Unge af ædel herkomst
Gud stoler på, at I, pagtens børn, hjælper til i hans værk med at bringe alle hans børn sikkert hjem til ham.
Ældste Stevenson, dette vil det blive et konference, som vi aldrig vil glemme.
Vores familie har altid været glad for en lille bog, der hedder Children’s Letters to God (Børns breve til Gud). Her er et par eksempler:
»Kære Gud, i stedet for at lade folk dø og så at skulle lave nye, hvorfor beholder du så ikke bare dem, du har lige nu?«
»Hvorfor har du kun ti regler, mens vores skole har millioner?«
»Hvorfor placerede du mandlerne nede i halsen, hvis du bare vil tage dem ud igen alligevel?«
Der ikke tid til at besvare alle disse spørgsmål i dag, men der er et andet spørgsmål, jeg ofte hører fra unge, som jeg gerne vil tale om. Fra Ulan Bator i Mongoliet til Thomas i Idaho er spørgsmålet det samme: »Hvorfor? Hvorfor må sidste dages hellige leve så anderledes end alle andre?«
Jeg ved, at det er svært at være anderledes – især når man er ung og så gerne vil have, at andre kan lide en. Alle ønsker at passe ind, og dette ønske forstørres til usunde proportioner i dagens digitale verden, der er fyldt med sociale medier og cybermobning.
Så hvorfor lever sidste dages hellige så anderledes med al det pres? Der er mange gode svar: Fordi I er Guds barn. Fordi I er blevet gemt til de sidste dage. Fordi I er Jesu Kristi disciple.
Men disse svar adskiller jer ikke altid fra mængden. Alle er Guds børn. Alle, der lever på jorden lige nu, blev sendt hertil i de sidste dage. Og alligevel er det ikke alle, der efterlever visdomsordet eller kyskhedsloven på den måde, I stræber efter. Der er mange tapre Kristi disciple, som ikke er medlemmer af denne kirke. Men de tjener ikke som missionærer og udfører ikke ordinancer i Herrens huse på vegne af forfædre, ligesom I gør. Der må ligge mere i det – og det gør der.
I dag vil jeg gerne fokusere på endnu en grund, der har været meningsfuld i mit liv. I 1988 holdt en ung apostel ved navn Russell M. Nelson en tale på Brigham Young University, der hed: »Thanks for the Covenant« (Tak for pagten). I talen forklarede daværende ældste Nelson, at når vi bruger vores handlefrihed til at indgå og holde pagter med Gud, bliver vi arvinger til den evigtvarende pagt, som Gud har indgået med vores forfædre i alle uddelinger. Sagt på en anden måde bliver vi »pagtens børn«. Det er det, der adskiller os fra andre. Det giver os adgang til de samme velsignelser, som vores forfædre modtog, en arveret.
En førstefødselsret! I har måske hørt det ord før. Vi synger endda salmer om »arven som [blev] os skænked … Du stærke og stræbende ungdom; fremad frem! Stadig frem! Altid frem!« Det er et appellerende ord. Men hvad betyder det egentlig?
Hvis en far døde på Det Gamle Testamentes tid, var det den søn, der havde førstefødselsretten, der var ansvarlig for at tage sig af sin mor og sine søstre. Hans brødre modtog deres arv og begav sig ud i verden, men den søn, der havde førstefødselsretten, tog ikke afsted. Han giftede sig og stiftede sin egen familie, men han forblev resten af sit liv for at forvalte sin faders ejendom. På grund af dette ekstra ansvar fik han et større mål af arven. Var det for meget at forlange, at han skulle lede og tage sig af andre? Ikke når man tænker på den ekstra arv, han blev tildelt.
I dag taler vi ikke om jeres rækkefølge i jordiske familier eller kønsroller fra Det Gamle Testamente. Vi taler om den arv, I modtager som medarvinger med Kristus på grund af det pagtsforhold, I har valgt at indgå med ham og jeres Fader i himlen. Er det for meget, at Gud forventer, at I skal leve anderledes end hans andre børn, så I bedre kan lede og tjene dem? Ikke når I overvejer de velsignelser – både timelige og åndelige – som I har fået.
Betyder jeres arveret, at I er bedre end andre? Nej, men den betyder, at det forventes, at I hjælper andre til at blive bedre. Betyder jeres arveret, at I er udvalgte? Ja, men ikke udvalgt til at herske over andre. I er udvalgt til at tjene dem. Er jeres arveret bevis på Guds kærlighed? Ja, men vigtigere endnu er den et bevis på hans tillid.
En ting er at være elsket, men det er noget helt andet, at nogen har tillid til en. I hæftet Til styrke for de unge kan vi læse: »Jeres Fader i himlen stoler på jer. Han har givet jer store velsignelser, herunder evangeliets fylde og hellige ordinancer og pagter, der binder jer til ham og bringer hans kraft ind i jeres liv. Med disse velsignelser følger et større ansvar. Han ved, at I kan gøre en forskel i verden, og det kræver i mange tilfælde, at I er anderledes end verden.«
Vores oplevelse her på jorden kan sammenlignes med et krydstogtskib, hvorpå Gud har sendt alle sine børn for at foretage deres rejse fra en kyst til en anden. Rejsen er fuld af muligheder for at lære, vokse, være lykkelig og udvikle sig, men den er også fuld af farer. Gud elsker alle sine børn og bekymrer sig om deres velfærd. Han ønsker ikke at miste nogen af dem, så han inviterer dem, der er villige, til at blive en del af hans besætning – det er jer. På grund af jeres valg om at indgå og holde pagter, viser han jer sin tillid. Han stoler på, at I er anderledes, særlige og udvalgte på grund af det vigtige arbejde, han stoler på, at I udfører.
Tænk over det! Gud stoler på jer – af alle mennesker på hele jorden, pagtens børn, hans besætningsmedlemmer –på at I hjælper til i hans værk med at bringe alle hans børn sikkert hjem. Så det er ikke så underligt, at præsident Brigham Young engang sagde: »Alle himmelens engle ser på denne lille håndfuld mennesker.«
Når I ser jer omkring på dette krydstogtskib, kaldt jorden, kan I måske se andre mennesker drikke i deres liggestole, gå på kasino, gå i tøj, der er for afslørende, scrolle uendeligt på deres mobiltelefoner og spilde for meget tid på elektroniske spil. Men i stedet for at tænke: »Hvorfor kan jeg ikke også gøre det?« må I huske på, at I ikke er almindelige passagerer. I er en del af besætningen. I har et ansvar, som passagererne ikke har. Som søster Ardeth G. Kapp engang sagde: »Man kan ikke være livredder, hvis man ligner alle andre badegæster på stranden.«
Og før I bliver helt skræmt væk af alle de ekstra forpligtelser, må I huske på, at besætningsmedlemmerne modtager noget, som de andre passagerer ikke gør: Løn. Ældste Neil L. Andersen har sagt: »Der er en kompenserende åndelig kraft forbeholdt de retfærdige,« deriblandt »større vished, større bekræftelse og større selvtillid.« Ligesom Abraham fra fordums tid modtager I større lykke og fred, større retfærdighed og større kundskab. Jeres løn er ikke blot et palæ i himlen og gader brolagt med guld. Det ville være let for vor himmelske Fader blot at give jer alt, hvad han har. Hans ønske er at hjælpe jer til at blive alt det, han er. Derfor kræver jeres forpligtelser mere af jer, fordi det er sådan, at Gud gør mere ud af jer.
Det er »meget at bede nogen om, men I er ikke bare hvem som helst«! I er unge af ædel herkomst. Jeres pagtsforhold med Gud og Jesus Kristus er et kærligt tillidsforhold, hvori I har adgang til et større mål af deres nåde – deres guddommelige hjælp, styrke og muliggørende kraft. Denne kraft er ikke bare ønsketænkning, en lykkeamulet eller en selvopfyldende profeti. Den er virkelig.
Når I lever op til jeres ansvar i forhold til jeres herkomst og arveret, er I aldrig alene. Vingårdens Herre arbejder sammen med jer. I arbejder hånd i hånd med Jesus Kristus. Med hver ny pagt – og efterhånden som jeres forhold til ham bliver forstærket – holder I tættere og tættere fast i hinanden, indtil I er helt tæt forbundet. I det hellige symbol på hans nåde finder I både ønsket om og styrken til at leve præcist, som Frelseren levede – anderledes end verden. I kan klare det, fordi Jesus Kristus står bag jer!
I 2 Nefi 2:6 står der: »Derfor udvirkes forløsningen i og ved den hellige Messias, for han er fuld af nåde og sandhed.« Fordi han er fuld af sandhed, ser han jer, som I virkelig er – alle jeres fejl, svagheder, ærgrelser og det hele. Fordi han er fuld af nåde, ser han jer, som I virkelig kan blive. Han møder jer der, hvor I er, og hjælper jer med at omvende og forbedre jer, til at sejre og blive bedre.
»Du stærke og stræbende ungdom; fremad frem! Stadig frem! Altid frem!« Jeg vidner om, at I er elsket – og at I nyder tillid – i dag, om 20 år og for evigt. Sælg ikke jeres arveret for en portion linser. Byt ikke alting for ingenting. Lad ikke verden ændre jer, når I blev født til at ændre verden. I Jesu Kristi navn. Amen.