Velkommen til glædens kirke
På grund af vor Frelsers, Jesu Kristi forløsende liv og mission, kan – og bør vi – være de gladeste mennesker på jorden!
Jeg blev døbt i af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige juleaften 1987, næsten 37 år siden. Det var virkelig en vidunderlig dag i mit liv, og på min evige rejse, og jeg inderligt taknemmelig for de venner, der forberedte vejen og bragte mig til de vande, hvor jeg blev født på ny.
Uanset om I blev døbt i går eller for mange år siden, om I mødes i en stor kirkebygning, der huser flere menigheder, eller under en stråtækt baldakin, om I modtager nadveren til minde om Frelseren på thai eller swahili, så vil jeg gerne sige: Velkommen til glædens kirke! Velkommen til glædens kirke!
Glædens kirke
På grund af vor himmelske Faders kærlige plan for alle sine børn, og på grund af vor Frelser, Jesu Kristi forløsende liv og mission, kan – og bør vi – være de gladeste mennesker på jorden! Selv når livets storme i en ofte urolig verden rammer os, kan vi fremelske en voksende og varig form for glæde og indre fred på grund af vores håb i Kristus og vores forståelse af vores egen plads i den smukke plan for lykke.
Herrens seniorapostel, præsident Russell M. Nelson, har talt om den glæde, der kommer af et liv, som er centreret om Jesus Kristus i næsten alle taler, han har holdt, siden han blev Kirkens præsident. Han har sammenfattet det så kortfattet: »Glæde kommer fra og på grund af ham … For sidste dages hellige er Jesus Kristus glæde!«
Vi er medlemmer af Jesu Kristi Kirke. Vi er medlemmer af glædens kirke! Og intetsteds bør vores glæde som et folk være tydeligere, end når vi samles hver søndag til vores nadvermøder for at tilbede kilden til al glæde! Her samles vi med vores menigheds- og grensfamilie for at fejre Herrens nadver, udfrielse fra synd og død og Frelserens mægtige nåde! Her kommer vi for at opleve den glæde, tilflugt, tilgivelse, taksigelse og tilknytning, vi finder gennem Jesus Kristus.
Finder I denne ånd af fælles glæde i Kristus? Medbringer I den? I tænker måske, at den ikke vedrører jer så meget, eller måske er I blot vant til, hvordan det altid har været. Men vi kan alle bidrage, uanset vores alder eller vores kaldelse, til at gøre vores nadvermøder til den glædelige, Kristus-fokuserede, indbydende time, den kan være, fyldt af en ånd af glædelig ærbødighed.
Glædelig ærbødighed
Glædelig ærbødighed? »Findes det?« spørger I måske. Ja, det gør det! Vi elsker, ærer og respekterer vor Gud, og vores ærbødighed flyder fra en sjæl, der frydes over Kristi store kærlighed, barmhjertighed og frelse! Denne glædelige ærbødighed mod Herren bør karakterisere vores nadvermøder.
Men for mange betyder ærbødighed kun dette: Lægge armene over kors, bøje vores hoved, lukke vores øjne og sidde stille – i en uendelighed! Det kan være godt at lære et energisk barn dette, men efterhånden som vi vokser og lærer, lad os da opdage, at ærbødighed er så meget mere end det. Er det sådan, vi ville opføre os, hvis Frelseren var sammen med os? Nej, fordi han »mætter [os] med glæde«!
Nuvel, for mange af os vil denne omstilling i vores nadvermøde kræve øvelse.
Deltagelse versus tilbedelse
Vi samles ikke blot på sabbatten for at deltage i nadvermødet og krydse det af vores liste. Vi kommer for at tilbede sammen. Der er en betydelig forskel på de to ting. At deltage betyder at være tilstede. Men at tilbede er bevidst at prise og elske Gud på en måde, der forvandler os!
På forhøjningen og i forsamlingen
Hvis vi samles til erindring af Frelseren og den forløsning, han har muliggjort, bør vores ansigt afspejle vores glæde og taknemmelighed! Ældste F. Enzio Busche fortalte engang en historie om, da han var grenspræsident, og en ung dreng i forsamlingen så på ham på forhøjningen og spurgte højlydt: »Hvad laver manden med den sure mine deroppe?« De personer, der sidder på forhøjningen – talere, ledere, kor – og dem, der samles i forsamlingen formidler denne velkomst til »glædens kirke« til hinanden gennem deres ansigtsudtryk.
Salmesang
Når vi synger, priser vi så samlet vor Gud og konge, uanset kvaliteten af vores røst, eller mumler vi bare eller synger vi slet ikke med? I skriften står der, at »de retfærdiges sang er en bøn til [Gud]«, hvorved hans sjæl frydes. Så lad os synge! Og prise ham!
Taler og vidnesbyrd
Vi centrerer vores taler og vidnesbyrd om vor himmelske Fader og Jesus Kristus og de frugter, der følger af ydmygt at efterleve evangeliet, frugt, der er »mere sød end alt, hvad der er sødt«. Så kan vi i sandhed »tage for [os] … indtil [vi] er mætte, så [vi] ikke sulter, ej heller … [tørster]«, og vores byrder bliver lettere gennem glæden over Sønnen.
Nadveren
Det herlige fokus for vores møde er at velsigne og modtage nadveren, brødet og vandet, der repræsenterer vor Herres gave i form af hans sonoffer, og det er hele formålet med, at vi mødes. Det er »et helligt tidspunkt til åndelig fornyelse«, hvor vi igen indgår pagt om altid at erindre Frelseren, og holde hans befalinger.
Til tider kan vi tilgå nadveren med et tungt hjerte og overvældende byrder. Andre gange kan vi komme frie og uden bekymringer og uro. Når vi lytter opmærksomt, når brødet og vandet velsignes og nyder de hellige emblemer, kan vi få lyst til at reflektere over Frelserens offer, hans lidelser i Getsemane, hans kvaler på korset, og de sorger og smerter han udholdt på vores vegne. Det vil være lindring for vores sjæl, at vi forbinder vores lidelse til hans. Til andre tider kan vi have lyst til at med taknemmelig ærefrygt at undre os over den intense og søde glæde, som Jesu storslåede gave har muliggjort for vores liv og vores evighed! Vi vil fryde os over det, der venter forude – vores dyrebare genforening med vor elskede Fader og opstandne Frelser.
Vi er muligvis vænnet til at antage, at meningen med nadveren er at sidde på vores plads og kun tænke på alt det, vi har gjort galt i ugens løb. Men lad os vende den skik på hovedet. I stilheden kan vi tænke over de mange måder, hvorpå vi har set Herrens utrættelige søgen efter os i sin vidunderlige kærlighed den uge! Vi kan reflektere over, hvad det vil sige at opdage »glæden ved daglig omvendelse«. Vi kan takke for alle de gange, Frelseren er gået ind i vores kampe og vores sejre, de gange, hvor vi har følt hans nåde, tilgivelse og den kraft, der gav os styrke til at overvinde vores modgang og bære vores byrder med tålmodighed og tilmed glæde.
Ja, vi tænker over de lidelser og uretfærdigheder, der blev påført vor Forløser for vores synder, og det fører til alvorlig overvejelse. Men til tider sidder vi fast der – i haven, på korset, inde i graven. Vi når ikke videre til glæden over den tomme grav, der blev åbnet, overvindelse af døden og Kristi sejr over alt, der kunne forhindre os i at opnå fred og vende tilbage til vores himmelske hjem. Om vi kniber tårer af sorg eller taknemmelighed under nadveren, lad os så på vidunderlig vis forundres over den gode nyhed, som er Faderens gave i form af sin Søn!
Forældre til små børn eller børn med særlige behov
For forældre med små børn eller børn med særlig behov findes der ofte ingen stille tid eller stille refleksion under nadveren. Men i ugens små øjeblikke kan I, ved eksemplets magt, undervise om den kærlighed, taknemmelighed og glæde I føler for og fra Frelseren, samtidig med at I konstant passer på hans små lam. Ingen indsats i denne stræben er spildt. Gud er virkelig opmærksom på jer.
Familieråd, menighedsråd og grensråd
Vi kan ligeledes i vores hjem begynde at øge vores håb og forventninger til vores tid i kirken. I familieråd kan vi tale om, hvordan hver person kan bidrage på meningsfuld vis, til at byde alle velkommen til glædens kirke! Vi kan planlægge og forvente at have en glædelig tid i kirken.
Menighedsråd og grensråd kan udtænke og skabe en kultur af glædelig ærbødighed til nadvermødet, ved praktiske tiltag og visuelle tips.
Glæde
Glæde ser forskelligt ud for forskellige personer. For nogle er det en sprudlende hilsen ved døren. For andre kan det være stille at hjælpe nogen til at føle sig tryg ved at smile og sidde ved siden af dem med et venligt og åbent hjerte. For dem, der føler sig udenfor eller på yderkanten, vil varmen ved denne velkomst være afgørende. I sidste ende kan vi spørge os selv om, hvordan Frelseren ønsker, at vores nadvermøde skal være. Hvordan vil han have, at hvert eneste af hans børn bliver budt velkommen, vist omsorg, næret og elsket? Hvad vil han have, at vi føler, når vi kommer for at blive fornyet ved at tilbede ham?
Konklusion
Ved begyndelsen af min trosrejse var glæde i Jesus Kristus min første store opdagelse, og det ændrede hele min verden. Hvis I endnu har til gode at finde denne glæde, så påbegynd jeres søgen efter den. Dette er en indbydelse til at modtage Frelserens gaver i form af fred, lys og glæde – at fryde jer over det, forundres og glædes over det hver sabbat.
Ammon udtrykte i Mormons Bog mine inderste følelser, da han sagde:
»Se, har vi ikke grund til at fryde os? Jo, jeg siger jer, at der aldrig siden verdens begyndelse har været [et folk], der har haft så stor grund til at fryde sig som vi; ja, og jeg er endog så henrykt i min glæde, at jeg praler i min Gud, for han har al magt, al visdom og al forstand; han fatter alt, og han er et barmhjertigt væsen, ja, til frelse for dem, der vil omvende sig og tro på hans navn.
Se, hvis dette er at prale, så vil jeg prale således; for dette er mit liv og mit lys … min glæde og min store taksigelse.«
Velkommen til glædens kirke! I Jesu Kristi navn. Amen.