Lektion 35

Markus 2-3

Indledning

Jesus tilgav og helbredte en lam mand og kaldte derpå Matthæus til at følge ham. Han underviste de skriftkloge og farisæerne om sabbatsdagen. Frelseren fortsatte med at helbrede folk, udsendte sine apostle for at forkynde og advarede mod at tale blasfemisk om Helligånden.

Forslag til undervisningen

Markus 2:1-12

Jesus tilgiver og helbreder en lam mand

Bed eleverne om at forestille sig, at en, de elsker, lider af en livstruende, fysisk udfordring, som kræver speciel behandling.

• Hvem ville I sende for at hjælpe jeres elskede? Hvorfor?

• Hvad ville I være villige til at gøre, hvis der kun var en læge, der kunne hjælpe, men det var svært at få en aftale hos denne læge?

Sammenfat Markus 2:1-4 ved at forklare, at der i byen Kapernaum i Galilæa var en »lam« mand (v. 3). Fire andre mænd bar denne mand til det hus, hvor Jesus befandt sig. Da de så, at huset var så fyldt med mennesker, at de ikke kunne komme ind, fjernede de en del af husets tag og sænkede den lamme mand ned til Frelseren.

Bed en elev om at læse Markus 2:5 højt, og bed klassen om at se, hvad Jesus sagde til den lamme mand. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.

Lad et par elever skiftes til at læse højt fra Markus 2:6-12. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad der så skete.

• Hvordan reagerede »nogle af de skriftkloge« ifølge vers 6-7 på Frelserens ord? (De blev vrede, da han påstod at give syndsforladelse).

• Hvilket spørgsmål stillede Jesus de skriftkloge?

• Hvad viste og belærte Frelseren om ved at helbrede denne mand? (Når eleverne har svaret, skal du hjælpe dem med at finde frem til følgende sandhed: Jesus Kristus har magten til at helbrede os åndeligt og fysisk).

Påpeg, at da de skriftkloge så den lamme mand rejse sig fra hans seng og gå, fik de et uomtvisteligt bevis på, at Jesus Kristus havde magten til at helbrede de syge, og de hørte ham bære vidnesbyrd om, at han kunne give syndsforladelse. Men der var ikke noget tegn på, at disse mænd efterfølgende kom til Jesus og bad om tilgivelse for deres egne synder.

(Bemærk: Begivenhederne i Mark 2:1-12 bliver gennemgået i flere detaljer i lektionen om Luk 5).

Markus 2:13-22

Jesus kalder Matthæus til at følge ham og spiser med toldere og syndere

Del klassen op parvis, og giv hvert par et stykke papir. Bed eleverne om at drøfte følgende spørgsmål med deres makker og skrive deres svar på papiret.

• Hvilke årsager kan der være til, at personer ikke søger Herrens tilgivelse for deres synder?

Bed nogle få elever om at give deres svar, som kan omfatte følgende: Nogle personer ønsker måske ikke at stoppe med at synde, nogle ønsker måske ikke at anerkende eller bekende deres synder på grund af stolthed eller flovhed, andre håber måske, at Herren vil tilgive dem, selvom at de ikke omvender sig, og nogle tror måske, at Herren har magt til at tilgive, men mangler tro på, at han kan tilgive lige netop deres synder.

Lad eleverne lede efter de sandheder i Markus 2:13-22, der kan opmuntre os til at søge Herrens tilgivelse.

Bed en elev om at læse Markus 2:13-15 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Frelseren gjorde, da han havde helbredt den lamme mand.

• Hvad gjorde Frelseren, da han havde helbredt denne mand?

• Hvordan reagerede Levi på Frelserens invitation?

Forklar, at Levi også var kendt under navnet Matthæus og var den samme Matthæus, der skrev Matthæusevangeliet. Vendingen »sidde ved toldboden« (v. 14) betyder, at Matthæus var tolder og »skatteopkræver for romerne i Kapernaum, [og] var formentlig i Herodes Antipas’ tjeneste« (Guide til Skrifterne, »Matthæus«). Mange jøder hadede toldere, fordi de så toldere som forrædere, der indsamlede penge fra deres eget folk til romerne.

• Hvad gjorde Matthæus ifølge vers 15 for Frelseren og hans disciple?

• Hvem deltog ellers i dette måltid?

Forklar, at under Frelserens jordiske mission havde det at spise sammen meget større betydning end blot at spise og drikke sammen. Det viste et venskabsbånd og fred mellem deltagerne.

Bed en elev om at læse Markus 2:16 højt, og lad klassen se efter, hvordan de skriftkloge og farisæerne reagerede, da de så Frelseren spise med toldere.

• Hvad sagde de skriftkloge og farisæerne?

• Hvorfor tror I, at de kritiserede Jesus for at spise med toldere og syndere?

Bed en elev om at læse Markus 2:17 højt, og lad klassen se efter, hvordan Frelseren besvarede de skriftkloges og farisæernes kritik.

• Hvilket ord brugte Frelseren til at beskrive sig selv? (Påpeg, at Frelseren ved at bruge ordet læge bekræftede sin magt til at helbrede både åndeligt og fysisk).

• Hvordan kan Frelserens svar have hjulpet de skriftkloge og farisæerne til at forstå, hvorfor han var sammen med toldere og syndere?

• Hvilken sandhed kan vi lære af vers 17 om, hvordan Frelseren reagerer på vore synder? (Når eleverne har svaret, skal du skrive følgende sandhed på tavlen: Frelseren ønsker at hjælpe os med at omvende os fra vore synder og blive helbredt).

• Hvorfor er det vigtigt at tro, at Jesus ønsker at hjælpe os med at blive omvendt og helbredt?

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Craig A. Cardon fra De Halvfjerds højt:

»Herren elsker os og ønsker, at vi forstår hans villighed til at tilgive …

Vi [kan] alle, herunder dem, der kæmper med at overvinde afhængighed som stofmisbrug eller pornografi og dem tæt på dem, vide, at Herren anerkender vore retfærdige bestræbelser og kærligt tilgiver, når omvendelsen er fuldstændig« (»Frelseren ønsker at tilgive«, Liahona, maj 2013, s. 16).

• Hvordan kan vi vide, at Herren ønsker at hjælpe os med omvende os og modtage sin tilgivelse?

Bed eleverne grunde over, om de er som toldere og syndere (der anerkendte deres behov for Frelseren og kom til ham) eller som de skriftkloge og farisæerne (som ikke kom til Frelseren for at søge tilgivelse og den helbredende kraft).

Bær vidnesbyrd om Frelserens magt og ønske om at helbrede os, og opfordr eleverne til at søge hans tilgivelse gennem omvendelse, når det er nødvendigt.

Sammenfat Markus 2:18-22 ved at forklare, at Jesus belærte om, hvorfor hans disciple ikke fastede, mens han var med dem. Han underviste også i, hvorfor det er svært for nogle mennesker at acceptere hans evangelium. (Bemærk: Disse belæringer bliver dækket mere detaljeret i lektionen om Luk 5).

Markus 2:23-3:6

Jesus underviser om sabbatten

Spørg eleverne, om de nogen sinde har valgt ikke at deltage i en aktivitet, så de kunne holde sabbatsdagen hellig. Bed et par elever om at fortælle om deres oplevelse.

Skriv følgende spørgsmål på tavlen, og bed eleverne om at tænke over det, mens de fortsætter med at læse Markus 2-3: Hvordan ved I, om en aktivitet er passende at udføre på sabbatten?

Del klassen i to. Bed den ene halvdel om at læse Markus 2:23-28 for sig selv. Bed den anden halvdel om at læse Markus 3:1-6 for sig selv. Lad eleverne se efter, hvad Frelseren og hans disciple gjorde, som saddukæerne mente var et brud på befalingen om at helligholde sabbatten.

Stil følgende spørgsmål, når de har haft tid nok:

• Hvad mente farisæerne, var ulovligt for Frelseren og hans disciple at gøre på sabbatten? (Aksplukning og helbredelse af andre).

• Hvorfor anså farisæerne aksplukning eller helbredelse af andre på sabbatten som et brud på Guds love?

Hvis det er nødvendigt, kan du minde eleverne om, at de jødiske lærere tilføjede deres egne regler og fortolkninger til moseloven, som kaldtes den mundtlige lov eller tradition. Disse tilføjede regler havde til formål at forhindre brud på Guds love, men de forhindrede også nogle mennesker i at forstå det sande formål med bestemte befalinger, heriblandt befalingen om at helligholde sabbatsdagen.

Skriv følgende ufuldstændige udtalelse på tavlen: Vi kan helligholde sabbatsdagen ved at …

• Hvordan vil I færdiggøre denne udtalelse ud fra Frelserens undervisning i Markus 2-3? (Når eleverne har svaret, så færdiggør udtalelsen på tavlen, så det udtrykker følgende sandhed: Vi kan helligholde sabbatsdagen ved at ære Gud og gøre gode gerninger).

• Hvordan kan vi ære Gud på hans hellige dag?

• Hvad er eksempler på gode gerninger på sabbatten?

Stil spørgsmål, der hjælper eleverne til at forstå læresætninger og principper

Når eleverne finder læresætninger og principper, skal de forstå dem, før de kan anvende dem ordentligt. Stil spørgsmål, der vil lede dem til en bedre forståelse af en bestemt læresætning eller princip, eller som vil opfordre dem til at overveje et princip i en moderne kontekst. Opfordr dem også til at komme med deres forståelse af læresætningen eller princippet.

Hjælp dem med at se, at de kan finde aktiviteter, der er passende på sabbatten, ved, at du beder en elev om at læse følgende udtalelse af præsident James E. Faust fra Det Første Præsidentskab højt:

»Hvor er grænsen for, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt på sabbatten? Inden for retningslinjerne må vi hver især selv finde svar på dette spørgsmål. Selv om disse retningslinjer er indeholdt i skrifterne og i nutidige profeters ord, må de også være skrevet i vores hjerte og styret af vores samvittighed … Det er ret usandsynligt, at der vil være noget alvorligt brud på sabbatstilbedelsen, hvis vi kommer ydmygt frem for Herren og tilbyder ham hele vores hjerte, sjæl og sind (se Matt 22:37).

Hvad der er værdigt eller uværdigt på sabbatten, må vi hver især selv bedømme ved at forsøge at være ærlige over for Herren. På sabbatten bør vi gøre det, vi skal gøre, og det, vi bør gøre, med en indstilling om at tilbede og derefter begrænse vore andre aktiviteter« (»Herrens dag«, Stjernen, jan. 1992, s. 40).

• Hvordan har I følt jer velsignet, når I har forsøgt at tilbede Gud og gøre gode gerninger på sabbatten?

Opfordr eleverne til at overveje, hvordan de bedre kan helligholde sabbatsdagen og nedskrive et mål om at gøre det i deres skriftstudiebog.

Markus 3:7-35

Jesus helbreder mange mennesker, udsender hans apostle for at forkynde og advarer andre mod blasfemi

Sammenfat Markus 3:7-35 ved at forklare, at Jesus rejste til Genesaret Sø og helbredte mange mennesker, der fulgte ham der, heriblandt nogle med urene ånder. Efter at have udvalgt de tolv apostle ordinerede Jesus dem og udsendte dem for at forkynde, helbrede og uddrive dæmoner. Han advarede derpå de skriftkloge mod at tale blasfemisk om Helligånden og underviste i, at hans familie er dem, som gør vor himmelske Faders vilje.

(Bemærk: Nogle af begivenhederne i Mark 3:7-35 blev gennemgået i flere detaljer i lektionen om Matt 12:22-35).

Som afslutning kan du bære dit vidnesbyrd om de fundne sandheder i denne lektion.

Kommentar og baggrundsinformation

Markus 2:7. Jesus helbredte den lamme både åndeligt og fysisk

Ældste Bruce R. McConkie sagde, at Jesus gav uomtvisteligt bevis på, at han var Messias, da han helbredte den lamme mand:

»Denne begivenhed i vor Herres liv var et tydeligt og uigendriveligt bevis på, at han var Messias, og det blev anerkendt af dem, som han tjente. Han havde ofte båret mundtligt vidnesbyrd om, at Gud var hans Fader, og understøttet dette personlige vidnesbyrd med en tjenestegerning af forkyndelse og helbredelse uden sidestykke. Nu var det hans formål at fortælle, at han havde gjort det, som ingen andre end Gud kunne gøre, og bevise, at han havde gjort det ved endnu en manifestation af sin Faders kraft.

Både Jesus og ›lovlærerne‹, som var til stede, vidste, at ingen andre end Gud kunne tilgive synder. Derfor som et udpeget og et dramatisk tegn på, at Guds kraft var med ham, brugte Jesus (eller søgte måske) denne passende begivenhed til at tilgive synder. Da Jesus derpå blev draget i tvivl af de skriftkloge, som (rigtig nok) vidste, at den forkerte antagelse af magten til at tilgive var blasfemi, gjorde han, hvad ingen anden svindler kunne have gjort – han bevidste sin guddommelige magt ved at helbrede den tilgivne mand. Til forespørgslen ›Hvad er det letteste at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå?‹ var der kun et svar! Det kommer ud på et. Den, som kan gøre det ene, kan gøre det andet« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 1:177-178).

Markus 2:27-28. En dag til at ære Gud

Ældste Mark E. Petersen fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, hvad vores overholdelse af sabbatten viser vor himmelske Fader og Jesus Kristus:

»Vores overholdelse eller overtrædelse af sabbatten udgør en ufejlbarlig målestok for vores holdning til Herren personligt og til hans lidelse i Getsemane, hans død på korset og hans opstandelse fra de døde« (»The Sabbath Day«, Ensign, maj 1975, s. 49).

Markus 3:4. »Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat?«

Præsident Spencer W. Kimball hjalp med at tydeliggøre, hvad det betyder at »gøre godt« på sabbatsdagen:

»Sabbatten er en hellig dag, hvor man foretager sig værdige og hellige ting. Afholdelse fra arbejde og adspredelse er vigtigt, men det er ikke tilstrækkeligt. Sabbatten kræver konstruktive tanker og handlinger, og hvis man bare ligger henslængt på sofaen og ikke foretager sig noget på sabbatten, så bryder man den« (»Sabbatten – En glædes dag«, Den danske Stjerne, juli 1978, s. 4-5).

Præsident Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum gav følgende råd om overholdelse af sabbatsdagen:

»Da jeg var meget yngre, studerede jeg de arbejdslister, andre havde lavet over det, de måtte, og det, de ikke måtte gøre på sabbatten. Det var først senere, at jeg ud fra skrifterne lærte, at min handlemåde og min holdning på sabbatten var et tegn mellem mig og min himmelske Fader (se 2 Mos 31:13; Ez 20:12, 20). Med den forståelse havde jeg ikke længere brug for lister over, hvad jeg måtte og ikke måtte. Når jeg skulle træffe beslutning om, hvorvidt en aktivitet var passende på sabbatten eller ej, spurgte jeg blot mig selv: ›Hvilket tegn ønsker jeg at vise Gud?‹ Det spørgsmål gjorde mine valg med hensyn til sabbatsdagen krystalklare …

Hvilket tegn vil I give Herren på jeres kærlighed?« (»Sabbatten er frydefuld«, Liahona, maj 2015, s. 130).