Studiehjælp
Bøn


Bøn

Ærbødig kommunikation med Gud, hvorunder et menneske udtrykker tak og beder om velsignelser. Bønner rettes til vor himmelske Fader i Jesu Kristi navn. Bønner kan enten bedes højt eller i stilhed. Et menneskes tanker kan også være en bøn, hvis de er henvendt til Gud. De retfærdiges sang kan også være en bøn til Gud (L&P 25:12).

Formålet med bøn er ikke at få Gud til at ændre sindelag, men at sikre os selv og andre mennesker de velsignelser, som Gud i forvejen er villig til at skænke os, men som vi må bede om at få del i.

Vi beder til Faderen i Kristi navn (Joh 14:13-14; 16:23-24). Vi er til fulde i stand til at bede i Kristi navn, når vore ønsker er i overensstemmelse med Kristi ønsker (Joh 15:7; L&P 46:30). Vi beder da om det, som er ret og dermed muligt for Gud at skænke os (3 Ne 18:20). Nogle bønner forbliver ubesvaret, fordi de ikke på nogen måde er udtryk for Kristi ønsker, men i stedet udspringer af menneskets selviskhed (Jak 4:3; L&P 46:9). Ja, hvis vi beder Gud om noget, som er uretfærdigt, vender det sig til vores egen fordømmelse (L&P 88:65).