Introduktion til Paulus’ Første Brev til Timotheus
Hvorfor studere denne bog?
I 1 Timotheus læser vi, at Paulus rådgav Timotheus, en kirkeleder i Efesos, til at sikre sig, at der blev undervist i den rigtige lære og ikke tillade, at populære usandheder afledte opmærksomheden fra evangeliets lærdomme. Han fortalte Timotheus om embederne tilsynsmand (biskop) og menighedstjener (diakon) og talte om kvalifikationerne for dem, der tjente i disse stillinger. Paulus fortalte atter om sin store taknemlighed for den nåde, han havde modtaget fra Jesus Kristus, da han blev omvendt. Studium af 1 Timotheus kan hjælpe eleverne til at øge deres bevidsthed om vigtigheden af at undervise i den rigtige lære i Kirken. Eleverne kan også få en større forståelse af Frelserens nåde og biskoppers og andre kirkelederes vigtige roller.
Hvem skrev denne bog?
Paulus skrev 1 Timotheus (se 1 Tim 1:1).
Hvornår og hvor blev den skrevet?
Paulus’ Første Brev til Timotheus blev sandsynligvis skrevet på et tidspunkt mellem 64 og 65 e.Kr., muligvis mens Paulus var i Makedonien (se Guide til Skrifterne, Paulus’ breve, scriptures.lds.org; 1 Tim 1:3). Før Paulus skrev dette brev, var han blevet løsladt efter at have været fængslet (husarrest) i to år i Rom, og han rejste sandsynligvis vidt omkring og besøgte regioner, hvor han tidligere havde oprettet grene i kirken (se Bible Dictionary i den engelske sdh-udgave af Bibelen, »Pauline Epistles«).
Hvem blev bogen skrevet til og hvorfor?
Paulus skrev dette brev til Timotheus, der havde tjent sammen med Paulus under hans anden missionsrejse (se ApG). Efter deres mission fortsatte Timotheus med at være en trofast missionær og kirkeleder (se ApG 19:22; Fil 2:19) og en af Paulus’ mest betroede fæller (se 1 Kor 4:17). Paulus henviste til Timotheus som sit »ægte barn i troen« (1 Tim 1:2). Timotheus’ far var en græsk ikke-jøde, men han havde en retfærdig jødisk mor og mormor, der havde undervist ham og hjulpet ham til at lære skrifterne at kende (se ApG 16:1; 2 Tim 1:5; 3:15).
På det tidspunkt, hvor brevet er skrevet, tjente Timotheus som kirkeleder i Efesos (se 1 Tim 1:3). Paulus antydede, at nogle medlemmer tvivlede på Timotheus’ evner som leder, fordi han var ung (1 Tim 4:12). Paulus havde til hensigt at besøge Timotheus, men han var ikke sikker på, han ville være i stand til at gøre det (se 1 Tim 3:14; 4:13). Paulus skrev et brev til Timotheus for at hjælpe den unge kirkeleder til bedre at forstå sine pligter.
Hvilke karakteristiske træk indeholder denne bog?
Paulus’ breve, der er kendt som 1 Timotheus, 2 Timotheus og Titus, kaldes ofte de pastorale breve, fordi de indeholder Paulus’ råd til kirkeledere (se Bible Dictionary i den engelske sdh-udgave af Bibelen, »Pauline Epistles«). Pastor kommer fra det latinske ord for »hyrder«.
Paulus kom med retningslinjer for at hjælpe Timotheus til at finde værdige kandidater til at tjene som tilsynsmænd (biskopper) eller menighedstjenere (diakoner) (se 1 Tim 3). Paulus’ retningslinjer hjalp til at fremhæve kirkelederes ansvar for at sørge for medlemmernes timelige og åndelige behov (se 1 Tim 5). Paulus talte også om den almindelige falske forestilling om den asketiske lære – troen på, at man kunne opnå større åndelighed gennem streng selvfornægtelse. For eksempel advarede Paulus om, at nogle af kirkens medlemmer ville falde fra og fremme lære om, at ægteskab skulle forbydes (se 1 Tim 4:1-3). For at modvirke dette og andre kætterske indflydelser, gav Paulus Timotheus besked på at undervise i den sande lære (se 1 Tim 1:3-4, 10; 4:1-6, 13, 16).
Oversigt
1 Timotheus 1 Paulus advarer mod falske lærdomme. Han glæder sig over Herren Jesus Kristus, der udrakte stor nåde mod ham for at frelse ham. Paulus henviser til sig selv som den »største« (1 Tim 1:15) eller værste af alle syndere, idet han hentyder til sin modstand mod de kristne før sin omvendelse. Paulus forsikrer andre om, at Kristi nåde også vil hjælpe dem.
1 Timotheus 2-3 Paulus underviser om behovet for bøn og passende tilbedelse. Han underviser i, at Jesus Kristus er løsesummen for alle, og at han er vores formidler hos Faderen. Han fortæller mænd og kvinder, hvordan de skal opføre sig, når de tilbeder. Han skitserer kvalifikationerne for tilsynsmænd (biskopper) og menighedstjenere (diakoner). Han forklarer, at guddommelighedens hemmelighed er Jesu Kristi forrang, hans fuldkomne liv på jorden og hans opstigen til herlighed.
1 Timotheus 4 Paulus advarer Timotheus om, at nogle folk vil blive bedraget af falske lærdomme angående ægteskab og kostvaner. Han taler om vigtigheden af ægteskab og af at modtage Guds skabelser med taknemlighed. Paulus underviser Timotheus i, hvordan han skal håndtere falske lærdomme på sin tid og de, der snart vil komme.
1 Timotheus 5-6 Paulus giver Timotheus retningslinjer til at hjælpe ham til at tage sig af behovene hos de ældre, unge mennesker, enker, ældster og slaver. Paulus giver Timotheus en beskrivelse af falske lærere. Han advarer om, at »kærlighed til penge er roden til alt ondt« (1 Tim 6:10) og fortæller Timotheus om, hvordan de hellige kan opnå evigt liv.