»Dette er mit evangelium« – »Dette er min kirke«
Dette er Frelserens evangelium, og dette er hans kirke (se 3 Ne 27:21; Mosi 26:22; 27:13). Kombinationen af de to er både kraftfuld og forandrende.
I århundreder var sort krudt det kraftigste sprængstof, der fandtes. Det kunne affyre kanonkugler, men ved størstedelen af opgaverne i minedrift og vejbyggeri var det ikke effektivt. Det var simpelthen for svagt til at splintre sten.
I 1846 var der en italiensk kemiker ved navn Ascanio Sobrero, der syntiserede et nyt sprængstof, nitroglycerin. Denne olieholdige væske var mindst tusinde gange kraftigere end sort krudt. Den kunne med lethed splintre sten. Desværre var nitroglycerin ustabilt. Det sprang i luften, hvis man tabte det fra lav højde. Det sprang i luften, hvis det blev for varmt. Det sprang i luften, hvis det blev for koldt. Selv hvis man placerede det i et køligt, mørkt rum og lod det være, sprang det til sidst i luften. De fleste lande nedlagde forbud mod at transportere det, og mange lande forbød produktion af det.
I 1860 var der en svensk videnskabsmand ved navn Alfred Nobel, der indledte forsøg på at stabilisere nitroglycerin. Efter syv års eksperimenter nåede han sit mål ved at lade et næsten værdiløst stof, kaldt diatoméjord eller kiselgur, absorbere nitroglycerinen. Kiselgur er en porøs stenart, som kan males til et fint pulver. Når kiselgur bliver blandet med nitroglycerin, absorberer kiselguren nitroglycerinen, og den pasta, der kommer ud af det, kan formes til »stænger«. I denne tilstand var nitroglycerin langt mere stabilt. Det kunne opbevares, transporteres og benyttes sikkert med uformindsket sprængkraft. Nobel navngav kombinationen af nitroglycerin og kiselgur »dynamit«.
Dynamit forandrede verden. Den gjorde også Nobel velhavende. Uden en stabilisator var nitroglycerin simpelthen for farligt til at give det nogen handelsværdi, som Ascanio Sobrero havde fundet ud af. I sig selv havde stabilisatoren, kiselgur, som nævnt, ringe værdi. Men kombinationen af de to komponenter gjorde både dynamit flytbar og dyrebar.
På tilsvarende vis giver kombinationen af Jesu Kristi evangelium og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kraftfulde og forandrende fordele for os. Evangeliet er fuldkomment, men det er nødvendigt med en kirke med guddommelig bemyndigelse til at forkynde det, opretholde dets renhed og administrere dets hellige ordinancer med Frelserens magt og myndighed.
Tænk på kombinationen af Frelserens evangelium og hans kirke, som den blev etableret af profeten Alma i Mormons Bog. Kirken var ansvarlig for at prædike »intet … undtagen omvendelse og tro på Herren, som [ville forløse] sit folk«. Med Guds myndighed var kirken ansvarlig for at administrere dåbens ordinance »i Herrens navn som et vidnesbyrd … om, at … [indgå] en pagt med ham om, at … tjene ham og holde hans befalinger«. De mennesker, der blev døbt, påtog sig Jesu Kristi navn, tilsluttede sig hans kirke, og blev lovet stor kraft gennem udgydelse fra Ånden.
Folk strømmede til Mormons vande, for at høre Alma prædike evangeliet. Selvom de ærede de vande og de omkringliggende skove, var Herrens kirke ikke et sted eller en bygning, og det er den heller ikke i dag. Kirken er ganske enkelt almindelige mennesker, Jesu Kristi disciple, som er samlet og organiseret i en guddommeligt anvist struktur, som hjælper Herren med at opnå sine hensigter. Kirken er det redskab, hvorigennem vi lærer om den centrale rolle, som Jesus Kristus har i vor himmelske Faders plan. Kirken tilbyder den bemyndigede måde, hvorpå enkeltpersoner kan deltage i ordinancer og indgå evige pagter med Gud. Når vi holder disse pagter, kommer vi Gud nærmere, vi får adgang til hans kraft, og vi bliver forandret til den person, som han har til hensigt, at vi skal blive.
Ligesom dynamit uden nitroglycerin ikke er noget særligt, er Frelserens kirke kun særlig, hvis den er bygget på hans evangelium. Uden Frelserens evangelium og myndighed til at forrette dets ordinancer er Kirken ikke enestående.
Uden kiselgurens stabiliserende virkning havde nitroglycerin kun en begrænset værdi som sprængstof. Som historien har vist os, var menneskehedens forståelse af Herrens evangelium ligeledes ustabil uden hans kirke – tilbøjelig til afvigelser i læresætninger og genstand for forskellige religioners, kulturers og filosofiers påvirkning. En sammenblanding af disse påvirkninger er blevet manifesteret i hver uddeling, som har ført frem til denne den sidste. Selvom evangeliet i begyndelsen blev åbenbaret i al sin renhed, antog fortolkningen og anvendelsen af det evangelium efterhånden en form for gudsfrygt, som manglede kraft, fordi de guddommeligt bemyndigede rammer var fraværende.
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige muliggør adgang til Guds kraft, fordi den er bemyndiget af ham til både at undervise i Kristi lære og tilbyde evangeliets frelsende og ophøjende ordinancer. Frelseren længes inderligt efter at tilgive vores synder, give os adgang til hans kraft og transformere os. Han led for vores synder og længes efter at benåde os fra den straf, som vi ellers ville stå til. Han ønsker, at vi skal blive hellige og blive fuldkomne i ham.
Jesus Kristus har kraften til at gøre dette. Ikke alene havde han medfølelse med vores ufuldkommenheder og sørgede over, at vi for evigt var fordømt som konsekvens af vores synder. Nej, han gik længere end det, uendeligt længere end det, og genoprettede sin kirke for at give adgang til sin kraft.
Kernen i det evangelium, som kirken underviser i, er, at Jesus Kristus påtog sig »vore sygdomme [og bar] vore lidelser«. Han »lod al vor skyld ramme ham«. Han »udholdt korset«, brød »dødens bånd«, steg »op til himlen og [satte] sig ved Guds højre hånd for af Faderen at gøre krav på den ret, som han har til at vise barmhjertighed«. Frelseren gjorde alt dette, fordi han elsker sin Fader, og han elsker os. Han har allerede betalt den uendelige pris, så han kan »[gøre] krav på alle dem, der har tro på ham« og tale deres sag – vores sag. Der er intet, Jesus Kristus ønsker mere, end at vi omvender os og kommer til ham, så han kan retfærdiggøre og helliggøre os. I dette ønske er han stålsat og urokkelig.
Adgang til Guds kraft gennem pagt og hans pagtskærlighed sker gennem hans kirke. Kombinationen af Frelserens evangelium og hans kirke forandrer vores liv. Den forandrede min mormor og morfar. Min morfar, Oskar Anderson, arbejdede på et skibsværft på Högmarsö, en ø i den Stockholmske skærgård. Hans hustru, Albertina, og deres børn boede på det svenske fastland. En gang hver anden uge, om lørdagen, roede Oskar sin jolle hjem for at holde weekend, før han vendte tilbage til Högmarsö søndag aften. En dag mens han var på Högmarsö, hørte han to amerikanske missionærer prædike Jesu Kristi gengivne evangelium. Oskar følte, at det, han hørte, var ren sandhed, og han blev fyldt med uudsigelig glæde.
Da han næste gang vendte hjem, fortalte Oskar begejstret Albertina alt om missionærerne. Han forklarede, at han troede på det, de underviste i. Han bad hende om at læse de pjecer, de havde givet ham, og han fortalte hende, at han ikke syntes, at nogen af deres fremtidige børn skulle døbes som små. Albertina blev rasende og smed pjecerne på affaldsdyngen. Der blev ikke sagt mange ord imellem dem, inden Oskar vendte tilbage til sit arbejde søndag aften.
Så snart han var taget afsted, samlede Albertina pjecerne op. Hun sammenlignede omhyggeligt deres lære med det, hendes godt slidte bibel belærte om. Hun var forbløffet over at føle, at det, hun læste, var sandt. Da Oskar næste gang vendte hjem, modtog han en varm velkomst, og det gjorde det eksemplar af Mormons Bog, han havde med sig, også. Albertina læste ivrigt og sammenlignede igen læren med dem i sin bibel. Ligesom Oskar genkendte hun ren sandhed og blev fyldt med uudsigelig glæde.
Oskar, Albertina og deres børn flyttede til Högmarsö for at være tæt på de få medlemmer af kirken, der boede der. En uge efter Oskar og Albertinas dåb i 1916, blev Oskar kaldet som gruppeleder på Högmarsö. Som mange nyomvendte mødte Oskar og Albertina kritik på grund af deres nye tro. De lokale bønder nægtede at sælge dem mælk, så Oskar roede over fjorden hver dag for at købe mælk af en mere tolerant bonde.
Men alligevel øgedes medlemstallet på Högmarsö i de følgende år, til dels på grund af Albertinas stærke vidnesbyrd og hendes brændende iver for missionering. Da gruppen blev til en gren, blev Oskar kaldet som grenspræsident.
Medlemmerne i Högmarsö gren ærede den ø. Dette var deres Mormons vande. Det var her, de kom til kundskab om deres Forløser.
Som de i årenes løb holdt deres dåbspagt, blev Oskar og Albertina forandret gennem Jesu Kristi kraft. De længtes efter indgå flere pagter og at modtage deres tempelvelsignelser. For at opnå de velsignelser, emigrerede de permanent fra deres hjem i Sverige til Salt Lake City i 1949. Oskar havde tjent som leder for medlemmerne på Högmarsö i 33 år.
Kombinationen af nitroglycerin og kiselgur gjorde dynamit værdifuldt; kombinationen af Jesu Kristi Kirke og hans evangelium er uvurderlig. Oskar og Albertina hørte om det gengivne evangelium, fordi en Guds profet kaldte, tildelte og sendte missionærer til Sverige. Med guddommelig bemyndigelse underviste missionærer i Kristi lære, og med præstedømmets myndighed døbte de Oskar og Albertina. Som medlemmer fortsatte Oskar og Albertina med at lære, udvikle sig og tjene andre. De blev til sidste dages hellige, fordi de holdt de pagter, de havde indgået.
Frelseren omtaler Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige som »min kirke«, fordi han har bemyndiget den for, at han kan opnå sine hensigter – prædike sit evangelium, tilbyde sine ordinancer og pagter og gøre det muligt at lade sin kraft retfærdiggøre og helliggøre os. Uden hans kirke er der ingen myndighed, ingen åbenbarede sandheder, der prædikes i hans navn, ingen ordinancer eller pagter, ingen tilkendegivelser af guddommelighedens kraft, ingen udvikling til at blive dem, Gud ønsker, at vi skal blive, og Guds plan for sine børn bliver nulstillet. Kirken i denne uddeling er en uundværlig del af hans plan.
Jeg opfordrer jer til at hengive jer mere helhjertet til Frelseren, hans evangelium og hans kirke. Når I gør det, vil I opdage, at kombinationen af Frelserens evangelium og hans kirke bringer kraft ind i jeres liv. Den kraft er langt større end dynamit. Den vil splintre stenene på jeres vej og forvandle jer til at blive en arving i Guds rige. Og I vil blive »fyldt af den glæde, der er uudsigelig og fuld af herlighed«. I Jesu Kristi navn. Amen.