»Lektion 18, Klassens forberedelsesmateriale: Forsørgelse og at sørge for timelige behov«, Den evige familie – Lærermateriale (2022)
»Lektion 18, Klassens forberedelsesmateriale«, Den evige familie – Lærermateriale
Lektion 18, Klassens forberedelsesmateriale
Forsørgelse og at sørge for timelige behov
Herren har vores timelige og fysiske velbefindende i tankerne. Han har åbenbaret sandheder, som kan hjælpe jer til at sørge for jeres egne og jeres families fysiske behov på måder, som også vil hjælpe jer med at vokse åndeligt. Overvej, når I studerer dette materiale, hvordan I kan blive bedre til at anvende disse sandheder.
Afsnit 1
Hvad er mit ansvar med hensyn til at forsørge min familie?
Kort tid efter at Jesu Kristi Kirke var blevet genoprettet, åbenbarede Herren nogle timelige ansvar for kirkens medlemmer.
Herren har gennem sidste dages profeter bekræftet, at »forældre har en hellig pligt til at opdrage deres børn i kærlighed og retskaffenhed [og] til at sørge for deres fysiske og åndelige behov« (»Familien: En proklamation til verden,« ChurchofJesusChrist.org).
For at opfylde denne pligt til at kunne sørge for sine børns fysiske behov må forældre lære at kunne forsørge sig selv. Forsørgerevne er et grundlæggende princip i evangeliet. »Selvhjulpenhed er evnen, forpligtelsen og bestræbelsen på at skaffe livets fornødenheder til sig selv og familien« (Omsorg på Herrens måde – Et sammendrag af vejledning for ledere om velfærd [2009], s. 1).
Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum belærte om følgende principper for selvhjulpenhed:
Selvhjulpenhed er at tage ansvar for vores egen åndelige og timelige velfærd samt for dem, som vor himmelske Fader har betroet i vores varetægt. Først når vi er selvhjulpne, kan vi virkelig følge Frelseren ved at tjene og velsigne andre.
Det er vigtigt at forstå, at selvhjulpenhed er et middel til at nå et mål. Vores endelige mål er at blive som Frelseren, og det mål fremmes ved uselvisk at tjene andre. Vores evne til at tjene øges eller mindskes i takt med graden af vores evne til at forsørge os selv. (»A Gospel Vision of Welfare: Faith in Action«, i Basic Principles of Welfare and Self-Reliance [worldwide leadership training meeting, 2009], s. 1-2; se også ChurchofJesusChrist.org)
Gennemgå betydningen af følgende instruktion om selvhjulpenhed:
Når du er selvhjulpen, kan du bruge de velsignelser og evner, som Gud har givet dig, til at tage dig af dig selv og din familie og finde løsninger på dine egne problemer. Selvhjulpenhed betyder ikke, at du skal være i stand til at gøre alt selv. For virkelig at være selvhjulpen skal du lære at arbejde sammen med andre og henvende dig til Herren for at få hans hjælp og styrke. (Til styrke for de unge [hæfte, 2011],s. 41)
Præsident Spencer W. Kimball sagde: »Ingen sand sidste dages hellig vil, så længe han eller hun stadig er fysisk eller følelsesmæssigt i stand til at sørge for sig selv og sin familie, frivilligt lægge den byrde over på andre«. (Se Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball [2006], s. 116; se ligeledes 1 Tim 5:8). I skal vide, at Herren vil hjælpe jer i jeres bestræbelser på at blive selvhjulpne. Jesus Kristus sagde: »Så kirken ved mit forsyn – kan stå uafhængig« både timeligt og åndeligt (L&P 78:14). På samme måde kan Frelseren »gennem [sit] forsyn« hjælpe jer med at blive selvhjulpne og i stand til at forsørge jer selv og jeres familie.
Afsnit 2
Hvad kan hjælpe mig med at blive mere selvhjulpen og blive en bedre forsørger?
En god arbejdsmoral er afgørende for at udvikle selvhjulpenhed med henblik på at kunne forsørge vores familie Lige siden Adams tid har vores himmelske Fader befalet sine børn at arbejde (se Moses 4:25, 29; 2 Thess 3:10-13). Hårdt arbejde og flid er karakteristika for Gud og for dem, der stræber efter at følge ham (se 2 Ne 5:17; Mosi 27:3-4).
Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum understregede vigtigheden af hårdt arbejde, da han sagde:
Gud har udformet dette jordeliv til at kræve næsten konstant anstrengelse … Gennem arbejde opretholder og beriger vi livet. Det gør os i stand til at overleve jordelivets skuffelser og tragedier. Hårdt arbejde giver en følelse af selvværd. Arbejde opbygger og forædler vores karakter, skaber skønhed og er et redskab, hvorved vi tjener hinanden og Gud. Et indviet liv er fyldt med arbejde, somme tider ensformigt, somme tider ydmygt, somme tider uværdsat, men altid arbejde, der forbedrer, sætter i orden, opretholder, opløfter, tjener og stræber efter. (»Overvejelser om et liv viet til Gud,« Liahona, nov. 2010, s. 17).
Ud over det ansvar, som forældre har for »at sørge for deres (børns) fysiske og åndelige behov,« har fædre »i henhold til den guddommelige plan … ansvaret for at sørge for livets fornødenheder … (for) deres familier.« (»Familien: En proklamation til verden«). Ældste Christofferson opmuntrede dem, der forbereder sig på at blive fædre, da han sagde:
Forbered jer allerede nu ved at være flittig i skolen og lægge planer for en videregående uddannelse. Uddannelse er, uanset om I får den på et universitet, en teknisk skole, en lærlingeplads eller lignende, nøglen til at udvikle de færdigheder og kompetencer, I får brug for. (»Valg,« Liahona, maj 2016, s. 96).
Rådet om at søge uddannelse er vigtigt for alle Jesu Kristi disciple. Herren instruerer os: »Stræb efter at lære, ja, ved studium og også ved tro« (L&P 88:118; se også 90:15). I forbindelse med dette ansvar har præsident Russell M. Nelson udtalt:
På grund af vores religiøse agtelse for hvert menneskes intelligens anser vi erhvervelsen af en uddannelse for et religiøst ansvar … Vores Skaber forventer, at hans børn overalt skal uddanne sig. (»Hvor findes visdom?,« Stjernen, jan. 1993, s. 5-6).
Overvej andre potentielle velsignelser ved en uddannelse, som ikke kun hjælper os med at få bedre mulighed for at dække vores families økonomiske behov. At få en uddannelse kan give os personlig tilfredsstillelse og kan hjælpe os med at opfylde Herrens forventning om at udvikle os og bruge de gaver og evner, som han har givet os (se Matt 25:14-30). Uddannelse kan forbedre vores evne til at håndtere livets udfordringer. Uddannelse øger også vores evne til at tjene andre samt til at opbygge Herrens rige.
Præsident Thomas S. Monson har udtalt:
I vil udvikle jeres talenter, når I studerer og lærer. I vil bedre kunne hjælpe jeres familier med at lære, og I vil have ro i sindet, fordi I ved, at I har forberedt jer på de eventualiteter, som I kan møde i livet. (»Tre vejledende mål til dig,« Liahona, nov. 2007, s. 119)
I visse tilfælde på grund af dødsfald, skilsmisse eller andre formildende??? omstændigheder må moderen forsørge familien (se afsnit 7 i familieproklamationen). I andre tilfælde er begge forældre nødt til at være i arbejde for at hjælpe med at opfylde familiens grundlæggende behov. Præsident M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum er kommet med en vigtig advarsel og et nyttigt råd i forbindelse med beslutninger om, at begge forældre skal være i arbejde:
I dag er der et stort pres i vores materialistiske verden for at tjene og bruge flere penge. Desværre tvinger dette gifte mødre til at arbejde uden for hjemmet for at skaffe sig en yderligere indkomst. Når ægtemænd, hustruer og børn erkender forskellen på grundlæggende fornødenheder og materielle ønsker, mindsker de familiens økonomiske byrder og bidrager til at hjælpe mødrene med at være hjemme. Beslutninger om at arbejde uden for hjemmet er vanskelige og bør træffes under bøn, idet man altid skal huske på de nulevende profeters råd om dette vanskelige spørgsmål. (»Forældrerollens hellige ansvar«, Liahona, mar. 2006, s. 37: 37; se ligeledes Alma 37:37)
Afsnit 3
Hvilke økonomiske principper kan vejlede mig med hensyn til at forsørge min familie?
Jorden tilhører Herren (se Sl 24:1). Han giver os magt og adgang til jordiske ressourcer, så vi kan få dækket vores timelige og åndelige behov (se 5. Mos 8:10,18; L&P 59:18-20). For Herren er alle ting åndelige, selv hans timelige love (se L&P 29:34)). Han kender både de velsignelser og de åndelige risici, der er forbundet med at søge og at skaffe sig penge og ejendele. Han har åbenbaret principper, der kan hjælpe os med at forvalte disse ressourcer på måder, der kan velsigne og beskytte os som enkeltpersoner og som familier.