Institut
Lektion 14 Klassens forberedelsesmateriale: Genkendelse af Frelserens mirakler


»Lektion 14, Klassens forberedelsesmateriale: Genkendelse af Frelserens mirakler«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens materiale, 2023

»Lektion 14, Klassens forberedelsesmateriale«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens materiale

Billede
Jesus oprejser Jairus’ datter, af Dan Burr

Lektion 14, Klassens forberedelsesmateriale

Genkendelse af Frelserens mirakler

Når vi taler om Jesu Kristi mirakler, har vi en tendens til at fokusere på de inspirerende historier, vi finder i Det Nye Testamente. Selvom der er meget, vi kan og bør lære af disse beretninger fra skriften, har I så tænkt over de mirakler, som Herren udfører i vore dage – og i jeres liv? Når I studerer, så stræb efter at styrke jeres tro på Herrens kraft og villighed til at udføre mirakler for jer og andre.

Afsnit 1

Hvad kan jeg lære om Frelseren af hans mirakler?

Under sit jordiske virke »vandrede [Jesus Kristus] ad Palæstinas veje, hvor han helbredte de syge, gjorde de blinde seende og opvakte de døde« (»Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«, ChurchofJesusChrist.org). Disse mirakler var »usædvanlig[e] begivenhed[er], som udvirkes ved Guds magt« og »et vigtigt element i Jesu Kristi virke« (Guide til Skrifterne, »Mirakel«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org). De var et bevis for jøderne på, at Jesus var den lovede Messias (se Matt 11:4-5; Joh 20:30-31).

Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »[Jesu Kristi] forsoning, der kulminerede med hans opstandelse efter tre dage i en lånt grav, er det største mirakel i menneskehedens historie.« (Se, jeg er en Gud, der gør mirakler«, Liahona, maj 2021, s. 109).

Billede
den opstandne Kristus

Ældste Rasband forklarer også, at selv om Jesu mirakler vidner om hans guddommelighed, så vil de også »minde os om [hans] magt, [hans] kærlighed til os, hans rækkevidde fra himlen til vores erfaringer med jordelivet, og hans ønske om at undervise os i det, der er mest værd.« (»Se, jeg er en Gud, der gør mirakler«, s. 111).

Overvej, hvad vi kan lære om Frelseren af hans helbredelse af en mand med lammelse. Fire mennesker havde båret denne mand til et hus, hvor Jesus underviste. Da de fandt ud af, at huset var så overfyldt, at de ikke kunne komme ind, rev de en del af taget af og sænkede den lamme mand ned til Frelseren (se Mark 2:1-4).

Billede
Jesus helbreder en mand
Billede
ikon, studie

Læsning som forberedelse til undervisningen

Læs Markus 2:5-12, og overvej, hvad I kan lære om Frelseren og hans helbredende kraft af denne oplevelse.

Bemærk, at Frelserens mirakel gjaldt både fysiske og åndelige behov. Med hensyn til Frelserens evne til at helbrede både legemet og ånden har præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab sagt:

Billede
Præsident Dallin H. Oaks

Det største mirakel er ikke at give den blinde synet tilbage, helbrede en sygdom eller tilmed at oprejse de døde …

En stor forandring i hjertet hos en Guds søn eller datter er et endnu større mirakel (se Mosi 5:2). En forandring i hjertet, med nye holdninger, prioriteter og ønsker, er større og vigtigere end alle andre mirakler, der vedrører legemet. (»Miracles«, Ensign, juni 2001, s. 17)

Billede
repræsentation af en forandring i hjertet
Billede
ikon, nedskriv

Nedskriv jeres tanker

Læs om eller se et eller flere af følgende mirakler, som Frelseren udførte under sin jordiske tjenestegerning, eller vælg et af jeres egne. Når I studerer, så tænk over og nedskriv jeres tanker som svar på følgende spørgsmål:

  1. Hvad kan I lære om Frelseren af dette mirakel?

  2. Hvilken betydning kan I drage af dette mirakel for jeres liv?

Jesu Kristi mirakler

Afsnit 2

Hvilken indflydelse har min tro og Herrens vilje på mirakler?

Tidligt i Frelserens jordiske tjenestegerning kom en mand, der led af spedalskhed, hen til Jesus for at blive helbredt. I Bibelen kan spedalskhed henvise til en lang række hudsygdomme, der kan angribe huden, nerverne, øjnene og knoglerne. Uden medicinsk behandling kan dette føre til nerveskade, blindhed, deformiteter og en smertefuld død. På Frelserens tid blev den mand, der nærmede sig Frelseren, betragtet som »uren« og levede adskilt fra sin familie og samfundet (se 3 Mos 13:45-46).

Billede
Vær ren, af Kyle Vincent
Billede
ikon, studie

Læsning som forberedelse til undervisningen

Læs Markus 1:40-42 og se efter, hvordan denne mand viste sin tro på Herren, da han søgte et mirakel.

Ældste Jorge F. Zeballos fra De Halvfjerds har sagt:

Billede
Ældste Jorge F. Zeballos

Den spedalske forlangte ikke noget, selv om hans ønsker måske var retfærdige; han var simpelthen villig til at acceptere Herrens vilje. (»Hvis I vil være ansvarlige«, Liahona, maj 2015, s. 123)

Når vi virkelig ønsker at acceptere Herrens vilje, må vi også have tro til ikke at blive helbredt. Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

Billede
Ældste David A. Bednar

Retfærdighed og tro kan helbrede den syge, døve eller lamme – hvis en sådan helbredelse stemmer overens med Guds hensigt og vilje. Så selv med stærk tro … [vil] ikke alle syge bliver helbredt. Hvis al modgang blev afkortet, al sygdom fjernet, så ville det primære formål med Faderens plan blive forpurret. (David A. Bednar, »Accept af Herrens vilje og timing«, Liahona, aug. 2016, s. 17)

Overvej følgende råd fra ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum, når I tænker over de mirakler, I måske ønsker for jeres liv:

Billede
Ældste Ronald A. Rasband

Mirakler kan komme som svar på bøn. De er ikke altid det, vi beder om, eller som vi forventer, men når vi stoler på Herren, vil han være der, og han vil have ret. Han vil tilpasse miraklet til det øjeblik, vi har brug for …

Der er tidspunkter, hvor vi håber på et helbredelsesmirakel til én af vores kære, om ændring af en uretfærdig handling eller blødgørelse af hjertet hos en bitter eller skuffet sjæl. Gennem vores jordiske øjne ønsker vi, at Herren skal skride ind og fikse det, der er i stykker. Gennem tro vil miraklet komme, men ikke nødvendigvis efter vores tidsplan eller med den udgang, vi ønskede. Betyder det, at vi er mindre trofaste og ikke har fortjent Herrens indgriben? Nej. Herren elsker os. (»Se, jeg er en Gud, der gør mirakler«, Liahona, maj 2021, s. 109)

Billede
en kvinde beder sammen med andre
Billede
ikon, overveje

Overvejelser som forberedelse til undervisningen

Hvordan kan jeg udvikle tro til at stole på Herrens vilje og timing, når jeg søger et mirakel?

Afsnit 3

Hvordan kan jeg blive bedre til at genkende Herrens mirakler i mit liv?

Præsident Oaks bemærkede: »Der finder mange mirakler sted hver dag i det arbejde, som Kirken udfører såvel som i vores medlemmers tilværelse« (»Miracles«, Ensign, juni 2001, s. 17). Sommetider kan vi se mirakler i andres liv, men vi ser dem måske ikke i vores eget liv.

Ældste Rasband har ligeledes sagt:

Billede
Ældste Ronald A. Rasband

Mange af jer har oplevet mirakler, flere end I er klar over. De kan synes små i forhold til, at Jesus oprejste de døde. Men omfanget betegner ikke et mirakel, kun at det kom fra Gud. (»Se, jeg er en Gud, der gør mirakler«, Liahona, maj 2021, s. 109).

Billede
ikon, nedskriv

Nedskriv jeres tanker

Brug et par minutter på at nedskrive de mirakler, I har været vidne til eller oplever i øjeblikket. Overvej at indlede med bøn og bede Herren om øjne til at se disse mirakler, der er sket.

Udskriv