Lektion 41: Markus 10

Lektion 41

Markus 10

Indledning

Mod slutningen af Frelserens jordiske tjenestegerning virkede han blandt folket i Peræa. Mens han var der, underviste han i læresætningen om ægteskab og bød de små børn at komme til ham. Frelseren formanede også en rig mand til at sælge alle sine ejendele og følge ham. Da Frelseren forlod Peræa på sin vej til Jerusalem for sidste gang i jordelivet, forudsagde han sin død og opstandelse og rådede sine apostle til at tjene hinanden. Han helbredte også en blind mand i Jeriko.

Forslag til undervisningen

Markus 10:1-16

Jesus underviser i læresætningen om ægteskab og byder de små børn at komme til ham

Vis eleverne billeder af børn.

Hvilke kvaliteter eller evner beundrer I hos jeres yngre søskende eller andre børn, I kender? (Skriv elevernes svar på tavlen).

Bed eleverne om at se efter en sandhed fra deres studium af Markus 10:1-16, der fortæller os om, hvorfor vi skal blive som små børn.

Forklar, at Frelseren forlod Galilæa mod slutningen af sin tjenestegerning og rejste til et område ved navn Peræa. (Du kan bede eleverne om at finde Peræa på uddelingsarket »Overblik over Jesu liv på jorden« (se lektion 5) eller Bibellandkort nr. 11, »Palæstina på Det Nye Testamentes tid«). Sammenfat Markus 10:1-12 ved at forklare, at Frelseren, mens han befandt sig i Peræa, underviste folket om vigtigheden af ægteskabet.

Bed en elev om at læse Markus 10:13-14 højt. Bed klassen om at følge med og se, hvad der skete, mens Frelseren var i Peræa.

Hvordan reagerede disciplene, da folk bragte små børn frem for Frelseren? (Forklar, at ordet truede i vers 13 indikerer, at disciplene fortalte folk, at det var forkert af dem at bringe deres børn frem for Frelseren).
Hvad sagde Frelseren til disciplene?

Bed en elev om at læse Markus 10:15-16 højt og bed klassen om at se, hvad Frelseren lærte sine disciple, da de små børn kom til ham. Forklar, at vendingen »for Guds rige er deres« i vers 15 omhandler at modtage evangeliet.

Hvad tror I, det betyder at modtage evangeliet »ligesom et lille barn«? (vers 15). (Skriv elevernes svar på tavlen og sammenlign dem med de ting, der allerede står på tavlen).
Hvilket princip kan vi lære af disse vers, om hvad der vil ske, hvis vi modtager evangeliet ligesom små børn? (Eleverne kan fremføre forskellige sandheder, men du bør gøre det klart, at når vi modtager evangeliet ligesom små børn, vil vi være forberedt på at indtræde i Guds rige).
Hvordan forbereder modtagelsen af evangeliet som små børn os på at indtræde i Guds rige? (For at hjælpe eleverne til at svare på dette spørgsmål, kan du henvise dem til Mosija 3:19).

Markus 10:17-34

Frelseren formaner en rig mand til at sælge alle sine ejendele og følge ham

Bed en elev om at læse Markus 10:17-20 højt, og bed klassen om at se, hvad der skete, efter Frelseren velsignede de små børn.

Hvordan vil I beskrive manden, der kom til Jesus? Hvorfor?
Hvilke spørgsmål stillede manden til Frelseren? Hvad svarede Jesus?

Forklar, at Matthæus 19 også indeholder en beretning om denne mands møde med Frelseren. Bed en elev om at læse Matthæus 19:20 højt og bed klassen om at lytte efter, hvordan manden reagerede, efter Frelseren opremsede nogle af buddene.

Hvilket spørgsmål stillede manden til Frelseren efter at have bekræftet, at han adlød alle buddene? (Du kan foreslå, at eleverne understreger mandens spørgsmål).

Skriv følgende spørgsmål på tavlen: Hvad mangler jeg så?

Bed eleverne om at læse Markus 10:21 for sig selv og se, hvordan Frelseren besvarede manden.

Hvad sagde Frelseren, at manden endnu manglede?

Påpeg vendingen »Jesus så på ham og fattede kærlighed« i vers 21. Du kan foreslå, at eleverne understreger denne vending i deres skrifter.

Hvorfor tror I, det er vigtigt at vide, at Jesus elskede denne mand, inden han fortalte ham, hvad han manglede?
Hvilke principper kan vi lære af denne beretning? (Eleverne finder måske frem til flere principper, heriblandt følgende: Eftersom Herren elsker os, vil han hjælpe os til at vide, hvad vi mangler i vores bestræbelser på at følge ham. Hvis vi spørger Herren, vil han lære os, hvad vi skal gøre for at arve evigt liv.

Bed eleverne om læse Markus 10:22 for sig selv og se, hvordan manden reagerede, da Frelseren bad ham sælge alt, hvad han havde.

Hvordan reagerede manden?
Hvorfor reagerede han ifølge vers 22 på den måde?

Påpeg, at selv om vi måske ikke bliver bedt om at opgive alle vore rigdomme for at følge Herren, har han bedt os om at ofre andre ting, så vi kan tjene ham og følge hans bud.

Hvilke ofre har Herren bedt os om at yde, som kan være svære?
Hvilke velsignelser modtager vi ikke, hvis vi vælger ikke at følge Herren i alle ting?

Bed en elev om at læse Markus 10:23-27 højt.

Hvorfor tror I, at det er så svært for dem, der sætter sin lid til rigdomme eller andre verdslige ting at indtræde i Guds rige?
Hvad tror I, det betyder, at alt er muligt for dem, som har tillid til Gud?

Bed en elev om at læse Markus 10:28-31 højt.

Hvad sagde Peter ifølge vers 28?
Hvad lovede Frelseren dem, der er villige til at opgive alt for at følge ham?
Hvilket princip kan vi lære af Frelserens lære om, hvad vi må gøre for at opnå evigt liv? (Eleverne bruger måske andre ord, men sørg for, at de kommer frem til følgende princip: For at opnå evigt liv må vi være villige til at opgive alt, hvad Herren beder os om. Skriv dette princip på tavlen).
Hvorfor er evigt liv ethvert offer værd, som vi bliver bedt om at yde på jorden? (Du kan minde eleverne om, at evigt liv omfatter at leve for evigt i Guds nærhed med vore retfærdige familiemedlemmer).

Sammenfat Markus 10:32-34 ved at forklare, at Herren fortalte sine disciple, at han, efter de ankom til Jerusalem, ville blive hånet, pisket, spyttet på og slået ihjel og at han ville opstå på tredjedagen.

Hvordan er Frelseren et fuldkomment eksempel på en, der er villig til at ofre alt, hvad Gud kræver?

Bær vidnesbyrd om de sandheder, I har drøftet i denne lektion. Giv eleverne en opfordring til bønsomt at overveje spørgsmålet »Hvad mangler jeg så?« og lytte efter enhver tilskyndelse, de måtte få om de ofre, som Herren ønsker af dem.

Markus 10:35-52

Frelseren forudsiger sin død og opstandelse og råder sine apostle til at tjene andre.

Del eleverne op i små grupper. Giv hver gruppe en kopi af følgende uddelingsark og bed dem om at udfylde det:

Hvem er den største?

Det Nye Testamente – Seminar – Lærerens hæfte – Lektion 41

Udfyld dette uddelingsark som gruppe og drøft jeres besvarelse af spørgsmålene.

Anfør nogle aktiviteter, som I kan lide:

Nævn nogle personer, som er virkelig gode til de aktiviteter, som I har skrevet ovenfor. Hvad gør dem gode?

Mens I fortsætter med at studere Frelserens ord i Markus 10, kan I se efter, hvad han sagde om, hvad der gør en person virkelig god.

Læs Markus 10:35-37, og se hvad Jakob og Johannes spurgte Frelseren om på rejsen til Jerusalem.

Jakobs og Johannes’ anmodning om at sidde henholdsvist på Frelserens højre side og venstre side betyder, at de ønskede at modtage mere herlighed og ære i Guds rige, end de andre apostle skulle have. Markus 10:38-40 viser, at Frelseren forklarede Jakob og Johannes, at denne velsignelse bliver givet til dem, der er parat til at modtage den.

Læs Markus 10:41 og se, hvordan de andre apostle reagerede på Jakobs og Johannes’ anmodning.

Hvorfor tror I, at de andre apostle blev vrede på Jakob og Johannes?

Læs Markus 10:42-45 og se, hvad Frelseren lærte sine disciple om storhed?

Færdiggør følgende udtalelse ud fra det, som Frelseren sagde om at være god:

For virkelig at være god, må vi .

I vers 45 betyder ordet tjene at drage omsorg for, trøste, hjælpe og støtte andre.

Hvorfor kan en person, der tjener andre (som Frelseren gjorde) anses for at være god?
Hvornår har I eller jeres familie følt, at andre har tjent eller vist omsorg for jer? Hvorfor anser I måske den person for at være et stort menneske?

Når eleverne har udfyldt hele uddelingsarket, skal du bede flere om at fortælle, hvordan de færdiggjorde udtalelsen ud fra Markus 10:42-45. Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: For virkelig at blive gode må vi følge Frelserens eksempel på at tjene andre.

Sammenfat Markus 10:46-52 ved at forklare, at da Frelseren og hans apostle forlod Jeriko for at rejse til Jerusalem, råbte en blind mand ved navn Bartimæus efter Frelseren og bad ham om at helbrede sig. Folkeskaren sagde til Bartimæus, at han skulle tie, men han råbte blot endnu højere. Frelseren hørte hans råb, fattede omsorg for ham og helbredte ham. (Bemærk: Beretningen om Bartimæus’ helbredelse vil blive gennemgået i flere detaljer i lektionen om Lukas 18).

Hvordan er Frelseren et fuldkomment eksempel på princippet om at tjene andre?

Bær dit vidnesbyrd om, at Frelserens sande storhed, fordi han tjener vor himmelske Faders børn. Bed eleverne om at tænke over, hvad de kan gøre for at tjene og drage omsorg for folk i deres nærhed. Giv dem en opfordring til at sætte sig mål, som vil hjælpe dem med at tjene andre.

Kommentar og baggrundsinformation

Markus 10:17-22. Den rige mand

Ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at vi aktivt må gøre godt i stedet for bare at afstå fra synd for at blive Frelserens tapre disciple:

»Det er meget ofte undladelsessynder, der afholder os fra blive hele rent åndeligt, fordi vi stadig mangler at gøre bestemte ting. Husker I, den rige, unge mand, som kom til Frelseren og spurgte: ›Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?‹ …

Deraf fulgte en personlig befaling til den mand (se Matt 19:21-22). Det handlede om noget, han skulle gøre, ikke noget han skulle holde op med at gøre, som afholdt ham fra at blive hel« (»The Pathway of Discipleship«, foredrag ved Brigham Young University, 4. jan. 1998, s. 4, speeches.byu.edu).

Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, at den rige mand gik glip af udvalgte velsignelser, fordi han ikke var villig til at følge Herren i alle ting:

»Vi spørger måske: ›Er det ikke nok at holde befalingerne? Hvad forventes der af os udover at være trofaste mod alt, hvad vi er blevet betroet? Findes der mere end loven om lydighed?‹

I tilfældet med den rige mand var der mere. Det blev forventet, at han efterlevede offerloven ved at ofre sine verdslige ejendele …

Som I ved, gik manden bedrøvet bort … og vi kan tænke over, hvad han kunne have delt med Guds Søn, hvilket fællesskab han kunne have nydt med apostlene, hvilke åbenbaringer og syner han kunne have fået, hvis han havde været i stand til at efterleve det celestiale riges lov« (»Obedience, Consecration, and Sacrifice«, Ensign, maj 1975, s. 51).

Markus 10:25. »Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje«

»Nogle har sagt, at et nåleøje var en smal dør i Jerusalems bymur, der gjorde det nødvendigt at aflæsse en kamel, for at den kunne komme igennem. Der er intet bevis på, at en sådan dør nogensinde har eksisteret. Andre har foreslået, at man ved at ændre et bogstav i den græske tekst ville ændre betydningen af ordet i skriftstedet til et reb, ikke en kamel, som skulle gå igennem nåleøjet. Men da Jesus Kristus henviste til en kamel, der skulle igennem nåleøjet, var det sikkert et eksempel på en hyperbel, en tilsigtet overdrivelse med henblik på at vise, at ›det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget‹ (Matt 19:23).

Markus 10:38-39. »Kan I drikke det bæger, jeg drikker«?

»Ældste Bruce R. McConkie forklarede, at vendingen ›det bæger, jeg drikker‹ var en metafor for ›at gøre de ting, som det er mit lod i livet at gøre.‹« Han forklarede, at vendingen ›døbes med den dåb, jeg døbes med‹ betyder at udholde forfølgelse, blive fornægtet af mennesker og i sidste ende blive slået ihjel for sandhedens skyld‹ (Doctrinal New Testament Commentary, 1:566). Ved at stille spørgsmålene ›kan I drikke det bæger, jeg drikker‹ og ›døbes med den dåb, jeg døbes med?‹ (Mark 10:38), fokuserede Frelseren igen på Jakobs og Johannes udførelse af Faderens vilje i stedet for at søge herlighed og ære« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 126).

Markus 10:45. »Menneskesønnen er kommet for … at tjene«

Præsident Ezra Taft Benson bar vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er den fuldkomne rollemodel på storhed:

»Den, som lever tættest på Kristi anvisning, vil være det største, mest velsignede og gladeste menneske. Det har intet at gøre med jordisk rigdom, magt eller prestige. Det eneste sande bevis på storhed, velsignethed eller lykke ligger i, hvor meget vi er kommet til at ligne Mesteren, Jesus Kristus« (»Jesus Kristus: Gaver og forventninger«, se Stjernen, dec. 1987, s. 3).