Lektion 11
Matthæus 6
Indledning
Jesus fortsatte sin bjergprædiken. Han underviste om, at retfærdige, hengivne gerninger bør udføres af den rette grund, og understregede, at de skulle udføres for at glæde vor himmelske Fader. Han gav også sine disciple besked på, at de først skulle søge at opbygge Guds rige.
Forslag til undervisningen
Matthæus 6:1-18
Frelseren lærer sine disciple, at de skal udføre retfærdige gerninger
Medbring en lille belønning til klassen (såsom nogle stykker slik). Når eleverne ankommer, og du kan se, at de gør noget godt (såsom at tage deres skrifter frem, hilse venligt på nogen eller hjælpe med at planlægge en åndelig indledning), så giv dem en belønning og fortæl klassen om deres gode gerning. Nogle af eleverne vil måske gøre det samme som deres kammerater for selv at modtage en belønning. Fortsæt med at belønne eleverne, indtil klassen skal begynde.
Spørg som indledning til undervisningen eleverne om, hvorfor de udførte de gode gerninger, som du belønnede dem for. Forklar, at Frelseren, som det står i Matthæus 6, fortsatte sin bjergprædiken og underviste om de forskellige motiver, en person kunne have til at udføre retfærdige gerninger. Når eleverne læser Matthæus 6, så bed dem om at se efter principper, der kan hjælpe dem til at udføre retfærdige gerninger af de rette årsager.
Bed en elev om at læse Matthæus 6:1-2 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Frelseren sagde var et upassende motiv til at udføre retfærdige handlinger. (Forklar at almisser - det at give til de fattige - kan være handlinger, der er udtryk for religiøs hengivenhed).
-
Hvorfor giver nogle folk almisser ifølge disse vers?
-
Hvad kaldte Frelseren disse folk? (Du kan eventuelt påpege, at det græske ord, der bliver oversat til »hyklerne«, henviser til dem, der forstiller sig).
-
Hvad tror I, at sætningen »de har fået deres løn« betyder?
Bed en elev om at læse Matthæus 6:3-4 højt. Lad resten af klassen følge med og se, hvad Frelseren sagde om, hvordan hans disciple bør udføre retfærdige gerninger.
-
Hvorfor tror I, at Herren gerne vil have sine disciple til at udføre gode gerninger »i det skjulte«?
-
Hvad viser det at udføre retfærdige gerninger i det skjulte om en persons motivation for at udføre dem? (Vedkommende ønsker at glæde vor himmelske Fader og tjene andre snarere end at søge anerkendelse fra andre).
-
Hvad lovede Frelseren dem, der udførte retfærdige gerninger af de rette grunde?
-
Hvilket princip kan vi lære af Frelserens undervisning om at udføre gode gerninger. (Hjælp eleverne til at finde frem til følgende princip: Hvis vi udfører gode gerninger for at glæde vor himmelske Fader i stedet for at søge andres anerkendelse, så vil han belønne os. Skriv dette princip på tavlen).
-
Hvad betyder det for jer, at vor himmelske Fader vil belønne os?
Del eleverne op i par. Bed den ene elev i hvert par om at læse Matthæus 6:5-6 og den anden om at læse Matthæus 6:16-18. Bed hver elev om at se efter eksempler, som Frelseren brugte til at illustrere princippet om at udføre gode gerninger for at glæde vor himmelske Fader. Bed dem om at fortælle hinanden, hvad de lærte. Spørg derpå klassen:
-
Hvilke religiøse handlinger lagde Jesus i disse to passager vægt på skulle udføres i det skjulte?
Sørg for at eleverne forstår, at offentlig bøn ikke er forkert, bare fordi den ikke fremføres i det skjulte. Bøn og andre religiøse handlinger kan udføres offentligt, hvis de udføres med oprigtighed og hengivenhed.
-
Hvorfor beder og faster hyklere ifølge disse vers?
Du kan eventuelt forklare, at vendingerne »dyster mine« og »de gør deres ansigt ukendeligt« i vers 16 omhandler personer, der udadtil viser deres faste for at tiltrække sig opmærksomhed.
Henvis igen til princippet på tavlen. Bed eleverne om at tænke på et tidspunkt, hvor de udførte gerninger, der viser hengivenhed – såsom bøn eller faste – for at glæde vor himmelske Fader. Lad dem tænke over, hvordan de har følt sig velsignet for deres oprigtige tilbedelse. Du kan bede nogle af eleverne om at fortælle om de velsignelser, de har modtaget, hvis de føler sig trygge ved det.
Sammenfat Matthæus 6:7-15 ved at forklare, at Frelseren fortalte om og viste den rette måde at bede på. Hans eksempel på bøn er kendt som Fadervor. Bed eleverne om kort at gennemgå disse vers og se efter, hvad vi kan lære om bøn af Herrens eksempel. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til. (Som en del af denne drøftelse kan du eventuelt forklare, at Herrens advarsel mod at lade »munden løbe« ikke nødvendigvis er et forbud mod at bruge de samme eller lignende ord, hver gang vi beder. Herren advarer os også mod bønner, der er automatiske, overfladiske eller tomme. Vore bønner bør være ydmyge, inderlige og udtrykkes med tro).
Matthæus 6:19-24
Jesus Kristus råder folkeskaren til at samle sig skatte i himlen
Vis et billede af en skattekiste. Forklar, at en skat er ting, som vi sætter stor pris på.
-
Hvad betragter I som skatte?
Bed en elev om at læse Matthæus 6:19-21 højt. Lad resten af klassen følge med og se, hvad Frelseren sagde om skatte.
-
Hvilken slags skatte sagde Frelseren, at hans disciple skulle søge?
-
Hvad, sagde Frelseren, er forskellen på skatte, der er gemt på jorden, og skatte, der er gemt i himlen?
Skriv følgende på tavlen:
|
Skatte på jorden |
Skatte i himlen |
Bed eleverne om at komme op til tavlen og skrive eksempler på skatte på jorden og skatte i himlen.
Bed en elev om at læse Matthæus 6:22-24 højt og lad klassen se efter, hvad Frelseren lærte os, der kan hjælpe os til at samle skatte i himlen.
-
Hvad underviste Frelseren om i vers 22-23, som kan hjælpe os til at samle skatte i himlen? (Påpeg, at Joseph Smiths oversættelse af vers 22 siger: »Lad derfor dit øje være alene henvendt på Guds ære.« Du kan eventuelt minde eleverne om, at Guds gerning og herlighed er »at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39)).
-
Hvad kan vi gøre for at lade vores øje være alene henvendt på Guds ære?
-
Hvilken sandhed underviste Frelseren om i slutningen af vers 24, som kan minde os om at samle os skatte i himlen? (Eleverne bør finde frem til følgende sandhed: Vi kan ikke tjene både Gud og mammon. Forklar, at ordet mammon refererer til rigdomme).
-
Hvad tror I, det vil sige at »tjene« mammon? (At stræbe efter verdslige ting på en måde, der fører os væk fra Gud).
Illustrer den sandhed, eleverne har fundet frem til i Matthæus 6:24 ved at tage to sugerør og sæt dem sammen med tape oppe i nærheden af toppen. Vis en kop med vand, der er omkring halvt fuld og sæt sugerørene, så det ene sugerør er i vandet, og det andet sugerør er udenfor. Bed eleven om at prøve at drikke vandet ved at bruge sugerørene. (Sørg for at eleven suger i begge sugerør på samme tid, så illustrationen virker). Spørg derpå eleven:
-
Hvorfor havde du svært ved at drikke vandet?
Spørg klassen:
-
Hvis sugerørene repræsenterer os, hvad kan vandet så repræsentere? (Vore bestræbelser på at tjene Gud).
-
Hvorfor tror I, at vi ikke kan tjene Gud og mammon på samme tid? (Se også Jak 1:8).
-
Hvad skal vi gøre med sugerørene for at kunne drikke vandet? Hvordan relaterer det til vores bestræbelser på at tjene Gud?
Bed eleverne om at tænke over deres svar på følgende spørgsmål. Du kan eventuelt bede eleverne om at skrive deres svar i deres skriftstudiebog.
-
Er der ting i jeres liv, der lader jeres hjerte være optaget af verdslighed, og som kan distrahere jer fra at tjene Gud og samle skatte i himlen?
Matthæus 6:25-34
Frelseren fortæller sine disciple, at de først skal søge Guds rige
Sammenfat Matthæus 6:25-34 ved at forklare, at Frelseren gav sine disciple besked på ikke at være overmåde ivrige efter at sørge for deres grundlæggende fornødenheder. Joseph Smiths oversættelse af Matthæus 6:25-27 hjælper os til at forstå, at Frelseren især talte til dem, der skulle ud og forkynde evangeliet.
Bed en elev om at læse Matthæus 6:31-34 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Frelseren lærte sine disciple, at de skulle søge først i deres liv. (Påpeg ordene fra Joseph Smiths oversættelse, der erstatter den første del af vers 33 med: »Stræb derfor ikke efter det, der er af denne verden, men stræb først efter at opbygge Guds rige og at grundfæste hans retfærdighed«.
-
Hvad lærte Frelseren sine apostle, at de skulle søge først i deres liv?
-
Hvad lover Jesus Kristus dem, der søger at opbygge Guds rige (eller hans kirke) i stedet for at søge verdslige ting? (Når eleverne har svaret, så skriv følgende princip på tavlen: Hvis vi først søger at opbygge Guds rige, så vil han velsigne os med det, som han ved, vi har brug for).
Hjælp eleverne til en bedre forståelse af dette princip ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson højt:
»Vi må sætte Gud før alt andet i livet …
Når vi sætter Gud først, så vil alt andet falde på rette plads eller forsvinde ud af vores liv. Vores kærlighed til Herren vil styre vores hengivenhed, hvordan vi anvender vores tid, vore interesser og vores prioritering.
Vi må sætte Gud øverst og foran alt andet i vores liv« (se »Det største bud – du skal elske Gud«, Stjernen, juli 1988, s. 3).
-
Hvornår har I oplevet vor himmelske Faders velsignelser, når I har søgt at sætte ham først i jeres liv?
Overvej at bære dit vidnesbyrd om de velsignelser, der kommer ved at sætte vor himmelske Fader først i vores liv.
Bed eleverne om igen kort at overveje, hvordan de kan blive fristet til at stræbe efter verdslighed. Tilskynd dem til at sætte sig et mål om at overvinde denne fristelse ved at skrive i deres skriftstudiebog, hvordan de vil søge at sætte vor himmelske Fader først i deres liv.
Kommentar og baggrundsinformation
Matthæus 6:22. »Er dit øje klart«
Frelserens instruktioner omkring det at give almisser, bede og faste er, at alt dette bør gøres med et klart og oprigtigt fokus på vor Fader i himlen eller på modtageren. Vi kan måske overveje spørgsmål som disse: Når jeg giver til de fattige, tænker jeg så på Guds ære eller min egen? Når jeg tjener Herren, gør jeg det for at modtage anerkendelse fra Herren eller fra andre mennesker? Når jeg beder offentligt, henvender jeg mig så til Gud eller til dem i forsamlingen? (Se 2 Ne 2:30; L&P 88:67-68; Moses 4:2; JS–H 1:46)« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 29).