Bibliotek
Lektion 114: 2 Korinther 4-5


Lektion 114

2 Korinther 4-5

Indledning

I sit brev til de hellige i Korinth underviste Paulus i, at prøvelser og lidelser i dette liv er midlertidige og små sammenlignet med evighedens velsignelser. Han lærte også de hellige om dommen og vidnede om, at Jesus Kristus gjorde det muligt for os at blive forsonet med Gud.

Forslag til undervisningen

2 Korinther 4

Paulus vidner om, at selvom han lider trængsler, er han ikke bange eller urolig

Vis billede 1.

mand skubber en anden mand
  • Hvad forestiller dette billede?

  • Hvad kan den person, der bliver skubbet, tænke om den person, der skubber ham?

Vis billede 2.

Mand skubber en anden mand væk fra gaden, hvor der kommer en bil
  • Hvordan påvirker det store billede jeres vurdering af, hvad der sker?

Forklar, at Paulus skrev til de hellige i Korinth for at hjælpe dem med at se den større sammenhæng i deres trængsler. Bed eleverne om at se efter sandheder, mens de studerer 2 Korinther 4, som Paulus lærte de hellige om deres trængsler.

Sammenfat 2 Korinther 4:1-7 ved at forklare, at Paulus forsikrede de hellige om, at han havde forkyndt evangeliet for dem med sandfærdighed. Han underviste i, at Satan, »denne verdens gud« (v. 4), arbejder for at holde folk fra at tage imod evangeliet. Paulus sammenlignede sig selv og sine medtjenere med lerkar, der indeholder en »skat« af »oplysning og til kundskab om Guds herlighed« (v. 6-7).

Bed en elev om at læse 2 Korinther 4:8-9 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Paulus beskrev udfordringerne ved sin missionering.

  • Hvordan beskrev Paulus udfordringerne ved sin missionering?

  • Hvilke udtryk brugte Paulus til at beskrive, hvordan han reagerede på disse udfordringer?

  • Hvorfor tror I, at Paulus kunne blive ved med at have en positiv indstilling, mens han oplevede disse udfordringer?

Sammenfat 2 Korinther 4:11-14 ved at forklare, at Paulus belærte om, at selv om nogle mennesker er villige til at dø for Jesu Kristi evangelium, ville deres død blot være midlertidig.

Bed en elev om at læse 2 Korinther 4:14-16 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Paulus vidste, der hjalp ham i prøvelser og forfølgelser.

  • Hvad vidste Paulus hjalp ham i prøvelser og forfølgelser?

  • Hvad betyder sætningen »selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag« (v. 16)? (Selvom Paulus og hans kammerater ville dø fysisk, blev deres ånd styrket dagligt).

handout iconDel eleverne op parvis. Bed hvert par om at læse 2 Korinther 4:17-18 højt sammen og se efter sandheder, som Paulus lærte de hellige om prøvelser og trængsler. Bed hvert par om at arbejde sammen om at besvare følgende spørgsmål i deres skriftstudiebog. Giv eventuelt disse spørgsmål på et stykke papir, eller skriv dem på tavlen:

handout

2 Korinther 4:17-18

Det Nye Testamente – Seminar – Lærerens hæfte – lektion 114

  1. Hvilke sandheder lærte Paulus de hellige om deres prøvelser og trængsler?

  2. Hvorfor er det vigtigt at se vore trængsler i en større sammenhæng med vor himmelske Faders plan?

  3. Hvornår har I set nogen være stærk i prøvelser, fordi de så deres lidelser i en større sammenhæng med vor himmelske Faders plan?

Når eleverne har haft tilstrækkelig tid, så bed et par af dem om at skrive deres svar på det første spørgsmål på tavlen. Eleverne kan skrive flere mulige sandheder, inklusive følgende: Vore prøvelser og trængsler i livet er små sammenlignet med de evige velsignelser og den udvikling, der kommer, hvis vi trofast udholder dem. Fordi midlertidige lidelser kan bringe evig udvikling og herlighed, behøver vi ikke fortvivle i svære tider. Der er et evigt formål med vores lidelser, selvom vi ikke kan se det i vores liv.

Bed nogle elever om at give deres svar på det andet spørgsmål. Efter deres svar kan du overveje at stille opfølgningsspørgsmål som følgende:

  • På hvilke måder kan vore prøvelser og trængsler skabe udvikling?

  • Hvordan kan ihukommelse af disse evige sandheder hjælpe os med trofast at udholde vores prøvelser og trængsler?

Bed nogle elever om at give deres svar på det tredje spørgsmål. Du kan overveje selv at fortælle en af dine egne oplevelser.

2 Korinther 5

Paulus underviser de hellige om dommen og Jesu Kristi forsoning

Giv hver elev et stykke papir. Bed dem alle om at folde papiret lodret på midten og skrive deres navn på den ene halvdel af papiret og Vor himmelske Fader på den anden. Forklar, at da vi kom til jorden, forlod vi vor himmelske Faders nærhed. Bed de eleverne om at rive papiret over og holde de to dele adskilt.

  • På hvilken måde kan det overrevne stykke papir repræsentere, hvad der skete, da vi forlod vor himmelske Faders nærhed og kom til jorden for at opleve jordelivet?

Bed eleverne om at se efter sandheder, mens de læser 2 Korinther 5, som vil hjælpe dem til at vide, hvad vi skal gøre for at vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed.

Sammenfat 2 Korinther 5:1-6 ved at forklare, at Paulus anerkendte, at selvom vi i jordelivet er adskilt fra Gud og i sidste ende vil dø, vil vi opstå og leve igen.

Bed eleverne læse 2 Korinther 5:6-7 for sig selv og se efter, hvad Paulus lærte de hellige, de skulle gøre, fordi de vidste, at de var adskilt fra Gud gennem jordelivet.

  • Hvilken sandhed lærte Paulus os om vores adskillelse fra Gud i jordelivet? (Eleverne kan bruge andre ord, men sørg for, at de finder frem til følgende sandhed: Fordi vi er adskilte fra Gud i jordelivet, skal vi leve i tro, og ikke i det, som kan ses. Bed eleverne om at skrive denne sandhed på det halve stykke papir med deres navn på).

  • Hvad vil det sige, at vi »lever i tro og ikke i det, som kan ses« (v. 7)?

  • Hvilke eksempler er der på situationer eller beslutninger, I måske står over for, som kræver, at I lever i tro og ikke i det, som kan ses? (Skriv elevernes svar på tavlen. Deres svar kan indeholde at følge Kirkens standarder, beslutningen om at tage på mission eller at bære deres vidnesbyrd).

Bed eleverne om at tænke over en gang, hvor de (eller nogen de kender) levede i tro og ikke i det, som kan ses. Bed nogle få om at fortælle om deres oplevelser.

Bed dem om at tænke over en situation eller et valg, som de står i på nuværende tidspunkt, hvor det er svært for dem at leve i tro. Tilskynd dem til at leve i tro i den situation og i alle andre situationer.

Bed en elev om at læse 2 Korinther 5:8-10 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus sagde, vi bør gøre, mens vi er adskilt fra Gud i jordelivet.

  • Hvad sagde Paulus ifølge vers 9, vi bør gøre, mens vi er adskilt fra Gud i jordelivet?

  • Hvilken sandhed kan vi baseret på Paulus’ lærdomme i vers 10 lære om, hvorfor vi skal arbejde på at gøre gode gerninger i dette liv? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til en sandhed lig følgende: Hver af os vil blive bedømt af Jesus Kristus efter, hvad vi har gjort i jordelivet. Du kan eventuelt opfordre eleverne til at understrege de udtryk i vers 10, der udtrykker dette princip).

Bed eleverne overveje, hvilke ændringer de bør foretage for at forberede dem til, når de vil blive dømt af Jesus Kristus. Opfordr dem til at følge alle de åndelige tilskyndelser, som de måtte få.

Bed en elev om at læse 2 Korinther 5:15-16 højt. Bed også eleven om at læse Joseph Smiths oversættelse af 2 Korinther 5:16 (i JSO, 2 Kor 5:16) højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Jesus Kristus gjorde for os, så vi kan vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed.

  • Hvad gjorde Jesus Kristus ifølge vers 15 for at hjælpe os med at vende tilbage til vor himmelske Fader?

  • Hvad gør de troende ifølge vers 15–16 på grund af Jesu Kristi forsoning? (De troende lever et liv centreret om Kristus og følger ikke verdens levemåder eller giver efter for kødet. Bed eleverne om at skrive dette udsagn på den papirhalvdel med deres navn på).

Bed en elev om at læse 2 Korinther 5:17-19 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvordan Jesu Kristi forsoning kan hjælpe de hellige med at vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed.

  • Hvordan kan Jesu Kristi forsoning hjælpe os med at vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed? (Når eleverne har svaret, skriver du følgende sandhed på tavlen: På grund af Jesu Kristi forsoning kan vi blive nye skabninger og blive forenet med Gud. Bed eleverne om at skrive dette udsagn på den papirhalvdel, der står »Himmelske Fader« på).

  • Hvad tror I, at det vil sige at blive »en ny skabning« (v. 17)?

Bed eleverne om at læse Mosija 27:23-26 for sig selv, mens de ser efter yderligere detaljer om, hvad det betyder at blive en ny skabning. Bed efter noget tid nogle elever om at fortælle, hvad de har fundet frem til.

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum. Bed klassen om at lytte efter hans forklaring om, hvordan vi kan blive nye skabninger.

Ældste David A. Bednar

»Essensen af Jesu Kristi evangelium nødvendiggør en grundlæggende og vedvarende ændring af selve vores natur, som er gjort mulig ved Frelserens forsoning. Sand omvendelse medfører en ændring i ens tro, hjerte og tilværelse, så man accepterer og tilpasser sig Guds vilje (se ApG 3:19; 3 Ne 9:20) og omfatter en bevidst forpligtelse til at blive Kristi discipel …

Når vi ærer frelsens og ophøjelsens ordinancer og pagter (se L&P 20:25), »trænge[r os] frem med standhaftighed i Kristus« (2 Ne 31:20) og holder ud i tro til enden (se L&P 14:7), bliver vi nye skabninger i Kristus (se 2 Kor 5:17)« (»Omvendt til Herren«, Liahona, nov. 2012, s. 107).

Bed eleverne om at sætte de to halve stykker papir sammen. Forklar, at forene betyder, at samle to parter, som tidligere var adskilt. På grund af Adams fald og vore egne synder bliver vi åndeligt adskilt fra vor himmelske Fader. Jesus Kristus tilbyder gennem sin forsoning at forene os med Faderen og genoprette vores forhold til ham.

Bed en elev om at læse 2 Korinther 5:20-21 højt. Bed klassen se efter, hvad Paulus formanede de hellige til at gøre.

  • Hvad formanede Paulus de hellige til at gøre?

  • Hvad underviste Paulus i om Jesus Kristus ifølge vers 21? (Selvom Jesus Kristus var uden synd, led han for vore synder, så vi kan blive retfærdiggjort).

Bær vidnesbyrd om de sandheder, I har drøftet i denne lektion. Bed eleverne om at gennemgå listen af sandheder, som de har nedskrevet, og overveje, hvad de skal gøre for at blive forenet med Gud. Tilskynd dem til at følge alle de åndelige tilskyndelser, som de måtte få.

Kommentar og baggrundsinformation

2 Korinther 4:5-10. »I alt er vi trængt, men ikke stængt inde«

George A. Smith, der tjente som præsident Brigham Youngs rådgiver, modtog følgende råd fra sin fætter profeten Joseph i en vanskelig tid, som er mage til Paulus’ lærdomme til de hellige i Korinth:

»Han fortalte mig, at jeg aldrig skulle blive modløs, uanset hvilke vanskeligheder jeg befandt mig i. Hvis jeg sank ned i det laveste hul i Nova Scotia, og alle Rocky Mountains bjerge var stablet oven på mig, måtte jeg ikke blive modløs, men holde ud, udøve tro og forblive ved godt mod, og så ville jeg komme ud på toppen af bjerget til sidst« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 233).

2 Korinther 4:17. Bevar perspektivet i vore jordiske trængsler

Ældste Paul V. Johnson fra De Halvfjerds brugte Paulus’ ord til at hjælpe os med at sætte vore jordiske trængsler i et evigt perspektiv:

»Apostlen Paulus sagde: ›For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed‹ (2 Kor 4:17). Det er interessant, at Paulus siger ›lette trængsler‹. Dette kommer fra en person, som blev slået, stenet, led skibsbrud, blev fængslet og oplevede mange andre prøver (se 2 Kor 11:23-28). Jeg tvivler på, at mange af os ville betegne vore trængsler som lette. Men i sammenligning med de velsignelser og den vækst, vi modtager i sidste ende, både i dette liv og i evigheden, så er vore trængsler i virkeligheden lette« (»Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os«, Liahona, maj 2011, s. 79).

2 Korinther 5:19. »Forligte verden med sig selv«

Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har om Paulus’ lærdomme om forligelse forklaret:

»Forligelse er processen med at frikøbe mennesket fra hans syndige tilstand og åndelige mørke til en tilstand af harmoni og samhørighed med Guddommen. Gennem den er Gud og mennesket ikke længere fjender. Mennesket, som engang var kødeligt og ondt, som fulgte verdens levemåde, bliver en ny skabning af Helligånden; han bliver født på ny; og han er, allerede som et lille barn, levende i Kristus« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 2:422-423).