Lektion 48
Lukas 7:18-50
Indledning
Jesus priste Johannes Døber og bar vidnesbyrd om, at Johannes banede vejen for ham. Mens Jesus spiste med farisæeren Simon, viste en omvendt kvinde sin tro på og kærlighed til Frelseren.
Forslag til undervisningen
Lukas 7:18-35
Jesus priser Johannes Døber og bærer vidnesbyrd om Johannes’ mission
Bed eleverne om at arbejde parvis og giv hvert par et stykke papir. Bed parrene om at skrive så mange kendsgerninger som muligt om Johannes Døber på et minut. Bed eleverne om at tælle kendsgerningerne på deres papir, når der er gået et minut.
-
Hvor mange kendsgerninger om Johannes Døber skrev I?
Bed eleverne om at fortælle klassen om de kendsgerninger, de skrev ned.
Vis om muligt nogle høje siv og noget fint stof. Forklar, at Jesus brugte disse ting til at undervise folk om Johannes Døbers karakter. Bed en elev om at læse Lukas 7:24-26 højt. Bed klassen følge med og se, hvad Jesus sagde om Johannes Døber, da han henviste til sivet og det fine tøj.
-
Hvordan adskilte Johannes Døber sig fra et siv? (Ulig et siv, som rystes og svajer i vinden, stod Johannes Døber fast og han var urokkelig i sit vidnesbyrd og virke).
Johannes Døber forkynder
Vis det vedlagte billede af Johannes Døber og spørg:
-
Hvordan adskilte Johannes Døber sig fra dem, som gik »i fornemme klæder« og som levede i luksus »i kongepaladserne« (vers 25). (Johannes Døber levede i ørkenen og gik i tøj, der var lavet af kamelhår, som gav meget ru stof. I stedet for at søge timelig komfort stræbte Johannes Døber kun efter at gøre Guds vilje).
-
Hvad sagde Jesus om Johannes Døber i vers 26?
Hjælp eleverne med at forstå Johannes Døbers unikke rolle ved at forklare, at Jesus citerede en profeti, der var skrevet hundreder af år forinden, og som omtalte en »engel«, der skulle »bane vejen for [Messias]« (Mal 3:1). Bed en elev om at læse Lukas 7:27-28 højt, og bed klassen om at se, hvorfor Johannes Døber var en unik profet.
-
Hvilken unik og vigtig rolle var Johannes Døber forudordineret til at udfylde? (Eleverne bruger måske andre ord, men de bør komme frem til følgende sandhed: Johannes Døber var den profet, som var forudordineret til at bane vejen for og døbe Guds Søn).
-
Hvordan banede Johannes Døber vejen for Jesu Kristi komme?
Forklar, at profeten Joseph Smith sagde følgende om Lukas 7:28:
»Man betragtede Jesus som den, der havde det mindste krav på Guds rige, og den, der [tilsyneladende] var mindst berettiget til, at man kunne regne ham for profet. Det var, som om han havde sagt: ›Den, som anses for den mindste blandt jer, er større end Johannes – det vil sige mig selv‹« (se Kirkens præsidenters Lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 82-83).
Sammenfat Lukas 7:29-35 ved at forklare, at mange troede på Jesu lære, men de tilstedeværende farisæere og de lovkyndige fornægtede hans lære. Jesus forklarede, at de fornægtede sandheden, uanset om han eller Johannes Døber forkyndte den.
Lukas 7:36-50
Mens Jesus spiste med farisæeren Simon, vaskede en kvinde Jesu fødder med sine tårer.
Skriv følgende spørgsmål på tavlen: Kan jeg blive tilgivet?
Bed eleverne om at tænke på et tidspunkt, hvor de har været i tvivl, om de kunne blive tilgivet. Bed dem om at se efter sandheder, der besvarer dette spørgsmål, når de fortsætter deres studium af Lukas 7.
Hjælp eleverne med at forstå baggrunden for og indholdet i Lukas 7:36-50 ved at bede en elev om at læse følgende sammenfatning og forklaring:
Farisæeren Simon inviterede Jesus til at spise hos sig. Ved et måltid som dette sad gæsterne almindeligvis på puder rundt om et lavt bord med fødderne væk fra bordet. Datidens sociale normer tillod fattige at indsamle overskydende mad fra måltidet. Af den grund var det ikke usædvanligt, at folk, som ikke var inviteret, kom på besøg (se James E. Talmage, Jesus Kristus, s. 275).
-
Hvordan beskriver Lukas kvinden i Lukas 7:37?
-
Hvordan viste kvinden sin kærlighed til Frelseren? (Du kan forklare, at en alabastkrukke fuld af olie« var en flaske fyldt med kostbar velduftende olie).
-
Hvad tænkte Simon, da han så, hvad kvinden var i færd med?
Gennemgå lignelsen, som Jesus fremsatte, ved at bede en elev om at læse Lukas 7:40-43 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se, hvad Jesus belærte Simon om.
Lav følgende oversigt på tavlen.
|
Kreditor = | |
|
Debitor, der skylder 50 denarer = |
Debitor, der skylder 500 denarer = |
Forklar, at en kreditor er en, der låner penge ud; og en person, der låner penge, er debitor. Debitoren accepterer at betale kreditoren eller at ende i fængsel. Bed en elev om at sammenfatte lignelsen med egne ord.
-
Hvem repræsenterer kreditoren? (Skriv Jesus Kristus på tavlen ved siden af »Kreditor«).
-
Hvem af debitorerne kunne man sammenligne kvinden med, og hvem kunne farisæeren Simon sammenlignes med? Hvorfor? (Skriv farisæeren Simon under debitor, der skylder 50 denarer« og Kvinden under »debitor, der skylder 500 denarer«).
Forklar, at det på Jesu tid var kutyme for værten at hædre sine højagtede gæster ved at hilse dem med velkomstkys, sørge for vand, så de kunne få vasket deres fødder og salve deres hoved med olie (se James E. Talmage, Jesus Kristus, s. 274).
Fortsæt videoen fra tidsangivelse 7:25 og stop den, efter Jesus siger: »Go in peace« (Gå bort med fred) (Luk 7:50) (tidsangivelse 8:52). Eller bed flere elever om at skiftes til at læse højt fra Lukas 7:44-47. Bed klassen om at se, hvordan Simon behandlede Jesus i sammenligning med den måde, som kvinden behandlede ham på, og hvordan de hver især må have følt for Jesus.
-
Hvad var ifølge vers 44-47 noget af forskellen i den måde, som Simon behandlede Jesus på sammenlignet den måde, som kvinden behandlede ham på, og hvordan de hver især må have følt om Jesus? (Skriv elevernes svar i oversigten på tavlen).
Når eleverne har fortalt, hvad de har fundet ud af, skal oversigten se nogenlunde sådan ud:
|
Kreditor = Jesus Kristus | |
|
Debitor, der skylder 50 denarerFarisæeren Simon Gav ikke Jesus vand til at vaske sine fødder Kyssede ham ikke Salvede ham ikke med olie Elskede ham kun lidt |
Debitor, der skylder 500 denarerKvinde Vædede hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår Kyssede hans fødder Salvede hans fødder med olie Elskede ham højt |
-
Hvilken velsignelse fik kvinden af Frelseren?
Påpeg, at Frelseren ved at sammenligne debitoren, der skyldte 50 denarer, med Simon, antydede, at Simon også havde brug for tilgivelse for sine synder.
Bed eleverne om at læse Lukas 7:47-50 for sig selv, og bed dem om at se, hvad der gjorde, at denne kvinde kunne opnå tilgivelse.
-
Hvilke principper kan vi lære af denne beretning? (Brug elevernes ord og skriv principperne på tavlen: Når vi udøver vores tro ved at vise vores kærlighed og hengivenhed mod Herren, kan vi få tilgivelse. Når vi får tilgivelse fra Herren, fyldes vi med ønsket om at elske og tjene ham i højere grad).
-
Hvorfor får vi et større ønske at elske og tjene Frelseren endnu mere, når vi oplever, at han tilgiver os?
Bed tre elever om at skiftes til at læse højt af følgende udtalelse af ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum:
»[Der] findes … mange niveauer af personlig værdighed og retskaffenhed. Men omvendelse er stadig en velsignelse for os alle. Vi har hver især brug for at føle Frelserens barmhjertigheds arme gennem tilgivelse af vore synder.
For år tilbage blev jeg bedt om at møde en mand, som længe før vores besøg havde haft en periode med udsvævende levevis. Som følge af sine dårlige valg mistede han sit medlemskab af Kirken. Han var for længe siden vendt tilbage til Kirken og holdt trofast befalingerne, men hans tidligere handlinger plagede ham. Da jeg mødtes med ham, følte jeg hans skam og dybe anger over at have tilsidesat sine pagter. Efter vores interview lagde jeg mine hænder på hovedet af ham for at give ham en præstedømmevelsignelse. Før jeg fik sagt et ord, fik jeg en overvældende følelse af Frelserens kærlighed til ham og tilgivelse af ham. Vi omfavnede hinanden efter velsignelsen, og manden græd åbenlyst.
Jeg overvældes af Frelserens omsluttende, barmhjertige og kærlige arme mod den, der omvender sig, uanset hvor selvisk den nu forsagede synd har været. Jeg vidner om, at Frelseren er i stand til og er ivrig efter at tilgive vore synder. Bortset fra synderne hos de få, som vælger fortabelse efter at have kendt en fylde, er der ingen synd, der ikke kan tilgives. Hvor er det et storslået privilegium for os alle at vende os væk fra vore synder og komme til Kristus. Guddommelig tilgivelse er en af evangeliets sødeste frugter, fordi den fjerner skyld og smerte i vores hjerte og erstatter den med glæde og fred med samvittigheden« (se »Bliv omvendt … så jeg kan helbrede jer«, Liahona, nov. 2009, s. 40-41).
Lad eleverne tænke på en gang, hvor de oplevede at blive tilgivet af Herren. Lad dem grunde over det, de tænkte, og hvilke følelser de havde for Frelseren.
Henvis til spørgsmålet på tavlen. Bed eleverne om at forklare, hvad de ville svare, hvis de blev spurgt: »Kan jeg blive tilgivet?«
Afslut lektionen ved at bære vidnesbyrd om, at Jesus Kristus har magten til at tilgive os, hvis vi udøver tro på ham og omvender os fra vore synder.
Gennemgang af mesterskriftsteder
Hjælp eleverne med at gennemgå de fem mesterskriftsteder, som de har studeret indtil nu i dette kursus. Du kan eventuelt give dem en lille quiz. Giv nøgleord fra seminarbogmærket og bed eleverne om at skrive de tilsvarende skriftstedshenvisninger. Se flere forslag i tillægget i dette hæfte.
Kommentar og baggrundsinformation
Lukas 7:18-20. Tvivlede Johannes Døber på, at Jesus var Messias?
Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum gav klart svar på dette spørgsmål:
»Enhver antydning af at Døberen var usikker eller tvivlede på, hvem Mesteren og hans mission var, er fuldstændig ubegrundet. I virkeligheden gjorde den fængslede Elias og Herrens forløber alt, hvad han kunne for at overbevise sine disciple om at forlade ham og følge Jesus.
Johannes vidste, hvem Jesus var, og Døberen svajede ikke som et siv i vinden … Dette med at sende sine disciple til Jesus var i virkeligheden et sidste stort vidnesbyrd fra Johannes om, at Jesus var Guds Lam, for Døberen vidste, at hans disciple ikke kunne undgå at følge det større lys, når de så Mesteren i egen skikkelse og hørte hans lære« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 1:261-262).
Johannes Døber forstod en vigtig sandhed, som præsident James E. Faust fra Det Første Præsidentskab gentog:
»Vi må alle modtage vores eget vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus. Vi kan ikke få det på anden hånd fra en anden« (se »Et vidnesbyrd om Kristus«, Liahona, mar. 2005, s. 3).
Lukas 7:20-22. Hvorfor udvirker Herren mirakler?
Præsident Brigham Young beskrev den rolle, som mirakler spiller i Herrens værk:
»Mirakler … er til for at trøste de hellige og for at styrke og bekræfte troen hos dem, som elsker, frygter og tjener Gud« (DBY, udv. John A. Widtsoe, 1954, s. 341).
Lukas 7:24-28. »Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber.«
Profeten Joseph Smith forklarede, hvorfor Jesus anså Johannes Døber som den største profet:
»For det første. Han havde fået det guddommelige opdrag at bane vejen for Herren. Hvem har nogensinde fået betroet et sådant hverv før eller siden? Intet menneske.
For det andet. Han havde fået den betydningsfulde opgave at døbe Menneskesønnen. Hvem havde ellers fået æren af at gøre det? Hvem havde ellers fået et så stort privilegium eller så stor en ære? Hvem førte ellers Guds Søn ned i dåbens vande og fik privilegiet at se Helligånden dale ned som en due eller rettere sagt i en dues tegn som bekræftelse på denne handling? …
For det tredje. Johannes var på det tidspunkt den eneste retmæssige forvalter af rigets affærer på jorden, og han besad magtens nøgler. Jøderne måtte adlyde hans instruktioner og belæringer eller blive fordømt af deres egen lov – og Kristus opfyldte selv al retfærdighed ved at være lydig mod denne lov, som han havde givet Moses på bjerget og derved herliggjorde han den og viste den ære i stedet for at ødelægge den. Zakarias’ søn fravristede jøderne nøglerne, riget, magten og herligheden ved himlens hellige salvelse og forordning, og af disse tre årsager er han den største profet blandt kvindefødte« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 82).
Lukas 7:37-50. Hvad ved vi om denne kvinde?
Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum skrev, at den kvinde, der omtales i Lukas 2:37-50, kom til Frelseren efter hun havde omvendt sig og ønskede at vise ham hendes kærlighed. Om den kærlighed, hun viste Frelseren, sagde Bruce R. McConkie: »Alt dette var en hengiven og trofast kvindes værk, hun havde syndet, men nu var hun ren; nu var hun fri af den tunge byrde fra mange synder; nu gik hun med fornyet mod på livet på grund af ham, hvis fødder hun nu kyssede, og hvem hun nu viste al den ærbødige og bemærkelsesværdige kærlighed, som hendes sjæl kunne opbyde« (The Mortal Messiah, 4 bind, 1979-1981, 2:200).
Lukas 7:47-50. »Hendes mange synder er tilgivet«
Ældste Shayne M. Bowen fra De Halvfjerds’ Kvorum stillede og besvarede spørgsmålet om, hvorvidt en, der ønsker tilgivelse, nogen sinde kan nå ud over Jesu Kristi forsonings rækkevidde:
»Er det muligt at forbedre et liv, som på grund af manglende selvkontrol er blevet så fyldt med affald, at det ser ud som om, at personen ikke kan tilgives? Eller hvad med den, som gør en ærlig indsats, men som er faldet tilbage i synd så mange gange, at han føler, at der ikke er nogen som helst mulighed for at bryde den tilsyneladende ubrydelige onde cirkel? Eller hvad med de mennesker, der har ændret sit liv, men som bare ikke kan tilgive sig selv? …
Jesu Kristi forsoning er tilgængelig for os alle. Hans forsoning er uendelig. Den gælder for enhver, også jer. Den kan rense, forbedre og hellige – selv jer. Det er det, uendelig betyder – fuldstændig, fuldendt, hel og evig« (se »Forsoningen kan rense, forbedre og hellige vores liv«, Liahona, nov. 2006, s. 33-34).