Glæden ved vores forløsning
Jesu Kristi kærlighed og kraft kan frelse os alle fra vores fejltagelser, svagheder og synder og hjælpe os med at blive til noget mere.
For omkring 10 år siden følte jeg mig tilskyndet til at male et portræt af Frelseren. Selvom jeg er kunstner, føltes det lidt overvældende. Hvordan skulle jeg kunne male et portræt af Jesus Kristus, der fangede hans ånd? Hvor skulle jeg begynde? Og hvor ville jeg finde tid til det?
Trods mine bekymringer besluttede jeg mig for at gå videre med det og stole på, at Herren ville hjælpe mig. Men jeg måtte blive ved og lade mulighederne være op til ham. Jeg bad, overvejede, undersøgte og skitserede, og blev velsignet med at finde hjælp og ressourcer. Og det, der havde været et hvidt lærred, begyndte at tage form.
Det var ikke nogen nem proces. Nogle gange så det ikke sådan ud, som jeg havde håbet på. Andre gange var der øjeblikke med inspirerede penselstrøg og ideer. Og mange gange måtte jeg bare prøve igen og igen og igen.
Da jeg mente, at oliemaleriet endelig var færdigt og tørt, begyndte jeg at tilføje en gennemsigtig lak for at beskytte det mod snavs og støv. Mens jeg gjorde det, lagde jeg mærke til, at håret på maleriet begyndte at ændre sig, blive tværet ud og gå i opløsning. Jeg indså hurtigt, at jeg brugte lakken for tidligt, at noget af malingen stadig var våd!
Jeg havde bogstaveligt tørret en del af malingen væk med lakken. Mit hjerte sank i livet på mig. Jeg følte, at jeg lige havde ødelagt det, Gud havde hjulpet mig med at skabe. Jeg græd og blev helt dårlig. I min fortvivlelse gjorde jeg det, alle typisk gør i en lignende situation: Jeg ringede til min mor. Hun sagde vist og roligt: »Du kan ikke få det, du havde, tilbage, men gør dit bedste med det, du har.«
Og jeg spiste [And I Partook], af Kristin M. Yee
Så jeg bad og bønfaldt om hjælp og malede hele natten for at udbedre det. Og jeg husker, at da jeg kiggede på maleriet om morgenen – så det endnu bedre ud end før. Hvordan var det muligt? Det, jeg troede var en uoprettelig fejl, var en mulighed for, at hans barmhjertige hånd kunne tilkendegives. Han var ikke færdig med maleriet, og han var ikke færdig med mig. Hvilken glæde og lindring, der fyldte mit hjerte. Jeg lovpriste Herren for hans barmhjertighed, for det mirakel, at han ikke alene reddede maleriet, men også lærte mig mere om sin kærlighed og kraft til at frelse os hver især fra vores fejl, svagheder og synder, og hjælpe os med at blive til noget mere.
Ligesom min taknemmelighed for Frelseren blev dybere, da han barmhjertigt hjalp mig med at udbedre maleriet, »der ikke kunne udbedres«, så er min personlige kærlighed og taknemmelighed til min Frelser blevet øget, efterhånden som jeg har stræbt efter at arbejde med ham på mine svagheder og at blive tilgivet for mine synder. Jeg vil altid være min Frelser taknemmelig for, at jeg kan ændre mig og blive renset. Han har mit hjerte, og jeg håber at kunne gøre alt, hvad han ønsker, at jeg gør og bliver.
Omvendelse giver os mulighed for at føle Guds kærlighed og at kende og elske ham på måder, vi ellers ikke ville kende til. Frelseren sagde om kvinden, der salvede hans fødder: »Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.« Hun elskede Jesus meget, fordi han havde tilgivet hende for meget.
Der er stor lindring og stort håb i at vide, at vi kan prøve igen – som ældste David A. Bednar har lært os, kan vi modtage en løbende forladelse for vores synder gennem Helligåndens helliggørende kraft, når vi i sandhed og oprigtigt omvender os.
Jesu Kristi forløsende kraft er en af de største lovede velsignelser ved vores pagter. Overvej dette, når I deltager i de hellige ordinancer. Uden den kunne vi ikke vende hjem til vor himmelske Faders nærhed og dem, vi elsker.
Jeg ved, at vor Herre og Frelser, Jesus Kristus, er mægtig til at frelse. Som Guds Søn, der sonede for verdens synder og satte sit liv til og opstod, har han forløsningens og opstandelsens kraft. Han har gjort udødelighed mulig for alle og evigt liv muligt for dem, der vælger ham. Jeg ved, at gennem hans sonoffer kan vi omvende os og i sandhed blive renset og forløst. Det er et mirakel, at han elsker jer og mig på denne måde.
Han har sagt: »Vil I nu ikke vende tilbage til mig og angre jeres synder og blive omvendt, så jeg kan helbrede jer?« Han kan gøde jeres sjæls »øde land« – det land, som synd og sorg har gjort tørt, barskt og øde – og gøre det til jeres »Eden«.
På samme måde som vi ikke kan forstå smerten og dybden af Kristi lidelser i Getsemane og på korset, så kan vi heller »ikke måle grænserne ej heller fatte dybden af hans guddommelige tilgivelse«, barmhjertighed og kærlighed.
I kan til tider føle, at det ikke at muligt at blive forløst, at I måske er en undtagelse for Guds kærlighed og Frelserens forsonende kraft på grund af det, I kæmper med, eller på grund af det, I har gjort. Men jeg vidner om, at I ikke er uden for Mesterens rækkevidde. Frelseren »steg ned under alt«, og han er i en guddommelig position til at opløfte jer og gøre krav på jer fra den mørkeste afgrund og bringe jer ind i »sit underfulde lys«. Gennem sine lidelser gjorde han det muligt for os hver især at overvinde vores personlige svagheder og synder. »Han har al magt til at frelse enhver, der tror på hans navn og frembringer de frugter, som er omvendelse værdig.«
Ligesom det krævede arbejde og bønfaldelse om himlens hjælp for at udbedre maleriet, kræver det arbejde, hjertets oprigtighed og ydmyghed at frembringe »de frugter, som er omvendelse værdig«. Disse frugter omfatter at udøve vores tro og stole på Jesus Kristus og hans sonoffer, at komme til Gud med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, at bekende og forsage vores synd, at genoprette det, der er blevet beskadiget, efter vores bedste evne og at stræbe efter at leve retskaffent.
For virkelig at omvende os og ændre os må vi først være »overbevist om vore synder«. Man kan ikke se nogen grund til at tage medicin, medmindre man forstår, at man er syg. Der kan være tider, hvor vi ikke er villige til at se indad og se, hvor der virkelig er brug for heling og udbedring.
I C.S. Lewis’ skrivelser fremsætter Aslan disse ord til en mand, det har viklet sig ind i sine egne veje: »Åh [menneskehed], hvor dygtigt, I forsvarer jer mod alt det, der kunne gøre jer godt!«
I hvilke situationer kan I og jeg forsvare os mod det, der kunne være godt for os?
Lad os ikke forsvare os mod det gode, Gud ønsker at velsigne os med. Mod den kærlighed og barmhjertighed, han ønsker, at vi skal føle. Mod det lys og den kundskab, han ønsker at skænke os. Mod den heling, han så villigt tilbyder os og ved, at vi bare behøver. Mod det dybere pagtsforhold han har i sinde for alle sine sønner og døtre.
Jeg beder til, at vi må lægge de »krigsvåben« væk som vi bevidst eller endda ubevidst har grebet for at forsvare os mod velsignelserne ved Guds kærlighed. Våben i form af stolthed,selviskhed, frygt, had, forargelse, selvtilfredshed, uretfærdig dom, jalousi – alt, der vil afholde os fra at elske Gud af hele vores hjerte og at holde alle vores pagter med ham.
Når vi efterlever vores pagter kan Herren give os den nødvendige hjælp og kraft til både at anerkende og overvinde vores svagheder, heriblandt den åndelige parasit stolthed. Vores profet har sagt:
»Omvendelse er vejen til renhed, og renhed bringer kraft.«
»Og hvor har vi dog brug for hans kraft i de kommende tider.«
Ligesom mit maleri, er Herren ikke færdig med os, når vi laver en fejl; han flygter heller ikke, når vi vakler. Vores behov for heling og hjælp er ikke en byrde for ham, men er selve årsagen til, at han kom. Frelseren sagde selv:
»Se, jeg er kommet til verden for at bringe forløsning til verden, for at frelse verden fra synd.«
»Min barmhjertigheds arm er strakt ud mod jer, og hver den, der vil komme, ham vil jeg tage imod; og velsignede er de, der kommer til mig.«
Så kom – kom alle I, som er udmattede, slidte og bedrøvede; kom og efterlad jeres arbejde og find hvile i ham, der elsker jer højest. »Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.«
Vor himmelske Fader og Frelser ser jer. De kender jeres hjerte. De går op i det, I går op i, heriblandt dem, I elsker.
Frelseren kan forløse det, der var gået tabt, herunder ødelagte og brudte forhold. Han har sørget for, at alle, der er faldne, bliver forløst – at puste liv i det, der føles dødt og håbløst.
Hvis I kæmper med en situation, I mener, I burde have overvundet allerede, så giv ikke op. Vær tålmodige med jer selv, hold jeres pagter, omvend jer ofte, søg om nødvendigt hjælp fra jeres ledere, og tag i Herrens hus så regelmæssigt, som I kan. Lyt til og giv agt på de tilskyndelser, han sender jer. Han vil ikke opgive sit pagtsforhold til jer.
Jeg har haft svære og komplekse forhold, som jeg har kæmpet med og oprigtigt forsøgt at forbedre. Til tider følte jeg, at jeg fejlede mere end jeg udbedrede. Jeg tænkte: »Havde jeg ikke fået det i orden sidste gang? Havde jeg ikke i sandhed overvundet min svaghed?« Jeg lærte med tiden, at jeg ikke nødvendigvis er ødelagt; men snarere at der ofte er mere at arbejde på og mere brug for heling.
Ældste D. Todd Christofferson har sagt: »Visselig tilsmiler Herren den, der ønsker at komme værdigt til dommen, som resolut anstrenger sig dag og nat for at erstatte svaghed med styrke. Virkelig omvendelse, en virkelig forandring kan kræve gentagne forsøg, men der er noget forædlende og helligt ved en sådan stræben. Guddommelig tilgivelse og helbredelse flyder ganske naturligt til en sådan sjæl.«
Hver dag er en ny dag fyldt med håb og muligheder på grund af Jesus Kristus. Hver dag kan I og jeg komme til at kende, som moder Eva erklærede, »glæden over vor forløsning«, glæden over at blive gjort hel, glæden over at mærke Guds aldrig svigtende kærlighed til jer.
Jeg ved, at vor himmelske Fader og vor Frelser elsker jer. Jesus Kristus er menneskehedens Frelser og Forløser. Han lever. Gennem hans sonoffer blev syndens og dødens lænker brudt for evigt, så vi kan være frie til at vælge helbredelse, forløsning og evigt liv med dem, vi elsker. Og jeg vidner om disse ting i Jesu Kristi navn. Amen.