»Lektion 20, Klassens forberedelsesmateriale: Sådan finder jeg min plads i den gode Hyrdes fold«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens hæfte, 2023
»Lektion 20, Klassens forberedelsesmateriale«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens hæfte
Lektion 20, Klassens forberedelsesmateriale
Hvordan finder jeg min plads i den gode Hyrdes fold?
Når du føler dig alene, fortabt, ked af det eller glemt, hvor søger du så trøst? Ældste Gary E. Stevenson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Jeg finder varig fred ved at vide, at ›Herren er min hyrde‹ [Sl 23:1; fremhævelse tilføjet], og at vi alle er kendt af ham og er under hans beskyttelse« (»Vær sjælehyrder«, Liahona, nov. 2018, s. 111). Overvej, mens du studerer, hvordan du kan finde »varig fred« ved at vide, at den gode Hyrde nærer personlig og vedvarig kærlighed til dig.
Afsnit 1
Hvordan kan jeg vide, at den gode Hyrde holder af mig?
På Bibelens tid var det sådan, at en god hyrde holdt af sine får og tog sig af dem. Hvert får blev talt og navngivet. Hyrden ledte dagligt sine får hen, hvor der var føde og vand. Når hyrdens får kom på afveje, ledte hyrden efter dem. Om natten blev fårene anbragt i en beskyttende indhegning, der blev kaldt en fårefold. Hyrden lå i døråbningen til fårefolden for at beskytte sine får mod rovdyr.
I modsætning hertil vågede en daglejer kun over en flok får, fordi han blev betalt for at gøre det. Han holdt ikke af dem. Ved tegn på fare forsvandt en daglejer og forlod fårene (se Joh 10:12-13).
Ved at gøre brug af dette rige billedsprog, lærte Jesus os, at han er den gode Hyrde.
Da Jesus Kristus viste sig for lamanitterne og nefitterne efter sin opstandelse, fortalte han dem, at de var de »andre får«, som han havde talt om til folk i Jerusalem (3 Ne 15:21). Han forklarede, at der stadig var »andre får«, som også ville høre og se ham (se 3 Ne 16:1-3). Frelseren erklærede: »Jeg kender mine får, og de er talte« (3 Ne 18:31).
Der undervises smukt om i Salmerne 23 om den gode hyrdes kærlighed til sine får. Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Denne elskede salme minder os om, at Gud altid er den enkeltes Gud, og at hans vågen over os er umådelig personlig« (For Times of Trouble, 2012, s. 206).
Afsnit 2
Hvordan kan jeg hjælpe til i den gode Hyrdes arbejde?
Apostlene må helt sikkert have følt sig alene, efter deres hyrde havde forladt dem og steget op til himlen. Du kan forestille dig deres overraskelse og glæde over at se ham igen senere på bredden, mens de fiskede. Da de kom til land, spiste de et måltid med ham. Ved den lejlighed spurgte Jesus tre gange Peter, om han elskede ham. Hver gang svarede Peter ja. Og hver gang bad Herren ham om at vogte sine får eller lam (se Joh 21:15-17).
Præsident Bonnie H. Cordon, Unge Kvinders hovedpræsident, har om denne oplevelse sagt:
Med fokus på sine får ønskede Frelseren, at Peter skulle gøre det, han ville have gjort, hvis han var der. Han bad Peter om at blive hyrde …
Præsident Russell M. Nelson [gav] en lignende opfordring til os om at vogte vor Faders får på en helligere måde og at gøre det gennem omsorg [se Russell M. Nelson, »Omsorg«, Liahona, maj 2018, s. 100].
For effektivt at tage imod denne opfordring må vi udvikle et hjerte som en hyrdes og forstå Herrens fårs behov. Så hvordan bliver vi de hyrder, Herren har brug for, at vi bliver?
Som med alle spørgsmål kan vi se hen til Frelseren, Jesus Kristus, den gode Hyrde. (»Bliv hyrde«, Liahona, nov. 2018, s. 74-75).
Ved en lejlighed under Frelserens jordiske tjenestegerning kritiserede jødiske religiøse ledere Jesus for at spise med syndere. Som svar fortalte han lignelsen om det vildfarne får.
Ældste Stevenson har sagt:
Brødre og søstre, vores største udfordringer og vores største belønninger kommer, når vi drager omsorg for vildfarne får. Medlemmerne af Kirken i Mormons Bog »vågede … over deres folk og nærede dem med det, der har med retfærdighed at gøre« [Mosi 23:18]. Vi kan følge deres eksempel, når vi husker, at omsorg skal »ledes af Ånden … fleksibelt … tilpasset behovet hos hvert medlem« [»Omsorgsindsats med styrkede kvorummer i Det Melkisedekske Præstedømme og hjælpeforeninger«, ChurchofJesusChrist.org/ministering/first-presidency-letter?lang=dan]. (»Vær sjælehyrder«, Liahona, nov. 2018, s. 112).
Afsnit 3
Hvad bør jeg gøre, hvis jeg ikke føler, at jeg hører til i den gode Hyrdes fold?
Der kan være tidspunkter, hvor nogen, du kender, føler, at de ikke passer ind som sidste dages hellige, eller at de ikke hører til i kirken. (Du ser måske endda dig selv i denne kategori). Nogle føler på denne måde, fordi de er nye medlemmer, føler sig forlegne over tidligere valg, klæder sig eller fremtræder anderledes end andre, kæmper med økonomien eller familien, bekymrer sig over, at deres vidnesbyrd vakler, mentale udfordringer, de oplever tiltrækning af samme køn eller er generte, mindre aktive eller tilhører en racemæssig minoritet.
Hvis du føler dig marginaliseret, holdt udenfor, dømt eller ignoreret, så vend dig til Frelseren og hans forsikring om, at du er dyrebar for ham, og at han ønsker, at du er en del af hans fold (se L&P 18:10; Alma 31:35; Es 43:4). Nefi belærte om, at Frelseren inviterer »alle til at komme til sig og tage del i hans godhed, og han afviser ingen, som kommer til ham, sort og hvid, træl og fri, mand og kvinde … alle er lige for Gud« (2 Ne 26:33).
Søster Sharon Eubank, rådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, peger mod Frelseren, når vi ikke føler os »accepteret eller acceptable«:
Det Nye Testamente viser den store indsats, Jesus gjorde for at række ud til alle typer mennesker: Spedalske, skatteopkrævere, børn, galilæere, prostituerede, kvinder, farisæere, syndere, samaritanere, enker, romerske soldater, ægteskabsbrydere og rituelt urene. I næsten hver eneste beretning rækker han ud til nogen, som traditionelt ikke var accepteret i samfundet. (»Kristus: Lyset, der skinner i mørket«, Liahona, maj 2019, s. 74)
Mens du tænker på din egen plads i den gode Hyrdes fold, så læs udtalelsen nedenfor af ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum.
Vi tilhører alle et samfund af hellige. Vi har alle brug for hinanden, og vi arbejder alle hen mod samme mål. Enhver af os kunne trække os tilbage fra menighedsfamilien på grund af vores forskelligheder. Men vi må ikke udelukke os selv eller isolere os fra muligheder på grund af de forskelle, som vi synes at se hos os selv. Lad os i stedet dele vores gaver og talenter med andre og bibringe dem fornyet håb og glæde og dermed styrke vores egen ånd. (»At tilhøre en wardsfamilie«, Liahona, mar. 1999, s. 12)