Profeten, som skued’ Jehova

Ældste Kyle S. McKay

De Halvfjerds

Joseph Smith blev »velsignet til at kunne åbne den sidste uddeling,« og vi er velsignede ved, at han gjorde det.

Mit formål, i dag og altid, er at vidne om Jesus Kristus, at han er Guds Søn, verdens Skaber og Frelser, vor Befrier og Forløser. Eftersom »det grundlæggende princip i vores religion er apostlenes og profeternes vidnesbyrd om Jesus Kristus«, deler jeg i dag min kundskab og mit vidnesbyrd om Frelseren, som er blevet styrket og øget af en central apostels og profets liv og lærdomme.

Visdommens begyndelse

En smuk, klar morgen, tidligt på foråret i 1820, gik den 14-årige Joseph Smith ud i en lund nær sin families hjem for at bede angående sine synder og at spørge om, hvilken kirke han skulle tilslutte sig. Hans oprigtige bøn, bedt med urokkelig tro, fik opmærksomhed fra de stærkeste kræfter i universet, herunder af Faderen og Sønnen. Og djævlen. De havde alle en stor interesse i den bøn og i den dreng.

Det, vi i dag kalder det første syn, markerede begyndelsen på genoprettelsen af alt i denne sidste uddeling. Men for Joseph var oplevelsen også personlig og forberedende. Alt han ønskede, var tilgivelse og vejledning. Herren gav ham begge dele. Instruktionen om ikke at »slutte [sig] til nogen af [kirkerne]« var retningsgivende. Ordene: »Dine synder er dig tilgivet« var forløsende.

Af alle de smukke sandheder, vi kan lære af det første syn, var Josephs vigtigste konklusion måske helt enkelt: »Jeg havde erfaret, at Jakobs vidnesbyrd var sandt, at en, som står tilbage i visdom, kan bede til Gud og få.«

Som en forsker bemærkede: »Den virkelige genklang af det første syn i dag er at vide, at det er Guds natur at give til dem, der mangler visdom … Den Gud, der åbenbarer sig for Joseph Smith i den hellige lund, er også den Gud, der svarer teenagere i vanskelige tider.«

Josephs oplevelse i lunden gav ham selvtillid til at bede om tilgivelse og vejledning resten af sit liv. Hans oplevelse har også givet mig selvtillid til at bede om tilgivelse og vejledning hele mit liv.

Regelmæssig omvendelse

Den 21. september 1823 bad Joseph oprigtigt om tilgivelse med fuld tillid til, at himlen, på grund af sin oplevelse i lunden tre år tidligere, igen ville svare. Og det gjorde den. Herren sendte en engel, Moroni, for at vejlede Joseph og fortælle ham om en gammel optegnelse, som han senere skulle oversætte ved Guds gave og kraft – Mormons Bog.

Næsten 13 år senere knælede Joseph og Oliver Cowdery i højtidelig, stille bøn i det nyligt indviede tempel i Kirtland. Vi ved ikke, hvad de bad om, men deres bønner indeholdt sikkert en bøn om tilgivelse, for da de rejste sig, viste Frelseren sig og erklærede: »Se, jeres synder er jer tilgivet; I er rene i mine øjne.«

I månederne og årene efter denne oplevelse, begik Joseph og Oliver synder igen. Og igen. Men i det øjeblik, for det øjeblik, gjorde Jesus dem syndfri som svar på deres bøn, og som forberedelse til den herlige gengivelse af nøgler, der skulle til at ske.

Josephs liv med regelmæssig omvendelse giver mig tillid til at »med frimodighed træde frem for nådens trone, for at [jeg] kan få barmhjertighed«. Jeg har lært, at Jesus Kristus i sandhed er »af en tilgivende natur«. Det er hverken hans mission eller hans natur at fordømme. Han kom for at frelse.

Spørg Herren

Som en del af den lovede genoprettelse af alt, frembragte Herren, gennem Joseph Smith, Mormons Bog og andre åbenbaringer, der indeholder hans evangeliums fylde. Afgørende sandheder blev tydeliggjort og fuldendt, da Joseph fortsatte med at adspørge Herren om yderligere vejledning. Overvej følgende:

Faderen og Sønnen har legemer »lige så håndgribelig[e] som menneskets«.
Jesus påtog sig ikke blot vores synder, men også vores sygdomme, trængsler og skrøbeligheder.
Hans forsoning var så ulidelig, at den fik ham til at bløde fra hver pore.
Vi bliver frelst ved hans nåde, »efter alt hvad vi kan gøre«.
Der er betingelser for Kristi barmhjertighed.
Når vi kommer til Kristus, vil han ikke blot tilgive vores synder, men han vil også ændre selve vores natur, »så vi ikke mere har tilbøjelighed til at gøre ondt«.
Kristus befaler altid sit folk at bygge templer, hvor han giver sig til kende for dem og begaver dem med kraft fra det høje.

Jeg vidner om, at alle disse ting er sande og nødvendige. De repræsenterer kun en brøkdel af den fylde, der blev gengivet af Jesus Kristus gennem Joseph Smith, som svar på Josephs gentagne anmodninger om vejledning.

Videreførelse af dette rige

I 1842 skrev Joseph om fantastiske ting, der ville ske i denne sidste uddeling. Han erklærede, at i vore dage vil »det himmelske præstedømme forenes med det jordiske for at tilvejebringe disse store formål; og mens vi således er forenet i en fælles sag, nemlig at videreføre Guds rige, er det himmelske præstedømme ikke uvirksomme tilskuere.«

Til sin ven Benjamin Johnson sagde Joseph: »Benjamin, [hvis jeg dør], vil jeg ikke være langt væk fra dig, og hvis jeg er på den anden side af sløret, vil jeg stadig arbejde sammen med dig og med en stærkt forøget kraft til at videreføre dette rige.«

Den 27. juni 1844 blev Joseph Smith og hans bror Hyrum myrdet. Josephs legeme blev lagt til hvile, men hans vidnesbyrd giver stadig genlyd verden over og i min sjæl:

»Jeg havde set et syn; jeg vidste det, og jeg vidste, at Gud vidste det, og jeg kunne ikke fornægte det.«

»Jeg har aldrig sagt til jer, at jeg er fuldkommen – men der findes ingen fejl i de åbenbaringer, som jeg har forkyndt jer.«

»De fundamentale principper og grundsætninger i vores religion er apostlenes og profeternes vidnesbyrd om Jesus Kristus, at han døde, blev begravet og igen opstod den tredje dag og fór til himlen; og alt andet, som falder ind under vores religion, er kun tillæg dertil.«

Det, der blev sagt om Johannes Døber, kan også siges om Joseph Smith: »Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var [Joseph] … Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset«, »for at alle skulle komme til tro ved ham.«

Jeg tror. Jeg tror og ved, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn. Jeg bærer vidnesbyrd om, at Gud er vor kærlige Fader. Jeg ved dette, fordi Herrens røst har sagt det til mig, og det har hans tjeneres, apostles og profeters, røst også, heriblandt og begyndende med Joseph Smith.

Jeg vidner om, at Joseph Smith var og er en Guds profet, et vidne og en tjener for Herren Jesus Kristus. Han blev velsignet til at kunne åbne for den sidste uddeling, og vi er velsignede ved, at han gjorde det.

Herren befalede Oliver og os alle: »Stå min tjener Joseph trofast bi.« Jeg vidner om, at Herren Jesus Kristus står sin tjener Joseph bi, og genoprettelsen fandt sted gennem ham.

Joseph Smith er nu en del af det himmelske præstedømme, som han talte om. Som han lovede sin ven, så er han ikke langt fra os, og han arbejder stadig sammen med os fra den anden side af sløret og med en stærkt forøget kraft for at videreføre dette rige. Med glæde og taknemmelighed løfter jeg min røst og »priser profeten, som skued’ Jehova«. Og mest af alt, i lovprisning af Jehova som talte med den mand! I Jesu Kristi navn. Amen.