Jordelivet virker!
Trods de udfordringer, vi alle oplever, har vor kærlige himmelske Fader udformet planen for lykke således, at vi ikke er forudbestemt til at fejle.
I flere år havde jeg til opgave at være hjemmelærer for en ældre søster i min menighed. Hun havde ikke et nemt liv. Hun havde forskellige helbredsproblemer og havde haft smerter igennem hele livet på grund af en ulykke, der var sket på en legeplads, da hun var barn. Hun blev skilt som 32-årig og havde fire små børn at opdrage og forsørge. Hun giftede sig igen som 50-årig. Hendes anden ægtemand døde, da hun var 66 og denne søster levede 26 år mere som enke.
Trods sine livslange udfordringer, var hun trofast mod sine pagter helt til enden. Denne søster var en ivrig slægtsforsker, tempelbesøgende og indsamler og skribent af sin slægts historie. Selvom hun havde mange svære prøvelser, og hun uden tvivl til tider følte sorg og ensomhed, havde hun en munter udstråling og en elskværdig og behagelig personlighed.
Ni måneder efter hendes død havde en af hendes sønner en bemærkelsesværdig oplevelse i templet. Han fandt ud af, ved Helligåndens kraft, at hans mor havde et budskab til ham. Hun kommunikerede med ham, men ikke gennem syn eller talte ord. Følgende umiskendelige budskab kom til sønnens sind fra hans mor: »Jeg ønsker, at du skal vide, at jordelivet virker, og jeg ønsker, at du skal vide, at jeg nu forstår, hvorfor alt [i mit liv] skete, som det gjorde – og det hele er okay.«
Dette budskab er så meget mere bemærkelsesværdigt, når man tænker på hendes situation og de vanskeligheder, som denne søster udholdt og overvandt.
Brødre og søstre, jordelivet virker! Det er designet til at virke! Trods de udfordringer, hjertesorger og vanskeligheder, vi alle oplever, har vor kærlige, vise og fuldkomne himmelske Fader udformet planen for lykke således, at vi ikke er forudbestemt til at fejle. Hans plan giver os mulighed for at rejse os over vores jordiske fiaskoer. Herren har sagt: »Dette er min gerning og herlighed: At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket.«
Ikke desto mindre må vi, hvis vi skal nyde godt af Herrens »gerning og herlighed«, endda »udødelighed og evigt liv«, forvente at blive undervist og belært, og at gå igennem den lutrende ild – nogle gange til det yderste af vores grænser. Helt at undgå denne verdens problemer, udfordringer og vanskeligheder ville være at gå uden om den proces, der i sandhed er nødvendig for, at jordelivet virker.
Derfor bør det ikke komme bag på os, når vi møder svære tider. Vi vil komme i situationer, der prøver os, og møde mennesker, der gør det muligt for os at udøve sand næstekærlighed og tålmodighed. Men vi er nødt til at holde ud i vores vanskeligheder og huske det, som Herren sagde:
»Og den, der nedlægger sit liv for min sag, for mit navns skyld, skal finde det igen, nemlig evigt liv.
Vær derfor ikke bange for jeres fjender [eller jeres problemer, udfordringer eller dette livs prøvelser], for jeg har besluttet … siger Herren, at jeg vil afprøve jer i alt, om I vil forblive i min pagt … så I kan findes værdige.«
Når vi føler skuffelse eller ængstelse over vores problemer eller føler, at vi måske modtager flere af livets vanskeligheder, end hvad føles rimeligt, kan vi huske på, hvad Herren sagde til Israels børn:
»Husk, hvordan Herren din Gud nu i fyrre år har ladet dig vandre i ørkenen, for at ydmyge dig og sætte dig på prøve, så han kunne få at vide, om du har i sinde at holde hans befalinger eller ej.«
Som Lehi underviste sin søn, Jakob, om:
»Du [har] lidt trængsler og megen sorg … Alligevel … vil [Gud] hellige dine trængsler til gavn for dig … Derfor ved jeg, at du er forløst på grund af din forløsers retfærdighed.«
Eftersom dette liv er en prøvestand, og »trængslernes uvejr os true med ufred [og] forfølgelse«, er det nyttigt at huske på de råd og løfter, der findes i Mosija 23 angående livets udfordringer: »Men hver den, der sætter sin lid til ham, han skal blive løftet op på den yderste dag.«
Personligt oplevede jeg som ung stor følelsesmæssig smerte og skam, der kom som resultat af en andens uretfærdige handlinger, hvilket i mange år påvirkede mit selvværd og min følelse af værdighed over for Herren. Ikke desto mindre bærer jeg personligt vidnesbyrd om, at Herren kan styrke og løfte os op i alle de vanskeligheder, vi måtte møde under vores ophold i denne tåredal.
Vi genkender Paulus’ erfaring:
»Og for at jeg ikke skulle blive hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig.
Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig,
men han svarede: ›Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.‹ Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig.«
Vi ved ikke, hvad Paulus’ »torn i kødet« var. Han valgte ikke at beskrive, om det var en fysisk lidelse, en mental eller følelsesmæssig skavank, eller en fristelse. Men vi behøver ikke at kende til den detalje for at vide, at han kæmpede og bønfaldt Herren om hjælp, og at det i sidste ende var Herrens styrke og kraft, der hjalp ham gennem det.
Ligesom det var for Paulus, var det gennem Herrens hjælp, at jeg til sidst blev styrket følelsesmæssigt og åndeligt, og at jeg efter mange år endelig indså, at jeg altid har været en person af værdi, og værdig til evangeliets velsignelser. Frelseren hjalp mig med at overvinde min følelse af uværdighed og med oprigtigt at tilgive personen, der havde gjort mig fortræd. Jeg forstod endelig, at Frelserens forsoning var en personlig gave til mig, og at min himmelske Fader og hans Søn elsker mig fuldkomment. På grund af Frelserens forsoning, virker jordelivet.
Selvom jeg til sidst blev velsignet med at indse, hvordan Frelseren reddede mig og var med mig gennem disse oplevelser, forstår jeg tydeligt, at den ulykkelige situation i mine teenageår var min personlige rejse og erfaring, hvis løsning og endelige resultat ikke kan projiceres over på dem, der har lidt, og fortsat lider, under andres uretfærdige adfærd.
Jeg anerkender, at livets erfaringer – gode som dårlige – kan lære os vigtige lektier. Nu ved og bærer jeg vidnesbyrd om, at jordelivet virker! Jeg håber, at jeg som resultat af summen af mit livs erfaringer – gode som dårlige – har medfølelse med uskyldige ofre for andres handlinger, og medfølelse med de undertrykte.
Jeg håber inderligt, at jeg som følge af mine oplevelser i livet – gode som dårlige – er venligere mod andre, behandler andre, som Frelseren ville have gjort, og har større forståelse for synderen, og at jeg har fuldstændig integritet. Når vi sætter vores lid til Frelserens nåde og holder vores pagter, kan vi være eksempler på de vidtrækkende virkninger, som Frelserens forsoning har.
Jeg vil dele et sidste eksempel på, at jordelivet virker.
Ældste Hales’ moster, Lois VandenBosch, og hans mor, Klea VandenBosch.
Min mor havde ikke en let rejse gennem jordelivet. Hun modtog hverken anerkendelse eller verdslig hæder og hun fik ingen muligheder for at uddanne sig udover gymnasialt niveau. Hun fik polio som barn, hvilket resulterede i et helt liv med smerter og ubehag i hendes venstre ben. Som voksen oplevede hun mange vanskeligheder og udfordrende fysiske og økonomiske vilkår, men hun var trofast mod sine pagter og hun elskede Herren.
Da min mor var 55 år, døde min næstældste storesøster og efterlod en otte måneder gammel datter, min niece, moderløs. Af forskellige årsager endte det med, at det var min mor, der tog sin af min niece de næste 17 år, ofte under meget svære omstændigheder. Men på trods af disse omstændigheder tjente hun glad og villigt sin familie, naboer og medlemmer af menigheden og tjente som tempeltjener i mange år. I de sidste mange år af sit liv led min mor af en form for demens, hun var ofte forvirret og kunne ikke forlade det plejehjem, hun boede på. Desværre var hun alene, da hun døde pludseligt.
Flere måneder efter hendes død havde jeg en drøm, som jeg aldrig har glemt. I min drøm sad jeg på mit kontor i Kirkens administrationsbygning. Min mor kom ind på kontoret. Jeg vidste, at hun var kommet fra åndeverden. Jeg vil altid huske de følelser, jeg havde. Hun sagde ikke noget, men hun udstrålede en åndelig skønhed, jeg aldrig tidligere havde set, og som jeg har svært ved at beskrive.
Hendes udstråling og væsen var virkelig fantastisk! Jeg kan huske, at jeg sagde til hende: »Mor, du er så smuk!« om hendes åndelige kraft og skønhed. Hun anerkendte mig – igen uden at tale. Jeg fornemmede hendes kærlighed til mig, og jeg vidste da, at hun er lykkelig og helet fra sine verdslige bekymringer og udfordringer, og at hun venter spændt på »en herlig opstandelse«. Jeg ved, at for min mor virkede jordelivet – og at det også virker for os.
Guds gerning og herlighed er at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket. Livets erfaringer er en del af den rejse, der gør os i stand til at vokse og udvikle os henimod udødelighed og evigt liv. Vi blev ikke sendt hertil for at fejle, men for at følge Guds plan for os.
Som Kong Benjamin sagde: »Og endvidere ønsker jeg af jer, at I skal tænke på den velsignede og lykkelige tilstand for dem, der holder Guds befalinger. For se, de er velsignede i alt, både timeligt og åndeligt; og hvis de holder trofast ud til enden, bliver de modtaget i himlen, så de derved kan bo hos Gud i en tilstand af aldrig ophørende lykke.« Med andre ord, jordelivet virker!
Jeg vidner om, at når vi modtager evangeliets ordinancer, indgår pagter med Gud og derefter holder disse pagter, omvender os, tjener andre og holder ud til enden, kan vi også få vished og fuldstændig tillid til Herren om, at jordelivet virker! Jeg vidner om Jesus Kristus og om, at vores herlige fremtid med vor himmelske Fader er gjort mulig ved Frelserens nåde og forsoning. I Jesu Kristi navn. Amen.