Bibliotek
Lektion 146: 2 Peter 1

Lektion 146

2 Peter 1

Indledning

Peter opfordrede de hellige til at stræbe efter at blive mere som Jesus Kristus. Peter forsikrede dem om, at denne åndelige udvikling ville hjælpe dem til at »befæste [deres] kaldelse og udvælgelse« (2 Pet 1:10). Peter talte også om sin oplevelse på Forklarelsens bjerg og understregede, at skrifterne er inspireret af Gud.

Forslag til undervisningen

2 Peter 1:1-11

Peter belærer om, hvordan man kan få del i Jesu Kristi guddommelige natur

Skriv følgende udtalelse på tavlen, før klassen begynder (»Den indre vilje«, Stjernen, juli 1987, s. 61):

»Vi har et ansvar … [for] at blive vores bedste selv« (Præsident Thomas S. Monson).

Del de eleverne op parvis. Bed eleverne om at læse udtalelsen på tavlen og drøfte følgende spørgsmål med deres makker:

  • Hvad tror I, at præsident Monson mente med at blive »vores bedste selv«?

  • Hvorfor tror I, at det er vigtigt at blive vores bedste selv?

  • Hvad kan hindre os i at blive det?

Bed eleverne om at se efter et princip, mens de studerer 2 Peter 1, som vil hjælpe dem med at vide, hvordan de bliver deres bedste selv.

Sammenfat 2 Peter 1:1-2 ved at forklare, at Peter skrev til kirkemedlemmer, der havde opnået tro på Jesus Kristus.

Bed en elev om at læse 2 Peter 1:3-4 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Peter underviste om for at hjælpe de hellige med at forblive tro mod deres vidnesbyrd om Frelseren.

  • Hvad underviste Peter de hellige om ifølge disse vers?

  • Hvad betyder det at »få del i guddommelig natur«? (v. 4).

Bed eleverne om at læse 2 Peter 1:5-7 for sig selv, mens de ser efter, hvilke af Jesu Kristi egenskaber Peter bad de hellige om at udvikle. Lad dem skrive de egenskaber på tavlen, de har fundet frem til. Overvej at få eleverne til at finde definitioner på de egenskaber, de bedre vil forstå, i en ordbog.

Bed eleverne om at tænke på eksempler på, hvornår Frelseren udviste en af disse egenskaber. Lad flere af eleverne fortælle klassen om deres tanker.

Skriv følgende ufuldendte princip på tavlen: Når vi udvikler guddommelige egenskaber i os selv, kan vi …

Bed en elev om at læse 2 Peter 1:8-9 højt. Bed klassen om at følge med og se efter en af de velsignelser, vi kan modtage, når vi udvikler Frelserens guddommelige egenskaber.

  • Hvilken velsignelse kan vi modtage, når vi udvikler guddommelige egenskaber? (Efter eleverne har svaret, færdiggøres sætningen på tavlen, så der står følgende: Når vi udvikler guddommelige egenskaber i os selv, kan vi lære Jesus Kristus at kende).

  • Hvorfor tror I, at udvikling af guddommelige egenskaber hjælper os med at lære Jesus Kristus at kende?

Bed en elev om at læse 2 Peter 1:10-11 højt. Lad klassen følge med og se efter en anden velsignelse, der kan komme til dem, som er flittige til at udvikle guddommelige egenskaber.

  • Hvilken velsignelse kan komme til dem, som flittigt udvikler Jesu Kristi guddommelige egenskaber? (Forklar at, sætningen »at befæste jeres kaldelse og udvælgelse« (v. 10), betyder at modtage Guds forsikring i dette liv om, at I vil modtage evigt liv. Peter henviste også til dette som »mere fast står profeternes tale« (2 Peter 1:19. Se også L&P 131:5)).

  • Hvilket princip kan vi lære af disse vers om, hvorfor vi flittigt skal udvikle vores guddommelige potentiale? (Eleverne bør finde frem til følgende princip: Hvis vi flittigt udvikler vores guddommelige potentiale i dette liv, kan vi modtage Guds forsikring om evigt liv. Skriv dette princip på tavlen).

Overvej at bære dit vidnesbyrd om, at udvikling af guddommelige egenskaber hjælper os med at lære Jesus Kristus at kende, og forbereder os på at modtage evigt liv.

Lad eleverne skrive i deres skriftstudiebog, hvilken af de guddommelige egenskaber de helst vil udvikle. Bed dem om at skrive en specifik handling, de kan foretage for at udvikle denne egenskab.

2 Peter 1:12-21

Peter bærer sit vidnesbyrd om Jesus Kristus og underviser om skriften

Overvej at skrive alderen på nogle af de ældste nulevende apostle på tavlen. Læs følgende udtalelse af ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum:

Ældste M. Russell Ballard

»Andre siger, at vi er for gamle. Det er rigtigt, at ni apostle er over 80 år! Jeg er 85« (»Vær rolig og vid, at jeg er Gud«, CES-foredrag, 4. maj 2014; lds.orgbroadcasts.org).

  • Hvorfor tror I, at nogle er kritiske over for nogle af profeternes og apostlenes alder?

  • Hvordan ville I reagere på kritikken af, at nutidige profeter og apostle er for gamle til at fungere?

Bed eleverne om at se efter sandheder om profeter og apostle, som er mere vigtige end deres alder, mens de læser videre i 2 Peter 1.

Forklar, at Peter bar sit vidnesbyrd som øjenvidne om Jesus Kristus i 2 Peter 1:12-19.

Bed en elev om at læse 2 Peter 1:20-21 højt. Efter eleven har læst, påpeger du, at der i Joseph Smiths oversættelse af 2 Peter 1:20 står: »Men først skal I gøre jer klart, at ingen profeti i Skriften bliver givet efter nogen mands egen vilje« (i den engelske sdh-udgave af Bibelen). Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Peter forklarede om den rolle, som mennesker, der er »drevet af Helligånden«, der i dette tilfælde vil sige profeter, har.

  • Hvad sagde Peter om profeters rolle? (Eleverne bør finde frem til en sandhed lig følgende: Profeter modtager hellig skrift gennem Helligånden. Skriv denne sandhed på tavlen).

Hjælp eleverne til at forstå denne sandhed ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse højt:

»[Skrifter er] de ord, som enten nedskrives eller udtales af hellige, gudfrygtige mænd, når de tilskyndes af Helligånden« (Guide til Skrifterne, »Skrifter«, scriptures.lds.org; se også L&P 68:2-4). Nogle skrifter er blevet en del af en kanon. En kanon er »en anerkendt, autoritativ samling af hellige bøger. I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kaldes de kanoniske bøger for standardværker og omfatter Det Gamle og Det Nye Testamente, Mormons Bog, Lære og Pagter samt Den Kostelige Perle« (Guide til Skrifterne, »Kanon«, scriptures.lds.org).

Bed en elev læse følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum højt. Bed klassen om at lytte efter hans vidnesbyrd om, at profeter fortsætter med at modtage skrifter i dag.

Ældste Dallin H. Oaks

»[Profeter] er den kanal, som Gud gennem tiden har brugt til at tale til sine børn gennem skriften. Og det er den linje, han taler gennem nu, hvad angår de levende profeters, apostles og andre inspirerede lederes belæringer og råd« (»To kommunikationslinjer«, Liahona, nov. 2010, s. 84).

  • Hvorfor tror I, at det er vigtigt at vide, at Gud bruger denne fremgangsmåde for at frembringe skrifter til sine børn?

  • Hvordan giver kendskab til denne fremgangsmåde jer en større tillid til de talte og nedskrevne ord fra både fordums og nutidige profeter?

Læs følgende spørgsmål højt, og bed eleverne om at skrive deres svar i deres skriftstudiebog.

  • Hvilke skriftsteder, det være sig fra fordums profeter eller nutidige profeter, har haft en indflydelse i jeres liv? Hvordan er I blevet velsignet gennem disse skriftsteder?

Bed nogle få elever om at fortælle klassen om deres svar. Du kan også komme med et eksempel på, hvordan du er blevet velsignet gennem skrifterne.

Henvis til ældste Oaks’ udtalelse, og bed eleverne om, når Ånden tilskynder dem til det, at bære deres vidnesbyrd for andre om, at profeter og skriften virkelig findes.

Kommentar og baggrundsinformation

2 Peter 1:10. »I [skal] arbejde med endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og udvælgelse«

Ældste Bruce R. McConkie fra de Tolv Apostles Kvorum har sagt: »At befæste sin kaldelse og udvælgelse er at blive beseglet til evigt liv, det er at få en ubetinget garanti for ophøjelse i den højeste grad i det celestiale rige … forud for den dag, hvor de trofaste rent faktisk træder ind i den guddommelige nærhed for at sidde med Kristus på hans trone« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 3: s. 330-331).

Ældste McConkie har også sagt følgende:

»Hvis alle i Kirken, som er på den lige og snævre sti, som stræber efter og kæmper for og ønsker at gøre det, der er ret, skønt vedkommende er langt fra fuldkomment i dette liv, går ud af dette liv, mens de er på den lige og snævre sti, vil de fortsætte mod evig belønning i deres Faders rige

… Hvis I er på den sti og I kæmper jer fremad, og I dør, vil I aldrig komme væk fra den sti … Det, I må gøre, er at blive i strømmen i Kirken og leve, som retskafne og anstændige mennesker i kirken lever – holde buddene, betale tiende, tjene i Kirkens organisationer, elske Herren og blive på den lige og snævre sti. Hvis I er på den sti, når døden indtræffer – fordi dette er den fastsatte tid og dag, dette er en prøvestand – vil I aldrig falde fra den og I vil få befæstet jeres kaldelse og udvælgelse. Dette er ikke en definition af udtrykket, men slutresultatet er det samme« (»The Probationary Test of Mortality«, foredrag på Salt Lake Institut of Religion, 10. jan. 1982, s.12-13).

2 Peter 1:19. »Mere fast står profeternes tale for os«

Nutidig åbenbaring bekræfter og klargør betydningen af sætningen »mere fast står profeternes tale for os« (2 Pet 1:19). I Lære og Pagter 131:5 står der: »Med det mere faste profetiske ord menes der et menneskes viden ved åbenbaring og profetiens ånd om, at han er beseglet til evigt liv ved det hellige præstedømmes magt.«

Såvel trofaste kvinder som mænd, der er medlemmer af Kirken, kan modtage velsignelsen ved at få sin kaldelse og udvælgelse gjort sikker, eller modtage det mere faste profetiske ord.

Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

»De medlemmer af Kirken, som helliger sig fuldt ud til retfærdighed, lever efter hvert ord, der udgår af Guds mund, befæster deres kaldelse og udvælgelse. Det vil sige, at de modtager det mere faste profetiske ord, hvilket betyder, at Herren besegler deres ophøjelse på dem, mens de stadig er i dette liv. Peter sammenfattede den retfærdige kurs, som de hellige må følge for at befæste deres kaldelse og udvælgelse. Han sagde så (med henvisning til sin oplevelse på Forklarelsens bjerg med Jakob og Johannes), at de tre havde modtaget det mere faste profetiske ord (2 Pet 1)« (Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 109).

Profeten Joseph Smith har sagt:

»Efter at et menneske har fået tro på Kristus, omvender sig fra sine synder, bliver døbt til syndernes forladelse og modtager Helligånden (ved håndspålæggelse), som er den første Talsmand, lad ham da blive ved med at ydmyge sig for Gud og hungre og tørste efter retfærdighed og at leve af hvert ord, der udgår af Guds mund, så vil Herren snart sige til ham: Søn, du skal blive ophøjet. Når Herren fuldt ud har prøvet ham og finder, at vedkommende er fast besluttet på at tjene ham i alle tilfælde, så vil manden finde, at hans kald og udvælgelse er gjort sikker, og så vil det være hans privilegium at modtage den anden Talsmand …

Hvem er denne anden Talsmand? Det er hverken mere eller mindre end Herren Jesus Kristus selv; og det er kernen i hele sagen, at når noget menneske får denne sidste Talsmand, vil han få Jesu Kristi person til at være hos sig eller vise sig for ham fra tid til anden« (se Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 177, 178).

2 Peter 1:20-21. Mennesker der er »drevet af Helligånden«

Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum sagde om fordelene ved at have modne, erfarne ledere i Kirkens præsiderende råd:

»Der er noget ved brødrenes personlige og fælles visdom, som bør give jer nogen tryghed. Vi har oplevet det hele, herunder konsekvenserne af forskellige samfundslove og politiske retninger, skuffelser, tragedier og dødsfald i vore familier. Vi er ikke ude af trit med jeres liv.

Lad mig også bemærke, at ingen af De Tolv er bly violer. Vi har hver især en stærk personlighed. Så når vi er enige om en beslutning, kan I være forvissede om, at vi har siddet i råd sammen og kommet frem til den beslutning efter megen bøn og alvorlig drøftelse. …

Vi er unge indeni, og Herren velsigner os, så vi kan fremme hans værk på bemærkelsesværdig vis« (»Vær rolig og vid, at jeg er Gud« (CES-foredrag, 4. maj 2014), broadcast.lds.org).