»Lektion 22, Lærerens hæfte: Deltag med Jesus Kristus i den vedvarende genoprettelse«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens hæfte, 2023
»Lektion 22, Lærerens hæfte«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens hæfte
Lektion 22, Lærerens hæfte
Deltag med Jesus Kristus i den vedvarende genoprettelse
Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Vi er vidner til en genoprettelsesproces. Hvis I tror, at Kirken er blevet helt genoprettet, så har I blot set begyndelsen af den. Der venter meget mere« (»Latter-day Saint Prophet, Wife and Apostle Share Insights of Global Ministry«, 30. okt. 2018, newsroom.ChurchofJesusChrist.org). I denne lektion vil eleverne finde frem til, hvad de gør eller kan gøre for at deltage i den vedvarende genoprettelse. De vil også overveje den hjælp, de kan modtage fra Frelseren, når de udfører hans værk.
Forslag til undervisningen
Jesus Kristus leder den vedvarende genoprettelsesproces.
Vis følgende udtalelse af præsident Nelson:
Uanset hvor I bor, eller hvad jeres omstændigheder er, er Herren Jesus Kristus jeres Frelser, og Guds profet Joseph Smith er jeres profet. Han blev forudordineret inden grundlæggelsen af jorden til at være profet i denne sidste uddeling, hvor »intet skal blive holdt tilbage« for de hellige. Åbenbaring fortsætter med at tilflyde fra Herren i denne vedvarende genoprettelsesproces.
Hvad betyder det for jer, at Jesu Kristi evangelium er gengivet til jorden? (Se »Hør ham«, Liahona, maj 2020, s. 88; fremhævelse tilføjet)
Bed nogle elever om at svare på præsident Nelsons spørgsmål og fortælle, hvad genoprettelsen betyder for dem. Du kan derefter spørge:
-
Hvad betyder det for jer, at genoprettelsen er en vedvarende proces?
Bed eleverne om at dele eksempler på den vedvarende genoprettelse. (Det kan være nyttigt at gennemgå udtalelsen af ældste LeGrand R. Curtis jun. i afsnit 1 af forberedelsesmaterialet og fortælle om et eller to eksempler, du har fundet). Mens eleverne fortæller, kan du stoppe op og stille opfølgende spørgsmål som disse:
-
Hvordan har [elevens eksempel] hjulpet jer eller en, I kender, til at komme Jesus Kristus nærmere?
-
Hvordan tror I, at [elevens eksempel] kan være med til at forberede os på det andet komme?
-
Hvordan har [elevens eksempel] styrket jeres vidnesbyrd om, at dette er Herrens værk?
Hjælp eleverne til bedre at værdsætte betydningen af Israels indsamling i den vedvarende genoprettelse ved eventuelt at vise følgende udtalelse af præsident Nelson: »[Israels] indsamling er det vigtigste, der sker på jorden i dag« (Russell M. Nelson og Wendy W. Nelson, »Zions ungdom«, verdensomspændende foredrag for unge, 3. juni 2018, JesuKristiKirke.org).
Bed eleverne om at bruge et par minutter på at gennemgå afsnit 2 af forberedelsesmaterialet og finde årsager til, at Israels indsamling er så vigtig. Du kan derefter få dem til at lave et rollespil med en makker eller som klasse om, hvordan de ville reagere på et eller flere af følgende scenarier:
Som afslutning på denne lektion kan du bede en elev om at læse udtalelsen af præsident M. Russell Ballard op fra afsnit 1 af forberedelsesmaterialet. Du kan eventuelt give eleverne lidt tid til at skrive deres tanker ned om følgende spørgsmål:
-
Hvordan vil I beskrive jeres indsats for at fremme Herrens værk i den vedvarende genoprettelse?
-
Hvilket bidrag kan I yde nu for at fremme hans værk? (Overvej at gennemgå udtalelsen af søster Bonnie H. Cordon i afsnit 2 af forberedelsesmaterialet).
Frelseren arbejder sammen med os, når vi udfører hans værk.
Overvej at dele følgende scenarie:
-
Hvilket råd vil I give Maria?
Bed eleverne om at gennemgå Jakob 5:70-72, Lære og Pagter 38:7 og Lære og Pagter 49:27 og søge efter et princip, der kan hjælpe Maria. Eleverne kan finde frem til et princip som følgende: Når vi udfører Herrens værk, er han midt iblandt os og arbejder sammen med os.
-
Hvordan kan kundskaben om, at Frelseren arbejder sammen med os, hjælpe Maria? Hvordan kan denne kundskab hjælpe jer?
-
Hvorfor er det vigtigt at vide, at Faderen var med Frelseren under hans jordiske tjenestegerning? (Du kan gennemgå udtalelsen af ældste Kim B. Clark i afsnit 3 af forberedelsesmaterialet for at hjælpe eleverne til at besvare dette spørgsmål).
-
Hvornår har I følt en vished om, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus var med jer, da I udførte deres værk?
Eleverne kan reflektere over Frelserens villighed til at arbejde sammen med dem, når de udfører hans værk. Idet de reflekterer, kan du vise følgende punkter og bede eleverne om at læse det valgte vers for hver salme. Tilskynd eleverne til at skrive deres tanker og følelser om det, de læser ned.
-
»Lad os stævne frem« (Salmer og sange, nr. 162), vers 3
-
»Modigt må vi kæmpe« (Salmer og sange, nr. 165), vers 3
-
»Jeg går, hvor du sender mig hen« (Salmer og sange, nr. 178), vers 3
For at afslutte lektionen kan du bede en eller to elever om at dele deres erfaringer i forbindelse med denne sandhed: Når vi udfører Herrens værk, er han midt iblandt os og arbejder sammen med os.
Til næste gang
Overvej at opmuntre eleverne, nogle dage før næste lektion, til at studere forberedelsesmaterialet til lektion 23. Du kan sende følgende besked: Overvej, hvordan materialet i lektion 23 kan hjælpe jer til at forberede jer på Jesu Kristi tilbagekomst.