved en ren bæk, og som giver megen dyrebar frugt« (L&P 97:8-9).
Apostlen Paulus forstod, at den, der har indgået en pagt med Gud, både får tro til at modstå prøvelser og opnå endnu større tro gennem disse prøvelser. Om hans personlige »torn i kødet« (2 Kor 12:7) bemærkede han:
»Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig,
men han svarede: ›Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.‹ Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig.
Derfor er jeg godt tilfreds under [min] magtesløshed, under mishandling, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk« (2 Kor 12:8-10).3
Styrket gennem »guddommelighedens kraft«
Vi har for det første overvejet de kraftgivende velsignelser og for det andet troens gave, som Gud skænker dem, der holder deres pagter med ham. Et sidste aspekt af styrke gennem pagter, som jeg ønsker at nævne, er overdragelse af guddommelig kraft. Vores pagtsforpligtelse til vor himmelske Fader tillader ham at lade sin guddommelige indflydelse, »guddommelighedens kraft« (L&P 84:20), flyde ind i vores liv. Han kan gøre dette, fordi vi ved vores deltagelse i præstedømmeordinancer udøver vores handlefrihed og vælger at modtage den. Vores deltagelse i disse ordinancer demonstrerer også, at vi er beredt til at acceptere de yderligere ansvar, der kommer med mere lys og åndelig kraft.
I alle ordinancerne, især templets, bliver vi begavet med kraft fra det høje.4 Denne »guddommelighedens kraft« kommer direkte og ved Helligåndens indflydelse. Helligåndsgaven er en del af den nye og evigtvarende pagt. Det er en afgørende del af vores dåb, Åndens dåb. Det er nådens budbringer, hvorved Kristi blod anvendes til at borttage vore synder og helliggøre os (se 2 Ne 31:17). Det er den gave, hvorved Adam blev »levendegjort i det indre menneske« (Moses 6:65). Det var ved Helligånden, at de fordums apostle udholdt alt det, som de udholdt, og ved deres præstedømmenøgler bragte evangeliet til den verden, de kendte på deres tid.
Når vi har indgået guddommelige pagter, er Helligånden vores talsmand, vores vejleder og vores ledsager. Helligåndens frugter er »de fredsskabende sandheder om udødelig herlighed, sandheden om alt; den, som giver liv til alt, og som levendegør alt; den, som ved alt og har al magt, hvad angår visdom, barmhjertighed, sandhed, retfærdighed og dom« (Moses 6:61). Helligåndens gaver er vidnesbyrd, tro, kundskab, visdom, åbenbaringer, mirakler, helbredelser og barmhjertighed for blot at nævne nogle få (se L&P 46:13-26).
Det er Helligånden, der vidner om jeres ord, når I underviser og vidner. Det er Helligånden, der, når I taler på fjendtlige steder, lægger ned i jeres hjerte, hvad I skal sige, og opfylder Herrens løfte om, at »I ikke [skal] blive beskæmmet for mennesker« (L&P 100:5). Det er Helligånden, der åbenbarer, hvordan I kan klare den næste, tilsyneladende uoverstigelige forhindring. Det er ved Helligånden i jer, at andre kan mærke Kristi rene kærlighed og modtage styrke til at gå fremad. Det er også Helligånden i sin egenskab af forjættelsens Helligånd, der bekræfter jeres pagters gyldighed og virkning og besegler løfter på jer.5
Guddommelige pagter skaber stærke kristne. Jeg opfordrer inderligt jer alle til at være værdige til og modtage alle de præstedømmeordinancer, som I kan, og derefter trofast holde de løfter, som I har indgået ved pagt. Lad i tider med lidelser jeres pagter være altoverskyggende, og lad jeres lydighed være fuldkommen. Da kan I bede i tro uden at tvivle i henhold til jeres behov, og Gud vil svare jer. Han vil styrke jer, når I arbejder og våger. I hans egen tid og på hans egen måde vil han række sin hånd ud til jer og sige: »Her er jeg.«
Jeg vidner om, at præstedømmets myndighed findes i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til at administrere de ordinancer, hvorved vi kan indgå bindende pagter med vor himmelske Fader i hans hellige Søns navn. Jeg vidner om, at Gud vil holde sine løfter til jer, når I ærer jeres pagter med ham: Han vil velsigne jer med »et godt, presset, rystet, topfyldt mål« (Luk 6:38). Han vil styrke og fuldkommengøre jeres tro. Han vil med sin hellige Ånd fylde jer med guddommelig kraft. Jeg beder til, at I altid må have hans Ånd med jer til at vejlede jer og udfri jer fra det, I mangler, angst og lidelser. Jeg beder om, at I gennem jeres pagter må blive et kraftigt redskab for det gode i hans hænder, der er vor Herre og Forløser, i Jesu Kristi navn. Amen.