Filemon

Indledning

Paulus roste Filemon for hans tro og hans kærlighed til Frelseren og andre medlemmer af kirken. Paulus rådede Filemon til at modtage sin bortløbne slave Onesimos som en bror i evangeliet.

Forslag til undervisningen

Filemon 1

Paulus råder Filemon til at modtage sin bortløbne slave Onesimos som en bror i evangeliet

Bed eleverne om at se de unge i deres menighed for sig. Gør opmærksom på, at vi som medlemmer af Kirken har mulighed for at have en del at gøre med folk, der er forskellige fra os.

Hvordan er de unge i jeres menighed forskellige fra hinanden? (Mind eleverne om at tale respektfuldt om hinanden).

Gør opmærksom på, at vi som medlemmer af Kirken ofte møder nye mennesker. Bed eleverne om at forestille sig, at der kommer nogle nye i deres menighed.

Hvilke sociale udfordringer kan man opleve, når man slutter sig til Kirken eller flytter til en ny menighed? (Hvis nogen af eleverne har sluttet sig til Kirken eller er flyttet til en ny menighed indenfor de sidste par år, så spørg, om de vil beskrive nogle sociale udfordringer, de har oplevet).

Bed eleverne om at tænke over følgende spørgsmål:

Hvordan behandler I medlemmer af Kirken, der opfører sig anderledes, har andre interesser eller tilhører en anden social gruppe, end I gør?
Hvordan behandler I nye medlemmer af jeres menighed?

Bed eleverne om at se efter sandheder, når de studerer Paulus’ Brev til Filemon, som kan vejlede dem i deres omgang med andre medlemmer af Kirken.

Forklar, at Paulus var i fængsel, da han skrev til Filemon, der sandsynligvis var en græsk omvendt til kirken. Sammenfat Filemon 1:1-3 ved at forklare, at Paulus begyndte sit brev ved at hilse Filemon og andre, deriblandt menigheden, der mødtes i Filemons hjem.

Bed en elev om at læse Filemon 1:4-7 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvorfor Paulus roste Filemon.

Hvorfor roste Paulus Filemon? (På grund af Filemons tro og hans kærlighed til Frelseren og de andre medlemmer af kirken).

Bed en elev om at læse følgende oplysninger om den situation, som Paulus talte om i dette brev, højt:

Filemon havde en slave, der hed Onesimos, der var løbet væk, og som havde stjålet noget fra Filemon (se Filem 1:18). Slaveri blev ikke set som noget dårligt i den jødisk-kristne kultur på Det Nye Testamentes tid, og det blev også støttet af romersk lov. Straffen for en slave, der var løbet væk, var mange pisk, brændemærkning på panden eller endda døden. Efter Onesimos var løbet væk, stødte han på Paulus.

Bed en elev om at læse Filemon 1:8-12 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus bønfaldt Filemon om at gøre. Hvis der er behov for det, så forklar, at i vers 8 betyder ordet forholde at befale.

Hvad bad Paulus Filemon om at gøre?
Hvis I havde været i Filemons sted, hvad ville I så have tænkt eller følt efter at have modtaget Paulus’ anmodning?

Gør opmærksom på vendingen »som jeg har fået i mit fangenskab« (v. 10).

Hvad tror I, at Paulus mente med den vending? (Mens Paulus var i fængsel, havde han hjulpet Onesimos til at begynde et nyt liv som Jesu Kristi tilhænger).

Sammenfat Filemon 1:13-14 ved at forklare, at Paulus ønskede at beholde Onesimos hos sig, så han kunne hjælpe ham, men Paulus ville ikke gøre det uden Filemons samtykke.

Bed en elev om at læse Filemon 1:15-16 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Paulus opfordrede Filemon til at se på sit forhold til den nyomvendte Onesimos.

Hvordan skulle Filemon ifølge vers 16 se Onesimos?
Hvorfor kan det have været svært for Filemon at se på Onesimos som en »kær broder«? (Mulige svar kan omfatte, at de tilhørte forskellige sociale og økonomiske klasser, og at Onesimos kan have forurettet Filemon ifølge den tids skikke).
Hvilken sandhed kan vi lære af vers 16 om vores forhold til hinanden på grund af evangeliet? (Hjælp eleverne til at finde frem til en sandhed lig den følgende: Vi er brødre og søstre i evangeliet. Skriv denne sandhed på tavlen).
Hvad gør os til brødre og søstre i evangeliet?

Hvis det er nødvendigt, så forklar, at vi alle er vor himmelske Faders åndelige børn (se Hebr 12:9) og derfor alle er brødre og søstre. Udover det, så er vi gennem ordinancerne dåb og bekræftelse, fortsat udøvelse af tro på Jesus Kristus, lydighed og konstant omvendelse blevet åndeligt genfødt. På den måde bliver vi Jesu Kristi sønner og døtre (se Mosi 5:7), og derfor brødre og søstre i hans pagtsfamilie. Uanset vores køn, alder, baggrund eller sociale status, så bliver vi lige i Guds rige.

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Spencer W. Kimball højt. Lad klassen lytte efter, hvordan den sandhed, de lige har fundet frem til, kan påvirke den måde, vi behandler hinanden på, især nye medlemmer af Kirken.

»Jeg er altid blevet opløftet ved at læse Paulus’ korte brev til Filemon. Det lærer os et princip og en ånd med hensyn til evangelisk broderskab …

Det er en inspiration og glæde at se denne samme ånd virke overalt i Kirken, at se de hellige omfavne og hjælpe og bede for dem, som dagligt kommer ind i vor Herres rige. Vedbliv at række ud efter hinanden og efter de mange flere, som vil komme ind i Kirken. Byd dem velkommen, elsk dem og inddrag dem i fællesskabet.

Desværre har der været tilfælde, hvor nogle blandt os ikke har gjort det, beretninger om nogen, der har afvist dem, som Herren har taget imod ved dåben. Hvis Herren ikke ›skammer … sig … ved at kalde dem brødre‹ (Hebr 2:11), så lad os … tage vore brødre og søstre ved hånden og løfte dem op i vores verden af omsorg og kærlighed« (»Always a Convert Church: Some Lessons to Learn and Apply This Year«, Ensign, sep. 1975, s. 4).

Hvordan bør brødre og søstre i evangeliet ifølge præsident Kimball behandle hinanden?

Mind eleverne om de spørgsmål, de blev opfordret til at tænke over tidligere i lektionen om, hvordan de behandler medlemmer af Kirken, der er forskellige fra dem, eller som er nye i menigheden.

Hvorfor tror I, at det er vigtigt at forstå, at vi er brødre og søstre i evangeliet?
Hvornår har I set nogen behandle andre som brødre og søstre i evangeliet?

Forbered eleverne på at finde frem til endnu en sandhed, der illustreres i Paulus’ brev til Filemon, ved at bede dem om at tænke på et tidspunkt, hvor nogen har fornærmet eller forurettet dem. Bed en elev om at læse Filemon 1:17 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus rådede Filemon til at gøre.

Hvilket råd gav Paulus Filemon?

Forklar, at Paulus bad Filemon om at modtage Onesimos på samme måde, som Filemon ville modtage Paulus. Ved at følge denne instruktion ville Filemon afholde sig fra at bruge nogle af de alvorlige straffe, som normalt blev brugt til bortløbne slaver.

Hvilket ansvar har alle Jesu Kristi disciple overfor dem, der har fornærmet eller forurettet dem, ifølge Paulus’ instruktioner til Filemon? (Hjælp eleverne til at finde frem til følgende sandhed: Jesu Kristi disciple viser andre barmhjertighed og tilgivelse. Skriv denne sandhed på tavlen).
Hvorfor kan det nogle gange være svært at vise andre barmhjertighed og tilgivelse?

Gør opmærksom på, at når vi viser dem, der har forurettet os, barmhjertighed og tilgivelse, betyder det ikke nødvendigvis at lade dem undgå konsekvenserne af deres handlinger, ej heller betyder det, at vores tillid til dem med det samme bliver genoprettet. I stedet betyder det, at vi viser andre medfølelse og giver slip på den bitterhed, vrede eller de sårede følelser, som vi måtte have. Når det er passende, kan vi lade dem, der har forurettet os, genvinde vores tillid. Selvom det kan være svært at tilgive andre, kan vi bede vor himmelske Fader om hjælp, og så vil han hjælpe os.

Bed en elev om at læse Filemon 1:18-21 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus tilbød at gøre på Onesimos’ vegne.

Hvad tilbød Paulus at gøre på Onesimos’ vegne? (Godtgøre ethvert økonomisk tab, som Filemon havde lidt på grund af Onesimos’ handlinger).
Hvordan er Paulus’ bestræbelser på Onesimos’ vegne lig Frelserens handlinger på vore vegne? (Ligesom Paulus gik i forbøn på Onesimos’ vegne, så går Jesus Kristus i forbøn på vore vegne og taler vores sag over for vor himmelske Fader (se L&P 45:3-5). Jesus Kristus har også betalt den åndelige gæld, som vi skylder for vore synder).
Hvordan kan det hjælpe os til at udvise barmhjertighed og tilgivelse over for andre, at vi husker på, hvad Jesus Kristus har gjort på vore vegne?

Del eleverne op i grupper på tre eller fire (eller færdiggør denne aktivitet som klasse, hvis du ikke har nok elever til at dele op i grupper). Giv hver gruppe en kopi af følgende instruktioner på et uddelingsark:

Filemon 1

Det Nye Testamente – Seminar – Lærerens hæfte – lektion 134

Drøft følgende spørgsmål sammen i jeres gruppe. Sørg for, at I i jeres svar ikke fortæller noget, der er for personligt eller privat.

Hvornår har I, ligesom Filemon, haft behov for at vise andre barmhjertighed og tilgivelse? Hvordan var I i stand til at vise denne person barmhjertighed og tilgivelse? Hvordan blev I velsignet ved at gøre det?
Hvornår har I, ligesom Onesimos, håbet at modtage barmhjertighed og tilgivelse fra en anden person? Hvordan søgte I denne persons barmhjertighed og tilgivelse? Hvordan blev I velsignet ved at gøre det?
Hvornår har I, ligesom Paulus, tjent som formidler mellem en, der søgte tilgivelse, og den person, der skulle vise tilgivelse og barmhjertighed? Hvordan var I i stand til at hjælpe overtræderen til at modtage tilgivelse, og den forurettede til at tilgive overtræderen?

Når eleverne har talt om disse spørgsmål i deres grupper, så bed en elev fra hver gruppe om at fortælle klassen om sin egen oplevelse i en af disse situationer, eller en af de andre gruppemedlemmers oplevelse (med gruppemedlemmets tilladelse). (En anden tilgang til dette er at give hver elev en kopi af spørgsmålene, eller at skrive spørgsmålene på tavlen og derefter bede eleverne om at besvare et af spørgsmålene i deres skriftstudiebog. Bed efter noget tid nogle elever, der er villige til det, om at fortælle resten af klassen, hvad de skrev).

Bed eleverne om at skrive i deres skriftstudiebog, hvad de kan gøre for at vise andre barmhjertighed og tilgivelse. Tilskynd eleverne til at anvende det, de har skrevet.

Kommentar og baggrundsinformation

Filemon 1. Slaveri

Da Paulus skrev til Filemon om at modtage den bortløbne slave Onesimos, kommenterede Paulus ikke direkte på slaveri, som var almindeligt accepteret i det samfund, som de levede i. Men Herren har i nutidig åbenbaring sagt, at »det ikke [er] rigtigt, at noget menneske skal være i trældom i forhold til et andet« (L&P 101:79).

Paulus’ anmodning om, at Filemon ville modtage Onesimos »ikke længere som en slave« (Filem 1:16), kan betyde, at Paulus ønskede, at Filemon ville frigive Onesimos og derefter sende ham tilbage for at hjælpe Paulus i hans tjenestegerning (se v. 13-14).

Filemon 1:11. »Ikke … var til gavn« og »til gavn«

Navnet Onesimos betyder brugbar eller »til gavn« (v. 11) (se Arthur A. Rupprecht, »Philemon«, i The Expositor’s Bible Commentary, red. Frank E. Gaebelein, 12 bind, 1976-1992, 11:461). Grunden til, at Onesimos »ikke … var til gavn« (v. 11) for Filemon, kan have været, at Onesimos var løbet væk og ikke kunne udføre sine pligter, eller at han havde stjålet noget fra Filemon, da han flygtede (se v. 18). Men Paulus sagde, at Onesimos siden var blevet »til gavn« for både Filemon og Paulus (v. 11). I Paulus’ tilfælde kan Onesimos have været til gavn, fordi han kunne hjælpe Paulus, mens Paulus var i fængsel (se v. 13).