Lektion 101: Romerne 8-11

Lektion 101

Romerne 8-11

Indledning

Paulus underviste om velsignelserne ved at blive genfødt åndeligt og underlægge sig vor himmelske Faders vilje. Han belærte også om Israels forkastelse af Guds pagter og om at sprede evangeliet blandt ikke-jøderne.

Forslag til undervisningen

Romerne 8

Paulus beskriver velsignelserne ved at blive åndeligt genfødt

Indled lektionen ved at stille følgende spørgsmål:

Hvad er en arv?
Hvis I kunne arve nogens ejendele, hvem ville I så vælge og hvorfor?
Hvem arver normalt en persons ejendele?

Bed eleverne om at tænke over de velsignelser, man kunne arve som arving til alt det, vor himmelske Fader besidder. Bed eleverne om at se efter, hvad de skal gøre for at arve alt, hvad vor himmelske Fader har, når de studerer Romerne 8:1-18.

Bed nogle elever om skiftevis at læse højt fra Romerne 8:1, 5-7, 13. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Paulus sagde om at ville »det kødelige« eller give efter for lysten til synd og at ville »det åndelige« (v. 5).

Hvad vil det sige at ville det, »kødet vil« (v. 6)? (At være fokuseret på at tilfredsstille det fysiske legemes lidenskaber og begær).
Hvad vil det sige at ville det, »Ånden vil« (v. 6)?

Forklar, at »[dræbe] legemets gerninger« (v. 13) betyder at nedkæmpe eller undertrykke vores jordiske legemes svagheder, fristelser og synder (se Mosi 3:19).

Hvilket princip om at overvinde det naturlige menneskes tendens til at synde kan vi lære af vers 13? (Hjælp eleverne med at komme frem til følgende princip: Hvis vi følger Åndens påvirkning, så kan vi overvinde det naturlige menneskes tendens til at synde. Skriv dette princip på tavlen).

Bed en elev om at læse Romerne 8:14-16 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvordan Paulus henviser til dem, der følger Ånden.

Hvordan henviser Paulus til dem, der følger Ånden?

Forklar, at »vores ånd« (v. 16) betyder vores åndelige legeme, som blev skabt af vor himmelske Fader, hvilket gør alle mennesker til bogstavelige åndelige børn af vor himmelske Fader. Det er dog ved at indgå pagter med Gud gennem ordinancer og vedblive med at holde disse pagter, at folk bliver åndeligt genfødt eller adopteret som hans sønner og døtre i den evangeliske pagt. Helligåndens samvær indikerer, at sådanne personer ikke blot er Guds åndelige børn grundet skabelsen, men at de er også hans pagtsbørn.

Bed en elev om at læse Romerne 8:17-18 højt. Bed klassen om at følge med og se, hvad Guds pagtsbørn kan blive.

Hvad kan Guds pagtsbørn blive? (Skriv følgende princip på tavlen, og lad der være et tomt felt der, hvor der står trofaste: Hvis vi er Guds trofaste pagtsbørn, kan vi blive medarvinger sammen med Jesus Kristus og arve alt, hvad vor himmelske Fader har).
Hvad er en medarving? (Nogen, der arver den samme arv som de andre arvinger).
Hvad må Guds pagtsbørn ifølge vers 17 gøre for at blive medarvinger sammen med Kristus?

Forklar, at »lide sammen med [Jesus Kristus]« (se v. 17) ikke betyder, at vi skal lide det samme, som Frelseren gjorde, da han sonede for os. Vi skal snarere ligesom Frelseren fornægte os selv al ugudelighed, holde befalingerne og trofast udholde modstand (se Matt 16:24; JSO, Matt 16:26 i Guide til Skrifterne). Skriv ordet trofaste, så sætningen på tavlen er komplet. Tegn et skema med tre kolonner på tavlen. Kald den første kolonne Krav, den midterste kolonne Modstand og den tredje kolonne Arv. Skriv elevernes svar på følgende spørgsmål i den rigtige kolonne.

Hvad kræves der, at vi gør, for at blive betragtet som Guds trofaste pagtsbørn?
Nævn nogle eksempler på modstand, som vi kan opleve, når vi stræber efter at leve som Guds trofaste pagtsbørn.
Hvilke velsignelser arver vi af vor himmelske Fader, hvis vi stræber efter at leve som hans trofaste pagtsbørn? (Et muligt svar er, at vi kan blive ligesom vor himmelske Fader).

Bed eleverne om at fundere over ordene på tavlen.

Hvordan tror I, at kravene for at være Kristi medarvinger modsvarer velsignelserne, nu I har læst Paulus’ belæringer i vers 18? Hvorfor?

Forklar, at vi i Romerne 8:19-30 læser, at Paulus belærte om, at Ånden afhjælper vore svagheder og hjælper os til at vide, hvad vi skal bede om. Vi læser også i Joseph Smiths oversættelse af Romerne 8:29-30 (i Bible appendix i sdh-udgaven af den engelske bibel), at Jesus Kristus blev kaldet til at være Guds børns Frelser i forudtilværelsen.

Bemærk: I Romerne 8:29-30 betyder ordene forud bestemt at være forudordineret eller kaldet. Eleverne skal studere nogle af Paulus’ lærdomme om forudordination i lektionen om Efeserne 1.

Bed nogle elever om at skiftes til at læse Romerne 8:28, 31-39 højt. Bed klassen om at følge med og se efter sandheder, som Paulus underviste om vedrørende Guds kærlighed i forhold til jordelivets modstand, udfordringer og prøvelser. Påpeg, at i Joseph Smiths oversættelse af Romerne 8:31 er »være imod« oversat med »overvinde«.

Hvilke sandheder kan vi lære af disse vers? (Eleverne kan komme frem til flere sandheder, herunder følgende: Hvis vi elsker Gud, så vil alt virke til vores bedste. Vi kan ved Jesus Kristus overvinde alle jordelivets udfordringer og prøvelser. Intet kan adskille os fra Guds kærlighed, som kommer til udtryk i Jesu Kristi forsoning).
Hvordan kan Jesus Kristus og hans lærdomme hjælpe os til at overvinde jordelivets udfordringer og prøvelser?
Hvilke udtalelser i disse vers gør indtryk på jer, når I tænker på de af jordelivets udfordringer og prøvelser, som I har oplevet? Hvorfor?
Hvordan har I mærket Guds kærlighed midt i jeres udfordringer og prøvelser?

Bed eleverne om i deres skriftstudiebog at skrive, hvad de føler sig tilskyndet til at gøre, så de gennem Jesus Kristus kan overvinde deres udfordringer og prøvelser. Opfordr dem til at anvende det, de skrev ned.

Romerne 9-11

Paulus underviser om Israels afvisning af Guds pagt og om at bringe evangeliet til ikke-jøderne

Bed eleverne om at tænke over, hvordan de ville handle i følgende situationer:

I tager med jeres biskop hen for at besøge en ung mand, hvis familie er aktiv i Kirken, men han er ikke. Da jeres biskop venligt prøver at få den unge mand til at forstå konsekvenserne ved ikke at efterleve evangeliet, siger den unge mand: »Ingen grund til bekymring. Jeg er blevet døbt, og mine forældre er aktive. Gud vil ikke nægte mig nogen velsignelser.«
I er for nyligt blevet venner med en ung pige fra en anden trosretning. Hun spørger til de standarder, som I lever efter. Da I har fortalt om nogle af Herrens standarder, siger hun: »Jeg forstår ikke, hvorfor du gør alt det. Det eneste, du skal gøre for at blive frelst, er at tro på Jesus Kristus.«

Bed eleverne om, når de studerer Romerne 9-11, at se efter sandheder, der kan hjælpe dem til at forstå, hvad der kræves for at modtage evangeliets velsignelser.

Lad en elev læse følgende forklaring på Paulus’ lærdomme i Romerne 9-11.

Som det ses i Romerne 9-11, brugte Paulus vendingerne Israel og Israelitter i stedet for jøder, når han talte om de valg, som mange jøder havde truffet. Guds pagtsbørn bliver nogle gange omtalt som Israels hus. På Det Gamle Testamentes tid valgte Gud, at Jakobs, eller Israels, efterkommere skulle være en del af hans pagt med Abraham (se Rom 9:4-5), som omfatter store velsignelser såsom evangeliet, præstedømmemyndighed, evigt liv, evigt afkom, et arveland og ansvaret for at være til velsignelse for verden med evangeliet.

Bed en elev om at læse Romerne 9:6, 8 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus underviste vedrørende medlemmerne af Israels hus.

Hvad tror I, at Paulus mente med »ikke alle, som kommer fra Israel … er Israel« (v. 6)? (Mange jøder troede fejlagtigt, at deres slægtsskab med Abraham sikrede dem pagtens velsignelser).

Forklar, at vi i Romerne 9:25-30 læser, at Paulus underviste om, at de ikke-jøder, der tilsluttede sig kirken, kunne modtage alle pagtens velsignelser og blive retfærdige ved at udøve tro på Jesus Kristus.

Bed nogle elever om at skiftes til at læse højt fra Romerne 9:31-33; 10:1-4. Bed klassen om at følge med og se efter, hvordan nogle af israelitterne på Paulus’ tid søgte at blive retfærdige overfor Gud. Forklar, at »en lov, der kunne føre til retfærdighed« (Rom 9:31) henviser til moseloven; »anstødsstenen« (Rom 9:32, 33) er Jesus Kristus, og »Guds retfærdighed« (Rom 10:3) henviser til Jesus Kristus og hans evangelium.

Hvordan havde nogle israelitter i henhold til Romerne 9:31-33 forsøgt at blive retfærdige overfor Gud? (Ved strengt at udføre moselovens gerninger).
Hvad havde disse israelitter forkastet i henhold til Romerne 10:3-4? (Jesus Kristus og den retfærdighed, der blev gjort mulig gennem ham).

Forklar, at Paulus, som skrevet i Romerne 10:8-13, talte videre om, hvordan »retfærdighed af tro« (Rom 9:30) kan opnås. Bed nogle elever om skiftevis at læse højt fra Romerne 10:8-13. Bed klassen om at følge med og se efter, hvordan man kan opnå denne tilstand af retfærdighed.

Hvad skal man gøre for at opnå denne retfærdighed af tro?

Forklar, at det græske ord, der er oversat til bekender i vers 9, betyder en åben, anerkendende accept eller pagt, og det græske ord, der er oversat til tror, antyder en tillidsfuld forpligtelse. Denne dybe tillid til Frelseren får folk til åbent at anerkende deres accept af ham på den måde, som han har fastsat. Denne forordnede måde består af lydighed mod Guds befalinger, omvendelse og modtagelse af frelsende ordinancer såsom dåb og Helligåndsgaven.

Hvad skal vi i henhold til Paulus’ lærdomme gøre, hvis vi ønsker at modtage velsignelserne ved Guds pagter, herunder frelse? (Hjælp eleverne til at finde frem til følgende princip: Hvis vi accepterer og adlyder Jesus Kristus og hans evangelium, så kan vi modtage velsignelserne ved Guds pagter og blive frelst. Skriv dette princip på tavlen).

Påpeg, at nogle mennesker har brugt Romerne 10:9, 13 til at påstå, at alt, hvad vi skal gøre for at blive frelst, er, at vi verbalt skal bekende vores tro på Jesus Kristus. Mind eleverne om de situationer, som I talte om tidligere i lektionen.

Hvordan kan sandhederne i denne lektion hjælpe jer i disse situationer?

Sammenfat resten af Romerne 10-11 ved at forklare, at Paulus forklarede, at det er afgørende at høre Guds ord for at udvikle tro på Kristus. Han benyttede en analogi med at tage grene fra et vildt oliventræ og pode dem på et forædlet oliventræ for at symbolisere ikke-jødernes adoption ind i Israels hus (se også Jakob 5:3-14). Han belærte også om, at evangeliet igen vil blive givet til jøderne.

Afslut ved at bære dit vidnesbyrd om de sandheder, I har talt om i denne lektion.

Kommentar og baggrundsinformation

Romerne 8:14-17. »Vi er Guds børn«

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har vidnet om vores guddommelige arv som Guds børn:

»Jeres Fader i himlen kender jeres navn og jeres omstændigheder. Han hører jeres bønner. Han kender jeres håb og drømme, deriblandt jeres frygt og frustrationer. Og han ved, hvad I kan blive gennem tro på ham. På grund af denne guddommelige arv nyder I, sammen med alle jeres åndelige søstre og brødre, fuld lighed for hans åsyn, og I er gennem lydighed sat i stand til at blive retmæssige arvinger til hans evige rige, som »Guds [arving] og Kristi [medarving]« (Rom 8:17). Søg efter at forstå vigtigheden af disse lærdomme« (»Til Unge Piger«, Liahona, nov. 2005, s. 28).

»Skrifterne omtaler os som værende ›Guds børn‹ i mere end en henseende (Rom 8:16). For det første er hvert eneste menneske bogstavelig talt et elsket, åndeligt barn af vor himmelske Fader (se Mal 2:10; ApG 17:29; Hebr 12:9; ›Familien: En proklamation til verden‹, Liahona, nov. 2010, s. 129). For det andet bliver vi, når vi udviser tro på Jesus Kristus, omvender os, bliver døbt og modtager Helligånden [og andre ordinancer], ›genfødt‹ som Guds børn gennem et pagtsforhold (se Joh 1:12; Gal 3:26-29; Mosi 5:7; L&P 11:30; [L&P 84:33-38;] Moses 6:65-68)« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 348).

Ånden kan ikke blot bekræfte, at vi er Guds pagtsbørn, men den kan også over for vores ånd bekræfte, at vi bogstavelig talt er Guds elskede børn, og at vi boede hos ham, før vi blev født.

Romerne 8:15. »Barnekår«

»Adoption var almindeligt i den romerske verden og var et alment kendt begreb for Paulus’ læsere. En person, der i henhold til loven adopterede nogen, overførte alle de rettigheder og privilegier, som et biologisk barn ville have, til denne. Vi har fået ›barnekår‹ (Rom 8:15) ved at indgå evangeliets pagt. Derved bliver vi Guds børn og ›Kristi medarvinger‹ (Rom 8:17)« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 348).

I Mormons Bog belærte kong Benjamin også om, hvordan vi kan blive ›Kristi børn‹ (se Mosi 5:5-10). Præsident Joseph Fielding Smith forklarede, at Jesus Kristus også »bliver vor Fader«, fordi han »tilbyder os liv, evigt liv, gennem den forsoning, han har udvirket for os«. Præsident Smith forklarede: »Således bliver vi børn, sønner og døtre af Jesus Kristus, gennem vore lydighedspagter med ham« (Lærdomme om frelse, saml. Bruce R. McConkie, 1977, 3 bind, 1:35).

Romerne 8:31-32. »Er Gud for os, hvem kan da være imod os?«

»Paulus lærte os, at Kristi forsoning viser, at ›Gud [er] for os‹ og er forpligtet over for os og vores evige velbefindende. Eftersom Gud ofrede sin enbårne Søn for os, kan vi være sikre på, at Gud vil fortsætte med at virke for vores frelse og berede os til at blive arvinger til alt, hvad han ønsker at give os. Ældste Jeffrey R. Holland formanede Kirkens medlemmer på tilsvarende måde:

›I betragtning af korsfæstelsens og forsoningens ufattelige omkostninger lover jeg jer, at han ikke vil vende os ryggen nu … Brødre og søstre, uanset hvad jeres kvaler er, så bønfalder jeg jer om ikke at give op‹ (›At udbedre det ødelagte‹, Liahona, maj 2006, s. 71)« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 350).

Romerbrevet 8:29-30; 9:11; 11:2, 5, 7, 28. »Forudbestemmelse, forudordination og udvælgelse«

»I Romerne 8:29-30 betyder den græske vending, der oversættes til forud bestemt, at ›udnævne eller bestemme på forhånd‹ og henviser til den forudordination, som nogle personer ud fra Guds forkundskab har modtaget, ved at følge Jesus Kristus og blive ligesom ham (se også Ef 1:3-4; 1 Pet 1:2). ›Forudordination garanterer ikke, at mennesker modtager bestemte kaldelser eller ansvar. Sådanne muligheder kommer i livet som resultat af retfærdig udøvelse af handlefriheden, ligesom forudordination kommer som et resultat af retfærdighed i forudtilværelsen‹ (›Forudordination‹, Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2005, s. 47; se også Alma 13:3-4)« (New Testament Student Manual (CES-hæfte, 2014, s. 350).

Bible Dictionary forklarer, at udvælgelse er »et teologisk begreb, der hovedsageligt henviser til Guds udvælgelse af Israels hus som værende hans pagtsfolk med privilegier og ansvar, så de kunne blive et redskab til velsignelse for hele verden …

De udvalgte blev valgt, ›før verden blev grundlagt‹, dog er ingen betingelsesløst udvalgt til evigt liv. Alle må selv lytte til evangeliet og modtaget dets ordinancer og pagter fra Herrens tjeneres hånd for at modtage frelse. Hvis man er udvalgt, men ikke tjener, så kan man sige, at vedkommendes udvælgelse har været forgæves, som Paulus udtrykte det i 2 Korinter 6:1 …

At være ›udvalgt af nåde‹, som der tales om i … Romerne 11:1-5, henviser til vores situation på jorden, altså at vi bliver født på et tidspunkt, på et sted og under omstændigheder, hvor vi har et godt forhold til evangeliet. Denne udvælgelse fandt sted i forudtilværelsen. De, der er trofaste og flittige i evangeliet her på jorden, modtager en endnu mere ønskværdig udvælgelse i dette liv og bliver Guds udvalgte. De modtager løftet om en fylde af Guds herlighed i evigheden (L&P 84:33-41)« (Bible Dictionary, »Election«; se også Alma 13:3-4).

Profeten Joseph Smith forklarede, at »apostlene lærte og forkyndte ikke ubetinget udvælgelse af mennesker til evigt liv [forudbestemmelse]. Gud udvalgte eller forudbestemte, at alle de, der ville blive frelst, ville blive frelst i Kristus Jesus og ved lydighed mod evangeliet« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 226). Det betyder, at alle mennesker, der bliver frelst, modtager frelsen gennem Jesu Kristi forsoning og ikke på andre måder.

Romerbrevet 11:25. »Ikke-jødernes fylde«

Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvad der menes med »ikke-jødernes fylde«:

»Der var en periode eller bestemt tid, hvori jøderne skulle høre ordet, og derpå en bestemt tid, hvor ikke-jøderne ville have forrang. Ikke-jødernes tid er den periode, hvor de modtager evangeliet med forrang, og dette vil fortsætte, indtil de har haft alle muligheder for at tage imod sandheden, eller med andre ord indtil ikke-jødernes fylde. Derpå kommer budskabet atter til jøderne, altså til jøderne som nation og som folk« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind,1965-1973, 2:290).

Århundreder før Paulus skrev sine breve, fortalte Nefi sine brødre, at det ville blive gennem ikke-jødernes fylde i de sidste dage, at evangeliet ville blive bragt til hans efterkommere og hans brødres efterkommere. Dette ville gøre dem i stand til at »komme til kundskab om deres forløser og hver enkelt detalje af hans lære, så de kan vide, hvordan de kan komme til ham og blive frelst« (1 Ne 15:14). Indsamlingen af Lehis efterkommere er en del af podningen i de sidste dage af de naturlige grene ind på oliventræet, som der blev profeteret om af Paulus og Zenos (se Rom 11:23-25; Jakob 5:52, 60, 63, 67-68).

Da englen Moroni viste sig for profeten Joseph Smith i 1823, sagde Moroni, at »ikke-jødernes fylde snart skulle oprinde« (JS–H 1:41).