»Lektion 23, Klassens forberedelsesmateriale: Når velsignelserne ved evigt ægteskab eller børn forsinkes«, Den evige familie – Lærerens materiale 2022
»Lektion 23, Klassens forberedelsesmateriale«, Den evige familie – Lærerens materiale
Lektion 23, Klassens forberedelsesmateriale
Når velsignelserne ved evigt ægteskab eller børn forsinkes
Mange mennesker oplever tidsmæssige udsættelser i forhold til at få opfyldt deres retfærdige ønsker om ægteskab eller børn, og disse udsættelser kan forårsage modløshed, bekymring og fortvivlelse. Under din gennemgang af dette materiale bør du tænke over, hvorfor vi kan stole på, at Herren vil opfylde sine løfter om velsignelser med hensyn til vores evige familier, hvis vi er trofaste mod ham. Overvej også, hvorfor vi alle er vigtige i Frelserens kirke og i Guds plan, uanset hvordan vores familieforhold er.
Afsnit 1
Hvad nu hvis mine omstændigheder ikke stemmer overens med dem, der er beskrevet i familieproklamationen?
Kirkens ledere belærer om familielivets idealer. De erkender også, at det ikke er alle, der oplever disse idealer. Profeter underviser for eksempel i familieproklamationen, at nogle »omstændigheder kan nødvendiggøre individuelle tilpasninger« i forbindelse med opfyldelsen af hellige familieforpligtelser (»Familien: En proklamation til verden«, JesuKristiKirke.org).
Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum anerkendte, at trofaste kirkemedlemmer oplever en række forskellige familiemæssige omstændigheder:
Der er så mange, unge som gamle, der er loyale og tro mod Jesu Kristi evangelium, selv om deres egen nuværende situation ikke passer helt ind i familieproklamationen: Børn hvis tilværelse er blevet rystet af en skilsmisse … fraskilte kvinder og mænd der er blevet dybt såret af en ægtefælles utroskab, ægtemænd og hustruer der ikke kan få børn … enlige kvinder og mænd der af forskellige årsager ikke har kunnet blive gift. (»Troens øje«, Liahona, maj 2019, s. 36).
Præsident M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
Mere end halvdelen af de voksne i Kirken i dag er enten enke, enkemand, fraskilt eller endnu ikke gift. Nogle spekulerer over deres muligheder og plads i Guds plan og i Kirken. Vi bør forstå, at evigt liv ikke bare er et spørgsmål om ens aktuelle ægteskabelige status, men om følgeskab og at være »tapre i vidnesbyrdet om Jesus« (L&P 76:79; se også L&P 121:29) …
Alle, der tager imod Frelserens nådige omvendelsesgave og efterlever hans befalinger, vil modtage evigt liv, selvom de ikke opnår alle dets karaktertræk og fuldkommenheder i dette liv. (»Håb i Kristus«, Liahona, maj 2021, s. 55)
Nogle mennesker vil måske undre sig over, hvorfor Kirkens ledere fortsætter med at undervise om familielivets idealer, når mange kirkemedlemmer ikke oplever disse idealer.
Søster Sharon Eubank fra Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab fortalte om nogle af sine erfaringer og indblik som enlig voksen:
Da jeg selv er single, forstår jeg godt, hvordan det føles. Du har ingen ledsager, det er akavet at sidde i kirken, og fester kan være som tortur; pårørende føler, at de kan udtale sig om ting, når ingen burde sige noget …
Det kan også være en udfordring at passe ind i en kirke, der fokuserer på familien. Men virkeligheden er, at flertallet af Kirkens medlemmer ikke lever i perfekte familiesituationer. Jeg er ikke sikker på, at nogen lever i denne perfekte, ideelle familie. Så hvorfor beholde dette fokus? Fordi familien er vores skæbne, og vi er på denne jord for at lære færdighederne i stærke familierelationer, uanset hvordan vores egen situation er. (»A Letter to a Single Sister«, Ensign, okt. 2019, s. 40)
Afsnit 2
Hvordan kan jeg gøre fremskridt i troen, når de ønskede velsignelser forsinkes?
Abraham og Sara vidste, hvordan det var, når nogle ønskede velsignelser blev udskudt og andre uopfyldt i dette liv. Da Abraham var 75 år gammel, havde han og Sara ingen børn (se 1 Mos 11:29-30; 12:4). Alligevel lovede Herren ham: »Jeg vil lade dine efterkommere blive som jordens støv« (1 Mos 13:16). Herren lovede også, at Abraham og hans efterkommer ville få Kana’ans land som arvelod (se 1 Mos 17:8). Senere, da Abraham var 100 år gammel og Sara var 90, blev de lovet, at Sara ville føde en søn, der skulle hedde Isak (se 1 Mos 17:17, 19). Selvom dette løfte og nogle andre løfter til dem blev opfyldt, blev Herrens løfter om, at de ville få utallige efterkommere og modtage det forjættede land, ikke opfyldt i Abrahams og Saras levetid.
I Hebræerbrevet henviste apostlen Paulus til disse løfter til Abraham og Sara.
Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab har forklaret: »Tro betyder tillid – tillid til Guds vilje, tillid til hans måde at gøre tingene på og tillid til hans tidsplan« (»Timing«, Ensign, okt. 2003, s. 10).
At vente på Herren på de velsignelser, vi ønsker, kan sætte vores tålmodighed og lydighed på prøve. Mens han tjente som medlem af De Halvfjerds, fortalte ældste Spencer J. Condie:
Sommetider taber vi i vores jordiske utålmodighed Herrens dyrebare løfter af syne og kobler vores lydighed fra indfrielsen af disse løfter. (»Kræv de store, dyrebare løfter«, Liahona, nov. 2007, s. 16)
Præsident Ballard underviste på samme måde i følgende om at vente på Herren:
At vente på Herren [medfører] fortsat lydighed og åndelig udvikling mod ham. At vente på Herren antyder ikke at se tiden an. I bør aldrig føle, at I befinder jer i et venteværelse …
Den personlige udvikling, man kan opnå nu, mens man venter på Herren og hans løfter, er en uvurderlig, hellig del af hans plan for os hver især … Herren ærer dem, der tjener og venter tålmodigt og med tro på ham (se Es 64:4; L&P 133:45) (»Håb i Kristus«, s. 55)
Afsnit 3
Hvordan kan jeg være med til at støtte Herrens kirke uanset mine familieforhold?
Nogle kirkemedlemmer, hvis familieforhold i øjeblikket ikke svarer til dem, der er beskrevet i familieproklamationen, kan undre sig over, hvordan de passer ind i kirken. Apostlen Paulus sammenlignede Jesu Kristi Kirke med det fysiske legeme for at lære os, hvorfor der er brug for hvert enkelt medlem af kirken.
Vores særlige omstændigheder kan tilføje vores menigheds- eller grensfamilie værdi og erfaring. Præsident Ballard har understreget:
Glem aldrig, at I er et Guds, vor evige Faders, barn, nu og for altid. Han elsker jer, og Kirken ønsker og har brug for jer. Ja, vi har brug for jer! Vi har brug for jeres stemmer, talenter, færdigheder, godhed og retfærdighed. (»Håb i Kristus«, s. 55)
Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum har ligeledes forklaret:
Enhver af os kunne trække os tilbage fra menighedsfamilien på grund af vores forskelligheder … Lad os i stedet dele vores gaver og talenter med andre og bibringe dem fornyet håb og glæde og dermed styrker vores egen ånd. (»At tilhøre en wardsfamilie«, Stjernen, mar. 1999, s. 12)