Israel
Israel var det navn, som Herren gav Jakob, Isaks søn og Abrahams sønnesøn, fra Det Gamle Testamente (1 Mos 32:28; 35:10). Navnet Israel kan referere til Jakob selv, til hans efterkommere eller til det kongerige, som disse efterkommere boede i på Det Gamle Testamentes tid (2 Sam 1:24; 23:3). Efter at Moses havde ført israelitterne ud af fangenskabet i Egypten (2 Mos 3-14), blev de regeret af dommere i over 300 år. Fra og med kong Saul herskede forskellige konger over det forenede Israel indtil kong Salomos død, hvor ti stammer gjorde oprør mod kong Rehabeam og dannede deres egen nation. Da kongeriget Israel var blevet delt, bibeholdt de nordlige stammer, som var i overtal, navnet Israel, mens det sydlige rige blev kaldt Juda. Kana’ans land kaldes også Israel i dag. I en anden betydning af ordet bruges Israel om Kristi sande troende (Rom 10:1; 11:7; Gal 6:16; Ef 2:12).
Israels tolv stammer
Abrahams sønnesøn Jakob, hvis navn blev ændret til Israel, havde tolv sønner. Deres efterkommere kaldes Israels tolv stammer, eller Israels børn. De tolv stammer er: Ruben, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon (Jakobs og Leas sønner); Dan og Naftali (Jakobs og Bilhas sønner); Gad og Asher (Jakobs og Zilpas sønner); Josef og Benjamin (Jakobs og Rakels sønner) (1 Mos 29:32-30:24; 35:16-18).
Inden sin død gav Jakob hver af stammeoverhovederne en velsignelse (1 Mos 49:1-28). Yderligere oplysninger kan findes ved at slå op under hver af Jakobs sønners navne.
Ruben, den førstefødte søn af Lea, Jakobs første hustru, mistede sin førstefødselsret og retten til en dobbelt arveandel på grund af umoral (1 Mos 49:3-4). Førstefødselsretten overgik så til Josef, som var den førstefødte søn af Rakel, Jakobs anden hustru (1 Krøn 5:1-2). Levi, hvis stamme Herren havde udvalgt til præstetjenesten, fik ikke nogen arv, fordi det var deres opgave at tjene blandt de andre stammer. Dermed kunne Josefs dobbelte arveandel deles mellem hans to sønner Efraim og Manasse (1 Krøn 5:1; Jer 31:9), der blev regnet som to særskilte stammer (JSO, 1 Mos 48:5-6 [Tillæg]).
Mænd af Judas stamme skulle være herskere, indtil Messias kom (1 Mos 49:10; JSO, 1 Mos 50:24 [Tillæg]). I de sidste dage har Efraims stamme fået det privilegium at bringe budskabet om det gengivne evangelium ud til verden og indsamle det spredte Israel (5 Mos 33:13-17). Tiden vil komme, hvor Efraim gennem Jesu Kristi evangelium skal spille en ledende rolle med hensyn til at forene alle Israels stammer (Es 11:12-13; L&P 133:26-34).
Israels adsplittelse
Herren spredte og hjemsøgte Israels tolv stammer på grund af deres uretfærdighed og oprør. Men Herren benyttede sig også af, at hans udvalgte folk blev spredt blandt alverdens folk, til at velsigne disse folk.
Israels indsamling
Israels hus skal indsamles i de sidste dage, inden Kristi komme (TA 1:10). Herren indsamler sit folk Israel, når de anerkender ham og holder hans befalinger.
Israels ti tabte stammer
Israels ti stammer, som udgjorde nordriget Israel, blev ført i fangenskab til Assyrien år 721 f.Kr. På den tid drog de op til »nordenlandene«, hvorefter man ikke hørte mere til dem. I de sidste dage skal de vende tilbage.