Institut
Lektion 19, Klassens forberedelsesmateriale: Bistå Herren med de dødes forløsning


»Lektion 19, Klassens forberedelsesmateriale: Bistå Herren med de dødes forløsning«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens hæfte, 2023

»Lektion 19, Klassens forberedelsesmateriale«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens hæfte

Familier, af Caitlin Connolly

Lektion 19, Klassens forberedelsesmateriale

Bistå Herren med de dødes forløsning

Hvad ved du om dine forfædre? Uanset om du ved en masse eller lidt, er det vigtigt at huske på, at de var virkelige mennesker. Hver enkelt er vor himmelske Faders elskede datter eller søn. Tænk på, hvor mange af dine forfædre og andre, der gennem historien, har levet og er døde uden kundskab om Jesus Kristus, eller ikke havde mulighed for at modtage evangeliets ordinancer. Overvej, når du studerer, hvordan Frelserens tjenestegerning i åndeverdenen hjalp med at udstrække evangeliets velsignelser til alle mennesker. Tænk over, hvad du kan gøre for at hjælpe Frelseren med at forløse de døde.

Afsnit 1

Hvad lærer Jesu Kristi tjenestegerning i åndeverdenen os om ham?

Ældste Spencer J. Condie sagde, da han tjente som medlem af De Halvfjerds:

Ældste Spencer J. Condie

Kendsgerningerne omkring Jesu død og opstandelse betragtes som grundlæggende trossætninger af alle kristne. Men det, som Jesu udødelige ånd foretog sig efter hans død og inden hans opstandelse, er et mysterium for alle undtagen de sidste dages hellige. (»Frelserens besøg i åndeverdenen«, Liahona, juli 2003, s. 32)

Åndeverdenen er et mysterium for mange, fordi Bibelen kun omtaler den meget lidt. Under sin jordiske tjenestegerning profeterede Jesus Kristus, at »de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve« (Joh 5:25, se også v. 24, 26-28). Da Jesus hang på korset, sagde han til den angrende tyv ved siden af: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis [eller åndeverdenen]« (Luk 23:43). Peter skrev senere, at Jesus efter sin død »gik … til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem« (1 Pet 3:19; 4:6).

I 1918 grundede præsident Joseph F. Smith over disse ord fra Peter og over Frelserens forsoning, da han fik et bemærkelsesværdigt syn om åndeverdenen (se L&P 138:1-11).

Den bemyndigede, af Harold I. Hopkinson

Den bemyndigede, af Harold I. Hopkinson

ikon, studie

Læsning som forberedelse til undervisningen

Læs Lære og Pagter 138:12-19, 23-24, og forestil dig, hvordan det må have været at befinde sig der sammen med de trofaste ånder, der er beskrevet i disse vers.

Under dette syn spekulerede præsident Joseph F. Smith over, hvordan Frelseren kunne undervise alle de dødes ånder i evangeliet, siden han var der i så kort tid (se L&P 138:25-28).

ikon, studie

Læsning som forberedelse til undervisningen

Læs Lære og Pagter 138:29-35 og se efter, hvordan Frelseren forberedte vejen for, at hans evangelium kunne blive forkyndt for alle mennesker i åndeverdenen.

Kristus forkynder i åndeverden, af Robert T. Barrett
ikon, overveje

Overvejelser som forberedelse til undervisningen

Hvad kan vi lære om Frelseren af præsident Smiths syn? Hvordan ville du forklare betydningen af denne bemærkelsesværdige begivenhed for en, der ikke havde hørt om den?

Afsnit 2

Hvordan kan jeg bistå Herren med de dødes forløsning?

På grund af deres uendelige kærlighed og barmhjertighed beredte vor himmelske Fader og Jesus Kristus en vej for alle mennesker, så de kan modtage de ordinancer, der er afgørende for ophøjelse – dåb, bekræftelse, ordination til Det Melkisedekske Præstedømme (for mænd), tempelbegavelsen og ægteskabsbeseglingen. Når vi ser det ud fra et evigt perspektiv, ser vi Frelserens følgere på begge sider af sløret arbejde sammen med ham om frelse af alle vor himmelske Faders børn. Arbejdet med frelse for de døde er en hellig mulighed, vi kan deltage i nu og resten af vores liv. En måde, hvorpå vi kan hjælpe til i dette værk, er gennem stedfortrædende ordinancer, som kun kan udføres i templer.

dåb udføres i templet

Herren opfordrer gennem sine profeter alle Kirkens medlemmer til at arbejde på deres egen slægtshistorie og finde dem, der har brug for frelsende ordinancer. Præsident Russell M. Nelson har sagt:

Præsident Russell M. Nelson

Ved at gøre det for andre, som de ikke kan gøre for sig selv, følger vi Frelserens mønster, som tilvejebragte forløsningen for at velsigne andre menneskers liv. (»Personlig forberedelse til templets velsignelser«, Liahona, juli 2001, s. 34)

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har om det stedfortrædende arbejde, der udføres i templerne, sagt:

Ældste D. Todd Christofferson

Vores indsats for de døde bærer tydeligt vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er hele menneskehedens guddommelige Forløser. Hans nåde og løfter rækker endog til dem, som ikke finder ham i livet. (Se »De dødes forløsning og vidnesbyrdet om Jesus«, Liahona, jan. 2001, s. 11).

Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har lavet en liste over »vidunderlige« velsignelser, vi kan modtage, når vi engagerer os i slægtsforskning og tempeltjeneste:

Ældste Dale G. Renlund
  • En større forståelse af Frelseren og hans sonoffer.

  • En øget indflydelse af Helligånden for at føle styrke og vejledning i vores liv.

  • En større tro, så vores omvendelse til Frelseren bliver dyb og varig.

  • En større evne og motivation til at lære og omvende os på grund af en forståelse af, hvem vi er, og hvor vi kommer fra, og en tydeligere vision af, hvor vi skal hen.

  • En mere forfinende, helliggørende og mildnende indflydelse på vores hjerte.

  • En øget glæde gennem en større evne til at føle Herrens kærlighed.

  • Større velsignelser i familien, uanset hvad vores nuværende, tidligere eller fremtidige familiesituation er, eller hvor ukomplet vores slægtstræ måtte være.

  • En større kærlighed og påskønnelse af forfædre og levende familiemedlemmer, så vi ikke længere føler os alene.

  • En øget kraft til at opdage det, der skal helbredes, og derefter med Herrens hjælp tjene andre.

  • En større beskyttelse mod fristelser og modstanderens øgede indflydelse.

  • Mere hjælp til at helbrede et bekymret, knust eller ængsteligt hjerte og læge de sårede.

Hvis I har bedt om at få nogen af disse velsignelser, så deltag i slægtsforskning og tempeltjeneste. Når I gør det, vil jeres bønner blive besvaret. Når ordinancerne udføres på vegne af de afdøde, bliver Guds børn på jorden helbredt. (»Slægtsforskning og tempeltjeneste: Besegling og helbredelse«, Liahona, maj 2018, s. 47)

par, der holder kort for at udføre tempeltjeneste
ikon, handling

Handling

Hvad kan du gøre i dag for at deltage med Herren i tempeltjeneste og slægtshistorie? Overvej at tale med et familiemedlem om dine forfædre, arbejde med at indeksere, blive mere bekendt med FamilySearch eller tage til templet og udføre en ordinance for en, der er død.