»Lektion 8, Klassens forberedelsesmateriale: Accept af Jesus Kristus som den lovede Messias«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens hæfte, 2023
»Lektion 8, Klassens forberedelsesmateriale«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens hæfte
Lektion 8, Klassens forberedelsesmateriale
Accept af Jesus Kristus som den lovede Messias
Tænk på et tidspunkt, hvor I oplevede en form for fysisk, mental, følelsesmæssig eller åndelig udfordring. Hvor henvendte I jer for at få hjælp? Fordums profeter vidnede om, at Messias ville trøste, styrke og helbrede os. Når I studerer nogle af disse hellige profetier, så overvej, hvordan Jesus Kristus, Messias, kan hjælpe jer.
Afsnit 1
Hvordan kan det at tro på Jesus Kristus som Messias hele eller læge mig?
Akkurat som vi ser efter Herrens andet komme, ventede pagtsfolket i Det Gamle Testamente spændt på Messias, befrierens, komme. Ifølge profeterne i Det Gamle Testamente ville Messias være efterkommer af kong David og ville befri sit folk. »I Det Nye Testamente kaldes befrieren for Kristus, hvilket er afledt af det tilsvarende græske ord for Messias« (Guide til skrifterne, »Messias«).
Esajas skrev adskillige profetier om Messias og hans mission (se Es 9:6; 7:14-15; 11:1-9; 35:5; 51:4-8; 52:9-10).
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har om Esajas 61:1-3 sagt: »Disse vers er blandt de mest bevægende og betydningsfulde, der nogensinde er skrevet, især i lyset af deres sande messianske betydning« (Christ and the New Covenant, 1997, s. 89).
Selv om sådanne profetier fyldte jøderne med håb og forventninger om udfrielse, så mange på Det Nye Testamentes tid kun efter en befrier fra den romerske magt og efter større national fremgang (Guide til skrifterne, »Messias«). Da Jesus ikke indfriede disse forventninger, afviste mange hans påstand om at være den længe lovede Messias.
I begyndelsen af sin tjenestegerning vendte Jesus for eksempel tilbage til sin hjemby Nazaret og kom i synagogen på sabbatten. Han rejste sig og læste i skrifterne, åbnede skriftrullen og læste Esajas 61:1-2 højt. Han proklamerede derefter, at han var opfyldelsen af denne messianske profeti (se Luk 4:16-21). De tilstedeværende var målløse, blev vrede og forsøgte at slå ham ihjel (se Luk 4:22-30).
Ligesom folket i Nazaret må vi hver især beslutte, om vi vil tro på Jesus som Messias. Ældste Gerrit W. Gong fra De Tolv Apostles Kvorum har båret vidnesbyrd om det personlige ved Herrens messianske mission:
Han lever – ikke kun dengang, men nu. Ikke kun for nogle, men for alle. Han kom og kommer for at hele de sønderknuste, udfri de fangne, give de blinde synet tilbage og sætte undertrykte i frihed (se Luk 4:18). Det er os hver især. Hans forløsende løfter gælder, uagtet vores fortid, vores nutid eller vores bekymringer om vores fremtid (»Hosianna og halleluja – Den levende Kristus: Hjertet af genoprettelsen og påske«, Liahona, maj 2020, s. 53)
Afsnit 2
Hvad gjorde Messias, der gjorde ham i stand til at helbrede og hjælpe mig?
I kender sikkert af personlig erfaring i det mindste lidt til lidelse og smerte. Og I har sikkert set det hos andre omkring jer. Prøv at forestille jer, hvordan det må have været for Jesus Kristus at opleve al menneskelig lidelse – fysisk, følelsesmæssig og åndelig smerte for alle mennesker gennem alle tider, deriblandt jer.
Esajas 53 er en af de mest indsigtsfulde åbenbaringer i skrifterne om Jesu Kristi lidelser på vores vegne. Faktisk har ældste Holland sagt, at det er »den mest ophøjede, den længste og mest lyriske erklæring om Herren Jesu Kristi liv, død og sonoffer« (Christ and the New Covenant, 1997, s. 89).
Da profeten Alma den Yngre forkyndte for nefitterne, beskrev han bredden og dybden af Messias’ lidelse.
Præsident Jean B. Bingham, Hjælpeforeningens hovedpræsident, har sagt:
I sine 33 år på jorden blev [Jesus Kristus] afvist, forfulgt, han led fysisk sult, tørst og udmattelse, ensomhed, verbal og fysisk mishandling og til sidst en pinefuld død i syndige menneskers hænder. I Getsemane have og på Golgatas kors følte han alle vores smerter, trængsler, fristelser, sygdomme og skrøbeligheder.
Uanset hvad vi har lidt, er han kilden til helbredelse. De, der har oplevet nogen som helst form for mishandling, frygteligt tab, kronisk sygdom eller invaliderende lidelse, usande beskyldninger, ondskabsfuld forfølgelse eller åndelig skade på grund af synd eller misforståelser, kan alle gøres hele ved verdens Forløser. Dog kommer han ikke ind uden at blive inviteret. Vi må komme til ham og lade ham udvirke sine mirakler. (»Så jeres glæde må blive fuldkommen«, Liahona, nov. 2017, s. 86)
Da præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab talte om, hvordan Herren bistår os, sagde han:
Frelseren har på grund af sin forsoning magt til at bistå – til at hjælpe – i hver eneste af jordelivets smerter og trængsler. Nogle gange helbreder hans kraft en sygdom, men skrifterne og vore erfaringer lærer os, at han sommetider bistår eller hjælper os ved at give os styrken eller tålmodigheden til at udholde lidelser. (»Styrket af Jesu Kristi forsoning«, Liahona, nov. 2015, s. 62).