»Se, jeg er det lys, som I skal holde op«
Vi holder Herrens lys op, når vi holder fast ved vores pagter, og når vi støtter vores levende profet.
Jeg føjer mit apostolske vidne til de mange vidnesbyrd, der er båret ved denne konference, om at Jesus Kristus er Guds søn, vor Herre og Frelser, Forløser for alle vor Faders børn. Igennem sin forsoning gjorde Jesus Kristus det muligt for os, hvis vi er værdige, at vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed og at være sammen med vores familie for evigt.
Frelseren er ikke fraværende på vores jordiske rejse. Igennem de seneste to dage har vi hørt ham tale igennem sine udvalgte ledere, så vi kan komme ham nærmere. Igen og igen støtter han os med sin rene kærlighed og nåde, når vi møder livets drama. Nefi beskriver det således: »Min Gud har været min støtte, han har ført mig gennem mine trængsler … Han har fyldt mig med sin kærlighed.«
Den kærlighed er tydelig, når vi støtter og opretholder hinanden i hans værk.
Ved generalkonferencen opretholder vi vores levende profet og Det Første Præsidentskab, De Tolv Apostles Kvorum, generalautoriteter og kirkeledere. At opretholde betyder at holde andre oppe, eller opløfte en anden person, at give dem vores opmærksomhed, at være trofaste mod deres tillid, at handle på deres ord. De taler igennem inspiration fra Herren, de forstår det, der rører sig lige nu, det moralske forfald i samfundet og modstanderens øgede bestræbelser på at forpurre Faderens plan. Ved at løfte vores hånd, forpligter vi os til at støtte, ikke blot i det øjeblik, men i vores daglige liv.
At opretholde omfatter at opløfte vores stavspræsidenter og biskopper, kvorums- og organisationsledere, lærere og selv lejrlederne i vores menigheder og stave. På hjemmefronten opløfter vi vores hustru og ægtemand, børn, udvidede familie og naboer. Når vi opløfter hinanden, siger vi, »Jeg er her for dig, ikke blot for at opløfte dine arme og hænder, når de ›hænger ned‹, men for at være en trøst og styrke ved din side.«
Begrebet om at opløfte kommer fra skrifterne. Ved Mormons vande, forpligtede de nydøbte medlemmer af kirken sig til »at bære hinandens byrder, så de [blev] lette … og at trøste dem, der [stod] i behov for trøst, og at stå som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder«.
Til nefitterne sagde Jesus: »Hold jeres lys op, så det kan skinne for verden. Se, jeg er det lys, som I skal holde op.« Vi holder Herrens lys op, når vi holder fast ved vores pagter, og når vi støtter vores levende profet, når han taler Guds ord.
Da præsident Russell M Nelson tjente i De Tolv Apostles Kvorum, sagde han: »Vores opretholdelse af profeterne er et personligt udtryk for, at vi vil gøre vores bedste for at værne om deres profetiske prioriteter.«
At opretholde profeten er et helligt værk. Vi sidder ikke bare passivt, men vi forsvarer ham aktivt, vi følger hans råd, vi underviser i hans ord, og vi beder for ham.
I Mormons Bog sagde kong Benjamin til folket: »Jeg er, ligesom I selv, underkastet alle slags skrøbeligheder i legeme og sind; alligevel er jeg blevet valgt … og er ved Herrens hånd blevet forundt … og jeg er blevet beskyttet og bevaret ved hans uforlignelige kraft, for at jeg kan tjene jer med al den kraft, det sind og den styrke, som Herren har skænket mig.«
På samme måde er præsident Nelson i en alder af hundrede år, blevet beskyttet og bevaret af Herren. Da præsident Harold B Lee var medlem af Det Første Præsidentskab, citerede han eksemplet om Moses, der stod på toppen af bakken ved Refidim. »[Kirkens præsidents] hænder kan blive trætte,« sagde han. »Det kan til tider være svært at holde dem oppe på grund af hans tunge ansvar, men når vi holder hans hænder oppe, og når vi leder under hans vejledning, ved hans side, så vil helvedes porte ikke få overhånd over jer eller over Israel. Jeres og vores sikkerhed afhænger af, hvorvidt vi følger dem, som Herren har sat til at præsidere over sin kirke, eller ej. Han ved, hvem han vil have til at præsidere over sin kirke, og han laver ingen fejl.«
Præsident Nelson trækker på mange års tjeneste for Herren. Hans modenhed, vidtrækkende erfaringer, visdom og åbenbaringer, som han vedvarende modtager, er specielt egnet til vor tid. Han har sagt: »Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige forbereder verden på den dag, hvor ›landet er fyldt med kundskab om Herren‹ (Es 11:9) … Dette værk er bemyndiget af en guddommelig udtalelse, der faldt for 200 år siden. Den består blot af syv ord: ›Det er min elskede Søn. Hør ham!‹ [Se JS-H 1:17].«
Præsident Nelson har også sagt: »Der har aldrig været et tidspunkt i verdenshistorien, hvor kendskabet til vor Frelser er vigtigere for den enkelte eller mere relevant for enhver menneskesjæl. Forestil jer, hvor hurtigt de ødelæggende konflikter over hele verden – og i vores individuelle liv – ville blive løst, hvis vi alle valgte at følge Jesus Kristus og give agt på hans lærdomme.«
Brødre og søstre, vi har brug for at løfte mere og murre mindre, mere opretholdelse af Herrens ord, hans veje og hans profet, som har sagt: »En af vores største udfordringer i dag er at skelne mellem Guds sandheder og Satans forfalskninger. Det er derfor, at Herren har rådet os til at ›bed[e] altid … så [vi] kan besejre Satan, og … undslippe hænderne på Satans tjenere, der understøtter hans værk.‹ (L&P 10:5; fremhævelse tilføjet).«
I april havde søster Rasband og jeg den ære at være sammen med vores elskede profet og søster Nelson ved genindvielsen af templet i Manti i Utah.
Præsident Nelson overraskede alle, da han trådte ind i værelset. Det var kun ganske få af os, der vidste, at han kom. I hans nærvær følte jeg straks det lys og den profetiske kappe, han bærer. Glæden i ansigterne på dem, der personligt så profeten, vil jeg altid huske.
I genindvielsesbønnen anmodede præsident Nelson Herren om, at hans hellige hus vil opløfte enhver, som kommer ind i templet. »At de må modtage hellige velsignelser og forblive værdige og trofaste mod deres pagter … at dette må være et fredens hus, et trøstens hus og et hus af personlig åbenbaring til enhver, som værdigt træder ind ad disse døre.«
Vi har alle brug for at blive opløftet af Herren med fred, trøst og mest af alt med personlig åbenbaring, som modvægt til den frygt, det mørke og den strid som omslutter verden.
Inden genindvielsen stod vi udenfor i solskinnet sammen med præsident og søster Nelson for at betragte de smukke omgivelser. Præsident Nelsons forfædres rødder stikker dybt i dette område. Hans tipoldeforældre i 7. led slog sig ned i de dale, som omgiver templet, og det gjorde nogle af mine også. Min oldefar, Andrew Anderson, tjente på et byggehold af tidlige pionerer, som arbejdede i 11 år for at færdiggøre templet i Manti, det tredje i Rocky Mountains-bjergene.
Mens vi stod der med præsident Nelson, fik vi lejlighed til at opløfte og støtte Guds profet i fejringen af genindvielsen af Herrens hellige hus. Det var en dag, jeg aldrig vil glemme.
»Vi bygger templer for at ære Herren,« sagde præsident Nelson på den hellige dag. »De bliver bygget til tilbedelse og ikke for at blive vist frem. Vi indgår hellige pagter af evig betydning indenfor disse hellige vægge.« Vi indsamler Israel.
Præsident Nelson og profeterne før ham har beskyttende vugget de hellige templer i deres arme. I dag har vi 350 af disse Herrens hellige huse rundt omkring i verden, som enten er i funktion, bekendtgjort eller under opførelse. Som profet har præsident Nelson siden 2018 bekendtgjort 168 templer.
»I vor tid,« har han sagt, »smedes en hel, fuldstændig og fuldendt forening af alle uddelinger, nøgler og myndigheder sammen (se L&P 128:18). Af disse hellige årsager er hellige templer nu spredt over jorden. Jeg understreger igen, at opførelsen af disse templer måske ikke ændrer jeres liv, men den tid, I tilbringer i templet, vil bestemt gøre det.«
»Frelseren og hans lærdomme er selve kernen i templet,« siger præsident Nelson. »Alt, der undervises om i templet gennem belæringer og Ånden, øger vores forståelse af Jesus Kristus. Hans afgørende ordinancer binder os til ham gennem hellige præstedømmepagter. Derpå skænker han os, når vi holder vores pagter, hans helende, styrkende kraft.«
»Alle, som tilbeder i templet,« har præsident Nelson sagt, »vil have Guds kraft, og engle vil ›passe på dem.‹ (L&P 109:22). Hvor meget styrker det jeres selvtillid at vide, at I som kvinde eller mand, der har modtaget sin begavelse, [eller en ung, der kommer til templet,] er udrustet med Guds kraft, og ikke behøver at møde livet alene? Hvilket mod giver det jer at vide, at engle virkelig vil hjælpe jer?«
I skrifterne er det beskrevet, hvorledes engle rakte ud for at opløfte, da Kristus ydmygt knælede i Getsemane have. Ved hans lidelse tilvejebragte han en altomfattende forsoning. »Der,« har præsident Nelson slået fast, »fandt den største kærlighedsgerning i hele historien sted … Der i Getsemane led Herren ›for alle menneskers smerter, for at alle … måtte omvende sig og komme til ham‹ (L&P 18:11).«
»›Tag dette bæger fra mig‹«, bad Jesus Kristus, »›dog, ske ikke min vilje, men din.‹
Da viste en engel fra himlen sig for ham og styrkede ham.«
I dag er der også engle omkring os. Præsident Nelson har sagt, at i templet »vil [I] lære, hvordan man åbner for sløret mellem himlen og jorden, hvordan man beder om, at Guds engle vil passe på jer.«
Engle medbringer lys. Guds lys. Til sine nefitiske apostle sagde Jesus: »Se, jeg er det lys, som I skal holde op.« Når vi opretholder vores profet, vidner vi om, at han er kaldet af vores Frelser, som er »verdens lys«.
Præsident Nelson, på vegne af medlemmer og venner af Herrens kirke i hele verden, føler vi os velsignede ved at opløfte dine lærdomme, at opløfte dit eksempel på kristuslignende levevis, og at opløfte dit brændende vidnesbyrd om vor Herre og Frelser, vores allesammens Forløser.
Jeg bærer mit apostolske vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er »verdens lys«. Må vi alle, som hans disciple, »løfte« hans lys. I Jesu Kristi navn. Amen.