Jakobs Brev 3

Indledning

Jakob underviste de hellige om vigtigheden af at kontrollere sin tale. Han satte derpå verdens visdom i kontrast til den visdom, der kommer fra Gud.

Forslag til undervisningen

Jakobs Brev 3:1-12

Jakob underviste de hellige om vigtigheden af at kontrollere sin tale

Medbring en tube tandpasta til klassen. Bed en elev om at mase al tandpastaen ud af tuben (eller bed eleverne om at forestille sig dette scenarie). Bed en anden elev om at putte al tandpastaen tilbage i tuben. Spørg, efter eleven har kæmpet med det:

Hvordan kan tandpastaen i denne øvelse sammenlignes med de ord, vi udtaler?

Bed eleverne overveje, om de har sagt noget, de senere fortrød. Bed eleverne om at se efter principper, mens de læser Jakobs Brev 3:1-12, som kan hjælpe dem med at vælge deres ord med omhu.

Bed en elev om at læse Jakobs Brev 3:2-4 og den første sætning i Jakobs Brev 3:5 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Jakob beskrev dem, der ikke fornærmer andre med deres ord. Forklar, at Jakob brugte ordet tunge, som henvisning til de ord, vi taler.

Hvordan beskriver Jakob dem, som ikke kunne kontrollere deres ord?

Overvej at vise eller tegne på tavlen et billede af et hestebidsel og et skibsror. Du kan eventuelt forklare, at et bidsel (v. 3) er et lille stykke metal, der placeres i hestens mund, som er forbundet med tøjlerne, hvilket gør det muligt for en rytter at styre hesten. Ordet ror (v. 4) henviser til et skibsror, som hjælper en med at styre eller vende skibet.

Hvad har et hestebidsel og et skibsror til fælles ifølge Jakob? (De er begge relativt små og styrer eller kontrollerer store enheder, som de er fastgjort til).
Hvordan kan Jakobs sammenligning af disse objekter med en tunge eller de ord, vi taler, hjælpe os med at forstå ordets kraft?
Hvilket princip kan vi lære af disse vers om, hvad der vil ske, når vi lærer at kontrollere vores tale? (Eleverne bør komme frem til en sandhed lig følgende: Når vi lærer at kontrollere vores tale, kan vi lære at kontrollere resten af vore handlinger).
Hvorfor kan kontrol af vores tale hjælpe os med at kontrollere resten af vore handlinger?

Bed en elev om at læse den sidste sætning i Jakobs Brev 3:5 højt og også Jakobs Brev 3:6. Lad klassen følge med og finde det, som Jakob også sammenlignede vores tale med.

Hvad sammenlignede Jakob ellers vores tale med?
Hvilke aspekter af vores liv kan blive »sat i brand« (v. 6) eller bragt i fare ved vores ukloge brug af ord?

Forklar, at udtrykket »tilværelsens hjul« i vers 6 kan henvise til en persons livsforløb.

Hvordan kan de ord, vi taler, påvirke vores livsforløb?
Hvordan kan små ændringer af de ord, vi taler, påvirke vores livsforløb på en positiv måde? Og andres liv?

Lad et par elever skiftes til at læse højt fra Jakobs Brev 3:7-12. Lad klassen følge med og finde det, som Jakob også sammenlignede vores tale med.

Hvad sammenlignede Jakob ellers vores tale med? (Et dyr, som skal tæmmes (se v.7-8), »dødbringende gift« (v. 8), en kilde, der giver »fersk og salt vand af samme væld« (v. 11-12) et figentræ, der bærer oliven i stedet for figner, og en vinstok, der bærer figner (se v. 12)).

Hjælp eleverne til en bedre forståelse af disse vers ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum:

»Selvfølgelig mener Jakob ikke, at vores tunge altid er uretfærdig, ej heller at alt, hvad vi siger, er ›fuld af dødbringende gift‹. Men det er tydeligt, at han mener, at i det mindste noget af det, vi siger, kan være nedbrydende, endda giftigt – og det er en skræmmende anklage for en sidste dages hellig! Den røst, der bærer dybsindige vidnesbyrd, udtaler inderlig bøn og synger Zions salmer, kan være den samme røst, som skælder ud og kritiserer, gør forlegen og nedgører, påfører smerte og samtidig ødelægger ens egen og andres ånd …

Så, brødre og søstre, i denne lange evige stræben efter at blive mere som vor Frelser, lad os da prøve at blive ›fuldkomne‹ mænd og kvinder i det mindste på én måde nu – ved ikke at fejle i ord, eller sagt på en mere positiv måde, ved at tale med en ny tunge, engles tunge. Vore ord bør, ligesom vore gerninger, være fulde af tro og håb og næstekærlighed, de tre store kristne nødvendigheder, som verden så desperat mangler i dag. Med sådanne ord, talt under Helligåndens påvirkning, kan tårer borttørres, hjerter kan helbredes, liv kan opløftes, håb kan vende tilbage og tillid kan herske« (»Engles tunge«, Liahona, maj 2007, s. 16, 18).

Hvilke sandheder kan vi lære af disse vers om, hvordan Guds tilhængere bør tale? (Med egne ord bør eleverne komme frem til en sandhed omtrent som denne: Guds tilhængere bestræber sig på at bruge deres sprog til retfærdige formål og ikke til at sprede ondskab).
Hvorfor er det et alvorligt problem, hvis sidste dages hellige bruger deres sprog i en ond hensigt eller for at såre eller nedbryde andre?
Hvad er nogle af de ting, vi kan gøre for at blive lidt mere »fuldkom[ne]« (Jak 3:2) i valget af vore ord?

Bed eleverne om at forklare, hvordan efterlevelse af de sandheder, de er kommet frem til i Jakobs Brev 3:9-10, vil vejlede dem i deres handlinger i følgende situationer:

I sender sms-beskeder eller bruger de sociale medier.
Du er en præst, der velsigner nadveren om søndagen. I skolen begynder dine venner at lave grin med en anden elev.
Du er en ung pige, som tidligere har talt uvenligt om en anden ung pige i din menighed eller gren.
Jeres holdkammerater bruger dårligt sprog.

Bed en elev om at læse følgende råd højt fra Til styrke for de unge:

»Hvordan du kommunikerer, bør afspejle, hvem du er som Guds søn eller datter. Et rent og intelligent sprog er tegn på et oplyst og sundt sind. Et godt sprog, der opløfter, opmuntrer og taler pænt til andre, indbyder Ånden til at være hos dig. Vore ord bør, ligesom vore gerninger, være fulde af tro, håb og næstekærlighed« (Til styrke for de unge, hæfte, 2011, s. 20).

Hvornår har en anden persons ord opløftet eller opmuntret jer?
Hvordan er I blevet velsignet, når I har forsøgt at opløfte og opmuntre andre med jeres ord?

Bed eleverne om at skrive et mål i deres skriftstudiebog for, hvad de vil gøre for bedre at kontrollere deres tale og bruge deres sprog til retfærdige formål. Bed dem gøre det, som de skrev, i løbet af den kommende uge.

Jakobs Brev 3:13-18

Jakob satte verdens visdom i kontrast til den visdom, der kommer fra Gud.

Sammenfat Jakobs Brev 3:13-18 ved at forklare, at Jakob satte verdens visdom i kontrast til den visdom, der kommer fra Gud. Verdens visdom fører til »uorden« (v. 16) og »selvhævdelse« (v. 14), mens visdom »fra oven« er »ren« og »fuld af barmhjertighed« (v. 17).

Bær vidnesbyrd om de sandheder, I har drøftet i denne lektion.

Kommentar og baggrundsinformation

Jakobs Brev 3:2. »Fornærm ikke i ord«

Ældste Jeffrey R. Holland fra de Tolv Apostles Kvorum advarede om faren ved at tale negativt og talte om behovet for at være mere positiv i vores tale:

»I den forbindelse giver det sig selv, at negativ tale meget ofte stammer fra negative tanker, herunder negative tanker om os selv. Vi ser vore egne fejl, vi taler – eller i det mindste tænker – kritisk om os selv, og inden længe ser vi alt og alle på denne måde. Ingen solskin, ingen roser, ingen løfter om håb eller lykke. Inden længe er vi og alle omkring os elendige

… Vi skal efterleve Frelserens erklæring: ›Vær frimodige‹ (Matt 14:27; Mark 6:50; Joh 16:33). (Jeg tror faktisk, at vi måske gør os skyldige i at overtræde det bud mere end næsten ethvert andet!) Tal forhåbningsfuldt. Tal opmuntrende – også om jer selv. Prøv ikke at beklage jer og jamre uophørligt« (»Engles tunger«, Liahona, maj 2007, s. 17, 18).

Jakobs Brev 3:10. »Fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse«

Ældste Robert S. Wood fra de Halvfjerds sagde om kraften i vore ord til at velsigne andre og os selv:

»Vore ord og ydre udtryk er ikke neutrale, for de afspejler både, hvem vi er, og former, hvem vi bliver …

Det, som vi siger, og det som vi gør, røber ikke blot en persons indre, men former også personen, dem omkring os og i sidste ende hele vores samfund. Vi er alle sammen hver dag involveret i at fordunkle lyset eller bortjage mørket. Vi er blevet kaldet til at indbyde lyset og til at være et lys – til at helliggøre os selv og opbygge andre …

Når vi taler og handler, bør vi spørge, om vore ord og udtryk har til hensigt at indbyde himlens kræfter i vores liv og invitere alle til at komme til Kristus. Vi må behandle hellige ting med ærbødighed. Vi skal rense vores tale for det usømmelige og uanstændige, det voldelige og det truende, det nedværdigende og det falske. Apostlen Peter skrev: ›Men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse‹ (1 Pet 1:15). Ordet livsførelse betyder ikke kun tale, men hele vores optræden« (se »Engletunger«, Liahona, jan. 2000, s.101, 102).