Lektion 5
Baggrund og overblik over Det Nye Testamente
Indledning
I denne lektion vil eleverne lære om Det Nye Testamentes historiske og kulturelle baggrund, deriblandt faktorer, der bidrog til, at mange jøder afviste Jesus som Messias og Frelseren. Eleverne vil også lære om Det Nye Testamentes opbygning.
Forslag til undervisningen
Baggrunden for Det Nye Testamente
Vis en del af billedet Stefanus ser Jesus ved Guds højre hånd (Evangelisk kunst, 2009, nr. 63; se også LDS.org) ved at bruge et stykke papir eller noget andet til at dække alt på billedet undtagen Stefanus (manden med den blå hovedbeklædning).
Bed eleverne om at beskrive, hvad der sker på billedet. Spørg dem, hvorfor de tror, at manden på billedet rækker sin hånd frem. Når eleverne har svaret, så vis dem resten af billedet.
-
Hvordan hjælper det jer til at forstå, hvad der sker, når I ser hele billedet?
Forklar eleverne, at dette billede viser Stefanus, en af Jesu Kristi disciple, der bliver stenet til døde, og som ser Jesus stå ved Guds højre hånd.
-
Hvordan kan vi sammenligne afdækningen af billedet med det at forstå skrifterne?
Forklar, at denne aktivitet viser vigtigheden af at forstå baggrunden for skrifterne. Baggrunden er de omstændigheder, der omgiver eller giver baggrund til et bestemt skriftsted, begivenhed eller beretning. Påpeg, at når eleverne bliver fortrolige med den historiske og kulturelle baggrund for Det Nye Testamente, kan de bedre forstå og anvende dets lærdomme.
Jødiske religiøse ledere under Frelserens tjenestegerning
Bed en elev om at læse 2 Nefi 10:3-5 højt. Lad klassen følge med og se efter ord og vendinger, som profeten Jakob brugte til at beskrive den åndelige tilstand blandt nogle af jøderne under Frelserens tjenestegerning.
-
Hvilke ord og vendinger brugte Jakob til at beskrive den åndelige tilstand blandt nogle af jøderne? (Forklar, at ordet præstelist i vers 5 henviser til forkyndelse, der søger at »opnå vinding og verdens ros« i stedet for Guds folks velfærd (2 Ne 26:29). De, der var skyldige i præstelist, var hovedsageligt ugudelige religiøse ledere blandt jøderne, som førte folket på afveje).
Bed en elev om at læse Matthæus 23:16, 24 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Frelseren beskrev disse jødiske religiøse ledere, mens han tjente på jorden.
-
Hvordan beskrev Frelseren disse jødiske religiøse ledere?
-
Hvad lærte Frelseren os om disse ledere ved at kalde dem »blinde vejledere«?
Tilføjelser til moseloven og falske filosofier
Hjælp eleverne til bedre at forstå, hvordan religiøse ledere førte folket på afveje, ved at tegne en cirkel på tavlen og skrive moseloven i midten. Tegn en anden cirkel om den første cirkel og skriv mundtlige overleveringer.
Forklar, at jødiske lærere og ledere i fraværet af profeter, tilføjede deres egne regler og fortolkninger af loven. Disse tilføjede regler og fortolkninger, der var kendt som den mundtlige lov, de mundtlige overleveringer eller de gamles overlevering, var beregnet til at forhindre overtrædelse af Guds lov. Demonstrer en af disse regler ved at bede to elever om at komme op foran i klassen. Giv hver af dem et stykke reb med en knude på. Bed den ene elev om at binde knuden op ved kun at bruge en hånd, og bed den anden elev om at binde knuden op ved at bruge begge hænder. Når de har prøvet det, så bed dem om at vende tilbage til deres plads.
Forklar, at det ifølge den mundtlige overlevering var forbudt at binde en knude op med begge hænder på sabbatten. Hvis man gjorde det, blev det betragtet som arbejde og var således en overtrædelse af sabbatsdagen. Men at binde en knude op med en hånd var tilladt.
-
Hvad kan være faren ved at tilføje menneskeskabte regler til Guds bud?
Få en elev til at læse følgende udtalelse af ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum om jødiske religiøse ledere højt:
»De tog de enkle og ligefremme ting ved den rene religion og føjede dertil en myriade af egne fortolkninger, de pyntede dem med ekstra ceremonier og ritualer, og de tog en glad og munter måde at tilbede på og omdannede den til et restriktivt, indskrænket, nedtrykkende system med ritualer og ceremonier. Den levende ånd i Herrens lov blev i deres hænder til døde bogstaver i jødisk ritualisme« (The Mortal Messiah, 4 bind, 1979-1981, 1:238).
-
Hvad havde de jødiske religiøse ledere ifølge ældste McConkie gjort mod Guds lov med deres tilføjede fortolkninger?
Påpeg, at jøderne på Jesu tid befandt sig i en tilstand af frafald. Selvom Det Aronske Præstedømmes myndighed og ordinancer fortsat var iblandt dem, var mange af jøderne faldet bort fra den sande udøvelse af deres religion, sådan som den blev åbenbaret af Gud til Moses (se L&P 84:25-28). De gamles overleveringer blev prioriteret højere end den rene religion og Guds skrevne ord.
Bed en elev om at læse Matthæus 12:14 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad farisæerne ønskede at gøre med Jesus, fordi han ikke tog sig af deres myndighed og nogle af deres mundtlige overleveringer.
-
Hvad konspirerede disse religiøse ledere om at gøre mod Jesus?
Forklar, at andre falske filosofier udover degenererede jødiske traditioner påvirkede folk til at afvise Jesus Kristus efter hans opstandelse. Udbredelsen af den græske kultur førte for eksempel til, at mange afviste, at den fysiske opstandelse virkelig havde fundet sted (se 1 Kor 15:12). Derfor forkastede mange apostlenes vidnesbyrd, når de vidnede om den opstandne Frelser efter hans korsfæstelse.
Fremmed herredømme og forventningen om en Messias til at udfri Israel
Skriv følgende ord på tavlen: Babylon, Persien, Makedonien (Grækenland) og Rom.
-
Hvad havde disse fordums imperier til fælles i forhold til jøderne? (De havde besejret og regeret over jøderne).
Del eleverne op i grupper, og giv hver gruppe følgende uddelingsark:
Med undtagelse af én periode med uafhængighed havde jøderne på Det Nye Testamentes tid levet som et besat folk i over 500 år. Et oprør anført af makkabæerne, en familie af jødiske patrioter, førte til uafhængighed omkring 160 år før Kristi fødsel. Men på den tid Kristus blev født, havde Rom erobret Israel. Kong Herodes (også kendt som Herodes den Store), der havde giftet sig ind i Makkabæer-familien, blev af Rom udpeget til at regere over Israel. Jøderne brød sig ikke om det romerske herredømme og så ivrigt frem til den lovede Messias, som de troede ville udfri dem fra romerne. Eftersom mange jøder forventede en Messias, der ville udfri dem fra fremmed herredømme, afviste de Jesus Kristus som deres Frelser.
Lad eleverne læse uddelingsarket og drøfte følgende spørgsmål med deres gruppe (du kan eventuelt skrive spørgsmålene på tavlen):
-
Hvad forventede mange jøder af den kommende Messias?
-
Hvorfor tror I, at denne falske forventning førte til, at mange jøder afviste Jesus som Messias?
Forklar, at mens nogle jøder afviste Kristus, så anerkendte andre, der var ydmyge og åndeligt modtagelige, ham som Messias og Frelser.
Bed nogle elever om at skiftes til at læse Lukas 2:25-33 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad en retfærdig mand ved navn Simeon gjorde og sagde, da Josef og Maria tog Jesus med til templet som spæd.
-
Hvorfor blev Jesus ifølge vers 30-32 sendt til jorden? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende sandhed: Jesus Kristus blev sendt for at bringe frelse til alle mennesker).
-
Hvad gjorde Kristus, for at alle folk kan blive frelst?
Vis billedet af Stefanus, som du viste i begyndelsen af lektionen. Tilskynd eleverne til at huske den kulturelle og historiske baggrund, som I har talt om, når de studerer Det Nye Testamente. Når de gør det, vil de bedre kunne forstå Frelserens og hans apostles lærdomme. (Yderligere information om den historiske og kulturelle baggrund for Det Nye Testamente kan du finde i »The Intertestamental Period« og »The New Testament Setting« i New Testament Student Manual, (CES-hæfte, 2014, s. 1-3). Det materiale indeholder korte forklaringer af grupperinger som samaritanerne, farisæerne, saddukæerne, rådet og de skriftkloge).
En kort optakt til Det Nye Testamente
Fortæl eleverne, at du vil vise dem et billede i 10 sekunder og derefter bede dem om at give en detaljeret beskrivelse af, hvad de så. Vis eleverne Kristus helbreder den syge i Betesda (Evangelisk kunst, nr. 42; se også LDS.org). Læg efter 10 sekunder billedet væk og bed eleverne om at skrive deres beskrivelser. Lad efter et stykke tid nogle af eleverne læse deres beskrivelse for klassen.
-
Hvorfor er deres beskrivelser forskellige, selvom de så det samme billede?
-
Hvorfor er det nyttigt at have mere end ét vidne til en begivenhed?
Skriv navnene på skribenterne til de fire evangelier på tavlen: Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Forklar, at hver af disse Kristi disciple nedskrev begivenheder og lærdomme fra Frelserens liv. Deres optegnelser kaldes evangelierne. Ordet evangelium betyder »glædeligt budskab«. Påpeg, at da Joseph Smith oversatte Bibelen, ændrede han titlen på hvert evangelium til vidnesbyrd, så det for eksempel hed »Matthæus’ vidnesbyrd«.
-
Hvorfor er det en hjælp at have mere end et evangelium eller vidnesbyrd om Jesu Kristi liv og lærdomme?
Forklar, at selvom der er variationer i de fire evangelier omkring nogle detaljer og perspektiver, så fortæller de alle om begivenhederne i Frelserens liv og jordiske tjenestegerning blandt jøderne. Alle fire evangelier vidner om, at Jesus Kristus er Guds Søn og verdens Frelser (se Guide til Skrifterne, »Evangelierne«).
Du kan eventuelt give eleverne en kopi af den forkortede version af oversigten »Overblik over Jesu liv på jorden« i slutningen af denne lektion. Hele versionen af oversigten findes i tillægget til dette hæfte. Bed eleverne om at bruge oversigten til at finde nogle få store begivenheder i Frelserens jordeliv.
-
Hvor lang tid varede Frelserens jordiske tjenestegerning ifølge oversigten?
-
Hvor var Frelseren under det meste af sin tjenestegerning?
Bed eleverne om at bruge denne oversigt for bedre at kunne forstå baggrunden for de fire evangelier, når de studerer Det Nye Testamente.
Få eleverne til at slå op på indholdsfortegnelsen i Bibelen. Forklar, at evangelierne giver en beretning om Frelserens tjenestegerning, og at bøgerne fra Apostlenes Gerninger til Johannes’ Åbenbaring er en optegnelse om Kristi første disciples tjenestegerning efter hans korsfæstelse, opstandelse og himmelfart. Disse apostle rejste over hele Israel og i det romerske imperium og forkyndte evangeliet og dannede grene i kirken. Ved at studere disse apostles gerninger og skrivelser kan vi styrke vores tro på Frelseren og lære, hvordan vi modtager velsignelserne ved hans forsoning. Vi kan også se, hvor meget Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ligner Jesu Kristi oprindelige kirke.
Overvej at bære vidnesbyrd om de sandheder, du har fundet ved at studere Det Nye Testamente. Bed eleverne om at se efter sandheder, der vil velsigne dem, når de studerer Det Nye Testamente dette år.
Kommentar og baggrundsinformation
Tiden mellem Det Gamle og Det Nye Testamente
Find yderligere oplysninger om de historiske og kulturelle forhold for Det Nye Testamente i S. Kent Brown og Richard Neitzel Holzapfel, »De 500 år, der mangler: Fra Malakias til Johannes Døber«, Liahona, Dec. 2014, s. 30-34; Robert L. Millet, »Looking beyond the Mark: Why Many Did Not Accept the Messiah«, Ensign, juli 1987, s. 60-64 og Richard D. Draper, »The Reality of the Resurrection«, Ensign, apr. 1994, s. 32-40.
De fire evangelier
Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, hvordan evangelierne blevet skrevet til forskellige grupper, men at de tjente det samme formål med at undervise om Jesu Kristi guddommelighed.
»Det er sandt, at de fire evangelier i Det Nye Testamente viser forskellige aspekter af vor Herres person og lærdomme. Det virker som om, at Matthæus henvender sit evangelium til jøderne. Han præsenterer Kristus som den lovede Messias og kristendommen som opfyldelsen af jødedommen. Markus skrev tilsyneladende med det formål at appellere til romerne og ikke-jøderne. Lukas’ evangelium præsenterer grækerne, der var kulturelle og dannede, for Mesteren. Og Johannesevangeliet er beretningen til de hellige; det er fortrinsvis evangeliet til Kirken, til dem, som forstår skrifterne og symbolikken deri, og som er interesserede i det, som er åndeligt og evigt. Der er selvfølgelig den store fordel ved sådanne forskellige tilgange, at de præsenterer frelsens sandheder til folk med forskellig kultur, baggrund og erfaring. Men den enkle kendsgerning er, at alle evangeliernes forfattere skrev ved inspiration, og de havde alle det samme formål: 1. At vidne om Jesu Kristi guddommelige rolle som Sønnen og 2. At vidne om frelsesplanens sandheder« (Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 336).
Apostlenes Gerninger til Johannes’ Åbenbaring
Apostlenes Gerninger omhandler nogle af apostlenes store missioneringsbestræbelser. Bøgerne fra Romerbrevet til Judas’ Brev er breve skrevet af Paulus eller andre kirkeledere for at instruere og opbygge de hellige. Paulus’ breve er arrangeret »efter længde i nedadgående rækkefølge fra det længste (Romerne) til det korteste (Filemon). Det er tilfældet undtagen med brevet til Hebræerne, der er placeret til sidst, fordi nogen har stillet spørgsmål ved, om det er skrevet af Paulus eller ej« (Bible Dictionary, »Pauline Epistles«). Jakobs Brev til og med Judas’ Brev omtales som de katolske breve »fordi de ikke er rettet til nogen enkeltperson eller særlig gren i kirken« (Bible Dictionary, »General Epistles«). Johannes’ Åbenbaring, der også kaldes Apokalypsen, indeholder Johannes den Elskedes specifikke råd til syv grene i kirken i Asien såvel som en åbenbaring til Johannes, der grundlæggende indeholder verdens historie, især i de sidste dage.
Hvad er de fire evangelier?
De fire evangelier er de første fire bøger i Det Nye Testamente. De er skrevet af Matthæus, Markus, Lukas og Johannes og indeholder fire vidnesbyrd om Jesu liv på jorden og de begivenheder, der angår hans tjenestegerning. På mange måder minder 3 Nefi i Mormons Bog om evangelierne, og det omtales nogle gange som »Det femte evangelium«.
»Bøgerne i Det Nye Testamente blev oprindelig skrevet på græsk. Det græske ord evangelium betyder ›glædeligt budskab‹. Det glædelige budskab er, at Jesus Kristus har udvirket en forsoning, som løskøber hele menneskeheden fra døden og belønner enhver i forhold til vedkommendes gerninger« (Guide til Skrifterne, »Evangelierne«, scriptures.lds.org).
Hvor kan jeg finde en synopsis over beretningerne i de fire evangelier?
En synopsis over beretningerne i de fire evangelier med et skema, der sammenligner Jesu Kristi lære, der er optegnet i Matthæus, Markus, Lukas, Johannes og nutidig åbenbaring, findes i Guide til Skrifterne.