Lektion 54: Lukas 16

Lektion 54

Lukas 16

Indledning

Jesus fortalte lignelsen om den uærlige forvalter. Farisæerne hørte Jesu belæring og hånede ham. Jesus revsede derpå farisæerne og fortalte dem lignelsen om den rige mand og Lazarus.

Forslag til undervisningen

Lukas 16:1-12

Jesus fortæller lignelsen om den uærlige forvalter

Du kan medbringe ting til klassen, der kan repræsentere jordiske rigdomme og magt så som penge, en elektronisk enhed, et diplom, en legetøjsbil eller et billede af et hus.

Indled lektionen med at spørge:

Hvad higer folk ofte efter og forsøger at anskaffe sig? (Hvis du medbragte tingene til klassen, kan du vise dem, i takt med at eleverne nævner dem. Ellers kan du bede en elev om at skrive klassens svar på tavlen).
Hvilke rigdomme ønsker vor himmelske Fader, at vi søger? (Bed en elev om at skrive klassemedlemmers svar på tavlen, som kan omfatte evige familier, fred, glæde og celestial herlighed. Bed dem om at skrive overskriften Evige rigdomme øverst på listen).

Påpeg, at vi kan nyde nogle af disse evige rigdomme i dette liv. Bed eleverne om at overveje, hvilke evige rigdomme der er særligt vigtige for dem. Bed dem om at se efter sandheder, mens de læser Lukas 16, som kan hjælpe dem med at opnå evige rigdomme.

Forklar, at da Frelseren havde fortalt lignelserne om det vildfarne får, den tabte mønt og den fortabte søn, fortalte han lignelsen om den uærlige forvalter. Du kan forklare, at en forvalter er en person, som har fået råderet over forretninger, ejendom eller penge, som tilhører en anden.

Bed en elev om at læse Lukas 16:1-2 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad den rige mand i lignelsen lærte om sin forvalter.

Hvad havde forvalteren gjort med den rige mands gods?
Hvad var konsekvensen af forvalterens ødselhed? (Han mistede sit job).

Sammenfat Lukas 16:3-7 ved at forklare, at forvalteren bekymrede sig over, hvad han skulle gøre, når han mistede sit arbejde, fordi han ikke følte, at han kunne udføre manuelt arbejde og skammede sig over at tigge. Han udarbejdede en plan, der måske kunne føre til jobmuligheder andre steder. Han besøgte to af mandens debitorer og gav en stor rabat på deres gæld, som han regnede med ville skaffe ham deres tjenester.

Bed en elev om at læse Lukas 16:8 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvordan den rige mand reagerede, da han hørte om forvalterens handlinger. Forklar, at »denne verdens børn« er verdsligsindede mennesker, og at »lysets børn« er Guds disciple eller folk, som er åndeligt orienteret.

Hvordan reagerede denne rige mand, da han opdagede forvalterens handlinger? Hvad roste den rige mand ham for? (Den rige mand roste forvalterens snedighed i at opnå tjenester hos den rige mands debitorer. Han roste ham ikke for forvalterens uærlighed).

Giv eleverne en kopi af følgende udtalelse af ældste James E. Talmage fra De Tolv Apostles Kvorum. Bed en elev om at læse udtalelsen højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Frelseren belærte om gennem lignelsen om den uærlige forvalter.

»Vor Herres hensigt var at vise modsætningen mellem den omhu, betænksomhed og hengivenhed, menneskene viser over for ting på jorden, der kan give dem penge, og den halvhjertede måde, mange af de, som bekender sig til at stræbe efter åndelige rigdomme, handler på …

Lær noget af både de uærlige og de onde; hvis de er forsigtige, så sørger de for den eneste fremtid, de tænker på, hvor meget mere bør da du, som tror på en evig fremtid, sørge for den! … Du bør kappes med den uærlige forvalter, og med dem, som elsker mammon, ikke med deres uærlighed, begærlighed og gnieragtige ophoben af den rigdom, som i bedste fald kun er kortvarig, men kappes med dem i deres iver, forudseenhed og omsorg for fremtiden« (Jesus Kristus, s. 486, 487).

Hvad ønskede Frelseren, at hans disciple skulle lære fra verdsligt sindede folk som den uærlige forvalter?

Skriv følgende ufuldstændige udtalelse på tavlen: Når vi i visdom forbereder os på vores evige fremtid …

Bed en elev om at læse Lukas 16:10-12 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Frelseren sagde, at vi skal gøre for at blive velsignet med evige rigdomme. Forklar, at mammon henviser til jordiske rigdomme heriblandt penge, ejendele og forbindelser.

Hvad tror I, det vil sige at tro i det små« (vers 10)? (Når de har svaret, skal du tilføje følgende ord på tavlen: og på retfærdig vis bruger jordiske rigdomme …)

Henled elevernes opmærksomhed på listen med evige rigdomme på tavlen.

Hvad er »af sand værdi« (vers 11)?

Bed dem om at færdiggøre udtalelsen på tavlen, så der står et princip om, hvordan vi kan opnå evige rigdomme. (Eleverne bør finde frem til følgende princip: Hvis vi i visdom forbereder vores evige fremtid og anvender vore jordiske rigdomme på retfærdig vis, vil vi blive velsignet med evige rigdomme).

Hvorfor er det nogle gange svært at forberede sig med visdom på vores evige fremtid?
Hvordan kan vi på retfærdig vis bruge jordiske rigdomme?
Hvordan viser vores retfærdige brug af jordiske rigdomme, at vi kan blive tiltroet evige rigdomme?

Lukas 16:13-31

Jesus revser farisæerne og fortalte dem lignelsen om den rige mand og Lazarus

Henled elevernes opmærksomhed på listen på tavlen (eller til de ting, der repræsenterer jordiske rigdomme, hvis du medbragte dem) og bed dem om at overveje, hvordan begær rettet mod jordiske rigdomme kan forhindre os i at opnå evige rigdomme. Bed eleverne om at finde et svar på dette spørgsmål, når de læser Lukas 16:13-26.

Sammenfat Lukas 16:13-14 ved at forklare, at Frelseren sagde, at vi »kan ikke tjene både Gud og mammon« (vers 13). Farisæerne hørte Frelserens belæring og »gjorde nar« (vers 14) eller hånede ham. Bed dem om at læse Lukas 16:14 og finde det ord, som beskriver farisæerne og forklarer, hvorfor de hånede Frelseren for hans belæring.

Hvad begærede farisæerne ud fra det, I har lært? (Jordiske rigdomme og magt (se Matt 23:2-6, 14)).
Hvorfor tror I, at farisæernes begær førte til deres hån af Frelseren?

Forklar, at Joseph Smiths oversættelse af Lukas 16:16-23 (i Guide til Skrifterne) giver yderligere indsigt i udvekslingen mellem farisæerne og Frelseren. Bed en elev om at læse højt fra følgende sammenfatning af denne oversættelse:

Farisæerne hævdede, at moseloven og andre profetiske skrifter (Det Gamle Testamente) fungerede som deres lov, og de afviste derfor Jesus som deres dommer. Jesus forklarede, at moseloven og profeterne havde vidnet om ham. Han satte spørgsmålstegn ved farisæernes afvisning af det, der var blevet skrevet, og revsede dem for at »fordreje … den rette vej« (JSO, Luk 16:21). Som hjælp til at forstå farisæerne, hvis hjerte var optaget af verdslige rigdomme og magt og deres adfærd og konsekvenserne ved den, sammenlignede Frelseren dem med den rige mand i lignelsen i Lukas 16:19-31.

Bed tre frivillige om at deltage i et oplæsningsteater. Bed en frivillig om at læse Frelserens ord (Luk 16:19-23), den anden frivillige om at læse den rige mands ord (Luk 16:24, 27, 28, 30) og den tredje frivillige om at læse Abrahams ord (Luk 16:25, 26, 29, 31). Bed disse eleverne om at læse deres del i Lukas 16:19-26. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Lazarus, en fattig mand, og en rig mand oplevede.

Hvordan adskilte livet på jorden sig for den rige mand og Lazarus?
Hvordan var deres oplevelser forskellige efter livet på jorden? (Du kan forklare, at »Abrahams skød« (vers 22) repræsenterer paradiset i åndeverden, og at »dødsriget« (vers 23) henviser til åndefængslet (se Guide til Skrifterne, »Helvede«)).
Hvordan undlod den rige mand at bruge sine jordiske rigdomme på retskaffen vis?

Mind dem om, at den rige mand i denne lignelse repræsenter de begærlige farisæere.

Hvad kan vi lære af denne lignelse om, hvad der sker, hvis vi er begærlige og undlader at bruge vores jordiske rigdomme på retskaffen vis? (Når eleverne har svaret, skriver du følgende princip på tavlen: Hvis vi er begærlige og ikke bruger vore jordiske rigdomme på retskaffen vis, vil vi med tiden opleve smerte og fortrydelse (se også L&P 104:18)).

Forbered dem på at finde endnu en sandhed fra denne lignelse ved at bede dem tænke på en, de holder af, som vælger at live i ulydighed mod Frelserens belæringer.

Hvad tror I, der ville overbevise personen om at omvende sig og ændre sin livsstil?

Bed de tildelte elever om at læse højt fra deres del i Lukas 16:27-31. Bed klassen om at følge med og se efter det, den rige mand ønskede.

Hvad ønskede den rige mand, at der skulle gøres for hans fem brødre? Hvorfor?
Hvad mente den rige mand, der ville ske, hvis Lazarus viste sig for den rige mands brødre?

Forklar, at den rige man troede, at hans brødre ville omvende sig og blive omvendt til sandheden, hvis Lazarus viste sig for dem. Omvendelse er »at lægge sin tro, sit sind og sit liv om, så det er i overensstemmelse med Guds vilje« (Guide til Skrifterne, »Omvendelse«, scriptures.lds.org).

Hvorfor sendte Abraham ifølge denne lignelse ikke Lazarus hen til den rige mands brødre?

Påpeg, at Frelseren ved at nævne »Moses og profeterne« (Luk 16:29, 31) igen henviste til skrifterne, som farisæerne hævdede at tro på og efterleve, men som de i virkeligheden fornægtede. Forklar, at den virkelige Lazarus senere blev en, der »kom … fra de døde« (vers 31), da Frelseren bragte ham tilbage til livet (se Joh 11). Senere blev Jesus den, der rejste sig fra de døde, da han opstod. Men i begge tilfælde afviste farisæerne og andre beviserne på Frelserens guddommelighed og blev ikke overtalt til at omvende sig.

Hvilken sandhed om omvendelse kan vi lære af det, Abraham belærte den rige mand om i lignelsen? (Eleverne kan finde frem til forskellige sandheder, men du skal sikre dig, at de finder frem til følgende sandhed: Omvendelse kommer ved at tro og følge profeternes ord, ikke ved at opleve mirakler eller se engle.
Hvorfor tror I, at omvendelse kommer ved at tro og følge profeternes ord og ikke ved at opleve mirakler eller se engle?
Hvordan kan vi hjælpe folk med at tro og følge profeternes ord?
Hvilke specifikke belæringer fra profeter har påvirket jeres omvendelse?

Bed dem om at skrive i deres skriftstudiebog, hvordan de bedre kan vise deres tro på eller følge bestemte belæringer eller råd fra profeterne, som vil styrke deres omvendelse. Opfordr dem til at bruge det, de har skrevet.

Kommentar og baggrundsinformation

Lukas 16:9. »Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon«

At skaffe sig »venner ved hjælp af den uærlige mammon« henviser til at bruge jordiske midler, ejendele, indflydelse og forbindelser til at opnå retskafne formål. Frelseren gav dette råd til sine disciple under sin jordiske tjenestegerning og til de sidste dages hellige (se L&P 82:22). Præsident Joseph Fielding Smith beskrev, hvordan sidste dages hellige kan bruge dette råd:

»Det er ikke meningen, at brødrene, når de gjorde sig til venner med ›uretfærdighedens mammon‹, skulle tage del i deres synd, blive slyngvenner med dem, gifte sig med dem eller på nogen anden måde gå ned på deres niveau. De skulle leve på en måde, så de kunne have fred med deres fjender. De skulle behandle dem høfligt og være venlige over for dem, så vidt som korrekte og værdige principper tillod dem, men de måtte aldrig bande sammen med dem eller drikke og svire sammen med dem. Hvis de kunne mindske deres fordomme og udvise viljen til at erstatte det med og udvise venlighed, kunne det måske hjælpe dem af med deres bitterhed. Det skulle overlades til Herren at dømme« (Church History and Modern Revelation, 2 bind, 1953, 1:323).

Som Jesu Kristi disciple skal vi vise respekt og være venner med andre. Når vi gør det, vil vi udvide vores omgangskreds og lære fra andre. Gennem reel omgang med andre kan dem, som vi er sammen med, forme gunstige meninger om os og Herrens kirke. De kan endda forsvare Kirken, hvis behovet skulle opstå.

Lukas 16:1-12. Hvad vi lærer af lignelsen om den uærlige forvalter

Se yderligere lektier, som vi kan lære af lignelsen om den uærlige forvalter, i bror Tsung-Ting Yang, tidligere områdehalvfjerdser, »Parables of Jesus: The Unjust Steward«, Ensign, juli 2003, s. 28-31.

Lukas 16:19-26. Konsekvenser ved at tilsidesætte andres behov

Den rige mand levede et luksuriøst liv, mens Lazarus levede i fattigdom. Selv om den rige mand ikke begår nogen bestemt synd i denne lignelse, antyder beskrivelsen af Lazarus og det faktum, at han »lå ved [den rige mands] port« (Luk 16:20), at den rige mand undlod at reagere, da Lazarus tiggede om hjælp. Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum mindede os om, at vi alle tigger om Guds nåde og underviste os om vores forpligtelse til at hjælpe andre, som har timelige behov. Han gav følgende løfte om, hvordan vi kan vide, hvad vi skal gøre for at give denne hjælp:

»[Gud] vil hjælpe og vejlede jer i medfølende handlinger som disciple, hvis I samvittighedsfuldt ønsker det og beder om det og ser efter måder at holde den befaling på, som han igen og igen har givet os« (»Er vi ikke alle tiggere?«, Liahona, nov. 2014, s. 41).

Lukas 16:19-31. Ret op på jordelivets uretfærdighed

I lignelsen med den rige mand og Lazarus fik den rige mand at vide: »Du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines« (Luk 16:25). Den forskel, der var for den rige mand og Lazarus i livet på jorden og i åndeverden, illustrerer forsoningens kraft til at ændre eller korrigere livets uretfærdigheder. På grund af Jesu Kristi forsoning virker retfærdigheden til fordel for og som en ven for de retskafne.

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede:

»Frelseren [bringer] alting i orden. Ingen uretfærdighed i jordelivet er permanent, ikke engang døden, for han genopretter livet igen. Hverken skader, handicap, forræderi eller mishandling lades i sidste ende ugodtgjort på grund af hans ultimative retfærdighed og barmhjertighed« (»Jesu Kristi opstandelse«, Liahona, maj 2014, s. 112).

Lukas 16:19-31. Åndeverdenen i lignelsen om den rige mand og Lazarus

»Lignelsen om den rige mand og Lazarus henviser til to forskellige forhold i åndeverdenen efter livet på jorden: ›Abrahams skød‹ og ›dødsriget‹ (se Luk 16:22-23). Abrahams skød omtales som et sted, hvor de trofaste befinder sig (repræsenteret af fader Abraham) og det andet sted, som et sted med pinsel … mellem disse to steder for de trofaste og ›dødsriget‹ er der ›en dyb kløft‹ (Luk 16:26), som forhindrer, at man kan være sammen …

Før Kristi død kunne paradisets ånder ikke besøge dem i det åndelige fængsel. Hans tjenestegerning i åndeverdenen bygger bro over kløften mellem paradis og åndefængslet, der gør det muligt for dem i åndefængslet at modtage evangeliets budskab fra bemyndigede tjenere sendt fra paradis (L&P 138:18-37; Joh 5:25-29; 1 Pet 3:18-21; 4:6)« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 173). Se kommentaren til Lukas 16:19-31 i New Testament Student Manuel for en visuel præsentation af kløften mellem disse to forhold, som Kristus byggede bro over.

Joseph Smiths oversættelse, Lukas 16:16-23 (i Guide til Skrifterne). Farisæernes ugudelighed

Som det fremgår af Joseph Smiths oversættelse, Lukas 16:21, revsede Jesus farisæerne for at »fordreje … den rette vej« (JSO 16:21 (i Guide til Skrifterne)). En måde, hvorpå farisæerne havde gjort det på, var ved at lade som om de fulgte moseloven og andre skrifter, mens de i virkeligheden brugte dem til ugudelige formål. Jesus henviste til et eksempel på dette, da han kaldte farisæerne for ægteskabsbrydere, og de reagerede ved at håne ham igen. Jesus beskrev så farisæernes ugudelige billigelse af skilsmisse for andre årsager end end utugt, som de forsøgte at retfærdiggøre ved at fordreje moseloven (se også Matt 19:3-9). Frelseren sagde også, at disse mænd i deres hjerte virkelig ikke troede på Gud.

I løbet af Jesu tjenestegerning afslørede han farisæernes misbrug og fordrejede fortolkninger af moseloven og andre belæringer fra fordums profeter. Han blev en trussel for farisæernes sociale og politiske magt, som de havde opnået ved ugudelighed. Derfor søgte mange farisæere at få Jesus slået ihjel.