Lev op til jeres privilegier
Lær, hvordan præstedømmeordinancer og pagtsløfter vil lade Guds kraft flyde ind i jeres liv.
For nylig fik min mand, Greg, en diagnose, der ville kræve en omfattende operation og flere måneder med kemoterapi. Ligesom mange af jer, der har stået i lignende situationer, begyndte vi straks at bede om himmelsk hjælp og Guds kraft. Søndagen efter Gregs operation fik vi leveret nadveren på vores hospitalsværelse.
Ved den lejlighed var jeg den eneste, der tog nadveren. Et stykke brød. Et bæger vand. I kirken kredser mit sind ofte om systemet bag nadveren – forberedelsen, velsignelsen og omdelingen. Men den eftermiddag tænkte jeg på den gave af Guds kraft, der er tilgængelig for mig gennem denne hellige ordinance i sig selv og det pagtsløfte, jeg aflagde, da jeg tog det stykke brød og det vandbæger. Det var et tidspunkt, hvor jeg havde brug for himlens kraft. Midt i stor hjertesorg, udmattelse og usikkerhed, spekulerede jeg over denne gave, der tillod mig at trække på den kraft fra Gud, som jeg havde så desperat brug for. Deltagelse i nadveren øgede mit fællesskab med Herrens Ånd, tillod mig at trække på Guds kraft, heriblandt engles betjening og Frelserens opbyggende styrke til at stå imod.
Jeg tror ikke, at jeg nogensinde med så stor klarhed havde indset, at det ikke kun er hvem, der forretter ordinancen, der er vigtig – det som ordinancen og vores pagtsløfte åbner op for, fortjener også vores opmærksomhed. Præstedømmeordinancer og pagter, giver Gud mulighed for at helliggøre os og derpå udvirke mirakler i vores liv. Men hvordan sker det?
For at en ordinance kan tilkendegive Guds kraft i vores liv, må den for det første udføres med myndighed fra Guds Søn. Leveringssystemet er vigtigt. Faderen betroede Jesus Kristus med nøgler og myndighed til at føre tilsyn med leveringen af hans præstedømmeordinancer. Guds sønner er under hans ledelse, indenfor hans præstedømmes orden, blevet ordineret til at stå i stedet for Guds Søn.
For det andet, vi afgiver ikke bare pagtsløfter – vi må holde dem. I mange evangeliske ordinancer indgår vi hellige pagter med Gud. Han lover at velsigne os, når vi holder de pagter. Indser vi, at det er kombinationen af både præstedømmeordinancer og at holde pagtsløfter, der gør det muligt for os at trække på Guds kraft.
Den eftermiddag spekulerede jeg på, om jeg, en Guds pagtsdatter, helt forstod, hvordan jeg får adgang til gaven i form af Guds kraft gennem præstedømmeordinancer, og om jeg vitterligt indså, hvordan Guds kraft virkede i mig.
I 2019 blev en profetisk opfordring givet til Kirkens kvinder, der lærte os, hvordan vi trækker på Frelserens kraft. Præsident Russell M. Nelson opfordrede os til at studere Lære og Pagter 25, en åbenbaring, der blev givet til Emma Smith i Harmony i Pennsylvania. At tage imod den opfordring ændrede mit liv.
Sidste måned fik jeg en uventet mulighed for at tage til Harmony. Der, under ahorntræerne, blev præstedømmet gengivet til Joseph Smith og Oliver Cowdery. Tæt på de træer er hoveddøren til Joseph og Emmas hjem. Over for pejsen i hjemmet er der et vindue. Jeg stod ved det vindue og spekulerede på, hvad Emma må have tænkt, da hun så ud på de træer.
I juli 1830 var Emma 26 år gammel, hun var så ung. Hun havde været gift i tre et halvt år. Hun havde mistet sin søn som spæd – sit første barn. Hans lille gravsted ligger lige nede ad vejen fra hendes hjem. Da jeg stod ved det vindue, var det ikke svært at forestille sig, hvad der kunne have fyldt hendes tanker. Hun bekymrede sig helt sikkert om deres økonomi, om den tiltagende forfølgelse, der truede deres sikkerhed, og om deres fremtid. Og alligevel var Guds værk overalt omkring hende. Undrede hun sig over sin plads i planen, sit formål i hans rige og sit potentiale i Guds øjne?
Det tror jeg, at hun gjorde.
På den anden side af vejen var Guds myndighed og nøgler blevet gengivet til jorden. Det var et tidspunkt, hvor Emma faktisk havde brug for himlens kraft. Midt i stor hjertesorg, udmattelse og usikkerhed, kan jeg forestille mig, at Emma spekulerede over denne gave i form af Guds præstedømme, der kunne åbne for hans kraft, som hun så desperat havde brug for.
Men Emma stod ikke bare ved vinduet og spekulerede.
Mens profeten Joseph Smith blev undervist om nøgler, embeder, ordinancer, og hvordan man tjener i præstedømmet, gav Herren selv, gennem sin profet, en åbenbaring til Emma. Ikke Hjælpeforeningspræsidenten Emma i Nauvoo – denne åbenbaring blev givet til 26-årige Emma i Harmony. Gennem den lærte Emma om den indre helliggørelse og pagtsforbindelse, der ville øge muligheden for, at disse præstedømmeordinancer kunne virke i hendes liv.
Først mindede Herren Emma om hendes plads i hans plan, heriblandt hvem hun var, og hvis datter hun var – en datter i hans rige. Hun blev indbudt til at vandre »på dydens stier«, en sti, der omfattede ordinancer, der ville åbne op for Guds kraft, hvis Emma holdt fast i sine pagter.
For det andet gav Herren hende et formål i en tid med stor sorg. Emma var ikke alene vidne til genoprettelsen fra forreste række, hun var en afgørende deltager i det værk, der fandt sted. Hun blev indsat »til at udlægge skrifterne og til at formane kirken«. Hendes tid skulle hun »anvende på at skrive og på at lære meget«. Emma fik en hellig rolle i at være med til at forberede de hellige på at tilbede, deres sange til Herren ville blive modtaget som bønner og »besvaret med en velsignelse på deres hoved«.
Til sidst beskrev Herren en proces for en indre helliggørelse, som ville forberede Emma på ophøjelse. »Medmindre du gør dette,« forklarede Herren hende, »kan du ikke komme der, hvor jeg er.«
Hvis vi læser afsnit 25 nøje, kan vi se en vigtig udvikling finde sted. Emma gik fra at være en datter i riget til en »udvalgt kvinde« til dronning. Ordinancer i Det Aronske og Det Melkisedekske Præstedømme ville i kombination med hendes pagtsløfter øge Åndens og engles ledsagelse, og give hende kraft til at navigere gennem livet med guddommelig vejledning. Gennem Guds guddommelige kraft ville han hele hendes hjerte, forstørre hendes evne og transformere hende til den udgave af sig selv, han vidste, hun kunne blive. Og gennem ordinancerne i Det Melkisedekske Præstedømme ville »guddommelighedens kraft« blive tilkendegivet i hendes liv, og Herren ville løfte sløret, så hun kunne modtage forståelse fra ham. Det er sådan, det ser ud, når Guds kraft virker i os.
Præsident Russell M. Nelson har sagt:
Alt, der skete i [Harmony], har stor betydning for jeres liv. Præstedømmets gengivelse kan tillige med Herrens råd til Emma vejlede og velsigne jer alle …
Det kræver det samme, som Herren bad Emma og [os] hver især om at gøre, at få adgang til Guds kraft.«
Der skete vigtige begivenheder på begge sider af det vindue i Harmony, heriblandt den åbenbaring, der blev givet til en udvalgt kvinde, som Herren havde kaldet – en åbenbaring, der gav Emma Smith, en Guds datter, styrke, opmuntring og instruktioner.
Da vores barnebarn Isabella fik sit navn og en velsignelse, velsignede hendes far hende med en forståelse af præstedømmet, og at hun ville fortsætte med at udvikle sig og lære om den velsignelse, det ville være for hende, og at hendes tro på præstedømmet ville vokse, efterhånden som hun fortsatte med at udvikle sin forståelse.
Det er ikke ofte, at en lille pige bliver velsignet med at forstå præstedømmet og at lære, hvordan de præstedømmeordinancer og pagtsløfter vil give hende adgang til Guds kraft. Men jeg huskede Emma og tænkte: Hvorfor ikke? Denne lille datter har potentialet til at blive en udvalgt kvinde i hans rige og i sidste ende en dronning. Gennem Guds præstedømmeordinancer og overholdelse af hendes pagtsløfter vil Guds kraft virke i og gennem hende som en hjælp til at overvinde, hvad som helst livet byder på, og blive den kvinde, Gud ved, hun kan blive. Det er noget, jeg ønsker, at alle piger i riget forstår.
»Lev op til jeres privilegier.«
Lær, hvordan præstedømmeordinancer og pagtsløfter vil lade Guds kraft flyde ind i jeres liv med større virkning, virke i jer og gennem jer, give jer kraft og udruste jer til at nå jeres fulde mål og potentiale.
Studer nøje og tænk over ordinancerne i Det Aronske og Det Melkisedekske Præstedømme, de pagtsløfter, vi indgår med hver, og den Guds kraft, vi har adgang til gennem disse ordinancer.
Husk, det er ikke alene, hvem der forretter ordinancer, der har betydning; det som ordinancen og pagtsløftet åbner op for, fortjener også jeres fokus.
Når vi nyder brød og vand, er det en ugentlig påmindelse om hans kraft, der virker i jer som hjælp til at overvinde. Når vi klæder os i det hellige præstedømmes klædning er det en daglig påmindelse om hans krafts gave, der virker i jer som hjælp til at blive til endnu mere.
Vi har alle adgang til Guds krafts gave.
Hver gang vi nyder nadveren.
Hver gang vi træder over tærsklen til et tempel.
Det er højdepunktet på min sabbat. Derfor elsker jeg min tempelanbefaling.
»Guddommelighedens kraft [tilkendegives] i dets ordinancer.«
Jeg bærer vidnesbyrd om denne gave i Jesu Kristi navn. Amen.