»Lektion 20 Lærermateriale: Fædres hellige ansvar «, Den evige familie – Lærermateriale (2022)
»Lektion 20, Lærermateriale«, Den evige familie – Lærermateriale
Lektion 20, Lærermateriale
Fædres hellige ansvar
Vores himmelske Fader har givet sine sønner det hellige ansvar at beskytte deres familier. I denne lektion vil de studerende komme til at forklare, hvordan mænd kan leve op til dette ansvar. De vil drøfte, hvordan vores himmelske Fader og Jesus Kristus er forbilledlige eksempler på det ansvar, som fædre har for at beskytte deres familier. De studerende vil også overveje og planlægge, hvordan de kan forvente hjælp fra himlen, når de deler dette hellige ansvar med deres ægtefæller.
Bemærk: Mænds ansvar for at lede og forsørge deres familie er blevet behandlet i tidligere lektioner.
Forslag til undervisningen
Gud er det fuldkomne eksempel på faderskab.
Overvej at synge salmen »O min Fader« (Salmer og sange, nr. 189) eller en anden salme, der handler om vor himmelske Fader, som en del af denne lektion.
Du kan indlede lektionen med at vise et billede af en far med sin familie og stille mændene i klassen følgende spørgsmål:
-
Hvilke tanker, følelser eller bekymringer har I om det at være far?
Spørg derpå klassen:
-
Hvad mener I er nogle af de største udfordringer ved at være en retfærdig far i vor tid? (Overvej at bede de studerende om at gennemgå præsident Linda K. Burtons udtalelse i afsnit 1 af forberedelsesmaterialet).
-
Hvilke forskelle er der på den måde, hvorpå nogle mennesker ser på faderrollen, og den måde, hvorpå Gud ser på faderrollen?
Mind de studerende om, at de under studiet af forberedelsesmaterialet lærte, at vor himmelske Fader er det fuldkomne eksempel på retfærdigt at være far (se ældste D. Todd Christoffersons udtalelse i afsnit 1 af forberedelsesmaterialet.
Forklar, at vi også kan lære principperne for en retfærdig faderrolle ved at studere Jesu Kristi eksempel. Gennemgå sammen Johannes 10:11-15 sammen og drøft, hvad de studerende har lært om en retfærdig faderrolle ud fra Frelserens rolle som den gode hyrde.
-
Hvad kan mænd være nødt til at »sætte til« (vers 15) eller opgive, for at opfylde deres hellige ansvar som fædre? (Overvej at dele følgende udtalelse fra ældste Christofferson som en del af drøftelsen: »Lad os lægge vor tids og kulturs overdrevne idé om individualisme og selvstændighed til side og først og fremmest tænke på andres glæde og trivsel« [»Fædre«, Liahona, maj 2016, s. 96] ).
For at hjælpe eleverne til at finde flere principper for faderrollen på grundlag af vor himmelske Faders og Jesu Kristi eksempler kan du inddele eleverne i små grupper og udpege en ordstyrer for hver gruppe. Bed de studerende om at tale om deres opgave i aktiviteten »Nedskriv dine tanker« i afsnit 1 i forberedelsesmaterialet som en del af deres diskussion
Bed nogle få studerende om at fortælle klassen om de principper, de har behandlet i deres gruppe, når de har haft tilstrækkelig lang tid. Bed eventuelt en studerende om at skrive en liste over disse principper på tavlen.
Fædre har et helligt ansvar for at beskytte deres familier.
Bed de studerende om at arbejde i de samme små grupper i forbindelse med den følgende aktivitet. Giv halvdelen af ordstyrerne et eksemplar af »Uddelingsark A« og den anden halvdel et eksemplar af »Uddelingsark B«. Bed de studerende om at følge instruktionerne på uddelingsarkene.
Når der er gået tilstrækkelig tid, beder du en studerende, hvis gruppe har studeret »Uddelingsark A«, og en studerende, hvis gruppe har studeret »Uddelingsark B«, om at fortælle klassen, hvad de har lært af deres gruppediskussioner. For at bidrage til de studerendes læring kan du overveje at give et eksempel på, hvordan du er blevet velsignet og beskyttet af en retfærdig far eller en faderfigur i dit liv, som har været kærlig, engageret, har modtaget guddommelig åbenbaring eller har udøvet præstedømmets kraft. (Eller du kan give et eksempel fra ældste Gary E. Stevensons liv fra De Tolv Apostles Kvorum. Ældste Stevensons far modtog en advarsel fra Ånden, som beskyttede ældste Stevenson mod en slange, da han var en lille dreng [se Robert D. Hales, »Elder Gary E. Stevenson: An Understanding Heart«, Ensign, juni 2016, s. 26]).
Du kan forklare, at hustruer og mødre deler ansvaret for at beskytte deres familier som ligeværdige partnere i ægteskabet. Ægtefæller samarbejder og rådgiver hinanden, mens de opfylder denne hellige pligt.
Giv de studerende tid til at tænke over følgende spørgsmål og nedskrive deres indtryk (du kan evt. fremvise spørgsmålene):
-
Hvad kan I gøre på nuværende tidspunkt for bedre at elske og beskytte jeres familie og andre?
-
Hvordan kan I støtte mændene i jeres liv i at være værdige beskyttere af deres familier og andre?
-
Hvordan kan Herren hjælpe jer i disse bestræbelser?
Som afslutning på lektionen kan du eller en elev bære vidnesbyrd om fædres betydning og om deres behov for at følge vor himmelske Faders og Jesu Kristi eksempel i opfyldelsen af deres hellige ansvar i familien.
Til næste gang
Overvej at bede de studerende om at tænke på deres nuværende eller fremtidige børn, når de studerer forberedelsesmaterialet til næste klasse. Du kan også bede de studerende om at huske tidspunkter i deres barndom, hvor de følte sig elsket, havde brug for at blive irettesat eller lærte at tjene andre.