»Lektion 13, Lærerens hæfte: Den guddommelige gave og det hellige ansvar i seksuel intimitet, Den evige familie – Lærerens hæfte, 2022
»Lektion 13, Lærerens hæfte«, Den evige familie – Lærerens hæfte
Lektion 13, Lærerens hæfte
Den guddommelige gave og det hellige ansvar i seksuel intimitet
Seksuel intimitet mellem ægtemand og hustru er en gave fra Gud, ordineret til at være en smuk og hellig del af ægteskabet. I denne lektion vil eleverne øge deres forståelse af evige sandheder angående denne guddommelige gave. Eleverne vil også evaluere de grænser, som de har sat eller skal sætte for at hjælpe dem selv med at efterleve kyskhedsloven.
Bemærk: På grund af dette emnes kildne natur bedes I undervise tydeligt i læresætningen, men med følsomhed og varsomhed. Det kan være, at du må tilpasse undervisningsmetoderne eller scenarierne i lektionen, så de passer i din kultur.
Forslag til undervisningen
Seksuel intimitet mellem en ægtemand og hustru er beregnet til at være smuk og hellig.
Vis følgende scenarie:
Bed eleverne om at gennemgå afsnit 1 og 2 i forberedelsesmaterialet og se efter sandheder, der kan hjælpe dem til at reagere på scenariet ud fra et evangelisk perspektiv. Bed et par elever om at skrive de sandheder, de finder, på tavlen. Mulige sandheder kan være: Gud har befalet, at seksuel intimitet kun skal udtrykkes mellem en mand og en kvinde, der er lovformeligt gift. Hensigten med seksuel intimitet i ægteskabet er at udtrykke kærlighed, skabe liv og styrke forbindelsen og enigheden. Seksuel intimitet er et symbol på en fuldstændig forpligtelse og fuldstændig forening i ægteskabet. Vores fysiske legeme er en afgørende del af vores sjæl, og måden, vi bruger det på, påvirker vores ånd og vores evige udvikling.
Du får ikke tid til at uddybe alle disse sandheder, så fokuser på de sandheder, eleverne er mest interesseret i at tale om. Nogle af følgende spørgsmål kan være med til at øge elevernes læring:
-
Hvad lærte Adam og Eva ifølge 1 Mosebog 2:18, 21-24 om beskaffenheden af ægteskabelig kærlighed? Hvordan kan en ægtemand og hustru blive velsignet ved at se seksuel intimitet som et symbol på at flette »deres hjerte, håb, liv, kærlighed, familie, fremtid, alt«? (Jeffrey R. Holland, »Personlig renhed«, Liahona, jan. 1999, s. 91). (Overvej at bede eleverne om at gennemgå udtalelsen af ældste Jeffrey R. Holland i afsnit 1 af forberedelsesmaterialet. Hjælp som en del af drøftelsen eleverne til at forstå, at når ægtefæller fremelsker deres intellektuelle, følelsesmæssige og åndelige intimitet, vil deres seksuelle intimitet være mere meningsfuld).
-
Hvorfor er det misvisende blot at betragte seksuel intimitet som en fysisk oplevelse, der skal give fysisk nydelse? Hvordan kan seksuel intimitet uden for ægteskabet følelsesmæssigt og åndeligt skade de involverede? (Det kan være en hjælp at bede eleverne om at gennemgå ældste Hollands udtalelse i afsnit 2 af forberedelsesmaterialet).
-
Hvordan kan et vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans forsoning og om det guddommelige formål med det fysiske legeme påvirke, hvordan vi griber seksuel intimitet an? (Overvej at bede en elev om at læse 1 Korinther 6:19-20 højt, inden du stiller dette spørgsmål).
-
Hvordan kan en forståelse af de sandheder, der står på tavlen, modvirke negative holdninger eller frygtsom tankegang om seksuel intimitet?
Med Herrens hjælp kan vi øge vores personlige renhed og med glæde efterleve kyskhedsloven.
Bed eleverne om at forestille sig, at de er forældre til en 13-årig søn eller datter. De føler, at det er et godt tidspunkt at tage endnu en snak med deres barn om kyskhedsloven. Giv eleverne nogle få minutter til i små grupper at fortælle, hvordan de ville undervise eller bekræfte kyskhedsloven for deres 13-årige barn. Advar eleverne mod at bruge sprog eller metaforer, der kan indgyde skam, frygt eller forvirring. Stil klassen følgende spørgsmål, når de har haft tid nok:
-
Hvordan vil I undervise på en måde, der kan hjælpe en ung teenager til at have positive følelser for den guddommelige gave, som seksuel intimitet og kyskhedsloven er?
-
Hvilke lærdomme har I lært i jeres opvækst, der har hjulpet jer til at betragte seksuel intimitet som noget, der er en smuk og passende del af ægteskabet?
Bed en om at læse Alma 38:12 højt. Tilskynd eleverne til at overveje at markere Almas lærdomme, der afspejler følgende princip: Hvis vi tøjler vores lidenskaber, kan vi blive fyldt med kærlighed.
Vis følgende overskrift og spørgsmål. (Hvis du foretrækker det, kan du udskrive kopier og uddele dem). Bed eleverne om at arbejde i de samme små grupper og vælge to eller tre spørgsmål, som de føler er relevante for dem, og drøfte dem.
Afslut klassen ved at bede eleverne om at fortælle, hvordan deres forståelse af seksuel intimitet og kyskhedsloven er blevet styrket af forberedelsesmaterialet og klassedrøftelsen.
Bed eleverne om at gennemgå det, de skrev som svar på tilskyndelsen »Nedskriv dine tanker« i afsnit 3 af forberedelsesmaterialet, og tilføje yderligere ideer, de har fået eller indtryk, de har modtaget. Du kan også bede dem om at tænke over, hvordan Frelseren har gjort det muligt for os at overvinde seksuel fristelse og synd og have sunde forhold.
Bær dit vidnesbyrd om de sandheder, der blev undervist om i dag, og tilskynd eleverne til at søge guddommelig hjælp, når de stræber efter at efterleve kyskhedsloven.
Til næste gang
Gør eleverne opmærksomme på, at en af de farligste trusler mod vores personlige renhed er pornografi. Bed eleverne om omhyggeligt at studere forberedelsesmaterialet til næste lektion og se efter, hvordan de kan undgå og hjælpe andre til at undgå denne trussel.