Institut
Lektion 13, Lærerens materiale: Udvis omsorg som Frelseren


»Lektion 13, Lærerens materiale: Udvis omsorg som Frelseren«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens materiale, 2023

»Lektion 13, Lærerens materiale«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens materiale

Lektion 13, Lærerens materiale

Udvis omsorg som Frelseren

I løbet af sit liv drog Frelseren omsorg for andre, når han styrkede troen, velsignede, helbredte, trøstede og tilgav. I denne lektion vil eleverne få mulighed for at forklare, hvad det vil sige at udvise omsorg som Frelseren. De vil også overveje på hvilke kristuslignende måder, de kan drage omsorg for dem omkring sig.

Forslag til undervisningen

Frelseren er vores fuldkomne eksempel på, hvordan vi kan drage omsorg med kærlighed.

Du kan indlede undervisningen med at vise et billede af Frelseren, der vasker sine apostles fødder.

Jesus vasker Peters fødder

Mind eleverne om, at Frelseren efter at have vasket apostlenes fødder gav dem en ny befaling. Overvej at læse Johannes 13:34-35 sammen og vise følgende sandhed: Vi kan kendes som Kristi disciple, hvis vi elsker hinanden, som han elsker os.

Når du beder eleverne om at fortælle, hvad denne sandhed kan betyde for deres liv som disciple, kan I tale om et eller flere af følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan det påvirke den måde, I drager omsorg på, at I elsker andre, som Frelseren har elsket os?

  • Hvad har hjulpet jer til at drage omsorg med større kristuslignende kærlighed?

  • Hvordan kan vi vide, hvem der har brug for vores hjælp, og hvad vi kan gøre? (Som en del af drøftelsen kan du gennemgå udsagnene fra præsident Russell M. Nelson og præsident Henry B. Eyring i afsnit 1 af forberedelsesmaterialet).

Overvej at bede nogle få elever om at fortælle, hvordan de har følt Frelserens kærlighed i deres liv, når de har draget omsorg for andre, eller når andre har draget omsorg for dem.

Du kan vise følgende ufuldstændige udtalelse på tavlen: Vi kan drage omsorg med kristuslignende kærlighed, når vi …

Mind eleverne om, at de i afsnit 1 af forberedelsesmaterialet blev opfordret til at studere og reflektere over Frelserens eksempel på omsorg. Del eleverne op i små grupper. Bed dem om at gennemgå de eksempler fra skrifterne, de har studeret, og de indtryk, de nedskrev. Vis eller giv hver gruppe en kopi af følgende spørgsmål, og bed eleverne om at drøfte dem sammen.

  • Hvad gør mest indtryk på jer ved den måde, som Frelseren drog omsorg på i den beretning, I studerede?

  • Hvordan kan vi følge hans eksempel, når vi drager omsorg for andre? (Som en del af jeres drøftelse kan I sammen gennemgå udtalelserne af præsident Jean B. Bingham og søster Sharon Eubank i afsnit 1 af forberedelsesmaterialet og fortælle, hvad I kan lide ved dem).

  • Hvordan har jeres indsats for at drage omsorg som Frelseren hjulpet jer til at komme ham nærmere?

Du kan bede et par elever om at dele højdepunkter fra deres gruppedrøftelse med klassen. Du kan tilføje flere afslutninger til den ufuldstændige udtalelse på tavlen, undervejs mens eleverne fortæller.

Vi kan lære at elske og drage omsorg for alle Guds børn.

Overvej som klasse at gennemgå lignelsen om den barmhjertige samaritaner i Lukas 10:25-37. Du kan opfordre eleverne til at sammenligne præstens og levittens holdninger og handlinger med samaritanerens. Bed eleverne om at fortælle, hvad de har lært af lignelsen om at drage omsorg for andre, ligesom Frelseren gjorde. For at tilskynde eleverne til at tænke dybere og dele deres tanker, kan du stille nogle af følgende spørgsmål:

  • Hvorfor tror I, at Frelseren valgte en samaritaner som det eksempel, vi bør følge?

  • Hvordan kan samaritaneren i lignelsen sammenlignes med Jesus Kristus?

  • Hvad kan afholde os fra at drage omsorg for andre, som Frelseren ville have gjort? Hvordan kan vi få adgang til vor himmelske Faders og Jesu Kristi hjælp til at overvinde disse hindringer?

Hjælp eleverne til at overveje, hvordan de kan drage omsorg på kristuslignende måder ved at vise eller uddele et stykke papir med følgende situationer (du kan også selv dele egne eksempler herpå). Du kan bede eleverne om at vælge nogle få af dem og drøfte de udfordringer, de præsenterer, såvel som kristuslignende måder at drage omsorg på i hver situation. Du kan lade eleverne lave denne aktivitet som klasse eller i små grupper.

  • Jeres ven har betroet sig over for jer, om at vedkommende har et problem med pornografi.

  • I er blevet udpeget til at drage omsorg for nogen, der siger, at de foretrækker ikke at få besøg af jer.

  • I har en ven, der for nylig er sprunget ud som homoseksuel og som ikke føler, at han passer ind i Kirken mere.

  • I arbejder med en person, der for nylig har oplevet, at en elsket person døde.

  • I lægger mærke til, at en ven, der engang talte med tro om profetens råd, nu taler kritisk.

Gør vores undervisning og læring bedre

Tilskynd eleverne til at handle retfærdigt. Giv eleverne mulighed for at overveje, hvordan de kan handle i tro og anvende det, de lærer. Når du konsekvent opmuntrer eleverne til at reflektere over og anvende det, de lærer, kan du hjælpe dem til at blive bedre til at handle retfærdigt. Følg op, når det er relevant.

Bed eleverne om at tænke over og nedskrive deres tanker om følgende spørgsmål:

  • Hvem føler I jer tilskyndet til at opløfte, styrke eller opmuntre?

  • Hvilken kristuslignende tjeneste kan I gøre for denne person?

Overvej at bære vidnesbyrd om vigtigheden af at handle på åndelige indtryk for at velsigne andre og om den glæde, der kan komme af at tjene som Frelseren.

Til næste gang

Overvej i løbet af ugen at sende eleverne følgende budskab eller et af dine egne: Når I studerer forberedelsesmaterialet til lektion 14, så overvej, hvad det største mirakel, som I kan opleve, er.