Hellighed for Herren i dagligdagen
Hellighed for Herren helliggør hverdagslivet. Det bringer os tættere på Herren og hinanden og gør os lykkeligere.
Vores seneste familiesammenkomst omfattede et sjovt talentshow, som blev fuldendt med en konkurrence i far-vittigheder.
Men denne konkurrence var usædvanlig. Det ene hold bestod af bedstefar (mig) og to af børnebørnene på 11 og 12 år. Det andet hold bestod af et kunstigt intelligens-program (AI) styret af en fætter i familien til at fortælle far-vittigheder i samme stil som Gerrit W. Gong. Bedstefar Gerrit Gong mod AI Gerrit Gong.
Børnebørnene og jeg lagde ud.
Hvad kalder man en dinosaur, der kommer til skade? Tyrannos-AV-rus.
AI Gerrit Gong blev instrueret til at tænke som Gerrit W. Gong. Tal ligesom ham.
AI Gerrit Gong: »Her er en far-vittighed, fortalt som Gerrit W. Gong med hans varme, eftertænksomme og opløftende stil: Hvorfor fik det ydmyge træ folk til at smile? Fordi det var rodfæstet i kærlighed og rakte ud med grene af venlighed. Ligesom det træ kan vi også finde styrke i vores rødder og finde glæde i at række ud til andre med venlighed.«
Nå, hvad synes I? Det er derfor, de kaldes far-vittigheder.
Overalt omkring os er der muligheder for at le, finde glæde og iagttage taknemmelighed. Vores evangelium handler om glæde og hellighed i dagligdagen. Hellighed giver visse ting et helligt formål. Men hellighed indbyder os også til at tilføre hverdagen det hellige – at fryde os over det daglige brød midt iblandt denne verdens tidsler og torne. For at vandre med Herren må vi blive hellige, for han er hellig; og som hjælp til at blive hellig opfordrer Herren os til at vandre med ham.
Vi har hver især en historie. Når søster Gong og jeg møder jer – kirkemedlemmer og venner på mange steder og i mange situationer – inspirerer jeres historier om hellighed for Herren i dagligdagen os. I efterlever syv F’er: Forbindelse med Gud, fællesskab og finfølelse over for hinanden, fast forsæt, og forpligtelse over for Gud, familie og venner – fokus på Frelseren Jesus Kristus.
Flere og flere beviser tyder på dette slående faktum: Religiøse mennesker er i gennemsnit lykkeligere, sundere og mere tilfredse end folk uden åndelig forpligtelse eller forbindelse. Lykke og tilfredshed i livet, mental og fysisk sundhed, mening og formål, karakter og dyder, nære sociale relationer, selv økonomisk og materiel stabilitet – de, der udøver deres religion blomstrer i alle kategorierne.
De har en bedre fysisk og mental sundhed og større tilfredshed i livet på tværs af alder og demografi.
Det forskere kalder »religiøs strukturel stabilitet«, giver klarhed, formål og inspiration trods livets mange uventede drejninger. Troens husstand og de helliges fællesskab bekæmper isolation, ensomhed og at føle sig fremmed. Hellighed for Herren siger nej til det vanhellige, nej til spydige smarte kommentarer på andres bekostning, nej til algoritmer, der tjener penge på vrede og polarisering. Hellighed for Herren siger ja til det hellige og ærbødige, ja til, at vi bliver vores frieste, lykkeligste og mest autentiske og bedste selv, når vi følger ham i tro.
Hvordan ser hellighed for Herren ud i dagligdagen?
Hellighed for Herren i dagligdagen ser ud som to trofaste unge voksne, der har været gift i et år, og som med autenticitet og sårbarhed deler evangeliske pagter, ofre og tjeneste, i takt med at deres liv udfolder sig.
Hun begynder: »I gymnasiet var jeg et mørkt sted. Jeg følte ikke, at Gud var der for mig. En aften skrev en ven i en sms: ›Hej, har du nogensinde læst Alma 36?‹
»Da jeg begyndte at læse,« siger hun, »blev jeg overvældet af fred og kærlighed. Jeg følte, at jeg fik et stort kram. Da jeg læste Alma 36:12, vidste jeg, at vor himmelske Fader så mig og vidste præcis, hvordan jeg havde det.«
Hun fortsætter: »Inden vi blev gift, var jeg ærlig over for min forlovede og fortalte ham, at jeg ikke havde et stort vidnesbyrd om tiende. Hvorfor havde Gud brug for, at vi gav penge, når andre havde så meget at give? Min forlovede forklarede, at det ikke handler om penge, men om et bud, vi er blevet bedt om at efterleve. Han udfordrede mig til at begynde at betale tiende.
»Jeg så virkelig mit vidnesbyrd vokse,« siger hun. »Nogle gange blev pengene knappe, men vi så så mange velsignelser, og på en eller anden måde slog vores løn til.«
Og »på min sygeplejerskeuddannelsen,« siger hun, »var jeg det eneste medlem af Kirken og den eneste, der var gift. Mange gange forlod jeg klassen frustreret eller grædende, fordi jeg følte, at mine klassekammerater var efter mig og kom med negative kommentarer om min tro, min tempelklædning, eller at jeg var blevet gift så ung.«
Hun fortætter: »I det forgangne semester har jeg lært, hvordan jeg bedre kan sætte ord på min tro og være et godt eksempel på evangeliet. Min kundskab og mit vidnesbyrd er vokset, fordi min evne til at stå alene og være stærk i det, jeg tror på, er blevet prøvet.«
Den unge ægtemand tilføjer: »Inden min mission fik jeg tilbud om at spille baseball på college. Jeg traf den svære beslutning, og jeg lagde tilbuddene til side og tog af sted for at tjene Herren. Jeg vil ikke bytte de to år for noget andet.
Da jeg vendte hjem,« siger han, »forventede jeg en svær overgang, men jeg opdagede, at jeg var stærkere, hurtigere og sundere. Jeg kastede bedre, end da jeg tog afsted. Jeg har fået flere tilbud om at spille, end da jeg rejste, inklusive fra min drømmeskole. Og vigtigst af alt,« siger han, »stoler jeg mere end nogensinde på Herren.«
Han afslutter: »Som missionær lærte jeg, at vor himmelske Fader lover os kraft i vores bønner, men sommetider glemmer jeg det selv.«
Vores missions skatkammer af velsignelser ved hellighed-til-Herren er rigt og fyldigt. Ofte er økonomi, timing og andre omstændigheder ikke lette. Men når missionærer i alle aldre og med alle mulige baggrunde helliggør sig for Herren, kan tingene ordne sig til Herrens tid og på Herrens måde.
Nu med et perspektiv 48 år efter siger en seniormissionær: »Min far ønskede, at jeg fik en universitetsuddannelse, og at jeg ikke tog på mission. Kort tid efter fik han et hjerteanfald og døde i en alder af 47 år. Jeg følte mig skyldig. Hvordan kunne jeg gøre det godt igen med min far?
»Senere,« fortsætter han, »efter jeg havde besluttet mig for at tage på mission, så jeg min far i en drøm. Han var fredfyldt, tilfreds og glad for, at jeg ville tjene.«
Denne seniormissionær fortsætter: »Som der står i Lære og Pagter afsnit 138, tror jeg, at min far kunne tjene som missionær i åndeverdenen. Jeg ser for mig, at min far hjælper min oldefar, der som 17-årig forlod Tyskland og blev væk fra sin familie, med at blive fundet igen.«
Hans hustru tilføjer: »Blandt de fem brødre i min mands familie er det de fire, der tog på mission, der har en videregående uddannelse.«
Hellighed for Herren i dagligdagen ligner en ung hjemvendt missionær, der lærte at lade Gud råde i sit liv. Da denne missionær tidligere var blevet bedt om at velsigne en, der var meget syg, sagde han: »Jeg har tro. Jeg vil velsigne ham til at komme sig. Men,« siger den hjemvendte missionær, »jeg lærte i det øjeblik, at jeg ikke skulle bede om det, jeg ønskede, men om det, Herren vidste, at personen havde brug for. Jeg velsignede den bror med fred og trøst. Han gik senere fredfyldt bort.«
Hellighed for Herren i dagligdagen føles som en gnist, der rækker over sløret for at forbinde, trøste og styrke. En administrator på et stort universitet siger, at han kan mærke, at personer, han kun kender af omdømme, beder for ham. Disse personer har viet deres liv til universitetet og fortsætter med at bekymre sig om dets mission og studerende.
En søster gør sit bedste hver dag, efter at hendes mand var hende utro og forlod hende og børnene. Jeg beundrer hende, og andre som hende, dybt. En dag, mens hun lagde vasketøj sammen, lagde hun hånden på en stak tempelklædninger og sukkede for sig selv: »Hvad nytter det?« Hun følte en blid stemme forsikre hende: »Dine pagter er med mig.«
I 50 år længtes en anden søster efter et forhold til sin far. »Da jeg voksede op,« siger hun, »var der mine brødre og min far, og så var der mig – den eneste datter. Det eneste jeg nogensinde ønskede mig, var at være ›god nok‹ i min fars øjne.
Så døde min mor! Hun var det eneste bindeled mellem min far og mig.
»En dag,« siger søsteren, »hørte jeg en stemme sige: ›Inviter din far til at tage med dig til templet.‹ Det var begyndelsen på at have aftaler to gange om måneden med min far i Herrens hus. Jeg fortalte min far, at jeg elskede ham. Han fortalte mig, at han også elskede mig.
Den tid vi har tilbragt i Herrens hus har helbredt os. Min mor kunne ikke hjælpe os på jorden. Det krævede, at hun var på den anden side af sløret for at kunne reparere det, der var i stykker. Templet fuldendte vores rejse mod at blive hel som en evig familie.«
Faren siger: »Tempelindvielsen var en stor åndelig oplevelse for mig og min eneste datter. Nu deltager vi sammen og føler vores kærlighed blive styrket.«
Hellighed for Herren i dagligdagen omfatter ømme øjeblikke, når ens kære går bort. Tidligere i år overgik min kære mor, Jean Gong, til det næste liv få dage før sin 98-års fødselsdag.
Hvis man havde spurgt min mor: »Vil du have en is med rocky road, ingefær med hvid chokolade eller jordbær?« Så ville min mor sige: »Ja tak, må jeg smage en af hver?« Hvem kan sige nej til sin mor, især når hun elsker alle livets smage?
Jeg spurgte engang min mor, hvilke beslutninger der havde formet hendes liv mest.
Hun sagde: »At blive døbt som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og flytte fra Hawaii til fastlandet, hvor jeg mødte din far.«
Min mor blev døbt som 15-årig og var den eneste i sin store familie, der tilsluttede sig Kirken. Hun havde pagts-tro og tillid til Herren, som velsignede hende og hele vores slægt. Jeg savner min mor, ligesom I savner medlemmer af jeres familie. Men jeg ved, at min mor ikke er væk. Hun er bare ikke her lige nu. Jeg ærer hende og alle, der går bort som tapre eksempler på dagligdagens hellighed for Herren.
Hellighed for Herren i dagligdagen omfatter selvfølgelig at komme oftere til Herren i hans hellige hus. Det er sandt, uanset om vi er medlemmer eller venner af Kirken.
Tre venner kom til åbent hus i templet i Bangkok i Thailand.
»Det her er et sted med superhelbredelse,« sagde en.
I dåbsværelset sagde en anden: »Når jeg er her, vil jeg gerne vaskes ren og aldrig synde igen.«
Den tredje sagde: »Kan I mærke den åndelige kraft?«
Med fire hellige ord indbyder og erklærer vores templer:
»Helliget Herren.
Hellighed for Herren helliggør hverdagslivet. Det bringer os tættere på Herren og hinanden og gør os lykkeligere og forbereder os på at leve med Gud vor Fader, Jesus Kristus og vores kære.
Ligesom min ven, spekulerer I måske på, om jeres himmelske Fader elsker jer. Svaret er et rungende og absolut ja! Vi kan føle hans kærlighed, når vi gør hellighed for Herren til vores hver dag, lykkelig og for evigt. Må vi gøre dette, det beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.