Institut
Lektion 19 Forberedelsesmateriale til undervisningen: Mødres hellige ansvar


»Lektion 19 Forberedelsesmateriale til undervisningen: Mødres hellige ansvar«, Den evige familie – Lærermateriale (2022)

»Lektion 19, Klassens forberedelsesmateriale«, Den evige familie – Lærermateriale

en mor omfavner sit barn

Lektion 19, Klassens forberedelsesmateriale

Mødres hellige ansvar

Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Det er umuligt at måle den indflydelse, som … kvinder har, ikke kun på familier, men også på Herrens kirke, i deres egenskab af hustru, mor og bedstemor, søster, moster, faster, lærer, leder; og især som eksempler og som ivrige forsvarere af troen« (»En inderlig bøn til mine søstre«, Liahona, nov. 2015, s. 95-96). Mens I studerer dette materiale, tænk da over den indflydelse, som retfærdige kvinder har haft i jeres liv.

Afsnit 1

Hvordan omfatter moderrollen alle kvinder?

Moderskabet er af natur evigt. På jorden har moderskab været forbundet med kvindelighed lige siden Evas skabelse: »Og Adam gav sin hustru navnet Eva, fordi hun var moder til alle levende; for således har jeg, Gud Herren, kaldt den første af alle kvinder, hvilke er mange« (Moses 4:26).

Overvej, hvordan moderrollen gælder for alle kvinder, idet I læser følgende udtalelse af søster Sheri L. Dew, tidligere rådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab:

Søster Sheri L. Dew

Selvom vi har en tendens til udelukkende at sætte lighedstegn mellem moderskab og mødre, har ordet moder forskellige betydninger i Herrens sprogbrug. Af alle de ord, de kunne have valgt for at definere hendes rolle og hendes natur, kaldte både Gud Faderen og Adam Eva for »moderen til alle levende« [Moses 4:26] – og det gjorde de, før hun nogensinde fødte et barn … Moderskabet er mere end at få børn, men det er det sandelig også. Det er kernen i, hvem vi er som kvinder. Det definerer selve vores identitet, vores guddommelige vækst og de enestående karaktertræk, som vor Fader har givet os …

Som vor himmelske Faders døtre og som Evas døtre er vi alle mødre, og vi har altid været mødre« (»Are We Not All Mothers?«, Ensign, nov. 2001, s. 96, 97).

Smilende kvinde
ikon, overveje

Overvejelser som forberedelse til undervisningen

Præsident Russell M. Nelson har sagt, at »enhver kvinde er mor på grund af hendes evige guddommelige natur« (»Søstres deltagelse i Israels indsamlingl«, Liahona, nov. 2018, s. 68). Tænk over, hvad dette udsagn betyder for jer og for kvinderne i jeres liv.

Afsnit 2

Hvordan hjælper vor himmelske Fader kvinder med at opfylde deres hellige ansvar for at drage omsorg?

Vor himmelske Fader har udpeget mødre til at have »primært ansvaret for at opdrage deres børn« (»Familien: En proklamation til verden«, ChurchofJesusChrist.org). Susan W. Tanner, tidligere hovedpræsident for Unge Piger, har defineret, hvad det vil sige at drage omsorg:

Præsident Susan W. Tanner

At opfostre er at undervise, fremme udvikling, støtte vækst, ernære og nære. Hvem ville ikke råbe af glæde over at blive givet en sådan velsignet rolle? (»Min sjæl fryder sig ved det, der hører Herren til«, Liahona, maj 2008, s. 82)

Vor himmelske Fader har velsignet sine døtre »med en medfødt evne til kærlighed og omsorg«, som kan hjælpe kvinder med at opfylde dette indflydelsesrige og hellige ansvar (Døtre i mit rige: Hjælpeforeningens historie og virke, 2011, s. 171).

Søster Neill F. Marriott, tidligere rådgiver i Unge Kvinders hovedpræsidenskab, har sagt, at vor himmelske Fader vil hjælpe sine døtre i deres bestræbelser på at drage omsorg for andre:

Søster Neill F. Marriott

Søstre, vi kom alle til jorden med … disse livgivende, støttende og moderlige gaver, for det er Guds plan.

Når vi spørger os selv: »Hvad skal vi gøre?«, så lad os tænke over dette spørgsmål: »Hvad gør Frelseren hele tiden?« Han støtter. Han skaber. Han opfordrer til vækst og godhed …

Når vi beder vor Fader i himlen om, at vi må opbygge hans rige, vil hans kraft tilflyde os, og vi vil vide, hvordan vi kan støtte og i sidste ende blive som vore himmelske forældre (»Hvad skal vi gøre?«, Liahona, maj 2016, s. 11, 12)

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har undervist om yderligere gaver, som vor himmelske Fader har givet kvinder for at hjælpe dem med at opfylde deres hellige kald til at drage omsorg for andre:

Præsident Henry B. Eyring

Som Guds døtre har I en medfødt og stor evne til at fornemme andres behov og til at udvise kærlighed. På grund af det er I mere modtagelige for Åndens hvisken. Ånden kan derefter vejlede jeres tanker, hvad I siger, og hvad I gør for at tage jer af mennesker, så Herren kan udøse kundskab, sandhed og mod over dem (»Kvinder og evangelisk læring i hjemmet«, Liahona, nov. 2018, s. 59)

en mor beder med sin søn

Nogle kvinder er måske bekymrede for, at det ikke ligger naturligt til dem at være meget omsorgsfulde. Som med alle andre af Guds gaver kræver det øvelse og hjælp fra himlen at udvikle og anvende disse gaver korrekt. Jesus Kristus er det fuldkomne eksempel på omsorg. Som han har vist, kan omsorg antage mange former i forskellige situationer. Han er både barmhjertig og bestemt, når han hjælper andre til at udvikle sig.

ikon, studie

Læsning som forberedelse til undervisningen

Med Helligåndens hjælp kan kvinder (og mænd) lære at drage omsorg, som Frelseren gjorde det. Vælg et eller to af følgende tekster, der indeholder eksempler på Frelserens omsorg. Prøv at finde ud af, hvad I kan lære af ham om det at drage omsorg.

Hvilke andre eksempler på Frelserens omsorg for andre, kan I komme i tanke om?

ikon, overveje

Overvejelser som forberedelse til undervisningen

Hvornår har I været modtager af en kvindes kristuslignende, inspirerede omsorg? Overvej, hvordan I kan stræbe efter at udvikle denne kristuslignende egenskab.

Afsnit 3

Hvordan gør mødre en forskel i vor himmelske Faders plan?

Nogle kvinder tøver måske med at få børn. Deres tøven kan blive forstærket af stemmer i samfundet, der nedtoner eller endog håner moderskabets betydning. Overvej, hvordan en forståelse af mødres betydning i vor himmelske Faders plan kan hjælpe jer med at afvise disse eller lignende holdninger og adfærdsformer.

Præsident Nelson har forklaret: »I, søstre, blev udvalgt før verdens begyndelse til at føde og drage omsorg for Guds børn, og i dette ærer I Gud« (»What Will You Choose?«, Ensign, jan. 2015, s. 31).

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har fortalt, hvordan det at få børn fremmer vor himmelske Faders plan:

Ældste D. Todd Christofferson

Kvindens rolle i skabelsen af liv er meget hellig. Vi ved, at vores fysiske legeme har en guddommelig oprindelse [se Moses 2:27], og at vi må gennemgå både en fysisk fødsel og en åndelig genfødsel for at nå de højeste riger i Guds celestiale rige [se Moses 6:57-60]. Kvinder spiller derfor (nogle gange med risiko for deres eget liv) en afgørende rolle i Guds gerning og herlighed for at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« [Moses 1:39] (»Kvinders moralske styrke«, Liahona, nov. 2013, s. 30)

en mor kysser sit barn

Med hensyn til hvordan kvinder velsigner andre ved at udfylde deres moderskabsrolle, har ældste Christofferson sagt:

Ældste D. Todd Christofferson

En mor kan udøve en indflydelse, der er uden sidestykke sammenlignet med nogen anden person i noget andet forhold. Ved hendes eksempel og undervisning lærer hendes sønner at respektere kvindelighed og indarbejde disciplin og høje moralske standarder i deres eget liv. Hendes døtre lærer at forædle deres dyder og gang på gang forsvare det, der er rigtigt, uanset hvor upopulært det måtte være. En mors kærlighed og høje forventninger gør, at hendes børn opfører sig ansvarligt uden undskyldninger, at de er alvorlige med hensyn til uddannelse og personlig udvikling, og at de vedvarende bidrager til, at alle omkring dem har det godt. (Se »Kvinders moralske styrke«, s. 30)

Søster Marriott har også belært om mødres stærke indflydelse:

Søster Neill F. Marriott

Jeg tror, at »være mor« betyder »at give liv«. Tænk på de mange måder, I giver liv på. Det kan være at skænke følelsesmæssigt liv til den uden håb eller åndeligt liv til tvivleren. Med Helligåndens hjælp kan vi skabe et følelsesmæssigt helende sted for de diskriminerede, de afviste og den fremmede. På denne blide, men kraftfulde måde opbygger vi Guds rige (»Hvad skal vi gøre?«, s. 11)

Troens frø, af Jay Bryant Ward
ikon, studie

Læsning som forberedelse til undervisningen

Beretningen i Mormons Bog om de unge krigere er et eksempel på, hvor stor påvirkning retfærdige mødre kan have. Læs Alma 56:45–48; 57:21–26 og se på, hvilken forskel en mors indsats i forhold til sine børn kan have på dem, samfundet og verden.

Når I læser følgende vidnesbyrd, som præsident Julie B. Beck, tidligere hovedpræsident for Hjælpeforeningen, har givet så tænk på den indflydelse, som kvinder, I kender, der ærer deres guddommelige moderrolle, har:

Præsident Julie B. Beck

Der er ingen grænser for, hvad en kvinde med et moderhjerte kan udrette. Retfærdige kvinder har ændret historiens gang og vil fortsætte med at gøre det, og deres indflydelse vil sprede sig og vokse eksponentielt gennem evighedernes evigheder. Hvor er jeg taknemmelig over, at Herren har betroet kvinder den guddommelige mission med moderskabet (»En mægtig styrke«, Liahona, maj 2004, s. 77)

ikon, handling

Gør noget

Overvej at skrive og sende en takkekort til en mor eller en moderfigur, hvis omsorgsfulde indflydelse har velsignet jer.