Institut
Lektion 4, Lærerens hæfte: Familien er afgørende for vor himmelske Faders plan


»Lektion 4, Lærerens hæfte: Familien er afgørende for vor himmelske Faders plan«, Den evige familie – Lærerens hæfte (2022)

»Lektion 4, Lærerens hæfte«, Den evige familie – Lærerens hæfte

Lektion 4, Lærerens hæfte

Familien er afgørende i vor himmelske Faders plan

Familien er afgørende i vor himmelske Faders plan for vores evige skæbne. I denne lektion vil eleverne få mulighed for at forklare, hvordan jordens skabelse, Adam og Evas fald og Jesu Kristi forsoning bidrog til etableringen og udviklingen af evige familier Eleverne vil også blive opfordret til at evaluere deres personlige bestræbelser på at stifte og styrke deres egen evige familie.

Forslag til undervisningen

Jordens skabelse og Adams og Evas fald gjorde det muligt at etablere og udvikle familien.

Forbedring af vores undervisning og læring

Sørg for relevans og formål. Hvis man indleder lektionen med et relevant spørgsmål, situation eller problem, kan det få eleverne til at søge yderligere kundskab. Dette kan også hjælpe dem med at se, hvordan skrifternes lærdomme og nutidige ledere i Kirken giver svar og retningslinjer, der kan vejlede dem i det virkelige liv. Når eleverne ser relevansen i det, de studerer, i forhold til deres egen situation og forhold, bliver de generelt mere motiverede til at lære om og anvende de evangeliske lærdomme.

Arranger eleverne i små grupper, og udpeg en gruppeleder i hver af dem. Vis eller giv hver gruppe en kopi af følgende scenarie og spørgsmål. (Overvej, hvordan du kan tilpasse scenariet, så det er mere relevant for jeres kultur og dine elevers dagligdag).

Under en onlinesøgning til en kursusopgave fandt Rachel nogle artikler, der hævdede, at den »traditionelle familie« (en mand og en kvinde, der er gift og deres børn) ikke længere var nødvendig for samfundet. I løbet af undervisningen et par dage senere indså Rachel, at hun var alene om at forsvare betydningen af den traditionelle familie. Mange af hendes klassekammerater prioriterede ægteskab og børn meget lavt eller slet ikke. For dem stod ægteskab og børn i vejen for menneskets realisering af sig selv. Denne oplevelse efterlod Rachel med foruroligende spørgsmål og følelser.

  • Hvorfor tror I, at nogle mennesker tænker sådan om ægteskab og familie?

  • Hvad har I lært om familier og vor himmelske Faders plan, der kunne hjælpe Rachel? (Gennemgå om nødvendigt afsnit 1 af forberedelsesmaterialet for at understøtte drøftelsen).

Når eleverne har haft tid til at drøfte scenariet, så bed dem om at skrive nogle af de sandheder, de talte om, på tavlen. Byg videre på disse sandheder i lektionen.

Du kan bede en elev om at fremsige eller oplæse Moses 1:39 og derefter lade klassen at forklare, hvad dette vers fortæller om formålet med vor himmelske Faders plan. Spørg om nødvendigt eleverne, hvordan de vil definere »evigt liv«, og hvordan det vedrører familien. (Se det første afsnit i forberedelsesmaterialet for at få hjælp til en definition).

Jahve skaber jorden, af Walter Rane
Forlader Edens have, af Joseph Brickey

Overvej at vise billeder, der repræsenterer skabelsen og Adams og Evas fald. Bed elever om at gennemgå Lære og Pagter 49:15-17 og 2 Nefi 2:22-23. Stil dernæst følgende spørgsmål:

  • Hvordan var jordens skabelse med til at opfylde vor himmelske Faders formål med sine børn? (Elevernes svar kan minde om følgende: Jorden blev skabt til at være et sted, hvor Guds børn kunne fødes ind i familier og udvikle sig i fællesskab).

  • Hvordan fremmede Adams og Evas fald Faderens formål og tillod jorden at »opfylde hensigten [eller formålet] med sin skabelse«? (L&P 49:16). (Eleverne kan give forskellige svar og angive en sandhed, der ligner denne: På grund af faldet kunne Adam og Eva få børn, og deres efterkommere kunne udvikle sig mod evigt liv).

  • Hvordan kan forståelsen af disse formål for skabelsen og faldet påvirke vores indsats for at prioritere og etablere vores egne evige familier?

Jesus Kristus gjorde evige familier muligt gennem sin forsoning.

Overvej en kort drøftelse af følgende spørgsmål i klassen:

  • Hvilken rolle spiller Frelseren og hans forsoning i forbindelse med at kunne etablere evige familier? (Overvej at gennemgå 2 Nefi 9:6-8, 10, 18 for at hjælpe eleverne med at identificere, at Jesus Kristus ved sin forsoning banede vejen for alle vor himmelske Faders børn til at overvinde synd og død).

Vis følgende udtalelse af ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum:

Præsident M. Russell Ballard

Det hængsel, der forbinder det hele, og som Guds plan og vores evige udvikling og alt andet er afhængig af, er vor Frelser Jesus Kristus. Hans sonoffer muliggør det hele, heriblandt, men ikke begrænset til, et kærligt, omsorgsfuldt og evigt ægteskab og familie. (M. Russell Ballard, »Muligheder og ansvar for religionsundervisere i CES i det 21. århundrede« [en aften med en generalautoritet, 26. feb. 2016], ChurchofJesusChrist.org/broadcasts/article/evening-with-a-general-authority/2016/02/the-opportunities-and-responsibilities-of-ces-teachers-in-the-21st-century?lang=dan)

Bed eleverne om at gennemgå, hvad de skrev som svar på spørgsmålene i slutningen af afsnit 2 af forberedelsesmaterialet. (Giv om nødvendigt eleverne tid til at notere eller føje ting til deres svar). Bed flere elever om at fortælle, hvad de skrev. Du kan også overveje at fortælle om dine følelser.

For at hjælpe eleverne med at handle ud fra det, de har lært i dag, kan du vælge en eller begge af følgende forslag – alt efter hvad der er mest nyttigt for dine elever.

Bed en elev om at oplæse udtalelsen fra ældste Robert D. Hales i afsnit 3 af forberedelsesmaterialet.

  • På hvilke måder kan I se Satan arbejde på at angribe ægteskaber og familier i vore dage?

Bed eleverne om at bruge et minut eller to til at overveje, hvordan Satan forsøger at angribe deres ægteskab og familier (i nutiden og fremtiden). Tilskynd dem også til at overveje og notere deres følelser i forhold til, hvordan et evigt perspektiv kan hjælpe dem med at prioritere og beskytte deres familier.

Giv eleverne tid til yderligere at reflektere over følgende spørgsmål fra afsnit 3 af forberedelsesmaterialet og til at notere de indtryk, de får:

  • Hvordan kan I give jeres familie en mere central rolle i jeres liv?

  • Hvordan kan I invitere Herrens kraft ind i jeres bestræbelser på at opbygge eller styrke jeres egen evige familie?

Efter noget tid kan du invitere et par elever til at dele. Tilskynd eleverne til at handle på det, de følte.

Til næste gang

Overvej kort at gennemgå med eleverne, hvad de har lært i de fire første lektioner af kurset. Du kan foreslå, at næste gang I mødes, vil du give dem mulighed for at fortælle om, hvad de indtil nu har praktiseret i forhold til deres familie eller andre. Bed eleverne om, at de under forberedelsen til den næste klasse tænker grundigt over, hvordan de valg, de træffer med deres fysiske krop, kan påvirke deres familier og Guds plan for dem.