»Lektion 7, Lærerens hæfte: Favn Guds retfærdighed, barmhjertighed og kærlighed«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens hæfte, 2023
»Lektion 7, Lærerens hæfte«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens hæfte
Lektion 7, Lærerens hæfte
Favn Guds retfærdighed, barmhjertighed og kærlighed
Af Forelæsninger om troen lærer vi, at for at udøve tro på Gud kræves det, at vi har »en korrekt opfattelse af hans væsen, fuldkommenhed og egenskaber« (1985, s. 38). I denne lektion vil eleverne få mulighed for at forklare, hvordan Guds retfærdighed og barmhjertighed er udtryk for hans guddommelige kærlighed. De vil også skulle overveje, hvad de kan gøre for at vise deres taknemlighed for Guds fuldkomne kærlighed og Frelserens sonoffer.
Forslag til undervisningen
Enok og Alma underviser om de guddommelige egenskaber retfærdighed, barmhjertighed og kærlighed.
Du kan indlede denne lektion ved at vise følgende udtalelse:
-
I Det Gamle Testamente forvalter Jahve retfærdighed på en barsk og streng måde. I Det Nye Testamente er Jesus Kristus tilgivende og barmhjertig. Jeg foretrækker at tro på Det Nye Testamentes Gud i stedet for Det Gamle Testamentes Gud.
-
Hvilke problemer ser I med denne udtalelse?
-
Hvorfor er det vigtigt at forstå og tro på både retfærdighed og barmhjertighed som guddommelige egenskaber?
-
Hvilke problemer kan vi skabe for os selv og andre, hvis vi fokuserer på retfærdighed og ignorerer barmhjertighed eller fokuserer på barmhjertighed og ignorerer retfærdighed?
Overvej at skrive retfærdighed, barmhjertighed og kærlighed på tavlen. Bed eleverne om at danne små grupper. Forklar, at de vil få et uddelingsark med instruktioner, der vil hjælpe dem til at få en dybere forståelse af forholdet mellem Guds retfærdighed, barmhjertighed og kærlighed.
Guds retfærdighed og kærlighed
Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens hæfte – lektion 7
Når eleverne har brugt nok tid på gruppediskussion, kan du bede eleverne om at fortælle om sandheder eller indsigter, som de følte var særlig vigtige for deres gruppediskussion.
Du kan fortsætte med at tale om Zanes og Maias syn på Gud ved kort at nævne de valg, Corianton traf, da han var på mission (se Alma 39:1-5). Gennemgå Alma 42:15, 22, 24-25 for at finde ud af, hvad Alma lærte Corianton om retfærdighed, barmhjertighed og Jesus Kristus.
-
Hvordan kan en korrekt forståelse af Jesu Kristi forsoning hjælpe Zane til at se anderledes på sine utilstrækkeligheder, fejltagelser og synder? Hvordan kan Zanes indstilling og handlinger ændre sig, hvis han lærer, hvad det betyder at være »oprigtigt angrende«? (se Alma 42:24).
-
Hvad vil I sige er vildledende om Maias syn på Jesu Kristi forsoning? Hvad ville I justere ved hendes syn for at bringe det mere i overensstemmelse med Almas lærdomme?
-
Hvordan kan Zanes liv ændre sig, hvis han har mindre fokus på sine egne fejl og mere fokus på Frelserens ønske om at give ham endnu en chance? (Du kan eventuelt gennemgå udtalelserne fra præsident Dieter F. Uchtdorf og ældste Lynn G. Robbins i afsnit 2 af forberedelsesmaterialet). Hvordan har fokus på Frelserens tålmodighed og barmhjertighed velsignet jeres liv?
For at afslutte klassen kan du vise følgende sandheder med de spørgsmål, der passer til. Bed eleverne om at vælge en af disse sandheder og derefter nedskrive deres tanker og følelser som svar på spørgsmålene:
-
Gud føler dyb sorg, når vi lider på grund af vores ulydighed. (Se Moses 7:37).
-
Hvad tænker eller føler I, når I tænker på, at vor himmelske Fader græder, når I lider på grund af jeres ulydighed? Hvad kan I gøre for at vise jeres taknemlighed for hans fuldkomne omsorg og kærlighed?
-
Jesus Kristus tilfredsstillede gennem sin forsoning retfærdighedens krav, så vi kan omvende os og modtage barmhjertighed. (Se Alma 42:24).
-
Hvad tænker eller føler I ved, at Jesus Kristus har tilfredsstillet retfærdighedens krav, så I kan omvende jer og modtage barmhjertighed? Hvad kan I gøre for at vise jeres taknemlighed for det sonoffer, han ydede for jer?
Til næste gang
Overvej i løbet af ugen at sende følgende budskab eller et, du selv finder på, til dine elever: Når du læser forberedelsesmaterialet til lektion 8, så tænk på de forskellige måder, hvorpå Jesus Kristus kan bistå (hjælpe eller støtte) dig og dem, du elsker.