Lektion 141

Jakobs Brev 2

Indledning

Jakob opfordrede de hellige til at række ud til de undertrykte og underviste om, at Jesu Kristi sande følgere ikke skal begunstige de rige frem for de fattige. Jakob underviste også om forholdet mellem tro og gerninger.

Forslag til undervisningen

Jakobs Brev 2:1-13

Jakob underviser Kristi følgere om ikke at favorisere de rige

Udvælg en tilfældig elev og giv ham eller hende en lille gave. Fortæl klassen, at du gav denne elev en gave af en vilkårlig grund (for eksempel fordi eleven var iført din yndlingsfarve, eller fordi han eller hun havde medbragt en bestemt genstand).

• Hvordan fik min behandling af denne elev resten af jer til at føle?

• Hvorfor favoriserer folk nogle gange nogen?

Bed eleverne om at tænke på andre gange, hvor de har set nogle blive behandlet bedre end andre, og bed dem om at overveje, hvordan det fik dem til at føle.

Bed en elev om at læse Jakobs Brev 2:1-4 højt. Bed også eleven om at læse Joseph Smiths oversættelse af Jakobs Brev 2:1. Bed klassen om at følge med og finde det, som Jakob advarede de hellige mod.

• Hvad advarede Jakob de hellige mod?

Påpeg, at »gøre forskel på folk« (JSO, Jak 2:1), betyder at favorisere en person eller en gruppe af mennesker, samtidigt med at man behandler andre dårligt på grund af deres omstændigheder eller egenskaber.

• Hvilke eksempler på favorisering kom Jakob med?

• Hvilke nutidige eksempler er der på folk, der favoriserer nogle, samtidig med at de behandler andre dårligt på grund af deres omstændigheder eller egenskaber?

Sammenfat Jakobs Brev 2:5-7 ved at forklare, at Jakob vedblev med at irettesætte de hellige, som favoriserede de rige. Han fortalte dem, at Gud havde udvalgt de fattige til at være rige på tro og arvinger til hans rige. Jakob mindede også de hellige om, at det var de rige, der havde undertrykt dem og havde bespottet Herren.

Bed eleverne om at læse Jakobs Brev 2:8 for sig selv og se efter, hvad Jakob påmindede de hellige om at gøre, som ville hjælpe dem med at holde op med at favorisere.

• Hvad påmindede Jakob de hellige om?

• Hvorfor tror I, at denne befaling bliver kaldt »den kongelige lov«? (Jakobs Brev 2:8).

• Hvilket princip finder vi i disse vers om, hvordan Jesu Kristi trofaste disciple behandler mennesker? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til et princip lig følgende: Jesu Kristi trofaste disciple elsker alle mennesker uanset deres omstændigheder. Skriv dette princip på tavlen).

• Hvordan var Frelseren et eksempel på at elske andre uanset deres omstændigheder, da han gik omkring på denne jord?

Bed eleverne tænke på en, der forsøger at elske alle mennesker. Bed et par elever om at fortælle klassen, hvem de tænkte på, og hvorfor.

Bed eleverne overveje, hvordan de behandler andre. Tilskynd dem til at se efter muligheder for at følge Frelserens eksempel på at elske andre.

Bed eleverne om at forestille sig, at de efter at have hørt Jakobs belæring om at elske mennesker hører nogen sige, at det ikke er så slemt, hvis vi favoriserer nogen og behandler andre dårligt. Denne person siger også, at der er meget værre ting, vi kunne gøre.

• Hvilke problemer kan komme af at have denne indstilling?

Bed en elev om at læse Jakobs Brev 2:9-10 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvorfor det er alvorligt ikke at elske alle mennesker uanset deres omstændigheder.

• Hvorfor er det alvorligt ikke at elske alle mennesker uden skelen til deres status?

• Hvilken sandhed kan vi lære af Jakobs belæringer i disse vers? (Eleverne kan bruge andre ord, men sørg for, at de finder frem til en sandhed lig følgende: Hvis vi begår blot en enkelt synd, bliver vi skyldige for Gud).

• Hvad er de evige konsekvenser ifølge Jakobs Brev 2:10 ved at bryde blot et af Guds bud? (Vi bliver som »skyldige i dem alle«, idet vi er urene og dermed ikke kan bo hos Gud (se også 1 Ne 10:21)).

• Hvorfor kan vi stadig have håb, selvom om ulydighed mod Gud gør os for urene til at bo hos Gud?

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab højt:

»Alt er ikke tabt.

Guds nåde er vores store og evigtvarende håb.

Gennem Jesu Kristi sonoffer tilfredsstiller barmhjertighedens plan retfærdighedens krav (se Alma 42:15) ›og tilvejebringer en måde for menneskene, hvorpå de kan have tro til omvendelse‹ (Alma 34:15).

Vore synder kan, selvom de er som skarlagen, blive hvide som sne (se Es 1:18). Fordi vor elskede Frelser ›gav sig selv som løsesum for alle‹, (1 Tim 2:6) har vi fået en indgang til hans evige rige (se 2 Pet 1:11)« (»Nådens gave«, Liahona, maj 2015, s. 108).

• Hvad må vi gøre for at blive værdige til at komme ind i Guds rige gennem Jesu Kristi forsoning?

• Hvordan kan det princip, vi fandt frem til i vers 10, hjælpe os til at værdsætte Jesu Kristi forsoning mere fuldt ud?

Sammenfat Jakobs Brev 2:11-13 ved at forklare, at Jakob gav et eksempel på det princip, der blev forklaret i vers 10. Han opfordrede herefter de troende til at behandle andre barmhjertigt, for dem, der behandler andre uden barmhjertighed, vil blive dømt uden barmhjertighed.

Jakobs Brev 2:14-26

Jakob underviser om, hvilken rolle tro og gerninger spiller for vores frelse

Bed eleverne om at forestille sig, at en ung mand har erkendt, at han har syndet. Han tror på Jesu Kristi forsoning og på Frelserens evne til at frelse ham. Han siger, at alt, han skal gøre, er at tro, og Herren vil tilgive ham, uden nogen indsats fra egen side.

Bed eleverne om at overveje, om den unge mands tro alene er nok til, at han kan blive tilgivet for sine synder.

Bed en elev om at læse Jakobs Brev 2:14 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Jakob spurgte de hellige om angående tro.

• Hvad spurgte Jakob de hellige om angående tro?

• Hvilken type gerninger, tror I, at Jakob henviste til?

Forklar, at Jakob irettesatte en fejlagtig opfattelse om tro. Nogle folk mente fejlagtigt, at tro blot er et verbalt udtryk for tro. I Jakobs Brev 2:14 bruger Jakob udtrykket gerning på en anden måde, end apostlen Paulus brugte det. Da Paulus brugte udtrykket gerninger, henviste han til gerninger i forhold til moseloven. Da Jakob brugte udtrykket gerninger, henviste han til gode handlinger eller retfærdige gerninger.

Som skrevet i Jakobs Brev 2:15-16 brugte Jakob en analogi for at illustrere svaret på sit spørgsmål i vers 14. Bed to elever om at komme op foran i klassen. Bed en af eleverne om at spille en tigger, der beder om mad, tøj og ly, som han eller hun behøver for at overleve. Bed den anden elev om at spille en, der kan hjælpe tiggeren. Bed en tredje elev om at læse Jakobs Brev 2:15-16 højt, mens de to andre elever agerer, hvad der beskrives i disse vers.

• Hvad er der galt med det svar, som bliver givet til den elev, der er tigger? Ville den anden elevs svar være nok til at redde tiggeren?

Bed en elev om at læse Jakobs Brev 2:17-18 højt. Bed klassen om at følge med og finde det, som Jakob sagde angående tro.

Jakobs Brev 2:17-18 er et mesterskriftsted. Studium af mesterskriftsteder vil hjælpe eleverne til at vokse i forståelse af grundlæggende læresætninger og blive forberedt på at undervise andre om dem. Du kan måske foreslå eleverne, at de markerer mesterskriftstederne på en særlig måde, så de let kan finde dem. Se forslag til undervisning i lektionens slutning for at hjælpe eleverne til at beherske dette mesterskriftsted.

• Hvad tror I, sætningen »troen … i sig selv, uden gerninger, er død« (v. 17) betyder?

• Hvordan hjælper Jakobs analogi med tiggeren os til at forstå, hvad denne sætning betyder?

• Hvilke sandheder om sand tro på Jesus Kristus belærte Jakob ifølge vers 17 om? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til et princip lig følgende: Sand tro på Jesus Kristus kommer til udtryk ved vore retfærdige gerninger. Skriv denne sandhed på tavlen).

Bed en elev om at læse Jakobs Brev 2:19-20 højt. I Joseph Smiths oversættelse af Jakobs Brev 2:19 står der: »Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver – du har gjort dig selv ligesom dem, det er ubegrundet.« Bed klassen om at følge med og finde det eksempel, Jakob brugte til at vise, at troen på, at der er en Gud, ikke nødvendigvis inkluderer at have tro på Gud.

• Hvilket eksempel brugte Jakob til at vise, at troen på, at der er en Gud, ikke nødvendigvis inkluderer at have tro på Gud?

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum:

»Virkelig tro er baseret på og fokuserer på Herren, Jesus Kristus, og fører altid til retfærdig handling … Handling alene er ikke tro på Frelseren, men at handle i henhold til korrekte principper er et centralt element i tro« (»Bed i tro«, Liahona, maj 2008, s. 95)

• Hvad er »et centralt element i tro« ifølge ældste Bednar?

• Hvorfor er det vigtigt at forstå, at tro på Jesus Kristus både betyder at tro på ham og at handle i henhold til korrekte principper?

Mind eleverne om den unge mand i scenariet i begyndelsen af lektionen.

• Hvordan kan en forståelse af, at tro inkluderer både tro og handling, hjælpe en, der søger tilgivelse for sine synder?

Sammenfat Jakobs Brev 2:21-26 ved at forklare, at Jakob henviste til Abraham og Rahab som to eksempler på folk, hvis tro på Gud kom til udtryk ved deres gerninger. (Beretningen om den modige kvinde Rahab står i Jos 2:1-22).

Bed eleverne om i deres skriftstudiebog at skrive om en gang, hvor de udviste tro på Jesus Kristus gennem deres gerninger, og hvordan de blev velsignet for det. Tilskynd eleverne til at inkludere deres vidnesbyrd om Frelseren, og hvordan de vil udtrykke denne tro gennem deres handlinger. Lad et par elever fortælle klassen om, hvad de skrev.

Bed eleverne om at overveje bønsomt, hvordan de bedre kan udøve tro på Jesus Kristus ved at adlyde ham. Tilskynd dem til at handle i overensstemmelse med enhver tilskyndelse, som de modtager.

Mesterskriftsted – Jakobs Brev 2:17-18

Hjælp eleverne med at anvende sandhederne i dette mesterskriftsted ved at give dem et lille stykke papir hver. Bed dem skrive dette skriftsted ned på den ene side af papiret. Bed dem dernæst om at fuldende følgende sætning på den anden side af papiret: Jeg vil vise Herren min tro på ham ved at … Tilskynd eleverne til at have dette stykke papir på sig hele dagen og løbende føre en liste over ting, der demonstrerer deres tro på Herren. Når de føjer ting til listen, kan de gennemgå mesterskriftstedet. Tilskynd eleverne til at placere det et sted, hvor de ofte vil se det og blive påmindet om deres mål.

Kommentar og baggrundsinformation

Jakobs Brev 2:10. Hvis vi er skyldige i én synd, er vi så virkelig skyldige i alt?

Jakobs belæring i Jakobs Brev 2:10 er vigtig at forstå, men kan også let misforstås. Præsident Joseph F. Smith har om dette skriftsted sagt følgende:

»Jakob sagde i sit brev: ›Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle‹ (Jakobs Brev 2:10). For mange virker dette som et barsk udsagn, men det er sandt. Lovene, der styrer det celestiale rige, er fuldkomne, og inden vi kan indtræde der, må vi være i harmoni med dem alle. En person, der gør oprør mod nogen af de evige bud, kan ikke blive retfærdiggjort og kan ikke træde ind i det celestiale rige. Hvis vi fik lov til det, ville han tage forvirring ind i riget, og en sådan tilstand kan ikke retfærdiggøres« (»The Standards of the Church«, Improvement Era, juli 1957, s. 506).

Jakobs Brev 2:14-18. Vi bliver ikke frelst ved vore gerninger

Præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab forklarede, at det ikke er vores lydighed mod Guds bud, der frelser os.

»Frelse kan ikke købes med lydighedens valuta; den erhverves gennem Guds Søns blod (se ApG 20:28). Tanken om, at vi kan bytte vore gode gerninger for frelse, er ligesom at købe en flybillet og så gå ud fra, at vi ejer flyselskabet. Eller tro, at når vi har betalt husleje for vores hus, så ejer vi hele denne planet« (»Nådens gave«, Liahona, maj 2015, s. 109).

Jakobs Brev 2:18-26. »Så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro«

»Jakob reagerede på forlydender fra folk, der talte forenklet om tro, som var det adskilt fra ens handlinger, eller ›gerninger‹ (se Jak 2:14-26) …

Jakob sagde ikke, at tro ikke har en frelsende kraft. Han sagde, at en tro, der ikke førte til nogen handling, ikke var en sand frelsende tro. Da Jakob udfordrede sine læsere ved at sige: ›Vis mig da din tro uden gerninger‹ (Jak 2:18), påpegede han, at det ikke var muligt at vise sin tro, bortset fra gennem sine handlinger – sand tro kan ikke eksistere foruden retfærdige gerninger« (New Testament Student Manual (CES-hæfte, 2014, s. 495).

Jakob henviste til Abraham og Rahab som to eksempler på folk, hvis tro på Gud kom til udtryk ved deres gerninger. Jakob forklarede, at Abraham og Rahab var »retfærdiggjort ved gerninger. Retfærdiggørelse betyder »at blive fritaget for straffen for synd og erklæret skyldfri. Et menneske retfærdiggøres i kraft af Frelserens nåde ved at have tro på ham. Denne tro kommer til udtryk i omvendelse og lydighed mod evangeliets love og ordinancer« (Guide til Skrifterne, »Retfærdiggøre«, scriptures.lds.org). Derfor blev Abraham og Rahab ikke frelst på grund af deres gerninger, men deres gerninger og lydighed mod Herren viste, at de havde sand tro på Jesus Kristus og på hans kraft til at frelse.