Bibliotek
Lektion 87: Apostlenes Gerninger 8


Lektion 87

Apostlenes Gerninger 8

Indledning

Forfølgelse af kirken i Jerusalem resulterer i, at kirkens medlemmer bliver spredt ud over Judæa og Samaria. Filip forkyndte i Samaria, hvor mange folk tog imod Jesu Kristi evangelium. Efter Peter og Johannes gav Helligåndsgaven til de nyomvendte, forsøgte en troldmand ved navn Simon at købe præstedømmet. Gud førte senere Filip til en etiopisk hofmand, som Filip underviste om Jesus Kristus og døbte.

Forslag til undervisningen

Apostlenes Gerninger 8:1-25

Filip forkynder i Samaria, hvor troldmanden Simon forsøger at købe præstedømmet

Vis nogle penge. Bed eleverne om at forestille sig, at de har modtaget en stor sum penge.

  • Hvad vil I købe for de penge?

Gør opmærksom på, at nogen folk tror, at penge kan købe alt. Men, nogle af de mest værdifulde ting i livet kan ikke købes. Bed eleverne, når de studerer Apostlenes Gerninger 8, om at se efter en gave fra Gud, der ikke kan købes.

Mind eleverne om, at vi i Apostlenes Gerninger 7 lærer om disciplen Stefanus’ død ved sine forfølgeres hænder. Bed forskellige elever om på skift at læse højt fra Apostlenes Gerninger 8:1-5. Lad klassen følge med og se efter, hvad kirkens medlemmer gjorde på grund af forfølgelsen mod kirken i Jerusalem. 

  • Hvad fik forfølgelserne kirkens medlemmer til at gøre?

Henled elevernes opmærksomhed på navnet Filip i vers 5. Mind eleverne om, at Filip var en af de syv disciple, der blev ordineret til at hjælpe de tolv apostle med at sørge for behovene hos kirkens medlemmer (se ApG 6:5). Bed eleverne om at kigge på uddelingsarket »Oversigt over Apostlenes Gerninger« (se tillægget i dette hæfte) og finde Frelserens kald, der står i Apostlenes Gerninger 1:8.

Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 8:6-8 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan samaritanerne reagerede på Filips forkyndelse.

  • Hvordan reagerede disse samaritanere på Filips forkyndelse?

  • Hvilke andre ting gjorde Filip udover at forkynde evangeliet?

Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 8:9-11 højt. Lad klassen følge med og se efter beskrivelsen af en samaritaner, der hed Simon.

  • Hvad lærer vi om Simon i disse vers? (Forklar, at »brug af kraft opnået fra hjælp eller kontrol af onde ånder kaldes trolddom« (Bruce R. McConkie, Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 2:82)).

  • Hvilken indflydelse havde Simon på folket?

Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 8:12-13 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Simon reagerede på Filips forkyndelse. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.

  • Hvordan blev Simon ifølge vers 13 påvirket af »de tegn og mægtige gerninger«, han så?

Sammenfat Apostlenes Gerninger 8:14-16 ved at forklare, at Peter og Johannes kom til Samaria, efter at de havde hørt, at folk der havde taget imod Guds ord. De bad om, at de omvendte samaritanere ville modtage Helligåndsgaven.

Lad eleverne læse Apostlenes Gerninger 8:17 for sig selv og se efter, hvad Peter og Johannes gjorde for de nye kirkemedlemmer i Samaria.

  • Hvad kan vi lære af denne beretning om, hvordan Helligåndsgaven bliver givet? (Når eleverne har svaret, så skriv følgende læresætning på tavlen: Helligåndsgaven gives efter dåben ved håndspålæggelse af bemyndigede præstedømmebærere).

Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 8:18-19 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Simon tilbød Peter.

  • Hvad tilbød Simon Peter?

Vis eleverne de penge, du viste i begyndelsen af timen. Bed dem om at tænke over, hvordan de ville have svaret Simon, hvis de havde været i Peters sted.

Bed nogle elever om på skift at læse højt fra Apostlenes Gerninger 8:20-24. Lad klassen følge med og se efter, hvad Peter lærte Simon om at modtage præstedømmet.

  • Hvad lærte Peter Simon om præstedømmet ifølge vers 20?

  • Hvad forstod Simon ikke om præstedømmet, da han tilbød apostlene penge til gengæld for at modtage præstedømmet? (Da præstedømmet tilhører Gud, kan det kun overdrages til andre ifølge hans vilje. Gud fastlægger den måde, hvorpå man kan få præstedømmet).

  • Hvorfor kunne Simon ifølge vers 21-23 endnu ikke modtage præstedømmet? Hvordan tror I, at Simons hjerte ikke var »oprigtigt over for Gud«? (v. 21).

  • Hvad kan vi lære af denne beretning om at modtage præstedømmet? (Eleverne kan bruge andre ord, men sørg for, at de finder frem til følgende sandhed: Præstedømmet overdrages ifølge Guds vilje og standarder for værdighed. Skriv denne sandhed på tavlen).

  • Hvorfor tror I, at det er vigtigt at vide, at præstedømmet kun overdrages til folk ifølge Guds vilje og standarder for værdighed?

Sammenfat Apostlenes Gerninger 8:25 ved at forklare, at Peter og Johannes forkyndte evangeliet i mange samaritanske landsbyer.

Apostlenes Gerninger 8:26-40

Filip underviser og døber en etiopisk hofmand

Bed eleverne om at tænke på situationer, hvor de havde brug eller ville få brug for nogen til at vejlede dem.

  • I hvilke situationer kan I vejlede andre? (Du kan eventuelt bede eleverne om at tænke på steder eller emner, som de kender meget til, eller talenter, som de har udviklet).

Bed eleverne, når de studerer Apostlenes Gerninger 8, om at se efter en betydningsfuld måde, hvorved de kan vejlede andre.

Bed en elev om at læse Apostlenes Gerninger 8:26-28 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvorfor Filip tog til Gaza.

  • Hvorfor tog Filip til Gaza?

  • Hvem rejste også i det område, som Filip var i? (En etiopisk hofmand. Forklar, at en hofmand var en del af en konges eller dronnings hof).

  • Hvad lavede den etiopiske hofmand i sin vogn? (Han læste profeten Esajas).

Sæt to stole foran i lokalet, så de vender mod hinanden. Bed om to frivillige til at spille den etiopiske hofmand og Filip i følgende beretning. (Du kan eventuelt uddele rollerne, før klassen begynder, og bede disse elever om at forberede sig på at spille deres roller). Få den elev, der spiller den etiopiske hofmand, til sætte sig i den ene stol, og den elev, der spiller Filip, til at stille sig ved døren. Bed en tredje elev om at være fortæller.

Lad disse elever læse højt fra Apostlenes Gerninger 8:29-39 og spille hver deres rolle. Bed klassen om at se, hvad der skete mellem Filip og den etiopiske hofmand. Gør følgende, mens eleverne læser og spiller deres rolle:

  1. Når fortælleren læser vers 32-33, så bed eleverne om at overveje at skrive Esajas 53:7-8 som en krydshenvisning i deres skrifter ved siden af Apostlenes Gerninger 8:32-33.

  2. Når fortælleren læser vers 35, så bed den elev, der spiller Filip, om at forklare klassen, hvad han eller hun vil undervise i om Frelseren i denne situation. (Du kan også opfordre klassen til at komme med forslag).

  3. Når fortælleren læser vers 38, så bed venligt den frivillige om ikke at udføre dåben.

Når de frivillige er færdige med denne aktivitet, så tak dem og bed dem om at sætte sig på deres pladser igen.

  • Hvorfor gik Filip ifølge vers 29 hen til den etiopiske hofmands vogn?

  • Hvad sagde hofmanden ifølge vers 31, at han havde brug for for at kunne forstå Esajas’ ord?

  • Hvordan var Filip ifølge vers 35-38 en vejleder for hofmanden?

  • Hvilket princip kan vi lære af Filips oplevelse om resultaterne ved at give agt på tilskyndelser fra Gud? (Eleverne kan bruge andre ord, men sørg for, at det er klart, at når vi giver agt på tilskyndelser fra Gud, kan vi modtage muligheder for at hjælpe med at lede andre til at komme til Jesus Kristus. Skriv dette princip på tavlen).

handout iconGiv eleverne en kopi af følgende uddelingsark. Bed eleverne om at følge instruktionerne på uddelingsarket og tænke på, hvordan de kan hjælpe med at lede nogen til Jesus Kristus. Forklar, at de vil få en mulighed for at fortælle klassen om, hvad de skriver.

handout

Led andre til Jesus Kristus

Det Nye Testamente – Seminar – Lærerens hæfte – Lektion 87

Vælg en af følgende situationer:

  • En ung mand, I er ven med, tilhører en anden kristen kirke. En dag til frokost føler I jer tilskyndet til at tale med ham om Kirken.

  • Mens I går hjem fra skole, ser I en ung pige, der græder. I genkender hende som en fra jeres menighed, som ikke er kommet til nogen af Kirkens møder i flere år. I føler jer tilskyndet til at tale med hende. Da I prøver at trøste hende, beskriver hun sine udfordringer og siger: »Hvorfor kan jeg ikke bare være lykkelig?«

  • Moderen til en ung mand, som I er venner med på de sociale medier, er for nylig gået bort. I føler jer tilskyndet til at reagere på følgende opslag, som han lige har postet: »Føler mig alene lige nu. Ville ønske, at nogen forstod.«

I kan på bagsiden af papiret eller i jeres skriftstudiebog skrive, hvad I ville sige og gøre for at hjælpe med at lede denne person til Kristus. Jeres beskrivelse bør indeholde svar på følgende spørgsmål:

  • Hvilke sandheder om evangeliet vil I fortælle om for at hjælpe med at lede denne person til Jesus Kristus?

  • Hvilket skriftsted kunne I bede denne person om at studere?

  • Hvad ville I opfordre denne person til at gøre?

Del efter et stykke tid eleverne op i par. Bed eleverne om at forklare deres makker, hvad de skrev, og hvorfor de ville handle på den måde. Bed derefter nogle af eleverne om at forklare hele klassen, hvad de skrev. Du kan eventuelt overveje at bede nogle elever, der valgte et af de første to scenarier, om at lave et rollespil over, hvad de ville sige og gøre i disse situationer, hvor du spiller den person, de prøver at hjælpe. (Hvis du gør det, så giv eleverne et lille øjeblik til at forberede sig, inden du beder dem om at lave et rollespil over scenariet med dig). Stil derpå klassen følgende spørgsmål:

  • Hvornår og hvordan har I hjulpet med at lede nogen til Jesus Kristus?

  • Hvornår og hvordan har nogen hjulpet med at lede jer til Jesus Kristus?

Tilskynd eleverne til at give agt på tilskyndelser fra Gud, så de kan blive ledt til personer, som de kan hjælpe med at blive ledt til Jesus Kristus. Bed eleverne om at tænke over, hvad de kan gøre i de næste par dage for at hjælpe med at lede nogen, de kender, til Jesus Kristus. Tilskynd eleverne til at fortælle klassen, hvad de har oplevet.

Kommentar og baggrundsinformation

Apostlenes Gerninger 8:18-23. Adgang til og brug af præstedømmet

Præsident James E. Faust fra Det Første Præsidentskab forklarede, at den måde, hvorpå man får adgang til præstedømmets kraft, er forskellig fra den måde, hvorpå man får adgang til verdslig magt:

»Den største af alle magter, præstedømmets magt, kan ikke opnås på samme måde, som man opnår magt ude i verden. Den kan ikke købes eller sælges … Mange af jer beundrer fodboldspillere og andre sportsfolk, såvel som dem, der nyder rigdom, berømmelse, politisk og militær magt. Verdslig magt bruges ofte hensynsløst. Men præstedømmets magt kan kun benyttes ved de retfærdige principper, hvorved præstedømmet ledes« (»Præstedømmets magt«, Stjernen, juli 1997, s. 42-43).

Præsident Gordon B. Hinckley har sagt:

»Personlig værdighed bliver udvælgelsesstandarden for at kunne modtage samt udøve denne hellige magt« (»Personlig værdighed til at udøve præstedømmet«, Liahona, juli 2002, s. 58).

Apostlenes Gerninger 8:27-38. Led andre til Jesus Kristus

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum talte om vigtigheden af at hjælpe med at lede andre til Frelseren:

»For os alle hver især er det at ›komme til Kristus‹ (L&P 20:59), at holde hans befalinger og følge hans eksempel tilbage til Faderen i sandhed det højeste og helligste formål med den menneskelige tilværelse. At hjælpe andre med også at gøre det – at undervise, overtale og bønsomt lede dem til også at gå på forløsningens sti – det må i sandhed være den næstvigtigste opgave i vores tilværelse. Måske er det derfor, at præsident David O. McKay engang sagde: ›Der hviler ikke noget større ansvar på noget menneske end at være lærer for Guds børn‹ (i Conference Report, okt. 1916, s. 57)« (»En lærer, der er kommet fra Gud«, Stjernen, juli 1998, s. 26).