Bibliotek
Introduktion til Paulus’ Andet Brev til Thessalonikerne


Introduktion til Paulus’ Andet Brev til Thessalonikerne

Hvorfor studere denne bog?

I Paulus’ Andet Brev til Thessalonikerne kom Paulus med råd samt tydeliggjorde tingene for medlemmer af kirken, der misforstod visse dele af Jesu Kristi andet komme. Eleverne kan ved at studere hans lærdomme hjælpe eleverne til at forstå frafaldet, og hvordan man passende forbereder sig på Herrens tilbagevenden.

Hvem skrev denne bog?

Paulus skrev 2 Thessaloniker (se 2 Thess 1:1; se også 2 Thess 2:5; 3:17). I begyndelsen af brevet er der også en hilsen fra Silas og Timotheus (2 Thess 1:1).

Hvornår og hvor blev den skrevet?

»Paulus skrev disse breve til thessalonikerne, mens han var i Korinth under sin anden missionsrejse« omkring 50-51 e.Kr. (Guide til Skrifterne, »Paulus’ breve«, scriptures.lds.org).

Hvem blev bogen skrevet til og hvorfor?

Paulus skrev 2 Thessaloniker til medlemmerne af kirken i Thessalonika. Emnerne i 1 Thessaloniker og 2 Thessaloniker er lig hinanden, hvilket antyder, at Paulus skrev 2 Thessaloniker for at tydeliggøre og tilføje til sit første brev. Det virker til, at thessalonikerne havde modtaget et falsk brev, hvori der blev hævdet, at det var fra Paulus, og at dette brev havde fået nogle til at tro, at det andet komme allerede havde fundet sted (se 2 Thess 2:2).

»I den korte tid mellem de to breve havde kirken lidt forfølgelse (2 Thess 1:4), og udsigten til Herrens forestående tilbagevenden skabte en usund begejstring (2:2)« (Bible Dictionary i den engelske sdh-udgave af Bibelen, »Pauline Epistles«). Paulus skrev 2 Thessaloniker for at styrke troen hos disse medlemmer og for at rette doktrinære misforståelser.

Hvilke karakteristiske træk har denne bog?

Paulus’ Andet Brev til Thessalonikerne kommer med betydningsfulde detaljer om Jesu Kristi andet komme. Nogle eksempler omfatter forestillingen om, at Herren vil vende tilbage »med flammende ild«, og at de ugudelige skal »straffes med evig undergang fjernt fra Herrens ansigt« (2 Thess 1:8-9).

I dette brev læser vi, at Paulus også profeterede om det store frafald og sagde, at kirken ville undergå »frafaldet« fra evangeliet før Herrens andet komme (se 2 Thess 2:2-12). Paulus’ belæringer om frafaldet minder nutidige medlemmer af Kirken om, hvorfor gengivelsen af evangeliet i de sidste dage var nødvendig.

Oversigt

2 Thessaloniker 1 Paulus hilser og roser de hellige i Thessalonika. Han underviser om, at de ugudelige vil opleve Herrens hævn ved det andet komme.

2 Thessaloniker 2 Paulus retter den falske opfattelse af, at det andet komme allerede havde fundet sted og profeterer om et frafald, der vil finde sted før Herrens tilbagevenden. Han tilskynder de thessaloniske hellige til at forblive trofaste.

2 Thessaloniker 3 Paulus råder kirkens medlemmer til at arbejde for at sørge for deres timelige behov og ikke blive trætte af at gøre det gode.