Institut
Lektion 10, Klassens forberedelsesmateriale: Følg Jesu Kristi eksempel på lydighed


»Lektion 10, Klassens forberedelsesmateriale: Følg Jesu Kristi eksempel på lydighed«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens materiale, 2023

»Lektion 10, Klassens forberedelsesmateriale«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens materiale

Billede
ung mand beder

Lektion 10, Klassens forberedelsesmateriale

Følg Jesu Kristi eksempel på lydighed

Kan I tænke på mennesker i jeres liv, der kendetegnes af at være »underdanig, sagtmodig, ydmyg, tålmodig, fuld af kærlighed, villig til at underordne sig alt det, som Herren finder det tjenligt at pålægge os, ligesom et barn underordner sig sin far«? (Mosi 3:19). Disse kristuslignende egenskaber er inden for rækkevidde for enhver af os, der søger dem. Frelseren er det fuldkomne eksempel på at underordne sig vor himmelske Faders vilje. Når I studerer, så overvej betydningen af følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson: »Mænd og kvinder, som lægger deres liv i Guds hænder, vil opdage, at han kan få meget mere ud af deres liv, end de selv kan« (»Jesus Kristus – Gaver og forventninger«, Stjernen, dec. 1988, s. 4).

Afsnit 1

Hvordan kan ydmyghed og sagtmodighed styrke mig?

Nogle mennesker føler, at ydmyghed er et tegn på svaghed. De tror måske, at ydmyge mennesker er bange og frygtsomme. Og alligevel beskriver de ord ikke Jesus Kristus, som er det fuldkomne eksempel på ydmyghed og sagtmodighed.

Overvej nogle eksempler på Frelserens styrke, mod og frimodighed: Han erklærede tillidsfuldt sin sande identitet, selv når det bragte hans liv i fare (se Joh 8:54-59); han rensede frimodigt templet, da det blev besmittet (se Matt 21:12-13; Joh 2:14-17); han forsvarede modigt de undertrykte (se Joh 8:1-11; Mark 2:14-17); og han var frygtløs over for beskyldninger og kritik (se Matt 16:1-12; Luk 20:19-26).

Billede
Jesus bliver udspurgt af religiøse ledere

Hvordan kan ydmyghed føre til større personlig kraft og styrke? Vi lærer, at det at være ydmyg, eller »taknemmeligt at erkende vores afhængighed af Herren – er at forstå, at vi har et konstant behov for hans støtte …

Under Jesu Kristi jordiske tjenestegerning, anerkendte han altid, at hans styrke kom på grund af hans afhængighed af sin Fader. Han sagde: ›Jeg kan intet gøre af mig selv … for jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig‹ (Joh 5:30)« (Tro mod Sandheden: Et Evangelisk Opslagsværk, »Ydmyghed«, ChurchofJesusChrist.org).

Frelserens ydmyge lydighed mod sin Faders vilje er også forbundet med hans sagtmodighed (se Matt 11:29). Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

Billede
Ældste David A. Bednar

Sagtmodighed er et kendetegnende træk ved Forløseren, og det kommer til udtryk ved retfærdig modtagelighed, villig lydighed og stærk selvbeherskelse …

Den store Forløser, der »steg ned under alt« [L&P 88:6] og led, blødte og døde for at »rense os for al uretfærdighed« [1 Joh 1:9], vaskede nænsomt sine disciples støvede fødder [Joh 13:4-5]. En sådan sagtmodighed er så sigende et træk ved Herren som tjener og leder.

Jesus var det ultimative forbillede på retfærdig modtagelighed og villig lydighed, da han led intens smerte i Getsemane.

»Da han kom derud, sagde han til [sine disciple]: ›Bed om ikke at falde i fristelse!‹

Og han … faldt på knæ og bad:

›Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din‹« [Luk 22:40-42].

Frelserens sagtmodighed i denne for evigt afgørende og ulidelige situation viser os alle vigtigheden af at sætte Guds visdom over vores egen. (»Sagtmodig og ydmyg af hjertet«, Liahona, nov. 2018, s. 30-33)

Billede
Bønnen i Getsemane have, af Del Parson
Billede
ikon, overveje

Overvejelser som forberedelse til undervisningen

Hvordan er I blevet velsignet, fordi Jesus Kristus sagtmodigt »har underkastet [sig] Faderens vilje i alt fra begyndelsen«? (3 Ne 11:11). Hvordan kan I være mere underdanige over for Guds vilje?

Afsnit 2

Hvordan kan det hjælpe mig til at gøre Guds vilje at indgå og holde pagter?

Når I tænker over jeres eget liv, undrer I jer måske over, hvordan I på nogen måde kan være ydmyg og sagtmodig ligesom Frelseren. Heldigvis viste Jesus Kristus os, hvordan vi kan underordne vores vilje Guds.

I begyndelsen af sin tjenestegerning tog Jesus til Johannes Døber for at modtage dåbsordinancen. Først tøvede Johannes, men sagde så: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Jesus fortalte Johannes, at det var passende, så de kunne »opfylde al retfærdighed« (se Matt 3:13-17).

Billede
ikon, studie

Læsning som forberedelse til undervisningen

Læs 2 Nefi 31:6-7, 11-13 for at lære, hvad Nefi sagde om Frelserens eksempel på ydmyghed. Se efter praktiske skridt, du kan tage for ydmygt at underordne dig Guds vilje.

Billede
Dåb II, af J. Kirk Richards

Når vi gennemgår dåbsordinancen, kommer vi på pagtsstien. Når vi går ad denne sti, stræber vi efter at holde buddene og underordner os derved Guds vilje. Præsident Russell M. Nelson har sagt dette om pagtsstien:

Billede
Præsident Russell M. Nelson

Jeres forpligtelse til at følge Frelseren ved at indgå pagter med ham og derefter holde disse pagter vil åbne døren til enhver åndelig velsignelse og privilegium, der er tilgængelig for mænd, kvinder og børn overalt. (»Når vi går fremad sammen«, Liahona, apr. 2018, s. 7)

Billede
ikon, overveje

Overvejelser som forberedelse til undervisningen

Hvordan er I blevet velsignet, eller hvordan kan I blive velsignet ved at underordne jer Herrens vilje ved at indgå og holde evangeliske pagter?

Afsnit 3

Hvad kan jeg gøre for at lade Gud råde i mit liv?

I skrifterne og i dag omtales Herrens pagtsfolk ofte som Israels hus. Præsident Nelson har sagt:

Billede
Præsident Russell M. Nelson

En af de hebraiske betydninger af ordet Israel er, at »lade Gud råde«. Således henviser selve navnet Israel til en person, der er villig til at lade Gud råde i sit liv. Den tanke rører min sjæl!

Ordet villig er afgørende for denne fortolkning af Israel. Vi har vores handlefrihed … Vi kan vælge at lade Gud råde i vores liv eller ikke. Vi kan vælge at lade Gud være den største indflydelse i vores liv eller ikke …

Er I villige til at lade Gud være den vigtigste indflydelse i jeres liv? Vil I lade hans ord, hans bud og hans pagter påvirke, hvad I foretager jer hver dag? Vil I give hans røst højere prioritet end nogen anden? Er I villige til at give, hvad som helst Herren har brug for, at I gør, forrang over alle andre ambitioner? Er I villige til at lade jeres vilje blive opslugt af hans? (»Lad Gud råde«, Liahona, nov. 2020, s. 92, 94.)

Billede
ung voksen beder

Vi kan af skrifterne og nutidige disciple lære om de muligheder, udfordringer og velsignelser, der kommer, når vi vælger at lade Gud råde i vores liv.

Billede
ikon, studie

Læsning som forberedelse til undervisningen

Udforsk et eller flere af følgende eksempler på personer, der lader Gud råde, og tænk over de efterfølgende spørgsmål:

Når I tænker over jeres bestræbelser på at lade Gud råde i jeres liv, så overvej følgende vidnesbyrd fra præsident Bonnie L. Oscarson, tidligere hovedpræsident for Unge Kvinder:

Billede
Præsident Bonnie L. Oscarson

Jeg vidner om, at der er store velsignelser i vente, når vi også er villige til at sige til Faderen: »Din vilje ske« (se L&P 109:44) og tilpasse vores vilje efter Herrens vilje … Dette er livets prøve. Når vi bliver bedre til at gøre det, vil vi finde større lykke, større evne til at modtage personlig åbenbaring, større evne til at tjene dem omkring os, mere hjælp til at møde prøvelser og en mere kristuslignende karakter. (»Leaders Address Importance of Conversion at BYU Women’s Conference«, 9. maj 2017, ChurchofJesusChrist.org)

Billede
ikon, nedskriv

Nedskriv jeres tanker

Hvad føler I, at I bør begynde at gøre eller holde op med at gøre for at lade Gud råde mere i jeres liv? Hvordan kan I indbyde Herrens hjælp, når I mere fuldstændigt underordner jer hans vilje?

Udskriv