Lektion 115
2 Korinther 6-7
Indledning
Paulus fortsætter med at forsvare sit virke som en tjener for Gud over for de hellige i Korinth. Han formanede de hellige til at skille sig ud fra al uretfærdighed. Han bekræftede sin hengivenhed for de hellige og glædede sig over, at de havde oplevet bedrøvelse efter Guds vilje og omvendt sig fra deres synder.
Forslag til undervisningen
2 Korinther 6:1-13
Paulus beskriver egenskaber hos Guds tjenere
Bed eleverne om for sig selv at overveje følgende spørgsmål:
-
Mens I og nogle andre fra jeres menighed udfører et tjenesteprojekt, kommer nogle forbipasserende med en uhøflig bemærkning om Kirken. Hvad kan der ske, hvis I eller nogen anden fra jeres gruppe svarer uhøfligt?
Bed eleverne om at overveje, hvornår de har oplevet modstand eller latterliggørelse, mens de tjente Herren. Bed eleverne om at se efter et princip, mens de studerer 2 Korinther 6:1-13, som kan hjælpe dem i lignende situationer.
Sammenfat 2 Korinther 6:1-2 ved at forklare, at Paulus omtalte sig selv og sine medtjenere som »arbejdere med Kristus« (Joseph Smiths oversættelse, 2 Kor 6:1). Paulus citerede profeten Esajas’ ord (se Es 49:8) for at understrege, at tiden var kommet for de hellige til at overveje deres frelse.
Bed en elev om at læse 2 Korinther 6:3-7 højt. Bed halvdelen klassen om at finde ord eller udtryk, der beskriver den modstand, Paulus og hans medtjenere oplevede. Bed den anden halvdel af klassen om at finde ord eller udtryk, der beskriver, hvordan Paulus og hans medtjenere reagerede på modstanden.
-
Hvilke former for modstand oplevede Paulus og hans medtjenere?
-
Hvilke ord eller udtryk beskriver, hvordan de reagerede på modstanden?
Gennemgå vers 3 og forklar, at ordet tjenesten henviser til arbejde for kirken.
-
Hvordan kan kirkemedlemmers handlinger i dag påvirke andres meninger om Kirken?
-
Hvordan vil I sammenfatte Paulus’ ord i vers 3-7 i et princip? (Eleverne bør finde frem til et princip, der ligner følgende: Når vi reagerer på modstand med kærlighed, venlighed og retfærdighed, kan vi hjælpe andre til at se Kirken i et positivt lys).
Mind eleverne om illustrationen i begyndelsen af lektionen. Bed dem om at forklare, hvordan en person kan reagere på den situation på en retfærdig måde, og hvad resultatet kunne være.
2 Korinther 6:14-18
Paulus rådede de hellige til at drage bort fra de ugudelige
Del klassen op i par, og giv hvert par en kopi af uddelingsarket.
Det Nye Testamente, seminarlærerens hæfte – Lektion 115
Råd til de hellige |
Herrens løfter |
---|---|
© 2015 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.
Lad eleverne læse 2 Korinther 6:14-18 parvis. Bed en fra hvert par om at se efter Paulus’ råd til de hellige. Bed den anden om at se efter de løfter fra Herren, som ville blive opfyldt, hvis de hellige fulgte Paulus’ råd. Bed dem om at bruge det, de har fundet, til at udfylde skemaet sammen. Du kan forklare, at ordene stemmer overens betyder harmoni, Beliar henviser til ondskab (se Bibelen, ordforklaringer, »Beliar«), og vantro henviser til en ikke-troende eller en, som tror på andre guder end vor himmelske Fader. Derudover havde Paulus tidligere sammenlignet de hellige i Korinth med Guds tempel, dermed refererer ordet tempel til dem som et folk.
Bed parrene efter passende tid dele det, de har fundet ud af, med hinanden og fuldende skemaet.
Forklar, at Paulus advarede de hellige ved specifikt at bede dem om at skille sig ud fra »[urene ting]« (v. 17) – inklusive afgudsdyrkelse og dem, som praktiserer det – for at beskytte dem selv fra synd. Afgudsdyrkelse består i at elske eller tilbede noget menneskeskabt højere end Gud.
Bed eleverne om at skrive Hvis over overskriften »Råd til de hellige« og Så over overskriften »Løfter fra Herren« på deres uddelingsark.
-
Hvilke principper kan vi lære af 2 Korinther 6:14-18? (Eleverne kan finde frem til flere forskellige sandheder, men sørg for at lægge vægt på, at når vi skiller os ud fra falsk praksis og urene ting, så vil Herren modtage os).
-
Hvilke eksempler er der på falske praksisser og urene ting i vore dage?
-
Hvordan kan vi skille os ud fra disse ting og fra dem, som fremmer dem?
Forklar, at dette princip ikke betyder, at vi behandler dem, som har andre overbevisninger, uhøfligt eller nægter at omgås dem, men at vi med respekt bekræfter vores overbevisning og undgår at deltage i nogen former for aktiviteter, som vil føre os til synd.
-
Hvad tror I, det betyder, at Herren »vil modtage« os (2 Kor 6:17)?
Bed eleverne om at tænke over et tidspunkt, hvor de følte, at Herren var med dem, når de skilte sig ud fra falske praksisser, som kunne have ledt dem væk fra Herren. Bed et par elever om at fortælle om deres oplevelse.
Bed eleverne om at tænke over, hvad de kunne have brug for at gøre for at skille sig af med falske praksisser og urene ting, så de kan modtage Herrens velsignelser.
2 Korinther 7
Paulus glæder sig over de helliges sande omvendelse
Bed en elev om at læse følgende scenarie højt:
I et interview til en tempelanbefaling i forbindelse med sin vielse bekender en ung kvinde nogle tidligere synder for sin biskop. Efter yderligere drøftelse kommer biskoppen frem til den forståelse, at den unge kvinde ikke virkelig har omvendt sig fra sine synder, og at hendes synder er alvorlige nok til at gøre hende uværdig til en tempelanbefaling. Biskoppen forklarer, at den unge kvinde må vente med at modtage en tempelanbefaling, indtil hun fuldt ud har omvendt sig. Hun er foruroliget og påstår, at hun har omvendt sig, fordi hun ikke har gentaget nogen af de synder længe. Biskoppen forklarer, at blot at stoppe med at synde ikke er en fuld omvendelse, og han beder hende om oprigtigt at begynde en sand omvendelsesproces.
-
Hvordan tror I, at den unge kvinde har det på dette tidspunkt i interviewet?
Bed eleven om at fortsætte med at læse scenariet højt:
Den unge kvinde forklarer sin biskop, at hun er meget ked af det, fordi bryllupsinvitationerne allerede er sendt ud. Hun siger, at hun ikke ville kunne udholde alle de spørgsmål og den forlegenhed, en udsættelse af brylluppet ville medføre. Hun spørger, om der er nogen måde for hende at blive beseglet på i templet som planlagt og derefter arbejde sig gennem omvendelsesprocessen.
-
Hvad lader til at være den unge kvindes største bekymring ud fra hendes svar til sin biskop?
Bed eleverne om at se efter sandheder, mens de studerer 2 Korinther 7, som den unge kvinde i scenariet må forstå, inden hun virkelig kan omvende sig fra sine synder.
Sammenfat 2 Korinther 7:1-7 ved at forklare, at Paulus fortsatte sit forsvar mod dem, som forsøgte at miskreditere ham, og forsikrede de hellige i Korinth om, at han ikke havde forurettet nogen.
Bed en elev om at læse 2 Korinther 7:8-9 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan et af Paulus’ tidligere breve havde påvirket de hellige i Korinth.
-
Hvordan havde brevet påvirket de hellige?
-
Hvorfor blev Paulus glad for deres sorg?
Bed eleverne om at læse 2 Korinther 7:10-11 for sig selv. Foreslå eventuelt, at de afmærker de to former for sorg, som Paulus nævnede, og hvad de fører til.
-
Hvad er de to former for sorg, som Paulus nævner?
Skriv overskrifterne Bedrøvelse efter Guds vilje og Bedrøvelse i verdens forstand på tavlen. Bed eleverne om at læse følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson, som forklarer betydningen af udtrykket »bedrøvelse i verdens forstand«:
»Det er ikke ualmindeligt at finde mænd og kvinder i verden, som føler anger for det, de har gjort forkert. Af og til er det, fordi deres handlinger forårsager dem selv eller deres kære stor sorg og elendighed. Af og til forårsages deres sorg af, at de blev opdaget og straffet for deres gerninger. Sådanne verdslige følelser er ikke ›bedrøvelse efter Guds vilje‹« (Kirkens præsidenters lærdomme: Ezra Taft Benson, 2014, s. 83).
-
Hvordan vil I sammenfatte, hvad bedrøvelse i verdens forstand betyder?
-
Hvad kan bedrøvelse i verdens forstand ifølge vers 10 føre til? (Forklar, at ordet død i v. 10 henviser til åndelig død, hvormed menes adskillelse fra Gud. Skriv følgende sandhed under overskriften »Bedrøvelse i verdens forstand« på tavlen: Bedrøvelse i verdens forstand kan føre os til åndelig død eller adskille os fra Gud).
-
På hvilke måder kan bedrøvelse i verdens forstand lede en person til åndelig død? (Det kan afholde en person fra virkelig at omvende sig og modtage vor himmelske Faders tilgivelse).
-
Hvad kan bedrøvelse efter Guds vilje ifølge vers 10 føre til? (Skriv følgende sandhed under overskriften »Bedrøvelse efter Guds vilje« på tavlen: Bedrøvelse efter Guds vilje fører til omvendelse fra vore synder, og at vi kan modtage frelse).
Hjælp eleverne til en bedre forståelse af, hvorfor bedrøvelse efter Guds vilje fører os til omvendelse, ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson højt:
»Bedrøvelse efter Guds vilje er en af Åndens gaver. Det er en dyb erkendelse af, at vore gerninger har såret vor Fader og vor Gud. Det er den skarpe og intense bevidsthed om, at vores adfærd var skyld i, at Frelseren, som ikke havde begået nogen synd, ja, den største af alle, skulle udholde smerte og lidelse. Vore synder var årsag til, at han blødte fra hver en pore. Denne meget virkelige mentale og åndelige smerte er det, som i skrifterne omtales som at have ›et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd‹ … Sådan en ånd er en absolut forudsætning for oprigtig omvendelse« (Kirkens præsidenters lærdomme: Ezra Taft Benson, s. 84).
-
Hvorfor tror I, at bedrøvelse efter Guds vilje leder os til oprigtigt at omvende os fra vore synder?
Bed eleverne om at reflektere over scenariet med den unge kvinde, som ønskede en tempelanbefaling.
-
Hvad viser under interviewet med biskoppen, at hun ikke har oplevet bedrøvelse efter Guds vilje?
-
Hvad kan vi gøre for at erstatte bedrøvelse i verdens forstand med bedrøvelse efter Guds vilje?
Hjælp om nødvendigt eleverne til at forstå, at de følelser af bedrøvelse efter Guds vilje, som vi oplever, når vi omvender os, kan variere, afhængigt af hvor alvorlig synden er.
Bær vidnesbyrd om, at når vi føler bedrøvelse efter Guds vilje i stedet for bedrøvelse i verdens forstand, vil vi være i stand til oprigtigt at omvende os, blive renset for vore synder og i sidste ende modtage frelse. Bed eleverne om at søge bedrøvelse efter Guds vilje i deres anstrengelser for at omvende sig.
Sammenfat 2 Korinther 7:12-16 ved at forklare, at Paulus udtrykte sin omsorg for og tillid til de hellige.
Gennemgå kort de sandheder, som eleverne fandt frem til, ved at læse 2 Korinther 6-7, og tilskynd dem til at følge de tilskyndelser, de måtte have følt til at anvende disse sandheder.