Lektion 139: Hebræerne 12-13

Lektion 139

Hebræerne 12-13

Indledning

Paulus rådede de jødiske medlemmer af kirken til at løbe disciplens løb ved at følge Jesu Kristi eksempel. Han forklarede også velsignelserne ved at blive irettesat af Herren. Paulus formanede de hellige til at gøre Guds vilje, så de kunne blive fuldkommengjort gennem Jesu Kristi forsoning.

Bemærk: Lektion 140 giver mulighed for, at to elever kan undervise. Udvælg på forhånd to elever, og giv dem kopier af de nødvendige dele af lektion 140, så de kan forberede sig. Tilskynd dem til at studere lektionsmaterialet bønsomt og søge Helligåndens vejledning i deres forberedelse og undervisning.

Forslag til undervisningen

Hebræerne 12

Paulus råder de hellige til at løbe livets løb med tro og tålmodighed

Tegn på tavlen en enkel tegning af en løber. Bed klassen om at beskrive, hvilke vanskeligheder en løber kan komme ud for, hvis det er et langdistance løb. (Du kan også spørge, om nogle af eleverne i klassen har løbet et langdistance løb, og derpå spørge en elev, der har, hvilke vanskeligheder vedkommende stødte på under det løb).

Hvad kan motivere en løber til fortsat at løbe, selv når vedkommende bliver træt eller har andre vanskeligheder?
Hvordan er livet som Jesu Kristi discipel ligesom et udholdenhedsløb?
Hvilke vanskeligheder kan vi møde som disciple af Jesus Kristus?

Bed eleverne om at tænke over, hvilke vanskeligheder de oplever (eller har oplevet) som Jesu Kristi tilhængere. Bed eleverne om at se efter sandheder, når de studerer Hebræerne 12, som kan hjælpe dem til fortsat at følge Jesus Kristus, selv når det bliver vanskeligt.

Bed en elev om at læse Hebræerne 12:1 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus fortalte de hellige, at de skulle gøre, for at det kunne lykkes dem at holde ud i disciplens løb.

Hvad fortalte Paulus de hellige, at de skulle gøre, for at det kunne lykkes dem at holde ud i disciplens løb?

Bed en elev om at komme op foran i klassen, og giv denne en rygsæk, vedkommende skal tage på. Fyld rygsækken med sten, og bed derpå eleven om at forklare, hvordan det vil påvirke en løber, hvis de bar en rygsæk fyldt med sten.

Hvordan er vore synder ligesom en rygsæk, der er fyldt med sten?

Bed eleven om at tage rygsækken af og sætte sig igen.

Hvad vil det sige at holde ud i disciplens løb?

Bed en elev om at læse Hebræerne 12:2-4 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Paulus bad de hellige om at gøre, som vil hjælpe dem til at lægge deres synder til side og tålmodigt udholde modgang.

Hvad kan ifølge det, som Paulus lærte de hellige, hjælpe os til at lægge vore synder til side og tålmodigt udholde modgang? (Eleverne bruger måske andre ord, men sørg for, at de finder frem til et princip lig det følgende: Når vi ser hen til Jesu Kristi eksempel, kan vi finde styrke til at lægge vore synder til side og tålmodigt udholde modgang).
Hvad gjorde Jesus Kristus ifølge vers 2, som Paulus bad de hellige om at bruge som eksempel?

Vis billedet Korsfæstelsen (Evangelisk kunst, 2009, nr. 57; se også LDS.org) og forklar, at Paulus fortalte de hellige, at Jesus Kristus var villig til at lide døden på korset og udholde verdens spot, fordi han vidste, hvilken glæde han ville modtage, hvis han forblev trofast mod vor himmelske Fader.

Hvordan tror I, at det kan hjælpe os, når vi møder lidelser og forhindringer, at have Jesu Kristi eksempel for øje?

Bed eleverne om at tænke på deres nuværende udfordringer, og hvordan det kan hjælpe dem med disse udfordringer at have Jesu Kristi eksempel for øje.

Bed en elev om at læse følgende udtalelse op af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum. Bed klassen om at lytte efter, hvordan Jesu Kristi eksempel kan hjælpe os til at lægge vore synder til side og tålmodigt holde ud.

»For at hans forsoning kunne være uendelig og evig, måtte han føle, hvordan det er at dø, ikke blot fysisk, men åndeligt, for at mærke, hvordan det er at få den guddommelige Ånd trukket væk, hvilket får en til at føle sig fuldstændig og håbløst alene.

Men Jesus holdt ud. Han fortsatte. Hans indre godhed gjorde det muligt for troen at triumfere, selv i en tilstand af fuldstændig smerte. Den tillid, som han havde, fortalte ham, at på trods af hans følelser er den guddommelige barmhjertighed aldrig fraværende, at Gud altid er trofast, at han aldrig flygter eller svigter os« (»Der var ingen med ham«, Liahona, maj 2009, s. 88).

Tilskynd eleverne til dagligt at afsætte tid, måske som del af deres skriftstudium, til at se hen til Jesu Kristi eksempel, så de kan finde styrke til at lægge deres synder til side og tålmodigt udholde modgang.

Som forberedelse til, at eleverne finder endnu et princip, som Paulus belærte om i Hebræerne 12, så bed dem om at tænke på et tidspunkt, hvor nogen rettede på dem. Bed dem om at huske, hvordan de reagerede på denne rettelse.

Hvorfor kan det være svært at tage imod, når nogen retter på en?
Hvorfor tror I, at nogen retter på os, især når de mennesker ved, at vi nok ikke vil synes om deres irettesættelse?

Forklar, at når vi løber disciplens løb, så kan vi forvente at blive tugtet eller rettet på. Bed en elev om at læse Hebræerne 12:6-9 højt. Bed klassen om at følge med og se, hvem der vil rette på os og hvorfor. Forklar, at ordene uægte børn i vers 8 beskriver et barn, der er født uden for ægteskab, og derfor ikke ansås som en arving ifølge loven.

Hvem vil rette på os, når vi løber disciplens løb?
Hvorfor tugter eller retter vor himmelske Fader på os ifølge Paulus?
Hvordan er vor himmelske Faders irettesættelse en indikator for hans kærlighed til sine børn?

Bed eleverne om at bruge 30 sekunder på i deres skriftstudiebog at skrive, hvordan vor himmelske Fader kan irettesætte os. Bed nogle elever om at fortælle klassen, hvad de har skrevet. Sørg for, at eleverne forstår, at selv om irettesættelse kan komme på mange måder, så er det ikke alle vore prøvelser og lidelser, der kommer fra Gud.

Hvad sagde Paulus i vers 9, at vi skulle gøre, når vor himmelske Fader opdrager og retter på os?
Hvad vil det sige at »underkaste os« vor himmelske Fader? (At være ydmyg, lærevillig og villig til at foretage ændringer, så vi lever i overensstemmelse med hans vilje).

Skriv følgende ufærdige sætning på tavlen: Hvis vi underkaster os vor himmelske Faders irettesættelse, vil vi …

Forklar, at Paulus i vers 10 anerkendte, at vores jordiske far til tider kan irettesætte os på en ufuldkommen måde, men vor himmelske Faders irettesættelse er fuldkommen og beregnet på at være til vores gavn. Bed en elev om at læse Hebræerne 12:10-11 højt. Bed klassen om at følge med og finde det, som Paulus belærte, der ville ske, hvis vi underkaster os vor himmelske Faders irettesættelse. Forklar, at vendingen »få del i hans hellighed« i vers 10 henviser til at blive mere som Gud.

Hvordan beskriver Paulus’ ord i vers 11, hvordan vi indledningsvis føler, når vi bliver irettesat?
Hvad vil der ifølge vers 10-11 ske, hvis vi underkaster os vor himmelske Faders irettesættelse? (Når eleverne har svaret, så skriv sætningen på tavlen færdig, så der står: Hvis vi underkaster os irettesættelse fra vor himmelske Fader, så bliver vi mere som ham og kan have den fred, der kommer fra retskaffenhed).

Overvej at fortælle om en oplevelse, hvor du underkastede dig irettesættelse fra vor himmelske Fader og blev velsignet for at gøre det. (Sørg for, at du ikke fortæller om noget, der er for helligt eller personligt). Bed eleverne tænke på et tidspunkt, hvor de følte, at de blev irettesat af vor himmelske Fader. Bed dem om at tænke over, hvordan de reagerede på denne irettesættelse. Tilskynd eleverne til nu at beslutte sig for at underkaste sig vor himmelske Faders irettesættelse, når de fremover møder den.

Sammenfat Hebræerne 12:12-29 ved at forklare, at Paulus tilskyndede de hellige til at styrke andre kirkemedlemmer i troen. Han formanede dem til at afholde sig fra synd, så de ikke ville gå glip af Guds velsignelser, ligesom Esau gjorde og ligesom Israels børn gjorde på Sinajbjerget. Paulus forklarede, at de hellige, der forbliver trofaste og tjener Gud, vil modtage en uforlignelig herlighed og en plads i hans rige.

Hebræerne 13

Paulus giver råd til de hellige

Forklar, at Paulus afsluttede sit brev til de hebræiske hellige ved at give dem råd om forskellige emner. Del eleverne op i små grupper på to eller tre. Bed dem om at læse Hebræerne 13:1-9, 17 sammen og se efter de råd, som Paulus gav de hellige. Bed eleverne om at diskutere følgende spørgsmål i deres grupper, når de er færdige med at læse. Du kan eventuelt skrive spørgsmålene på tavlen.

Hvilket råd tror I, der er størst behov for i vor tid? Hvorfor?

Bed efter noget tid nogle elever om at fortælle, hvordan de har besvaret spørgsmålene. Bed eleverne om at overveje, hvilke dele af Paulus’ råd de i højere grad kan implementere i deres tilværelse.

Sammenfat Hebræerne 13:10-12 ved at forklare, at Paulus underviste om, at dyr ofret som syndofre på Det Gamle Testamentes tid blev brændt udenfor Israels lejr. På samme måde blev Jesus Kristus ofret udenfor byen Jerusalem. Forklar, at efter Jesus Kristus udførte forsoningen, var der ikke længere behov for dyreofre (se 3 Ne 9:18-20).

Bed en elev om at læse Hebræerne 13:13-16 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvilket offer Paulus sagde, at de hellige skulle ofre i stedet for dyr. Du kan eventuelt foreslå eleverne at markere det, de finder.

Hvilke ofre sagde Paulus, at vi skulle yde?
Hvorfor tror I, at sådanne ofre vil behage Gud?

Sammenfat Hebræerne 13:17-25 ved at forklare, at Paulus rådede de hellige til at adlyde deres åndelige ledere og bede for dem. Paulus bad om, at Gud ville give de hellige alt, hvad der vil være nødvendigt for, at de kunne udføre hans vilje.

Du kan eventuelt afslutte ved at bære vidnesbyrd om de sandheder, som eleverne fandt i Hebræerne 12-13.

Mesterskriftsted – Hebræerne 12:9

Hjælp eleverne med at lære Hebræerne 12:9 udenad ved at bede dem om at skrive det første bogstav af hvert ord i verset på et stykke papir. Gennemgå skriftstedet adskillige gange med dine elever, så de til sidst kan sige verset ved hjælp af det første bogstav i hvert ord.

Hvilken læresætning om vores forhold til vor himmelske Fader lærer vi af dette vers? (Eleverne bør finde frem til følgende læresætning: Vor himmelske Fader er far til vores ånd).
Hvorfor er det vigtigt at tro, at vi er Guds børn?

Bær vidnesbyrd om, at vi bogstavelig talt er Guds børn.

Kommentar og baggrundsinformation

Hebræerne 12:6-11. Herrens irettesættelse

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret følgende om Herrens irettesættelse:

»Irettesættelse er altafgørende, hvis vi vil ›være et fuldvoksent menneske … som kan rumme Kristi fylde‹ (Ef 4:13). Paulus sagde om guddommelig irettesættelse eller tugtelse: ›For Herren tugter den, han elsker‹ (Hebr 12:6). Selv om det sandt nok ofte er svært at udholde, så burde vi glæde os over, at Gud mener, at det er værd at ofre tid og besvær på at irettesætte os« (»Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg«, Liahona, maj 2011, s. 97-98).

Hebræerne 12:9. »Åndernes Fader«

Præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, at alle menneskers ånd er et barn af vor himmelske Fader:

»I er børn af Gud. Han er far til jeres ånd. Åndeligt er I af ædel byrd, efterkommere af Himlens konge. Sørg for, at den sandhed er fæstnet i jeres sind, og hold fast ved det. Uanset hvor mange generationer, der findes i jeres jordiske afstamning, uanset hvilken race eller hvilket folk, I repræsenterer, kan jeres ånds afstamning skrives på en enkelt linje. Du er et barn af Gud!« (»Til unge piger og unge mænd«, Stjernen, juli 1989, s. 51).

Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har fremhævet betydningen af at forstå, at vi er Guds børn:

»Tænk på de stærke tanker, som udtrykkes i vores elskede sang ›Jeg er Guds kære barn‹ (Salmer og sange, nr. 195) … Her gives svaret på et af livets store spørgsmål: ›Hvem er jeg?‹ Jeg er barn af Gud og stammer fra himmelske forældre. Den herkomst viser vores evige potentiale. Denne vægtige tanke er et stærkt antidepressivt middel. Det kan styrke enhver af os til at træffe retfærdige valg og søge det bedste i os selv. Når man i et ungt menneskes sind grundfæster den vægtige tanke, at han eller hun er Guds barn, har man givet dem selvrespekt og motivation til at overvinde livets problemer« (»Vægtige begreber«, Stjernen, jan 1996, s. 26).

Hebræerne 12:23. »En menighed af førstefødte«

»Paulus’ læresætning om, at de forløste hellige tilslutter sig ›en menighed af førstefødte‹ (Hebr 12:23), er den eneste gang, dette udtryk forekommer i Bibelen. Profeten Joseph Smith lærer os i sidste dages åbenbaring, at den førstefødtes menighed henviser til Kristi himmelske kirke, som består af trofaste, ophøjede hellige i det celestiale rige (se L&P 76:54; 88:4-5). ›Jesus var den førstefødte af vor himmelske Faders åndelige børn – Faderens Enbårne i kødet – og den første, som opstod fra de døde i opstandelsen (Kol 1:13-18). Alle trofaste hellige bliver medlemmer af den førstefødtes menighed i evigheden (L&P 93:21-22)‹ (Guide til Skrifterne, ›Førstefødte‹, LDS.org)« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 489). Disse hellige er »Kristi medarvinger« (Rom 8:17) og vil med tiden arve »alt det, som [Faderen] har« (L&P 84:38).