Kristi ord og Helligånden vil føre os til sandheden
Kendskab til denne utrolige plan vil hjælpe os til at vide, at vi er Guds børn, og at vi kan blive som ham.
Gud er er vores himmelske Fader. Vi er hans åndelige børn, skabt i hans billede. Derfor har vi alle som Guds børn et guddommeligt potentiale til at blive som ham.
Vi boede med ham som ånder, før vi kom til denne jord. Vor himmelske Fader, som er vores åndelige forælder, elsker os, ønsker det bedste for os og har forberedt en plan for, hvordan vi kan modtage hans største velsignelser, som er udødelighed og evigt liv. I henhold til den plan vil vi som åndelige børn have handlefrihed til at vælge hans plan. Ved at komme til jorden ville vi forlade Guds nærhed, glemme vores førjordiske liv, modtage legemer af kød og ben, få vores egen erfaring og udvikle tro. Med vores kroppe af kød og ben ville vi som naturlige mennesker bukke under for fristelser, blive urene og fjerne os fra Gud og ikke være i stand til at vende tilbage til hans hellige nærhed. På grund af vor himmelske Faders uendelige kærlighed til os, sendte han sin førstefødte Søn, Jesus Kristus, for at være vor Frelser. Gennem sit offer, forsoningen, gjorde Jesus Kristus det muligt for os at blive forløst fra vores synder og opstå og få evigt liv.
Jeg er meget taknemmelig for disse herlige sandheder – det, vi kalder Faderens frelsesplan, hans barmhjertighedsplan eller hans plan for lykke. At lære disse vigtige sandheder har hjulpet mig til at kende min sande identitet og de store velsignelser i form af ophøjelse og evigt liv, som Gud har forberedt til os. Profeten Nefi lærte os om vejen: »Derfor … tag for jer af Kristi ord; for se, Kristi ord vil fortælle jer alt det, som I skal gøre.« Han tilføjede: »Hvis I går ind ad vejen og modtager Helligånden, vil den vise jer alt, hvad I skal gøre.« I dag vil jeg gerne tale om, hvordan Kristi ord og Helligånden hjalp mig med at finde disse vigtige fredfyldte sandheder i mine teenageår.
Kristi ord vil fortælle jer alt det, som I skal gøre
Ligesom Nefi sagde i det første vers i 1 Nefi, blev jeg også »født af agtværdige forældre«. Jeg voksede op i Nagano i Japan, i et hjem, hvor ærlighed, flid og ydmyghed blev stærkt tilskyndet, og hvor man nøje fulgte de gamle skikke. Min far var en meget religiøs mand. Jeg så ham bede foran altre til Shinto og Buddha hver morgen og hver aften. Selv om jeg ikke anede, hvem han bad til, og hvad han bad om, troede jeg, at en eller anden usynlig kraft eller Gud ville være »mægtig til at redde« eller hjælpe os, hvis vi bad oprigtigt.
Som andre teenagere oplevede jeg mange vanskeligheder. Jeg kæmpede og tænkte, at livet var uretfærdigt, og jeg havde masser af op- og nedture. Jeg følte mig fortabt uden nogen retning i livet. Livet virkede så flygtigt, fordi det ville slutte, når jeg døde. Livet uden kendskab til frelsesplanen var forvirrende.
Ikke længe efter at jeg var begyndt at lære engelsk i junior high school, fik alle eleverne på vores skole et eksemplar af Det Nye Testamente. Selv om vi kun lige var begyndt at studere engelsk, sagde vores lærer, at vi skulle studere engelsk ved at læse den. Jeg åbnede den og gennemgik indholdet. Ordene i Det Nye Testamente var ekstremt svære for mig. Ordene på japansk var lige så svære. Men jeg blev tiltrukket af en liste med udsagn og sjælelige spørgsmål, som var indsat lige før bibelteksten i denne Gideon-bibel – spørgsmål om at føle sig ensom, mangle selvtillid, være forvirret, møde livets prøvelser og så videre. Hvert punkt på listen var efterfulgt af en henvisning til vers og sider i Det Nye Testamente. Jeg blev især tiltrukket af udsagnet: »Når du er udkørt«. Henvisningen fik mig til at slå op i Matthæus 11:28-30, hvor Jesus sagde til sine disciple:
»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.
Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.
For mit åg er godt, og min byrde er let.«
Det var første gang, jeg kan huske, at jeg læste Jesu Kristi ord. Selv om jeg ikke forstod alle de ord, han sagde, trøstede hans ord mig; de løftede min sjæl og gav mig håb. Jo mere jeg læste hans ord, jo mere følte jeg, at jeg skulle prøve at efterleve hans ord. Jeg havde aldrig før følt det, jeg følte den dag. Jeg følte, at jeg var elsket. Jeg følte, at jeg kendte Jesus Kristus.
Da jeg fortsatte med at studere, følte jeg, at han talte direkte til mig, da han sagde: »Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de skal mættes.«
Hans ord fyldte mit hjerte, selv om jeg på det tidspunkt ikke kunne beskrive mine følelser. Selv om Jesus Kristus levede for mange århundreder siden i et land, jeg ikke kendte, troede jeg på, at jeg kunne stole på hans ord af hele mit hjerte. Jeg håbede, at jeg en dag i fremtiden ville lære mere om Jesus Kristus.
Helligånden vil vise jer alt det, som I skal gøre
Den dag kom blot få år senere. Jeg mødte nogle meget dedikerede, unge fuldtidsmissionærer fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Og jeg mødte snart en lille gruppe af venlige og glade sidste dages hellige, der stræbte efter at følge Jesus Kristus. Selv om det tog mig et stykke tid at stole fuldt ud på dem, fandt jeg i det genoprettede evangelium, hvad jeg havde længtes efter, da jeg studerede Det Nye Testamente – Jesu Kristi ord og det håb og den fred, der kommer fra dem.
En særlig hellig oplevelse var, da missionærerne lærte mig at bede. Jeg lærte, at vi skal tiltale Gud ved navn. Når vi beder, skal vi tale fra hjertet, udtrykke vores taknemmelighed og dele vores håb og ønsker. Når vi har sagt alt det, vi gerne vil sige, slutter vi vores bøn med at sige: »I Jesu Kristi navn. Amen.« Det gør vi, fordi Jesus har befalet os at bede i hans navn. At bede til min himmelske Fader hjalp mig til at vide, hvem han er, og hvad mit forhold til ham er – at jeg var hans elskede åndelige søn. Jeg lærte, at fordi min himmelske Fader kender og elsker mig, taler han til mig personligt og unikt, på måder som jeg vil forstå gennem Helligånden.
Der var en tid, hvor jeg virkelig ikke kunne genkende Helligånden. Jeg havde misforstået og troede, at alt, hvad jeg skulle gøre, var at følge bønnens trin, og så ville der ske noget dramatisk. En dag under en lektion med missionærerne gik jeg ud af lokalet for at tage en pause fra lektionen. Jeg var stadig forvirret over, hvad jeg skulle gøre med mit liv, hvis Jesu Kristi gengivne evangelium virkelig var sandt.
Da jeg skulle til at gå tilbage til det lokale, hvor missionærerne ventede, hørte jeg en af missionærernes stemme. Jeg hørte mit navn. I stedet for at åbne døren lyttede jeg til stemmen på den anden side. Jeg var målløs. De bad simpelthen til vor himmelske Fader. Den, der bad, bønfaldt Gud om, at han ville høre min bøn. Selv om han ikke talte flydende japansk, blev mit hjerte blødgjort, da jeg hørte hans oprigtige bøn. Jeg spekulerede på, hvorfor de holdt så meget af mig. Så indså jeg, at deres bøn på mine vegne var en afspejling af vor himmelske Faders og Frelserens kærlighed til mig. Den kærlighed gav mig håb, og bagefter bad jeg til Gud i tro og med oprigtig hensigt. Da jeg gjorde det, følte jeg en glæde og fred, om at jeg virkelig var et Guds barn, og at jeg havde et guddommeligt potentiale og en guddommelig skæbne. Frelsesplanen sank dybt ind i mit hjerte.
Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Den måde, du tænker på, om hvem du er, påvirker … enhver beslutning, du nogensinde vil træffe.« Det er så sandt for mig. Beslutningen om at følge Frelseren, Jesus Kristus, ved at blive døbt og modtage Helligåndens gave har været en større velsignelse, end jeg kunne forestille mig. Når vi indgår dåbspagten med Gud, lover vi, at vi er villige til at påtage os Jesu Kristi navn, holde Guds bud og tjene ham resten af vores liv. Vor himmelske Fader lover os til gengæld, at vi altid kan have hans Ånd hos os – den fortsatte vejledning fra Helligånden.
Jeg opfordrer jer til at tro på det budskab, Nefi lærte os – at Kristi ord og Helligånden vil lede jer til »alt, hvad [I] skal gøre«. Alt! Det er en utrolig gave fra Gud.
Brødre og søstre, jeg er taknemmelig for vor himmelske Faders frelsesplan. Fordi han elsker os, forberedte han en vej tilbage til hans nærhed for os gennem sin enbårne Søn, Jesus Kristus. Kendskab til denne utrolige plan vil hjælpe os til at vide, at vi er Guds børn, og at vi kan blive som ham. Jeg er taknemmelig for denne vigtige sandhed. Jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesu Kristi ord og Helligånden vil lede os til evigt liv. Jeg ved, at disse ting er sande. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.