Bibliotek
Hjemmestudielektion: Efeserne 2-Filipperne 4 (Del 25)


Hjemmestudielektion

Efeserne 2-Filipperne 4 (Del 25)

Forberedelsesmateriale for hjemmestudielæreren

Sammenfatning af de daglige hjemmestudielektioner

Følgende sammenfatning af begivenheder, læresætninger og principper, som eleverne lærte om, da de studerede Efeserne 2-Filipperne 4 (del 25), er ikke beregnet til at være en del af din lektion. Den lektion, du underviser i, er kun koncentreret om få af disse læresætninger og principper. Følg Helligåndens inspiration, idet du overvejer dine elevers behov.

Dag 1 (Efeserne 2-3)

Apostlen Paulus fortsatte sin skrivelse til kirkens medlemmer i Efesos ved at fortælle dem, at hele menneskeheden på grund af Jesu Kristi nåde kan blive frelst gennem tro på ham, og at når vi kommer til Jesus Kristus og tager del i hans nåde, bliver vi forenet med Guds hellige. Paulus underviste også i, at Herrens kirke er grundlagt på apostle og profeter, med Jesus Kristus som hovedhjørnestenen, og at apostle og profeter søger at hjælpe Guds børn til at komme til at kende og føle Jesu Kristi kærlighed.

Dag 2 (Efeserne 4-6)

Gennem Paulus’ fortsatte undervisning angående kirkens organisation lærte eleverne, at Herren har kaldet apostle, profeter og andre kirkeledere til at hjælpe med at fuldkommengøre de hellige og beskytte dem mod falsk lære. Paulus fortalte også de hellige, at Jesu Kristi disciple aflægger deres gamle syndefulde vaner og ifører sig nye retfærdige vaner.

Dag 3 (Filipperne 1-3)

Af Paulus’ brev til de hellige i Filippi lærte eleverne, at den modstand vi oplever, når vi følger Jesus Kristus, kan hjælpe til med at fremme hans værk, og at hvis vi følger Jesu Kristi eksempel på ydmyghed og uselvisk omsorg for andre, så kan vi blive mere forenede. Paulus sagde også, at Gud hjælper os til at ønske og gøre, hvad der kræves af os for at opnå frelse, hvilket bliver gjort mulig gennem Jesu Kristi forsoning, og hvis vi opgiver alt, der er nødvendigt for at følge Jesus Kristus og går fremad i tro, kan vi komme til at kende ham og opnå evigt liv.

Dag 4 (Filipperne 4)

Da eleverne fortsatte deres studium af Paulus’ brev til de hellige i Filippi, fandt de ud af, at hvis vi som Jesu Kristi trofaste tilhængere beder med taknemlighed, så vil Gud velsigne os med sin fred, og hvis trofaste hellige fokuserer deres tanker på, hvad end, der er retfærdigt, og hvis de følger apostlene og profeterne, så vil Guds fred være med dem. Paulus afsluttede sit brev ved at sige, at vi formår alt gennem Jesus Kristus, der giver os styrke.

Indledning

Efter Paulus havde undervist de hellige i Efesos i, at de skulle aflægge deres gamle jeg og iføre sig den nye person som en tilhænger af Jesus Kristus, så sagde han til dem, at de også skulle iføre sig Guds fulde rustning.

Forslag til undervisningen

Efeserne 6:10-24

Paulus råder de hellige til at iføre sig »Guds fulde rustning«

Skriv følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson på tavlen. (Du kan finde udtalelsen i »Ordets magt«, Stjernen, rapport fra aprilkonferencen 1986, s. 81). Bed en elev om at læse udtalelsen højt.

»Satan fører krig mod de af Kirkens medlemmer, som har et vidnesbyrd, og som forsøger at holde buddene« (præsident Ezra Taft Benson).

  • Hvordan fører Satan krig mod de unge i Kirken?

Bed en elev om at læse Efeserne 6:10-13 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus sagde, at de hellige på hans tid kæmpede mod. Forklar, at snigløb henviser til trick eller kneb, der bruges til at narre eller besnære.

  • Hvad sagde Paulus, at de hellige på hans tid kæmpede mod?

  • Hvordan er det, som Paulus nævner i vers 12, det samme, som vi kæmper mod i vore dage?

  • Hvad sagde Paulus til de hellige på sin tid, at de skulle iføre sig, så de kunne modstå disse onder? (Når eleverne har svaret, så skriv følgende princip på tavlen: Hvis vi ifører os Guds fulde rustning, vil vi være i stand til at modstå det onde).

handout, armor of God

Ifør jer Guds fulde rustning.

Det Nye Testamente, seminarlærerens hæfte – Hjemmestudielektion (Del 25)

diagram, armor of God

handout iconGiv eleverne en kopi af det medfølgende uddelingsark. Del klassen op i fem grupper, og giv hver gruppe en af de rustningsdele, der er nævnt i Efeserne 6:14-17. (Giv ikke nogen gruppe »sandhed som bælte om lænden« (v. 14). Hvis din klasse er lille, kan det være nødvendigt at give nogle grupper mere end en rustningsdel).

Skriv følgende spørgsmål på tavlen:

  1. Hvad bruges denne rustningsdel til?

  2. Hvad kaldte Paulus denne rustningsdel?

  3. Hvad kan den kropsdel, der bliver beskyttet af rustningen, repræsentere rent åndeligt?

  4. Hvordan kan det hjælpe jer til at modstå det onde, at I bærer denne del af en åndelig rustning?

Vis eleverne, hvordan man udfylder skemaet, ved at bede en elev om at læse Efeserne 6:14 højt. Lad klassen følge med og se efter svarene på spørgsmålene på tavlen, så vidt som de relaterer til »sandhed som bælte om lænden«, og dernæst skrive deres svar på deres papir.

Bed derefter nogle elever om at fortælle klassen deres svar. Eleverne kan komme med svar som følgende: (1) Det bruges til at dække lænderne (hvor de vigtige organer til forplantning sidder). (2) Paulus kaldte det »sandhed«. (3) Det repræsenterer vores kyskhed og moralske renhed. (4) At vide at frelsesplanen er sand kan beskytte os fra at blive bedraget og hjælpe os til at forblive moralsk rene.

Bed eleverne om at følge denne fremgangsmåde, når de læser Efeserne 6:14-18 sammen med deres gruppe og udfylder de dele af uddelingsarket, der drejer sig om deres rustningsdel. 

Bed efter noget tid en person fra hver gruppe om at fortælle klassen, hvad de fandt frem til. Når hver gruppe fortæller, kan du bede eleverne om at skrive den gruppes iagttagelser ned på deres uddelingsark.

  • Hvorfor er det vigtigt at beskytte os selv med Guds fulde rustning?

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum højt. Lad klassen følge med og lytte efter, hvordan vi ifører os og styrker Guds rustning.

Ældste M. Russell Ballard

»Hvordan ifører vi os Guds fulde rustning, så vi ›kan stå imod på den onde dag‹, som Paulus lovede?

Jeg foretrækker at tænke på denne åndelige rustning som en ringbrynje, snarere end som et massivt stykke metal, der er formet, så det passer til kroppen. En ringbrynje består af snesevis af små stykker stål, der er føjet sammen, så brugeren får større bevægelighed uden at gå glip af nogen beskyttelse. Det siger jeg, fordi det har været min erfaring, at der ikke findes én enkelt effektiv og vellykket manøvre, som vi kan foretage for at bevæbne os åndeligt. Ægte åndelig kraft består i talrige mindre handlinger, der er vævet sammen til et klæde af åndelig styrke, som beskytter og værner mod alt ondt« (»Be Strong in the Lord«, Ensign, juli 2004, s. 8).

  • Hvad gør I for hver dag at tage Guds rustning på og styrke den?

  • Hvordan har det hjulpet jer til at modstå ondskab, fristelse og bedrag?

Skriv følgende spørgsmål på tavlen. Bed eleverne om at besvare disse spørgsmål i deres skriftstudiebog:

Hvilken del af jeres åndelige rustning anser I for at være stærk?

Hvilken del af jeres rustning er den svageste del?

Hvad kan I gøre for at styrke hver af disse dele i jeres åndelige rustning?

Sammenfat Efeserne 6:19-24 ved at forklare, at Paulus afsluttede sit brev ved at bede de hellige om at bede om, at han ville være i stand til »frimodigt« (v. 19) at forkynde evangeliet, mens han var i fængsel.

Bær dit vidnesbyrd om de sandheder, I har fundet frem til i dagens lektion, og tilskynd eleverne til at følge enhver tilskyndelse, de modtager.

Næste del (Kolossenserne-1 Timotheus)

Bed eleverne om at se efter svar på følgende spørgsmål, når de fortsætter med at studere Paulus’ skrivelser den kommende uge: Hvad sagde Paulus om kærlighed til penge? Hvordan kan vi undgå at blive bedraget af falske overleveringer? Hvad skal der ifølge Paulus ske før det andet komme? Hvordan vil vi vide, at det har fundet sted?