Jesu Kristi lære er enkel
Jeg bærer mit vidnesbyrd om det hellige arbejde med at undervise vor himmelske Faders børn i Jesu Kristi enkle lære.
Vi har allesammen familiemedlemmer, vi elsker, som bliver fristet og prøvet af det, der føles som konstante påvirkninger fra ødelæggeren, Satan, som ønsker at gøre alle Guds børn ulykkelige. For mange af os har det medført søvnløse nætter. Vi har forsøgt at omgive dem, der er i fare, med al god indflydelse. Vi har bedt for dem. Vi har elsket dem. Vi har været det bedste eksempel, vi kunne være.
Alma, en vis profet fra fordums tid, stod over for lignende prøvelser. Det folk, han ledte og elskede, blev ofte angrebet af en voldsom fjende, alligevel forsøgte de stadig at opdrage retskafne børn i en verden af ugudelighed. Alma følte, at hans eneste håb om sejr var en styrke, som vi til tider undervurderer, og ofte bruger for lidt. Han bønfaldt Gud om hjælp.
Alma vidste, at for at Gud kunne hjælpe, var omvendelse påkrævet af dem, han ledte, såvel som af hans modstandere. Derfor valgte han en anden tilgang til kampen.
Mormons Bog beskriver det således: »Og se, eftersom forkyndelsen af ordet havde en stærk tendens til at få folket til at gøre det, der var retfærdigt – ja, den havde … en større virkning på folkets sind end sværdet eller noget som helst andet, der var hændt dem – mente Alma derfor, at det var tjenligt, at de skulle prøve virkeevnen af Guds ord.«
Guds ord er den lære, som Jesus Kristus og hans profeter forkynder. Alma vidste, at lærens ord havde stor kraft.
I det 18. afsnit i Lære og Pagter åbenbarer Herren grundlaget for sin lære:
»For se, jeg befaler alle mennesker overalt at omvende sig …
for se, Herren, jeres forløser, led døden i kødet; således led han alle menneskers smerter, for at alle mennesker kunne omvende sig og komme til ham.
Og han er opstået igen fra de døde, for at kunne føre alle mennesker til sig på betingelse af omvendelse.«
»Og I skal falde ned og tilbede Faderen i mit navn …
I må omvende jer og blive døbt i Jesu Kristi navn.«
»Bed Faderen i mit navn i tro, overbevist om at I skal modtage, så skal I få Helligånden.«
»Og se, efter at I har modtaget dette, må I holde mine befalinger i alt.«
»Påtag jer Kristi navn, og tal sandheden med alvor.
Og så mange, som omvender sig og bliver døbt i mit navn, hvilket er Jesus Kristus, og holder ud til enden, de skal blive frelst.«
I disse få vers giver Frelseren os det fuldkomne eksempel på, hvordan vi bør undervise i hans lære. Den lære er, at tro på Herren Jesus Kristus, omvendelse, dåb, modtagelse af Helligåndsgaven og at holde ud til enden velsigner alle Guds børn.
Når vi underviser dem, vi elsker, i disse principper, vil Helligånden hjælpe os til at kende sandheden. Da vi har brug for Helligåndens tilskyndelser, må vi undgå spekulationer eller personlige fortolkninger, der går udover andet end at undervise i den sande lære.
Det kan være svært at gøre, når man elsker den person, som man prøver at påvirke. Vedkommende kan have ignoreret de lærdomme, der er blevet undervist i. Det er fristende at forsøge med noget nyt eller sensationelt. Men Helligånden vil kun åbenbare sandhedens ånd, når vi er forsigtige og påpasselige med ikke at undervise i andet end den sande lære. En af de sikreste måder, hvorpå vi kan sørge for ikke at komme i nærheden af falsk lære, er ved at være enkle i vores undervisning. Sikkerhed opnås ved denne enkelhed, og meget lidt går tabt ved det.
Når vi underviser med enkelhed, betyder det, at vi kan dele frelsende lærdomme tidligt, mens børn stadig er uberørte af bedragerens fristelser, som senere vil møde dem, længe før sandhederne, de har brug for at lære, drukner i larmen fra de sociale medier, jævnaldrende og deres egne personlige udfordringer. Vi bør gribe enhver mulighed for at undervise børn om Jesu Kristi lærdomme. Disse undervisningsøjeblikke er dyrebare, og der er ikke så mange af dem sammenlignet med den utrættelige modstand. For hver time der bruges på at indgyde læren i et barns liv, er der utallige timers modsætninger fyldt med budskaber og billeder, der udfordrer og ignorerer disse frelsende sandheder.
Nogle af jer spekulerer muligvis på, om det måske var bedre at komme jeres børn nærmere gennem sjov, eller I spørger måske, om barnet muligvis begynder at føle sig overvældet af jeres undervisning. I stedet bør vi overveje: »Med så lidt tid og så få muligheder, hvilke lærdomsord kan jeg så dele, som vil styrke dem mod de uundgåelige udfordringer, deres tro vil stå over for?« De ord, I siger i dag, kan blive dem, de bærer med sig, og i dag vil snart være ovre.
Jeg har altid beundret min oldemor Mary Bommeli og hendes hengivenhed for at fortælle andre om Jesu Kristi lære. Hendes familie blev undervist af missionærer i Schweiz, da hun var 24.
Da Mary var blevet døbt, ønskede hun at slutte sig til de hellige i Amerika, så hun tog fra Schweiz til Berlin og fandt arbejde hos en kvinde, som ansatte hende til at væve stof til familiens tøj. Mary boede i et værelse for tjenestefolk og satte sin væv op i hjemmets stue.
På den tid var det ulovligt at undervise i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges lære i Berlin. Men Mary opdagede, at hun ikke kunne lade være med at dele det, hun havde lært. Husets frue og hendes venner samledes rundt om væven for at høre Mary undervise. Hun talte om vor himmelske Faders og Jesu Kristi tilsynekomst for Joseph Smith, englebesøg og Mormons Bog. Med tanke på Almas beretninger underviste hun om læren om opstandelsen. Hun bar vidnesbyrd om, at familier kan blive genforenet i det celestiale rige.
Marys entusiasme for at fortælle andre om det gengivne evangeliums lære voldte snart problemer. Det varede ikke længe, før politiet kom og førte Mary væk. På vejen til fængslet bad hun politimanden om navnet på den dommer, hun skulle stilles for næste morgen. Hun spurgte også ind til hans familie, og om han var en god far og ægtemand. Politimanden beskrev dommeren som en verdslig mand.
I fængslet bad Mary om en blyant og noget papir. Hun tilbragte natten med at skrive et brev til dommeren, hvori hun bar vidnesbyrd om Jesu Kristi opstandelse, som den er beskrevet i Mormons Bog, fortalte om åndeverdenen og forklarede omvendelse. Hun indikerede, at dommeren ville have brug for tid til at reflektere over sit liv, før han stod over for den endelige dom. Hun skrev, at hun vidste, at han havde meget at omvende sig fra, og at meget af det ville bedrøve hans familie dybt og bringe ham stor sorg. Om morgenen, da hun var færdig med sit brev, gav hun det til politimanden og bad ham om at aflevere det til dommeren, og det indvilligede han i at gøre.
Senere blev politimanden indkaldt på dommerens kontor. Brevet, som Mary havde skrevet, var et uigendriveligt bevis på, at hun underviste i det gengivne evangeliums lære og derved brød loven. Det varede dog ikke længe, før politimanden vendte tilbage til Marys celle. Han fortalte hende, at alle anklager var blevet afvist, og at hun var fri til at forlade fængslet. Hendes forkyndelse af Jesu Kristi gengivne evangeliums lære havde ført til, at hun var blevet kastet i fængsel. Og hendes forkyndelse af læren om omvendelse for dommeren gjorde, at hun blev løsladt fra fængslet.
Mary Bommelis undervisning sluttede ikke med hendes frigivelse. Optegnelsen med hendes ord har givet den sande lære videre ned gennem generationer, der endnu ikke er blevet født. Hendes tro på, at selv en nyomvendt kunne undervise i Jesu Kristi lære, har sikret, at hendes efterkommere vil blive styrket i deres egne kampe.
Når vi gør vores bedste for at undervise dem, vi elsker, om Jesu Kristi lære, er der nogle, der måske stadig ikke accepterer det. Tvivl vil måske krybe ind i jeres sind. I stiller måske spørgsmål ved, om I kender Frelserens lære godt nok til at undervise effektivt i den. Og hvis I allerede har forsøgt at undervise i den, undrer I jer måske over, hvorfor de positive virkninger ikke er mere synlige. Giv ikke efter for den tvivl. Vend jer til Gud for at få hjælp.
»Ja, og anråb Gud for hele [jeres] underhold … lad [jeres] hjertes hengivenhed være rettet mod Herren for evigt.«
»Og se, jeg ønsker, at I skal være ydmyge og være underdanige og blide, beredvillige, fulde af tålmodighed og langmodighed, være mådeholdne i alt, være flittige til på alle tidspunkter at holde Guds befalinger, bede om hvad som helst som I står i behov for, både åndeligt og timeligt, og altid give Gud tak for, hvad I end modtager.«
Hvis I beder, hvis I taler med Gud, og hvis I bønfalder om hans hjælp for jeres kære, og hvis I så takker ham, ikke blot for hjælpen, men også for den tålmodighed og mildhed, der kommer af måske ikke straks – eller nogensinde – at modtage alt, hvad I ønsker, så lover jeg jer, at I vil komme ham nærmere. I bliver udholdende og langmodige. Og så kan I vide, at I har gjort alt, hvad I kan for at hjælpe dem, I elsker, og dem, I beder for, til at navigere gennem Satans forsøg på at afspore dem.
»Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.«
I kan finde håb i de beretninger i skrifterne, der handler om familier. Vi læser om dem, som vendte sig bort fra det, de havde lært, eller som kæmpede med Gud for at få tilgivelse, såsom Alma den Yngre, Mosijas sønner og Enosh. I deres krisestunder huskede de deres forældres ord, Jesu Kristi læres ord. Det, de huskede, frelste dem. Jeres undervisning om denne hellige lære vil blive husket.
Jeg bærer vidnesbyrd om det hellige arbejde med at undervise vor himmelske Faders børn i Jesu Kristi enkle lære. Det gør det muligt for os at blive åndeligt renset og i sidste ende blive budt velkommen i Guds nærhed og bo sammen med ham og hans Søn i herlighed for evigt som familie. I Jesu Kristi navn. Amen.